Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag

Samfundsøkonomisk analyse Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag September 2009 København-Ringsted projektet

Samfundsøkonomisk analyse Forord Forord I denne rapport dokumenteres forudsætningerne for og resultatet af den samfundsøkonomiske analyse af de to forskellige løsninger for udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted henholdsvis Nybygnings- og 5. sporsløsningen som Trafikstyrelsen undersøger i henhold til den projekteringslov, som Folketinget vedtog i marts 2007. I efteråret 2008 fremlagde Trafikstyrelsen, i forbindelse med den offentlige høringsperiode for København-Ringsted projektet, en foreløbig samfundsøkonomisk beregning for projektet. Denne beregning var til dels baseret på foreløbige resultater samt resultater fra Strategianalysen. Siden da har projektet været igennem en offentlig høring, der har medført visse ændringer af de valgte løsninger for hhv. 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Undersøgelserne og projekteringen af de to løsninger er nu tilendebragt, hvilket har betydet ændrede udførelsesprincipper, udførelsesplaner mv., som bl.a. har betydning for omfanget af trafikale gener både for de togrejsende, bilisterne samt for omgivelserne. Det er således nye anlægsoverslag og nye beregninger af projektets konsekvenser, der ligger til grund for nærværende samfundsøkonomiske beregning. Endvidere er der, siden høringsberegningen, foretaget ændringer i den samfundsøkonomiske beregningsmodel, hvilket også har konsekvenser for resultaterne af beregningerne. Resultaterne af den samfundsøkonomiske beregning er således væsentligt ændret i forhold til de resultater, der blev fremlagt i efteråret 2008. Der er tale om en teknisk baggrundsrapport, som beskriver den anvendte tilgang og metode samt dokumenterer resultaterne. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse er desuden præsenteret i Miljøredegørelse 1. Den samfundsøkonomiske analyse og denne rapport er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Trafikstyrelsen.

Samfundsøkonomisk analyse Indhold Indhold 1 Indledning 9 1.1 Baggrund 9 1.2 Formål 10 1.3 Rapportens struktur 10 2 Anvendt metode 11 2.1 Samfundsøkonomisk metode 11 2.2 Basissituation og alternativer 14 3 Resultater 16 3.1 Samfundsøkonomisk resultat 16 3.2 Følsomhedsanalyser 19 3.3 Ikke værdisatte effekter 22 3.4 Supplerende analyse for alle lande 25 3.5 Samlet vurdering 26 4 Fremskrivning af person- og godstrafik 28 4.1 Fremskrivning af persontrafik 28 4.2 Fremskrivning af godstrafik 30 5 Anvendte køreplaneksempler 34 5.1 Baggrund 34 5.2 Køreplaneksempler persontog 35 5.3 Køreplaneksempler godstog 40 6 Prognoseberegninger 42 6.1 Anvendt prognosemodel og beregningsmetodik 42 6.2 Efterspørgselsberegning 43 6.3 Beregning af generaliseret rejsetid 44 6.4 Rutevalg for togpassagerer 45 6.5 Trafikprognose 47 7 Konsekvenser for brugere 50 7.1 Togrejsende 50 7.2 Vejtrafikanter 54 7.3 Banegods 59 7.4 Samlede resultater 61 8 Drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser 62

Samfundsøkonomisk analyse Indhold 8.1 Anlægsomkostninger 62 8.2 Persontogdrift 63 8.3 Godstogsdrift 66 8.4 Banedrift 67 8.5 Vejdrift 70 8.6 Billetindtægter 72 8.7 Brugerbetaling på øvrig infrastruktur 72 8.8 Samlede resultater 74 9 Miljøkonsekvenser 75 9.1 Støj 75 9.2 Klima 76 9.3 Luftforurening 78 9.4 Uheld 79 9.5 Samlede resultater 80 10 Gener i anlægsfasen 81 10.1 Ændret passagertogdrift 81 10.2 Ændret godstogdrift 85 10.3 Begrænsninger i vejkapaciteten 87 10.4 Samlede resultater 89 11 Afgiftskonsekvenser og skatteforvridningstab 91 11.1 Afgiftskonsekvenser 91 11.2 Skatteforvridningstab 93 12 Supplerende analyse: Alle lande 95 12.1 Beskrivelse af effekter for "alle lande" 95 12.2 Resultater for den supplerende analyse 97 13 Statskasseregnskab 98 13.1 Metode for opgørelse af statskasseeffekten 98 13.2 Resultater 98 14 Litteraturliste 100 Bilag 1: Køreplaneksempler 101 Bilag 2: Modellens zonesystem og tognet 104 Bilag 3: Detaljerede resultattabeller 105 Bilag 4: Analyse af øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen 107

Samfundsøkonomisk analyse Indhold Analysens præmisser 107 Antagelser og forudsætninger 107 Resultater 112 Konklusion 114 Bilag 5: Ændringer i forhold til høringsberegningen (2008) 115

9 Samfundsøkonomisk analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund Trafikstyrelsen har fået til opgave at undersøge en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted. I marts 2007 vedtog Folketinget således forslag til en projekteringslov, hvor Trafikstyrelsen bemyndiges til at undersøge følgende to mulige løsninger: 5. sporsløsningen, der er en udbygning af den eksisterende bane med et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Tåstrup samt andre mindre kapacitetsforbedringer lokalt mellem København og Ringsted. Nybygningsløsningen, der omfatter nybygning af en dobbeltsporet bane fra Ny Ellebjerg over Køge til Ringsted. Der skal tages politisk beslutning om projektet i efteråret 2009. I 2008 gennemførte Trafikstyrelsen en indledende projektering og en VVM-lignende analyse af anlæggets påvirkning af omgivelserne. Som en del heraf blev der gennemført en samfundsøkonomisk analyse af de to løsninger. Analysen blev sendt i høring i efteråret 2008, hvorefter der indkom en række høringsbemærkninger. I 2009 udarbejdes bl.a. på dette grundlag en endelig miljøredegørelse. Som en del heraf udarbejdes en opdateret samfundsøkonomisk analyse, som formidles i nærværende rapport. Den samfundsøkonomiske analyse er en sammenlignende analyse af de to forskellige infrastrukturløsninger for udbygningen af jernbanen mellem København og Ringsted. Linjeføringerne af de to forslag er vist i nedenstående figur. Figur 1 Linjeføring for de to infrastrukturløsninger Analysen tager udgangspunkt i den samfundsøkonomiske analyse, som blev udarbejdet i 2008 (herefter Høringsberegningen). Høringsberegningen var en videreudvikling af den samfundsøkonomiske analyse, der blev udarbejdet som en del af Strategianalyse København-Ringsted (Trafikstyrelsen, 2005 - herefter kaldet Stra-

10 Samfundsøkonomisk analyse tegianalysen). I Strategianalysen blev fire alternative infrastrukturløsninger analyseret. Udover de to løsninger, der indgår i nærværende analyse, omfattede Strategianalysen en udbygningsløsning med udbygning til fire fjerntogsspor mellem København og Ringsted og en S-togsløsning med forlængelse af S-togsdriften fra Høje Tåstrup til Roskilde. Siden Høringsberegningen blev offentliggjort i 2008, er der sket ændringer i forudsætninger og baggrunden for beregningerne. Trafikstyrelsens prognosemodel er blevet opdateret, der er udarbejdet en ny takstmatrix, den officielle samfundsøkonomiske beregningsmodel TERESA er blevet opdateret og en række andre forudsætninger har ændret sig. Endvidere indeholder nærværende analyse følsomhedsanalyser, hvilket blev udeladt i Høringsberegningen. Den samfundsøkonomiske analyse og denne rapport er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Trafikstyrelsen. 1.2 Formål Analysens overordnede formål er at sammenligne de to mulige løsninger med henblik på at opstille et beslutningsgrundlag for valg af en fremtidig løsning for udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Konkret gennemføres en samlet velfærdsøkonomisk evaluering af gevinster og omkostninger ved at udvide kapaciteten på jernbanestrækningen København-Ringsted. Resultatet af analysen er en opgørelse i kroner og øre af de samfundsmæssige konsekvenser af to løsninger. Analysen er udført i overensstemmelse med Transportministeriets Manual for samfundsøkonomisk analyse og de seneste nøgletal på området og beregningerne er gennemført i beregningsmodellen TERESA. Den samfundsøkonomiske analyse omfatter de to infrastrukturløsninger: 5. sporsløsningen Nybygningsløsningen Til hver af løsningerne er udarbejdet konkrete køreplanseksempler, som er beskrevet i rapportens kapitel 5. 1.3 Rapportens struktur Resten af rapporten er inddelt som følger. I det følgende kapitel beskrives tilgangen og metoden der er anvendt til de samfundsøkonomiske beregninger. Herefter præsenteres analysens resultater i kapitel 3. Kapitel 4-6 beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for den trafikale modellering. I kapitel 7-11 gøres der rede for delresultaterne i analysen. Først gøres der rede for effekten for trafikanterne, dernæst effekten på anlægs- og driftsøkonomi. Dette kapitel efterfølges af en beskrivelse af miljøeffekterne, mens kapitel 10 beskriver generne i anlægsfasen. Endelig beskrives afgiftskonsekvenser og skatteforvridning i kapitel 11. I kapitel 12 præsenteres resultaterne fra en supplerende analyse, hvor den nationale afgrænsning fjernes og analysens geografiske afgrænsning udvides fra kun at omfatte Danmark til at omfatte "alle lande". I kapitel 13 vises endelig statskasseregnskabet.

11 Samfundsøkonomisk analyse 2 Anvendt metode I dette kapitel beskrives den anvendte metode, ligesom der redegøres for de centrale forudsætninger for analysen. De mere detaljerede beregningsmæssige forudsætninger er beskrevet i de efterfølgende kapitler sammen med forhold, der knytter sig til opgørelsen af analysens delelementer. 2.1 Samfundsøkonomisk metode Denne analyse følger de retningsliner, der er udstukket i Transportministeriets publikation fra 2003: Samfundsøkonomisk manual - anvendt metode og praksis på transportområdet, Transportministeriet (2003). Analysen er gennemført ved hjælp af Transportministeriets officielle beregningsmodel TERESA inklusiv de metodiske opdateringer som Transportministeriet har gennemført i foråret 2009. Modellen er endvidere tilpasset analysen på en række områder. Desuden er Finansministeriets forventede kommende retningslinjer vedrørende kalkulationsrente og nettoafgiftsfaktor anvendt. Analysen er baseret på nøgletal fra Transportøkonomiske Enhedspriser, februar 2008. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse angives i form af: Nettonutidsværdi, der repræsenterer den samlede værdi af fordele og ulemper ved projektet i dets levetid og tilbageskrevet med kalkulationsrenten til 2009- prisniveau. Et projekt med en positiv nettonutidsværdi karakteriseres som rentabelt med udgangspunkt i den fastsatte kalkulationsrente. Intern rente, der angiver det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringen. Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone (kaldet benefit-cost forholdet i Transportministeriets manual), der sætter nettonutidsværdien af de samfundsøkonomiske gevinster i forhold til de direkte omkostninger for det offentlige. Nedenfor redegøres for de grundlæggende forudsætninger i den samfundsøkonomiske analyse, hvilke effekter der er medtaget, og hvilke forbehold der skal tages for analysens resultater. 2.1.1 Grundlæggende forudsætninger De centrale metodemæssige principper er kort beskrevet i nedenstående tabel.

12 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 2.1 Grundlæggende metodemæssige principper og forudsætninger Parameter Antagelse/beskrivelse Grundlæggende metode Beregningsperiode Kalkulationsrente Markedsprismetode baseret på velfærdsøkonomisk metodegrundlag (jf. ovennævnte retningslinjer) 50 år 5% p.a. Skatteforvridningsfaktor 20% Nettoafgiftsfaktor (NAF) 17% Åbningsår 2018 for Nybygningsløsningen 2020 for 5. sporsløsningen Kalkulationsår 2009 Prisniveau BNP-vækst Anlægsperiode Geografisk afgrænsning Prognoseberegninger Trafikvækst i perioden 2017-2030 Trafikvækst efter 2030 Indsvingsperiode EU-tilskud Alle priser er angivet i faste 2009-priser BNP-fremskrivninger stammer fra Transportøkonomiske Enhedspriser 2012-2017 for Nybygningsløsningen 2014-2019 for 5. sporsløsningen National (Danmark) med supplerende international (alle lande) analyse Beregninger for 2017 og 2030 med Trafikstyrelsens prognosemodel. Der interpoleres eksponentielt mellem 2017 og 2030 for at få trafikken i åbningsåret. Persontrafik: Der interpoleres eksponentielt mellem de to år for prognosemodelkørslerne. Godstrafik på bane: Iht. prognose for 2017 og 2030. Der interpoleres eksponentielt mellem de to år. Persontrafik: 2030-2039: 1% pr. år 2040- : 0% Godstrafik på bane: 0% Over 4 år - 75% af de trafikale effekter opnås første år, 85% næste år, 95% tredje år og 100% i fjerde år og fremover 10% af anlægssummen I analysen skelnes mellem omkostninger og gevinster, som vedrører Danmark og udlandet. I tråd med Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse er hovedanalysen baseret på en national afgrænsning, dvs. der medtages kun gevinster og omkostninger, som vedrører Danmark. Resultatet for "alle lande" er imidlertid ligeledes opgjort og vises i en supplerende analyse. Der regnes med forskellige åbningsår i de to løsninger. Det skyldes, at Banedanmarks signalprojekt først forventes at have gennemført udrulningen af nye signalog togkontrolsystem på strækningen mellem København og Høje Tåstrup i 2020. Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at etablere det 5. spor med eksisterende signal- og togkontrolteknologi og med åbningsår blot to år før udrulningen af nye signal- og togkontrolsystem forventes at være gennemført. Således vil det fordyre projektet væsentligt og det vil være forbundet med unødigt mange ekstra gener for de rejsende på strækningen.

13 Samfundsøkonomisk analyse Der regnes med en indsvingsperiode, idet erfaringer fra tidligere større infrastrukturprojekter viser, at det tager tid, før de fulde effekter af forbedret eller ny infrastruktur opnås. Væksten i de forskellige effekter efter 2030 er som udgangspunkt antaget at svare til trafikvæksten. Undtagelser er de effekter, hvor væksten har været negativ mellem åbningsåret og 2030. I disse tilfælde er væksten efter 2030 sat til 0% om året. Gevinster for brugere er beregnet ud fra ændringer i de generaliserede rejseomkostninger, der omfatter alle omkostningerne ved at foretage en given rejse, herunder de direkte omkostninger som billet- og kørselsomkostninger og de indirekte omkostninger som rejsetid. Det forudsættes, at det er alene er togudbuddet (rejsetid, antallet af afgange og nye forbindelser), der ændres af projektet. Øvrige forhold der indgår i den generaliserede rejseomkostning fastholdes. Brugergevinster for de eksisterende rejsende beregnes derfor som værdien af forskellen i den samlede rejsetid før og efter etableringen af projektet. Gevinsten for en ny eller overflyttet rejse er mindre end gevinsten for en eksisterende rejse. Det skyldes, at nogle nye og overflyttede rejsende ville have valgt togrejsen selv med en mindre forbedring af togudbuddet, mens andre kræver den fulde ændring, før de finder togrejsen attraktiv og vælger denne. Brugergevinsten for en ny eller overflyttet rejse findes ved at gange tidsgevinsten for en eksisterende rejse med en halv, idet det antages, at de nye og overflyttede rejsende er jævnt fordelt mellem på den ene side dem, der kræver fuld ændring af togudbuddet for at foretage togrejsen, og på den anden side dem, der kun kræver en minimal ændring i togudbuddet for at ændre adfærd. Denne beregningsforudsætning benævnes også rule-of-a-half. 2.1.2 Værdisatte effekter I den samfundsøkonomiske analyse er det tilstræbt at værdisætte og inkludere flest muligt af de effekter, som udbygningen af banestrækningen mellem København og Ringsted medfører. Nedenfor vises, hvilke effekter der er værdisat i analysen: Anlægsomkostninger Restværdi af anlægget EU-tilskud Driftsomkostninger for persontogsdrift Billetindtægter for togrejser Indtægter fra brugerbetaling på, øvrig infrastruktur Fornyelse og vedligehold af infrastruktur Afgiftskonsekvenser Tidsgevinster (inklusiv regularitet) for togpassagerer Gener i anlægsperioden for togpassagerer Transporttidsgevinst (inklusiv regularitet) for jernbanegods Gener i anlægsperioden for jernbanegods Driftsomkostninger for godstogsdrift Trængselsgevinst for vejtrafik Gener i anlægsperioden for bilister Uheld for biltrafik Støj for bane- og vejtrafik Luftforurening og klimapåvirkning Skatteforvridningstab Alle opgørelser er så vidt muligt præsenteret som årlige effekter i hhv. åbningsåret (dvs. 2018 for Nybygningsløsningen og 2020 for 5. sporsløsningen) og 2030 samt som nettonutidsværdi over hele beregningsperioden. For værdierne i åbningsåret gælder, at de vises som effekten inklusiv reduktionen for indsving.

14 Samfundsøkonomisk analyse 2.1.3 Anvendelse af analysens resultat Som det fremgår ovenfor, er der taget højde for flest mulige effekter i den samfundsøkonomiske analyse. I praksis er det dog ikke muligt at kvantificere alle tænkelige effekter. Visse effekter må udelades, idet de ikke med nuværende anerkendte metoder lader sig opgøre i mængder eller økonomiske termer. Konsekvenserne, som ikke kan omregnes til kroner, vurderes i stedet på en skala, så det på den baggrund bliver muligt at sammenligne projektets løsninger også på disse områder. De effekter, som ikke er medtaget i den økonomiske sammenregning og som normalt ikke medtages i samfundsøkonomiske analyser på transportområdet omfatter blandt andet: Gener for naboer til jernbanen i anlægsperioden Generel påvirkning af det oplevede landskab og rekreative arealer Natur- og dyreliv Barriereeffekt Vibrationer Generel påvirkning af det oplevede bymiljø, æstetik Jord- og grundvandsforurening Tilbagesvingsperiode for passagerer efter anlægsperioden Fremtidssikring i form af overskudskapacitet Togsystemets robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser Øgede driftsomkostninger for andre kollektive operatører som følge af øget trafik Forskønnelsesværdi ved nedgravning af højspændingsledninger Dynamiske effekter Disse ikke værdisatte effekter er nærmere belyst i afsnit 3.2, hvor deres betydning i forhold til det samlede resultat desuden er vurderet. Følsomhedsanalyse For mange af de effekter, der medtages i den samfundsøkonomiske analyse, er både kvantificeringen af effekten og værdisætningen usikker. For at kunne vurdere robustheden af resultaterne er der gennemført følsomhedsanalyser, hvis resultater fremgår af afsnit 3.2. 2.2 Basissituation og alternativer I den samfundsøkonomiske analyse kvantificeres gevinster og omkostninger for de to løsninger til udbygningen af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Tabellen nedenfor angiver den tekniske betegnelse for de løsninger der er analyseret. Tabel 2.2 Løsningerne i den samfundsøkonomiske analyse Teknisk betegnelse 5. sporsløsningen Nybygningsløsningen Som input til den samfundsøkonomiske analyse har Trafikstyrelsen gennemført en række prognosemodelkørsler, der beskriver den fremtidige efterspørgsel på banenettet i de to løsningsalternativer. Prognoseberegningerne gennemføres for 2 prognoseår, henholdsvis 2017 og 2030 og for henholdsvis basissituationen, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. 2.2.1 Forudsætninger om infrastruktur I basissituationen 2017 forudsættes dagens infrastruktur suppleret med mindre kapacitetsforbedringer mellem København og Ringsted (det såkaldte KØR-projekt).

15 Samfundsøkonomisk analyse I Nybygningsløsningen forudsættes København-Ringsted projektet etableret til ibrugtagning i 2018, mens 5. sporsløsningen kan ibrugtages i 2020. Effekterne af projektet indregnes med en 4-årig indsvingsperiode. Ifølge en aftale indgået den 29.7.2007 mellem den danske og den tyske trafikminister forventes en fast Femern Bælt forbindelse etableret i 2018, hvilket har en vis betydning for København-Ringsted projektet. Det er aftalt, at Femern Bælt forbindelsen i første omgang etableres uden fuld udbygning af landanlæg på tysk side, dvs. uden udbygning af dobbeltspor Bad Schwartau-Puttgarten, der først forventes etableret 7 år efter den faste forbindelses ibrugtagning, dvs. tidligst i 2025. Dette betyder, at en del af de planlagte godstog og muligvis også en del af de planlagte persontog ikke kan køre via Femern Bælt i perioden 2018-2025. Desuden må forventes en indsvingsperiode for Femern Bælt effekterne, ligesom der på nuværende tidspunkt resterer usikkerhed om de endelige årstal for forbindelsens ibrugtagning. I beregningerne tages højde for disse forhold ved at forudsætte, at Femern Bælt forbindelsen ikke er etableret i 2017, som er første beregningsår for prognosemodellen, men at den i 2030 er færdiganlagt og indsvingsperioden helt afsluttet. Mellem disse år interpoleres de trafikale effekter med en konstant årlig vækst, hvormed der forudsættes en jævn virkning i perioden mht. byggetakt og indsvingseffekter. Dette vurderes på nuværende tidspunkt at give den bedste overensstemmelse med den foreliggende viden. Da kørsler på prognosemodellen er foretaget i hhv. 2017 og 2030 og mange andre input til den samfundsøkonomiske analyse som f.eks. støjberegningerne ligeledes er beregnet i år 2017 og 2030, er effekterne i åbningsårene fundet ved at interpolere eksponentielt frem til det konkrete åbningsår mellem 2017 og 2030. 2.2.2 Forudsætninger om trafikafviklingen Prognoseberegningerne gennemføres for 3 køreplaner i hhv. basissituationen, Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen. De anvendte køreplaner beskrives nedenfor. 2017, inden anlæg af Femern Bælt forbindelse: I basissituationen er der 13 tog pr. time i myldretimernes primære retning, hvilket er det maksimale antal tog, der kan køre på basissituationens infrastruktur. I 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen er der 17 tog pr. time i myldretimerne. 2030 efter etablering af Femern Bælt forbindelse og fuldt udbyggede landanlæg i Danmark og Tyskland: I basissituationen, og i de to løsninger fastholdes køreplanen for 2017 i 2030 beregningen. I 5. sporsløsningen er en udvidelse af betjeningen ud over de 17 linjer ikke mulig, uden at regulariteten bliver dårligere end i basissituationen. I Nybygningsløsningen er der derimod kapacitet til at køre flere end 17 tog i timen pr. retning, men fordi perronkapaciteten i Københavnsområdet er begrænset, kan der heller ikke afvikles mere end 17 tog pr. time i Nybygningsløsningen. Da udvidelse af perronkapaciteten i Københavnsområdet ikke indgår i København-Ringsted projektet, er der ikke opstillet køreplaner, der udnytter den resterende kapacitet i Nybygningsløsningen. Den overskydende kapacitet er derfor at betragte som en fremtidssikring af Nybygningsløsningen, som ikke er indeholdt i 5. sporsløsningen.

16 Samfundsøkonomisk analyse 3 Resultater Den samfundsøkonomiske analyse viser, at Nybygningsløsningen har den samfundsøkonomisk højeste forrentning med en intern rente på ca. 6,2%, mens 5. sporsløsningen har en intern rente på ca. 3,3%. Analysen suppleres med en kvalitativ analyse af løsningernes virkning på miljø, fremtidig overskudskapacitet, robusthed m.m. Der er gennemført uafhængige samfundsøkonomiske beregninger for 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen i forhold til basissituationen. De overordnede resultater er præsenteret i Tabel 3.1. I bilag 3 præsenteres detaljerede resultater af effekterne for udvalgte år for hver af løsningerne. 3.1 Samfundsøkonomisk resultat De samfundsøkonomiske resultater præsenteret i Tabel 3.1 viser, at Nybygningsløsningen giver et bedre resultat end 5. sporsløsningen. Nybygningsløsningen giver således et samfundsøkonomisk overskud på 2,5 mia. kroner og en intern rente på 6,2%, mens 5. sporsløsningen giver et underskud på 1,1 mia. kroner og en intern rente på 3,3%. Den primære årsag til, at Nybygning fremstår som en samfundsøkonomisk bedre løsning end 5. spor, er, at prognosemodellen viser, at denne løsning vil medføre betydeligt større tidsgevinster for togpassagerer og bilister end 5. sporsløsningen. Af samme grund er billetindtægterne væsentligt større i Nybygningsløsningen. Nybygningsløsningen vil desuden resultere i store reduktioner i støjgenerne ligesom den har bedre regularitet, hvilket ligeledes medvirker til Nybygningsløsningens bedre forrentning. Anlægs- og driftsomkostningerne i Nybygningsløsningen er ganske vist væsentligt større end i 5. sporsløsningen, men denne forskel opvejes altså af den store forskel i gevinsterne mellem de to løsninger.

17 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 3.1 De samfundsøkonomiske resultater (nettonutidsværdi i 2009 ved en kalkulationsrente på 5% p.a., 2009-priser, mio. kroner) 5. spor Nybygning Det offentlige i alt, heraf -2.796-6.639 Anlægsomkostninger -1.938-7.311 Restværdi anlæg 141 548 EU tilskud til anlæg 190 716 Driftsomkostninger persontog -1.305-2.378 Billetindtægter 1.012 5.700 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infrastruktur -58-423 Fornyelse og vedl. infrastruktur, bane og vej -315-1.323 Afgiftskonsekvenser -444-2.138 Gener/effekter i anlægsfasen -80-31 Togpassagerer i alt, heraf 1.593 8.163 Rejsetidsgevinst togpassagerer 1.690 6.492 Regularitetsgevinst togpassagerer 438 1.705 Gener i anlægsperioden togpassagerer -534-34 Jernbanegods i alt, heraf 49 105 Transporttidsgevinst (inkl. regularitet) gods 53 109 Driftsomkostninger godstog 0 2 Gener i anlægsperioden gods -4-6 Bilister i alt, heraf 456 1.287 Trængselsgevinst vej 533 1.544 Kørselsomkostninger vej 0 13 Gener i anlægsperioden vej -77-270 Eksternaliteter i alt, heraf 142 983 Uheld biltrafik 58 257 Støj 107 681 Luftforurening og klima 3 47 Gener/effekter i anlægsfasen -26-2 Skatteforvridningstab (inkl. anlægsfase) -587-1.437 Nettonutidsværdi -1.143 2.462 Intern rente 3,3% 6,2% NNV pr. off. omkostningskr. -0,42 0,37 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 3.1.1 Det offentlige Nybygningsløsningen vil medføre de største nettoomkostninger for det offentlige, nemlig 6,6 mia. kroner i nettonutidsværdi. 5. sporsløsningen vil medføre omkostninger for det offentlige på 2,8 mia. kroner. Anlægsomkostningerne er den største og dermed den mest betydningsfulde omkostning i den samfundsøkonomiske analyse.

18 Samfundsøkonomisk analyse Billetindtægterne udgør en betydelig gevinst. Da antallet af nye og overflyttede rejsende er størst i Nybygningsløsningen, fås den største gevinst her. Omvendt er Nybygning forbundet med de største omkostninger til fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen ligesom driftsomkostningerne for persontog er størst for Nybygning. Det skal bemærkes, at der her er anvendt en bred definition af "omkostninger for det offentlige", som ikke svarer til påvirkningen af det offentlige statsbudget. Eksempelvis er restværdien af anlægsinvesteringen medregnet og nettoafgiftsfaktoren er indeholdt i tallene. For effekterne for statskassen henvises til kapitel 13. 3.1.2 Gevinster for togpassagerer De største tidsgevinster for togpassagererne opnås i Nybygningsløsningen. I begge løsninger øges antallet af afgange, og rejsetiden reduceres. Hvor 5. sporsløsningen hovedsageligt forbedrer betjeningen mellem København og Roskilde, opnås der med Nybygningsløsningen forbedringer i de fleste relationer i såvel regional- som landsdelstrafikken, i form af flere afgange og kortere rejsetid. Nybygningsløsningen giver desuden væsentlige forbedringer i togbetjeningen af Køgeområdet og af stationerne ned ad Lille Syd mod Næstved. Forbedringen medfører nye rejser til den kollektive trafik, der ikke opnås med 5. sporsløsningen. Nybygningsløsningen medfører også de største regularitetsgevinster ligesom generne i anlægsfasen er mindre. I begge løsninger er der tidstab for togpassagererne i anlægsfasen. Disse er beskedne for Nybygningsløsningen, men udgør godt 500 mio. kr. i 5. sporsløsningen. De samlede tidsgevinster for passagererne er således 5 gange større i Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen. 3.1.3 Gevinster ved transport af jernbanegods Den økonomiske konsekvens for transport af jernbanegods er beskeden i sammenligning med de øvrige effekter. Der opnås en tidsgevinst på ca. 100 mio. kr. i form af reduceret rejsetid for Nybygningsløsningen, hvilket er ca. det dobbelte af tidsgevinsterne i 5. sporsløsningen. Da godstogene kører samme distance i 5. sporsløsningen som i basis, er der ingen ændringer i driftsomkostningerne. For Nybygningsløsningen er der en lille gevinst, fordi togene kører en kortere distance. Effekten på resultatet er dog marginal. Gener i anlægsperioden for jernbanegods er marginalt mindre for 5. sporsløsningen end for Nybygningsløsningen. Begge er marginale i forhold til det samlede resultat. 3.1.4 Gevinster for bilister Effekten for bilisterne stammer primært fra det reducerede tidsforbrug, som følge af reduceret trængsel, når bilister overflyttes fra vej til bane. Størst effekt opnås i Nybygningsløsningen, hvor overflytningen er størst. Tidsgevinsterne er således ca. 3 gange større i Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen. Nybygningsløsningen medfører større gener for bilisterne i anlægsfasen end 5. sporsløsningen. Hvor generne i 5. sporsløsningen udgør 77 mio. kr., udgør de i Nybygningsløsningen 270 mio. kr. 3.1.5 Eksterne effekter for samfundet Med hensyn til miljøpåvirkninger fremstår Nybygningsløsningen som den bedste løsning. Således er der relativt store gevinster i forbindelse med støjreduktioner, men også gevinster fra en reduktion i biluheld og forbedring af luftforureningen og klima som følge af overflytningen til bane. De negative gener i anlægsfasen kommer fra overflytningen fra tog til bil som følge af den reducerede togkørsel i anlægsfasen. Da generne for togdriften er størst i 5. sporsløsningen, er overflytningen i anlægsfasen og dermed eksternaliteterne også størst for denne løsning. 3.1.6 Skatteforvridning Skatteforvridningstabet beregnes på baggrund af nettoeffekten for statskassen. Begge løsninger er forbundet med en nettoomkostning for statskassen og skatteforvridningstabet belaster derfor det samfundsøkonomiske resultat. Skatteforvridningstabet er størst i Nybygningsløsningen, som har de største omkostninger for det offentlige.

19 Samfundsøkonomisk analyse 3.2 Følsomhedsanalyser For mange af de elementer, der er medtaget i den samfundsøkonomiske analyse er både kvantificering af effekten og værdisætningen forbundet med usikkerhed. Der er derfor gennemført partielle følsomhedsanalyser, hvor betydning af usikkerhed på én parameter er afdækket. I dette afsnit beskrives resultaterne af følsomhedsanalyserne. 3.2.1 Gennemførte følsomhedsanalyser Nedenstående tabel giver en oversigt over de gennemførte følsomhedsanalyser. Tabel 3.2 Gennemførte partielle følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyse Forklaring Kalkulationsrente Kalkulationsrente 6% Alternativ nettoafgiftsfaktor Nettoafgiftsfaktor 35% Lav kalkulationsrente Kalkulationsrente 3% Lavt anlægsoverslag Højt anlægsoverslag Lav real vækst i BNP Høj real vækst i BNP Lavt skøn: Fysikestimat + projekteringsgab Højt skøn: Fysikestimat + projekteringsgab + 30% -/+0,5 procentpoint pr. år Højere EU tilskud Højt skøn 20% Lave enhedsomkostninger for drift af personog godstog Høje enhedsomkostninger drift af person- og godstog Lave enhedsomkostninger for fornyelse og vedligeholdelse jernbane Høje enhedsomkostninger for fornyelse og vedligeholdelse jernbane Lav fremskrivning af persontrafikken frem til 2040 Høj fremskrivning af persontrafikken frem til 2040 Ingen nye og overflyttede togpassagerer Flere nye og overflyttede togpassagerer Lavt skøn for gener i anlægsfasen, bane Højt skøn for gener i anlægsfasen, bane Persontog: -10% Godstog: -20% Persontog: +10% Godstog: +20% Lavt skøn: -25% Højt skøn: +25% Trafikken i basis 2017 er som i dag. Årlig vækst 2017-2040: 0% Trafikken i basis 2017 er som i 2030 Årlig vækst 2017-2040: 2% For trængselseffekten på vej regnes der med proportional effekt i forhold til antallet af overflyttede bilkm. Lavt skøn: Ingen nye og overflyttede passagerer. Trængselseffekten = 0. Højt skøn: 50% flere nye og overflyttede passagerer i forhold til den centrale beregning. Trængselseffekten 50% højere (proportional effekt). Antallet af dage med de forskellige spærringstyper halveres. Antallet af dage med de forskellige spærringstyper fordobles.

20 Samfundsøkonomisk analyse Det skal bemærkes, at følsomhedsanalyserne er lavet som en "alt andet lige" betragtning, hvor alle andre input holdes konstante. Der er således f.eks. ikke beregnet nye emissionseffekter i scenarierne med ingen hhv. flere nye og overflyttede togpassagerer, ligesom effekten af højere BNP-vækst på trafikvæksten ikke er beregnet. 3.2.2 Resultat af følsomhedsanalyser Resultatet af ovenstående følsomhedsanalyser er illustreret for de to anlægsalternativer. Figurerne viser, hvordan den interne rente varierer for de gennemførte følsomhedsanalyser. Figur 2 Resultat af følsomhedsanalyse for 5. sporsløsningen, intern rente 8% 7% 6% Intern rente 5% 4% 3% 2% 1% 0% NAF 35% Anlægsoverslag Real vækst i BNP Højere EU tilskud Enhedsomk., person- og godstog Enhedsomk., jernbane Fremskrivning af persontrafikken Nye og overflyttede togpassagerer Gener i anlægsfasen, bane Figuren viser følsomhedsanalysernes variation (angivet som prikker) omkring det centrale skøn (angivet som en linje). Bemærk at følsomhedsanalysen med en lav kalkulationsrente ikke er vist i figuren, da kalkulationsrenten ikke ændrer på den interne rente. Det fremgår af figuren, at selv relativt store ændringer i forudsætningerne for analysen generelt ikke påvirker konklusionen, at 5. sporsløsningen ikke giver samfundsøkonomisk overskud. Således ligger alle resultater på nær ét med en intern rente på 1%-5%. Dog vil en høj vækst i persontrafikken medføre, at løsningen giver en intern rente over 5%.

21 Samfundsøkonomisk analyse Figur 3 Resultat af følsomhedsanalyse for Nybygningsløsningen, intern rente 9% 8% 7% 6% Intern rente 5% 4% 3% 2% 1% 0% NAF 35% Anlægsoverslag Real vækst i BNP Højere EU tilskud Enhedsomk., person- og godstog Enhedsomk., jernbane Fremskrivning af persontrafikken Nye og overflyttede togpassagerer Gener i anlægsfasen, bane Det fremgår af ovenstående figur, at det centrale resultat for Nybygningsløsningen er relativt robust, idet alle følsomhedsanalyser pånær én giver en intern rente på 5%-8%. Det samfundsøkonomiske resultat er følsomt overfor mængden af nye og overflyttede trafikanter, idet følsomhedsanalysen med ingen nye og overflyttede passagerer giver en intern rente på 3,5%. Lav trafikvækst vil medføre en intern rente tæt på 5%. Nedenstående tabel viser, hvordan nettonutidsværdierne varierer for de gennemførte følsomhedsanalyser.

22 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 3.3 Resultat af følsomhedsanalyser for 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen, nettonutidsværdi, 2009-priser, mio. kr. Følsomhedsanalyse 5. spor Nybygning Kalkulationsrente 6% -1.448 285 Alternativ NAF = 35% -1.523 1.417 Lav kalkulationsrente 346 10.925 Lavt anlægsoverslag -965 3.132 Højt anlægsoverslag -1.499 1.123 Lav real vækst i BNP -1.515 1.176 Høj real vækst i BNP -703 3.973 Højere EU tilskud -915 3.322 Lave enhedsomk. for drift af person- og godstog -360 3.888 Høje enhedsomk. for drift af person- og godstog -1.926 1.037 Lave enhedsomk. for fornyelse og vedl. jernbane -1.047 2.864 Høje enhedsomk. for fornyelse og vedl. jernbane -1.238 2.061 Lav fremskrivning af persontrafikken frem til 2040-1.858-147 Høj fremskrivning af persontrafikken frem til 2040 416 6.868 Ingen nye og overflyttede togpassagerer -2.308-2.732 Flere nye og overflyttede togpassagerer -565 5.036 Lavt skøn for gener i anlægsfasen, bane -791 2.486 Højt skøn for gener i anlægsfasen, bane -1.847 2.415 Generelt viser følsomhedsanalyserne, at Resultatet for 5. sporsløsningen er robust over for ændringer i centrale inputparametre. Således giver 5. sporsløsningen en nutidsværdi under 0 for alle følsomhedsanalyser på nær analyserne med høj vækst i persontrafikken og lav kalkulationsrente. Resultatet for Nybygningsløsningen er robust over for ændringer i centrale inputparametre. Dog er det samfundsøkonomiske resultat følsomt over for trafikmængderne, idet lav vækst i persontrafikken får resultatet til at balancere omkring nul (dvs. gevinster og omkostninger er ca. lige store), mens ingen nye og overflyttede passagerer giver en forrentning på 3,5%. Følsomhedsanalyserne viser også, at rangordningen mellem de to projektalternativer kun ændres i følsomhedsanalysen med 0% nye og overflyttede togpassagerer. For alle andre følsomhedsanalyser giver Nybygningsløsningen det bedste resultat. 3.3 Ikke værdisatte effekter En række konsekvenser er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske analyse, fordi der ikke findes tilgængelige anerkendte metoder til enten at kvantificere eller værdisætte dem. Andre er udeladt, fordi de vurderes at være ubetydelige. Nedenfor diskuteres konsekvensen af de ikke værdisatte effekter kortfattet, og betydningen af de relevante effekter vurderes. Ikke værdisatte effekter og deres betydning:

23 Samfundsøkonomisk analyse Gener for naboer til jernbanen i anlægsperioden. Naboerne til jernbanen må forvente gener i anlægsperioden i form af støj, støv, visuelle gener mm. Generne vurderes at være størst i 5. sporsløsningen, dels fordi der er mange naboer til strækningen, dels fordi anlægsarbejderne kompliceres af, at trafikken skal afvikles langs strækningen samtidig med anlægsarbejderne. Generel påvirkning af det oplevede landskab og rekreative arealer i byområder. En ny banestrækning vil beslaglægge et areal og påvirke den rekreative værdi af omkringliggende arealer. Den negative effekt vurderes at være størst i Nybygningsløsningen, hvor der etableres et nyt tracé, dog umiddelbart i nærheden af motorvej de fleste steder. I 5. sporsløsningen er der tale om mindre forandringer. Natur- og dyreliv. Natur- og dyreliv vil i et vist omfang blive påvirket i Nybygningsløsningen, idet anlæg af en ny bane kan medføre en opdeling af visse naturområder. De eksisterende biologiske spredningskorridorer vil dog i vidt omfang blive opretholdt ved etablering af faunapassager, ligesom der etableres erstatningsbiotoper, hvor anlæg af den nye bane medfører nedlæggelse af sådanne. For 5. sporsløsningen vurderes der at være marginale ændringer i forhold til Basissituationen. Barriereeffekt. Herved forstås de gener, som et trafikanlæg giver anledning til for de mennesker, der færdes omkring trafikanlægget eller ønsker at krydse det. Nettoeffekten vurderes at være marginal i 5. sporsløsningen. I Nybygningsløsningen forventes det, at alle stier og veje opretholdes, men der vil ske en vis opdeling af landskabet, og der vil opstå restarealer. Vibrationer. Begge løsninger må, især i anlægsfasen, forventes at medføre vibrationsgener for naboer til jernbanen. Effekten er størst i 5. sporsløsningen, hvor der er flest naboer. Generel påvirkning af det oplevede bymiljø, æstetik. Det oplevede bymiljø vil blive påvirket ved en baneudvidelse, når banen forløber gennem byer. Begge løsninger forventes at påvirke det generelle bymiljø i negativ retning. Jord- og grundvandsforurening. En baneudvidelse kan give en risiko for øget forurening af jord- og grundvand, primært i anlægsfasen. I driftsfasen vurderes effekten at være meget begrænset, om end den formentlig vil være større i Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen, fordi den anlægges i et nyt tracé. I anlægsfasen vil brug af entreprenørmaskiner, håndtering af forurenet jord, midlertidige grundvandsænkninger udgøre konkrete risici for at medføre- og sprede forurening. Tilbagesvingsperiode for passagerer efter anlægsperioden. Der er medregnet gener i anlægsperioden i form af ekstra rejsetid samt frafald af passagerer, men der er ikke taget højde for, at der efter anlægsperioden vil være en tilbagesvingsperiode, før antallet af passagerer er tilbage på samme niveau som før anlægsperioden. Effekten vurderes at være størst i 5. sporsløsningen, som har de største gener i anlægsperioden. Fremtidssikring i form af overskudskapacitet. Med fremtidssikring i form af overskudskapacitet forstås den kapacitet, der er til stede på det færdige anlæg, men som ikke udnyttes med de anvendte køreplaner. Overskudskapaciteten udskyder det tidspunkt, hvor kapaciteten som følge af den efterfølgende trafikale udvikling er opbrugt, og det er nødvendigt at foretage kapacitetsudvidende foranstaltninger. I Nybygningsløsningen er overskudskapaciteten stor, hvormed det

24 Samfundsøkonomisk analyse bliver lettere at tilpasse udbuddet til den fremtidige efterspørgsel. Effekten af en ny strækning over Køge vil desuden kunne fjerne eller udskyde et muligt fremtidigt behov for udbygning af sporkapaciteten på S-banen langs Køge Bugt. Fremtidssikringen i form af overskudskapacitet vurderes at være begrænset i 5. sporsløsningen. Togsystemets robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser. En baneudvidelse vil medføre at banesystemet har en større robusthed ved planlagte og uforudsete hændelser. Med Nybygningsløsningen bliver nettet langt mere fleksibelt, da man ved planlagte hændelser, såsom sporarbejde, og uforudsete hændelser og uheld, vil kunne omdirigere trafikken til en anden banestrækning. Nybygningsløsningen medfører således en reduceret sårbarhed og nye taktiske muligheder både ved planlagte og uforudsete hændelser. Den ekstra sporkapacitet som 5. sporsløsningen medfører, vil ligeledes øge togsystemets robusthed, dog i mindre omfang end Nybygningsløsningen. Øgede driftsomkostninger for andre kollektive operatører som følge af øget trafik. I praksis kan de nye rejsende på banen medføre øgede omkostninger for busdriften i forbindelse med feeder bustrafik til stationerne. Det kan f.eks. tænkes, at de ekstra passagerer i nogle tilfælde netop er dem, der gør, at der må indsættes ekstra afgange på visse ruter. Forskønnelsesværdi af nedgravning af højspændingsledninger. I Nybygningsløsningen nedgraves en række højspændingsledninger i forbindelse med opførelsen af den nye banestrækning. Ledningerne ville sandsynligvis alternativt blive gravet ned på et senere tidspunkt. Nedgravningen medfører en visuel forskønnelse i en årrække, idet ledningerne ikke længere er synlige. Den visuelle værdi er ikke opgjort i den kvantitative samfundsøkonomiske analyse, men er en gevinst i Nybygningsløsningen. Der er ingen nedgravning af ledninger i 5. sporsløsningen. Dynamiske effekter. Store infrastrukturinvesteringer medfører ofte dynamiske effekter, der ikke er værdisat i den samfundsøkonomiske beregning. Et velfungerende og sammenhængende transportnet øger arbejdskraftens mobilitet og letter virksomhedernes transportomkostninger. Den øgede mobilitet mindsker risikoen for flaskehalsproblemer og kan derved medvirke til at reducere den strukturelle ledighed. Endvidere øges mulighederne for, at lønmodtagerne finder beskæftigelse der, hvor det giver størst afkast for den enkelte og for samfundet. Da Nybygningsløsningen giver væsentlig større mobilitet, der resulterer i flere nye og længere rejser, end det er tilfældet med 5. sporsløsningen, må det forventes at de dynamiske effekter vil være tilsvarende større for Nybygningsløsningen end for 5. sporsløsningen. Tabel 3.4 resumerer, hvordan hver enkelt af de ikke værdisatte effekter skønnes at påvirke resultatet af den samfundsøkonomiske analyse. Det er vanskeligt at konkludere noget håndfast om betydningen af de ikkeværdisatte effekter for de forskellige løsninger, netop fordi effekterne ikke er værdisat, og derfor ikke kan sammenvejes direkte med de værdisatte effekter. Ligeledes er effekterne forskellige for de to løsninger. Således vurderes 5. sporsløsningen f.eks. at være bedre mht. natur og dyreliv, mens Nybygningsløsningen er bedre mht. fremtidssikring af kapaciteten på jernbanen og robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser. I den endelige vurdering bør de ikke værdisatte effekter imidlertid supplere resultatet af den samfundsøkonomiske beregning.

25 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 3.4 Vurdering af ikke værdisatte effekter 5. spor Nybygning Gener for naboer i anlægsperioden Generel påvirkning af det oplevede landskab og rekreative områder i byen Natur- og dyreliv Barriereeffekt Vibrationer Generel påvirkning af det oplevede bymiljø, æstetik Jord- og grundvandsforurening Tilbagesvingsperiode for passagerer efter anlægsperioden Fremtidssikring i form af overskudskapacitet Togsystemets robusthed ved uforudsete og planlagte hændelser Øgede driftsomkostninger andre kollektive operatører Forskønnelsesværdi af nedgravning af ledninger Dynamiske effekter Note: De enkelte effekter er vurderet relativt på en skala fra dårlig til god, hvor neutral svarer til situationen i basissituationen. 3.4 Supplerende analyse for alle lande Hovedanalysen er baseret på en national afgrænsning, dvs. der kun er medtaget gevinster og omkostninger, som vedrører Danmark. Resultatet uden national afgrænsning præsenteres her. Der er en række årsager til at resultatet for alle lande afviger fra resultatet ved en national afgrænsning. De væsentligste årsager til forskellen er EU-tilskud, samt brugergevinster for passagerer og gods på jernbanen. Der henvises til kapitel 12 for en nærmere beskrivelse af konsekvenserne af ændringen i den geografiske afgrænsning. Ved en national afgrænsning tæller EU-tilskuddet som en gevinst (med fradrag for Danmarks andel af bidrag til det samlede budget ), mens EU-tilskuddet ved en op-

26 Samfundsøkonomisk analyse gørelse for alle lande blot er en finansiering på linje med anden offentlig finansiering. Dette trækker i retning af et bedre resultat ved en national afgrænsning. Til gengæld medregnes gevinster for udenlandske passagerer på jernbanen ikke ved en national afgrænsning. Endvidere medregnes kun en del af gevinsterne for godstransport på jernbane (jf. afsnit 12.1.8). De sidste to effekter trækker i retning af, at resultatet ved en national afgrænsning bliver dårligere end ved at medtage effekterne for alle lande. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse for alle lande fremgår af nedenstående tabel. Det fremgår, at den geografiske afgrænsning ikke har afgørende betydning for analysens konklusioner. Tabel 3.5 Sammenligning af resultater ved national afgrænsning og for alle lande 5. spor Nybygning National afgrænsning Nettonutidsværdi 2009, mio. kr. (2009-priser) -1.143 2.462 Intern rente 3,3% 6,2% Alle lande Nettonutidsværdi 2009, mio. kr. (2009-priser) -1.040 2.500 Intern rente 3,6% 6,1% Når der anlægges et internationalt perspektiv, ses det, at nettonutidsværdien øges for begge løsninger sammenlignet med resultaterne for den nationale afgrænsning. Forskellen skyldes, at det udeladte EU-tilskud mere end opvejes af tidsgevinsterne ved at inddrage udenlandske passagerer og udenlandsk gods. 5. sporsløsningen har en større forøgelse af nettonutidsværdien end Nybygningsløsningen. Dette skyldes at 5. sporsløsningen medfører relativt større gevinster for de internationale passagerer og relativt større tidsgevinster end Nybygningsløsningen, hvilket mere end opvejer EU-tilskuddet, som falder mindst i 5. sporsløsningen. For Nybygningsløsningen er den samlede effekt af ikke-indregnet EU-tilskud og større tidsgevinster en (lille) forbedring på ca. 40 mio. kroner i nettonutidsværdi, mens nettonutidsværdien i 5. sporsløsningen forbedres med ca. 100 mio. kroner. Den interne rente falder lidt i Nybygningsløsningen, mens den stiger i 5. sporsløsningen. 3.5 Samlet vurdering Der er gennemført en samlet samfundsøkonomisk konsekvensvurdering på basis af de centrale resultater, analysen af de ikke værdisatte effekter, følsomhedsanalyserne og de supplerende analyser for alle lande. Følgende kan konkluderes på basis af de gennemførte analyser: Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den samlede vurdering, at Nybygningsløsningen er den samfundsøkonomisk mest attraktive løsning, idet den er det eneste af alternativerne, som har en intern rente, der er højere end kalkulationsrenten (5%) og den højeste nettonutidsværdi (2,5 mia. kroner mod - 1,1 mia. kroner). Dette skyldes hovedsageligt store tidsgevinster for togpassagererne og store billetindtægter. Der opnås også betydelige positive bidrag for tidsgevinsterne for bilister som følge af reduceret trængsel og fra reducerede eksternaliteter. Følsomhedsanalyser viser at Nybygningsløsningen kun med meget markante ændringer i forudsætningerne kommer ned på en samfundsøkonomisk forrentning der er mindre end 5 pct. Det vil være nødvendigt at forudsætte, at togpas-

27 Samfundsøkonomisk analyse sagertallet slet ikke stiger i de næste 30 år og/eller at forbedringerne i trafikbetjeningen, som følge af den nye bane ikke medfører nogen passagertilvækst overhovedet. Nybygningsløsningen udviser under næsten alle tænkelige rammeforudsætninger en bedre rentabilitet end 5. sporsløsningen. De ikke værdisatte effekter er ikke kvantificeret. Ovenstående kvalitative analyse giver ikke nogen entydig anbefaling af nogen af de undersøgte løsninger, men bør alligevel indgå i den samlede vurdering. Den supplerende analyse, hvor effekter for alle lande inkluderes, ændrer ikke på den overordnede konklusion for de to anlægsløsninger. På baggrund af beregningerne og følsomhedsanalyserne vurderes Nybygningsløsningen at have en klart højere samfundsøkonomisk rentabilitet end 5. sporsløsningen.

28 Samfundsøkonomisk analyse 4 Fremskrivning af person- og godstrafik Både person- og godstrafikken forventes at stige i perioden fra 2005 til 2017 og videre frem til 2030. Persontrafikken stiger en del pga. rejsekort, udvidede køreplaner, forventet trængsel på vejnettet og generel økonomisk og demografisk udvikling. Godstrafikken forventes også at vokse betydeligt, hvilket dog kan rummes i de afsatte godskanaler 4.1 Fremskrivning af persontrafik 4.1.1 Fremskrivningsresultat Effekten af en opgradering af kapaciteten på banen mellem København og Ringsted afhænger i vid udstrækning af det fremtidige passagergrundlag på strækningen. Passagergrundlaget kan påvirkes direkte ved at forbedre (eller forringe) togbetjeningen, hvilket sker i de enkelte projekter, henholdsvis Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen. Disse virkninger tages der højde for i prognosemodellens beregningsmetode. Passagergrundlaget påvirkes imidlertid også af den øvrige samfundsudvikling f.eks. ændringer i demografi, arbejdsmarked, bilejerskab eller andre forhold såsom vejfremkommelighed eller parkeringsforhold. For at tage hensyn til betydningen af denne forventede eksterne udvikling er der foretaget en fremskrivning af det bagvedliggende passagergrundlag fra et kendt udgangspunkt i 2005 til 2017 og 2030. Resultatet af denne fremskrivning fremgår af nedenstående tabel Den gennemsnitlige vækst (ekskl. trafik på S-banen og internt i Vestdanmark) er på 1,6% årligt i perioden 2005-2030, men på visse trafiksegmenter forudsættes større vækst. Således forudsættes trafikken over Storebælt gennemsnitligt at stige 1,9% årligt, trafikken over Øresund 3,9% årligt og den internationale trafik 3,3% årligt. Sidstnævnte skyldes hovedsagligt en forudsætning om anlæg af en fast Femern Bælt forbindelse.

29 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 4.1 Hidtidig trafik 1991-2005 (mio. rejser årligt), forudsat trafik i basissituation i 2017 og 2030 samt årlig vækst i perioderne 1991-2005 og 2005-2030. Basis Basis 1991-2005- Mio. rejser årligt 1991 2002 2005 2017 2030 2005 2030 S-tog 97 87 90 113 128-0,5% 1,4% Øvr. Østdanmark 32 34 36 44 50 0,7% 1,4% Vestdanmark 16 17 18 23 26 1,0% 1,5% Storebælt 4 7 8 11 12 4,2% 1,9% Øresund 2) - 5 6 14 16-3,9% Øvr. International 3) 1 1 1 1 2-3,4% 3,3% Total 1) 150 150 159 206 234 0,4% 1,5% Total ekskl. S-tog/Vestdk 38 47 50 70 81 2,1% 1,6% 1) kombinationsrejser mellem S-tog og øvrige baner tælles med 2 gange 2) trafik til/fra Skåne 3) ekskl. trafik til/fra Skåne 4.1.2 Fremskrivningmetode Beskrivelsen af persontrafikken i basissituationen tager udgangspunkt i trafikmønstret fra øst- og vesttællinger samt Transportministeriets årstrafikmatrix fra 2002, som indeholder den totale togtrafik fordelt på stationsrelationer. Der er foretaget en fremskrivning fra 2002 til 2005 ved hjælp af hovedtal fra DSB's årsberetninger. Fremskrivningerne fra 2005 til 2017 svarer til de fremskrivninger fra 2006 til 2018, som er benyttet i Trafikplan for jernbanen 2008-2018, der er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om trafikselskaber og er udsendt i høring hos trafikselskaberne, kommunerne og regionerne henover sommeren 2008. Disse fremskrivninger er udarbejdet med udgangspunkt i den faktiske trafikudvikling i perioden 1999-2005 sammenholdt med Danmarks Statistiks forventninger til udviklingen i antal arbejdspladser, befolkning og pendling. Endvidere er set på lokale drivkræfter såsom planlagt udvidelse af større handelscentre, virksomheds- eller byudviklingsområder, som også vil kunne have indflydelse på passagerernes rejsemønstre. I den forudsatte vækst indgår også en samlet vurdering af virkningen af udvidede køreplaner jf. eksisterende kontrakter mellem Transportministeriet og DSB om togtrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014, samt virkningen af enklere billetsystem (rejsekort) med fastholdt takstniveau m.m. Endelig indgår vurderinger af udviklingen af gennemsnitshastigheder på det overordnede vejnet for at vurdere omfanget af overflytning fra vej til bane som følge af øget trængsel på vejnettet, idet der er taget udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens fremskrivninger af vejtrafikken. Fra 2017 til 2040 er regnet med en generel vækst i passagerantallet på 1% årligt mellem alle destinationer. Mellem 2017 og 2030 er der endvidere regnet med et trafikspring som følge af en fast Femern Bælt forbindelse. Efter 2040 er der ikke indregnet nogen vækst. For trafikken over en fast Femern Bælt forbindelse i 2030 er der som udgangspunkt anvendt Transportministeriets seneste officielle Femern Bælt prognose, den såkaldte Case B fra den opdaterede FTC-prognose fra 2002.

30 Samfundsøkonomisk analyse Ifølge denne vil persontrafikken over Femern Bælt stige fra 0,3 mio. rejser i 2005 til 1,4 mio. rejser i 2015 med en fast forbindelse. I nærværende undersøgelse forudsættes det, at forbindelsen først står klar efter 2018 (jf. kapitel 2). 4.2 Fremskrivning af godstrafik 4.2.1 Fremskrivningsresultat Der regnes ikke med en selvstændig effekt på godsmængderne som følge af København-Ringsted projektet. Dvs. at banegodsmængderne er ens i både basissituationen, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I Nybygningsløsningen tages dog højde for den forventede omlægning af godstrafikken fra den eksisterende strækning til den nye bane. Der forventes imidlertid en betydelig vækst i (dele af) godstrafikken, hvilket har betydning for effekten af projekterne. Der er som grundlag foretaget en baggrundsfremskrivning fra 2006 til 2020. Denne omfatter en situation både med og uden Femern Bælt, og foruden et centralvækstscenario omfatter den også et høj- og lavvækstscenario. I Femern Bælt scenariet sker en omlægning af betydelige trafikstrømme fra baneruten via Sønderjylland til baneruten via Femern Bælt. Derudover forudsættes en vis overflytning fra andre ruter og transportmidler. I høj- og lavvækstscenariet er den betydelige usikkerhed, som banegodsprognoser principielt er behæftet med, forsøgt vurderet. Som grundlag for 2017-situationerne er anvendt 2020-centralscenariet for en situation uden fast Femern Bælt forbindelse. Som grundlag for 2030-situationerne er anvendt 2020-højvækstscenariet for en situation med fast Femern Bælt forbindelse. Efter 2030 er der ikke indregnet nogen vækst. Resultatet af fremskrivningen fremgår af nedenstående tabel, der viser godstogtrafikken i henholdsvis 2006, 2017 og 2030 på strækningen mellem Høje Tåstrup og Roskilde. I Nybygningsløsningen vil transittrafikken og en stor del af de internationale godstog blive omlagt via den ny banestrækning. Tabel 4.2 Udvikling fra 2006 til 2017 og 2030 i antal godstog (begge retninger) på strækningen Høje Tåstrup-Roskilde Antal godstog Høje Tåstrup-Roskilde 1000 pr. år Pr. maks. hverdag (begge retninger) 2006 2017 2030 2006 2017 2030 Transit 5,5 11,9 18,3 21 44 67 International 2,0 2,6 3,8 8 9 14 National (Storebælt) 2,0 2,1 1,9 7 7 7 National (intern øst) 0,3 0,4 0,4 1 2 2 Total 9,8 17,0 24,4 37 62 89 4.2.2 Baggrund for fremskrivninger Den danske banegodssektor har gennemgået væsentlige forandringer de seneste 10 år fra at være en statsunderstøttet del af DSB med et betydeligt tilskudsbehov til en aktivitet, der gennemføres på rent kommercielle betingelser. Trafikmønstret og kundeporteføljen er stærkt forandret i løbet af denne forandringsproces. Således er der sket en betydelig vækst i transittrafikken gennem Danmark, men et fald i den internationale trafik til og fra Danmark og et betydeligt fald i den indenlandske trafik. De seneste år synes den indenlandske trafik dog at

31 Samfundsøkonomisk analyse have stabiliseret sig, og den internationale trafik til og fra Danmark synes atter i vækst. Det er således ikke relevant at foretage en direkte fremskrivning af tendenserne de seneste 10 år. Baggrund for fremskrivningerne er både data om den hidtidige udvikling og foreliggende prognoser (ikke mindst Femern Bælt prognoserne, dvs. den opdaterede FTCprognose fra 2002, Case B) og endelig en række interviews med centrale aktører i banegodssektoren (speditører, storkunder og operatører). De interviewede aktører er generelt af den opfattelse, at der er store kommercielle muligheder for at transportere mere banegods og udføre yderligere kørsler på banenettet de kommende år. På den anden side er der problemer med at skaffe den nødvendige ekstra transportkapacitet. Det gælder både operatørernes mulighed for at fremskaffe togmateriel og bemanding, mangel på terminalkapacitet og mangel på banekapacitet, især på visse strækninger i Tyskland og øvrige lande syd for grænsen. Således er det en udbredt opfattelse, at udviklingen i første omgang mere bestemmes af udbudssiden end af efterspørgelsessiden. Dvs. at mængden af udbudt banegodstrafik af tilstrækkelig kvalitet bliver bestemmende for, hvordan udviklingen vil forme sig de kommende år. Indenfor transittrafikken er der foretaget betydelige konkrete materielanskaffelser (Railion og Hector Rail har anskaffet henholdsvis 13 og 10 nye tostrømslokomotiver og har optioner på yderligere leveringer). Over de næste år forventes dette udmøntet i betydelige trafikstigninger især i transittrafikken gennem Danmark. 4.2.3 Fremskrivningsmetode Det er generelt vanskeligt at opstille pålidelige banegodsprognoser, idet mange afgørende faktorer for det mulige udbud af godstog kan være under forandring. Udover bane- og terminalkapacitet gælder dette andre banetekniske forhold, f.eks. begrænsninger i maksimal togvægt og toglængde, eller tekniske og administrative forskelle ved krydsning af landegrænser, eller væsentlige faktorer indenfor andre transportmidler f.eks. udviklingen indenfor energipriser, vejtrængsel, vejafgifter, chaufførmangel m.m. Derfor er der opstillet forskellige scenarier for udviklingen, henholdsvis et lav-, central- og højvækstscenario. Højvækstscenariet udtrykker en situation med en generel bedring af flaskehalsproblematikkerne indenfor banegodssektoren i en situation med fortsat globalisering og økonomisk vækst, der vil føre til et markant større udbud af konkurrencedygtig banegodstrafik mellem effektivt fungerende godsterminaler. Samtidig opleves øget trængsel på det europæiske vejnet i kombination med øget betaling for benyttelse af motorvejene og øget chaufførmangel. Lavvækstscenariet er omvendt udtryk for en lidt aftagende økonomisk vækst i kombination med et stadig mere effektivt samarbejde mellem logistikvirksomheder og lastbiltransportører samt en fastholdelse af vejproduktets kvalitet gennem udbygning af vejnettet og brug af effektive trafikafviklingssystemer. Samtidig er der i banegodssektoren fortsatte flaskehalsproblematikker og vanskeligheder med at forbedre transportudbuddet, hvilket vil medføre en bevægelse væk fra baneløsningerne og over mod vejløsningerne. Centralvækstscenariet er en mellemting mellem de to yderpunkter. I centralscenario er terminalkapaciteten i Danmark begrænset til nuværende kapacitet, medens der i maksimalscenariet forudsættes udbygning af kombiterminalerne i Taulov og Høje Tåstrup. Fremskrivningen er foretaget særskilt for de forskellige godstrafiksegmenter, henholdsvis transittrafik, international trafik til og fra Danmark og national trafik.

32 Samfundsøkonomisk analyse Transittrafikken omfattede i 2006 ca. 5.500 togkørsler gennem Danmark. De allerede foretagne lokomotivindkøb forudsættes i de kommende år at medføre ca. 4.600 ekstra togkørsler årligt i centralscenariet og ca. 5.800 ekstra togkørsler årligt i højvækstscenariet. For den efterfølgende periode er skønnet en årlig vækst i banegodsmængderne på 2% i centralscenariet. Denne relativt lave vækst kan henføres til svenske vurderinger af udviklingen i deres samhandel med udlandet. I højvækstscenariet benyttes en årlig vækst på 4%. Endelig forventes en fast Femern Bælt forbindelse at medføre ca. 1.200 ekstra årlige kørsler i centralscenariet og ca. 1.400 ekstra årlige kørsler i højvækstscenariet. Den internationale trafik til og fra Danmark omfattede i 2006 ca. 1.300 togkørsler i retning mod Sverige og ca. 4.800 togkørsler i retning mod Tyskland. Udgangspunktet for fremskrivningen af disse trafikker er DTFs fremskrivninger, som peger på en gennemsnitlig årlig vækst i banegodsmængderne på op til 4% årligt for Tyskland mm. og 2% årligt for Norden. I centralscenariet regnes med 3,5% årligt for trafikken mod Tyskland og 1,5% for trafikken mod Sverige, og i højvækstscenariet regnes med 10% årligt for trafikken mod Tyskland og 4% for trafikken mod Sverige. Den nationale trafik over Storebælt omfattede i 2006 ca. 3.200 togkørsler. Her regnes med 1% årlig vækst i centralscenariet og 2,5% årlig vækst i højvækstscenariet. For den øvrige nationale trafik (dvs. lokal feedergodstrafik i henholdsvis Østog Vestdanmark) regnes med uændret trafik i centralscenariet og 0,5% årlig vækst i højvækstscenariet. Den gennemsnitlige togvægt har været voldsomt stigende de seneste år, men mest fordi en stor del af den trafik, som kører med mindre tog, national og lokal feedertrafik, er ophørt. Der er dog forudsat en vis stigende gennemsnitsvægt af togene jf. nedenstående tabel. Der forudsættes ikke ændringer i godstrafikkens døgn-, uge- og sæsonudsving, der primært er begrundet i produktionsstrukturelle og geografiske forhold, hvilket ikke forventes mærkbart ændret. Tabel 4.3 Forudsat udvikling i togenes gennemsnitsvægt (bruttoton pr. godstog) fra 2006 til 2017 og 2030 for henholdsvis transit, international og national. Gennemsnitsvægt pr. tog bruttoton pr. godstog 2006 2020 Central u. Femern 1 2020 Høj m. Femern 2 Transit 1.720 1.790 1.820 International 1.250 1.300 1.350 National (over Storebælt) 950 980 1.100 National (lokal/feeder) 550 580 640 1) Forudsat i 2017 2) Forudsat i 2030

33 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 4.4 Forudsat udvikling fra 2006 til 2017 og 2030 i antal godstog (begge retninger), total for henholdsvis transit, international og national. Antal godstog total (1000 pr. år) 2006 2020 central u. Femern 1 2020 Høj m. Femern 2 Transit 5,5 11,9 18,3 International (retn. Sverige) 1,3 1,5 1,8 International (retn. Tyskland) 4,8 8,0 15,2 National (over Storebælt) 3,2 3,3 3,4 Total 14,8 24,7 38,7 1) Forudsat i 2017 2) Forudsat i 2030

34 Samfundsøkonomisk analyse 5 Anvendte køreplaneksempler Med forskellige køreplaneksempler 1 for persontog er det undersøgt, hvorledes infrastrukturen kan benyttes bedst muligt, således at passagerernes nytte maksimeres, samtidig med at driftsøkonomien for persontogsoperatøren bliver bedst mulig og regulariteten ikke forringes i forhold til basis 2017. 5.1 Baggrund Opstillingen af køreplaneksempler i København-Ringsted projektet har udgangspunkt i undersøgelser og erfaringer fra Strategianalysen i 2005. Her blev det undersøgt, hvordan passagererne rejser, og hvordan de vil reagere, når køreplanerne ændres. Det blev undersøgt, hvilke afgange der giver de største tidsgevinster for passagererne, og hvordan ekstra afgange vil ændre driftsøkonomien for persontogsoperatørerne. Efterfølgende er der i forbindelse med København-Ringsted projektet udført analyser af rentabiliteten af regionaltogsstandsninger på Glostrup Station samt rentabiliteten af lyntogsstandsninger på Køge Nord Station. Begge forslag faldt negativt ud, idet analyserne viste, at det medførte flere udgifter end indtægter for togoperatørerne. Dette vil dog kunne ændre sig på lang sigt hvis rejsemønstret ændres som følge af strukturelle ændringer. På baggrund af Strategianalysens resultater er der opstillet køreplaner med 17 persontogslinjer pr. time i myldretiden mellem København og Roskilde/Køge Nord, for såvel Nybygningsløsningen som 5. sporsløsningen. 17 toglinjer var det maksimale antal linjer, der blev undersøgt i Strategianalysen, fordi kapaciteten på København H ikke giver mulighed for at afvikle flere tog uden en udvidelse af perronkapaciteten i københavnsområdet, f.eks. på København H. Desuden er kapacitetsforholdene i 5. sporsløsningen sådan, at grænsen for hvor mange tog der kan afvikles, uden at regulariteten forværres i forhold til basissituationen, går ved 17 tog pr. time pr. retning. Den maksimale banekapacitet i basissituationen og de to projektløsninger fremgår af Figur 5.1. Figur 5.1 Den maksimale kapacitet i basissituationen, 5. spor og Nybygning. 1 Et køreplaneksempel er den køreplan der anvendes til at beregne den drifts- og samfundsøkonomiske nytte af en løsning. De anvendte køreplaneksempler er Trafikstyrelsens (bedste) bud på, hvordan de to projektløsninger og basissituationen vil kunne betjenes i 2017 og de efterfølgende år. Hvordan den egentlige køreplan til sin tid vil blive udformet vil være et anliggende mellem udbudsmyndigheden og én eller flere togoperatører.

35 Samfundsøkonomisk analyse Antal tog pr. time pr. retning Af figuren fremgår det, at når Nybygningsløsningen betjenes med op til 17 tog i timen pr. retning, er der ledig kapacitet, som kan benyttes til driftsudvidelser. Undersøgelser i forbindelse med Strategianalysen og nærværende analyse har påvist, at det er rentabelt, driftsøkonomisk såvel som samfundsøkonomisk, at udvide betjeningen i myldretimerne udover de 17 linjer pr. retning. Da udvidelse af kapaciteten på København H ikke indgår i København-Ringsted projektet, er der ikke opstillet køreplaner, der udnytter den resterende kapacitet i Nybygningsløsningen. Den overskydende kapacitet er derfor at betragte som en fremtidssikring af Nybygnings- løsningen, som ikke er indeholdt i 5. sporsløsningen. 5.2 Køreplaneksempler persontog I det følgende er vist linjediagrammer for de analyserede køreplaner. I Basissituati- onen såvel som i de to løsninger anvendes samme køreplan i 2017 og 2030. Køreplaneksempler for basissituationen, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen fremgår af Bilag 1. I Figur 5.2 nedenfor sammenlignes rejsetider i en række relationer for de tre køreplaneksempler. 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen medfører forskellige rejsetidsforbedringer i forskellige relationer. Generelt medfører Nybygningsløsningen de største rejsetidsforbedringer. Figur 5.2 Sammenligning af rejsetider for den hurtigste togforbindelse i hvert alternativ. Rejsetiderne er baseret på køreplanseksemplerne vist i bilag 1. 90 80 70 ejsetid i minutter R 60 50 40 30 20 Basis 5. spor Nybygning 10 0 Roskilde Holbæk Ringsted Slagelse Nyborg Odense Næstved Nykøbing F Køge Haslev Hurtigste forbindelse til/fra København H Rejsetiden til Køge er i basis og 5. spor baseret på dagens S-togskøreplan. Rejsetiden til Haslev er i basis og 5. spor baseret på dagens køreplan, med regionaltog Haslev-Køge / S-tog Køge-København H. Sammenligningen viser, at der ingen forskel er på strækningen mellem København H og Roskilde uanset, hvilket alternativ der vælges.

36 Samfundsøkonomisk analyse Størst forbedring opnås i Nybygningsløsningen for rejser mellem Køge/Haslev og København. Der opnås rejsetidsforbedringer på henholdsvis 14 og 24 minutter sammenlignet med basissituationen. Ydermere undgår rejsende fra Haslev (og øvrige stationer på strækningen Køge-Næstved) at skulle foretage skift på Køge (eller Roskilde) station, når de rejser til/fra København. 5. sporsløsningen giver ingen forbedring i disse relationer. På strækningerne mellem København H og henholdsvis Næstved, Nykøbing F og Odense er der en forbedring i rejsetid på mellem 6 og 10 minutter for Nybygnings- 5. sporsløsningen giver en forbedring på 4 minutter for de to førstnævn- te strækninger, mens der ikke er nogen forbedring i rejsetid på strækningen mel- løsningen. lem København H og Odense. 5.2.1 Basis 2017 / 2030 Trafikken i basissituationen er en fremskrivning af passagertrafikken, som den er beskrevet i Kontrakt mellem Transportministeriet og DSB om fjern- og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014. Det forudsættes, at en Fast Femern Bælt forbindelse ikke er ibrugtaget i 2017. Køreplanseksemplet for basissituationen i 2017 har følgende karakteristika i forhold til den forventede udmøntning af DSB kontrakten: Rejsetiderne er uændrede. Dog er rejsetiderne på Sydbanen kortere, da Sydbanen forventes at være opgraderet til 160 km/t på strækningen Ringsted- Vordingborg inden 2017. Antallet af persontogslinjer 12/13 tog pr. time pr. retning i spidstimen - er uændret. Da kapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted er opbrugt med de 13 linjer i myldretiden, der er forudsat i køreplanseksemplet for 2017, og da der ikke forudsættes udvidelser af infrastrukturen, anvendes samme køreplanseksempel i 2030 beregningen. I 2030 forudsættes en fast Femern Bælt forbindelse fuldt implementeret og en indsvingsperiode overstået. Figur 5.3 Linjediagram for basis

37 Samfundsøkonomisk analyse 5.2.2 5. sporsløsningen 2017 / 2030 I 5. sporsløsningen udvides betjeningen i 2017 til 17 tog i timen i myldretiden. Eksemplet på en køreplan for 5. sporsløsningen adskiller sig fra basissituationen på følgende punkter: Fire ekstra tog: o Et lyntog mod Odense o Et tog i dagtimerne til Næstved o To hurtige tog til Roskilde To stoptog til Ringsted afkortes, så de kun kører til Roskilde. Da kapaciteten på strækningen mellem København og Ringsted er opbrugt med de 17 linjer i myldretiden, der er forudsat i 2017 køreplanseksemplet, og da der ikke forudsættes yderligere udvidelser af infrastrukturen, ud over hvad der er forudsat i 5. sporsløsningen, anvendes samme køreplanseksempel i 2030 beregningen. Figur 5.4 Linjediagram for 5. spor

39 Samfundsøkonomisk analyse 5.2.3 Nybygningsløsningen 2017 / 2030 I Nybygningsløsningen udvides betjeningen i 2017 til 17 tog i timen i myldretiden. Eksemplet på køreplan for Nybygning 2017 adskiller sig fra basissituationen på følgende punkter: Tre tog pr. time kører ad nybygget bane i stedet for ad eksisterende bane: o Et lyntog mod Odense o Et IC tog mod Odense o Et IC tog til Nykøbing F / Rødby F o Desuden afkortes linjen fra Roskilde til Næstved (ad Lille Syd) i Køge. Dertil udvides driften med følgende tog o Et lyntog mod Odense ad nybygget bane i dagtimer o To tog til Køge kører ad nybygget bane og videre ad Lille Syd til Næstved, ét i hele driftsperioden, et i dagtimerne. o To stoptog til Roskilde i dagtimerne o Et tog til Næstved ad eksisterende bane i dagtimer Figur 5.5 Linjediagram for Nybygning

40 Samfundsøkonomisk analyse 5.3 Køreplaneksempler godstog Der forudsættes det samme antal godstogskanaler i basissituationen, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Godstogskanalerne som de forudsættes i henholdsvis 2017 og 2030 fremgår af figurerne nedenfor en linje svarer til et tog pr. time pr. retning. Rød linje markerer Hovedkanalen, den gule linje markerer Ekstrakanalen. Både Hovedkanalen og Ekstrakanalen er 1 kanal pr. time pr. retning, alle døgnets timer. Den stiplede grønne linje markerer Reservekanalen, som ikke er til rådighed i myldretimerne. Figur 5.6 Godstrafik 2017 BASIS+5.SPOR Høje Tåstrup NYBYGNING Høje Tåstrup Taulov Ringsted Peberholm Taulov Ringsted Peberholm Køge Padborg Padborg I 2017 forudsættes det, at Femern Bælt ikke er ibrugtaget, hvorfor alle godstogs- og i 5. sporsløsnin- kanaler går via Storebælt og Sønderjylland. I basissituationen gen forudsættes der 1 godstogskanal i timen, Peberholm-Padborg (hovedkanalen) og 1 godstogskanal Peberholm-Ringsted (ekstrakanalen). Derudover forudsættes der 1 godstogskanal Høje Tåstrup-Padborg (reservekanalen). Alle kanaler går via Høje Tåstrup. I Nybygningsløsningen forudsættes 1 godstogskanal i timen, Peberholm-Padborg (hovedkanalen) og 1 kanal Peberholm-Ringsted (ekstrakanalen), begge via Køge. Dertil kommer reservekanalen Høje Tåstrup-Padborg. Figur 5.7 Godstrafik 2030 BASIS+5.SPOR Høje Tåstrup NYBYGNING Høje Tåstrup Taulov Ringsted Peberholm Taulov Ringsted Peberholm Køge Padborg Padborg I 2030 forudsættes Femern Bælt etableret. Hovedkanalen og ekstrakanalen går i alle tre alternativer via Femern Bælt. Reservekanalen går via Storebælt og Padborg. Mellem Peberholm og Ringsted er kanalerne fordelt på ruterne via Høje Tåstrup og via Køge, som det er tilfældet i 2017 situationen. Der er ikke udarbejdet egentlige køreplanseksempler for godstogene, som det er tilfældet for persontogene. I stedet er der beregnet gennemsnitlige køretider for hver af de to løsninger samt for basissituationen for godstog mellem Vigerslev og Ringsted. Disse fremgår af tabellen nedenfor.

41 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 5.1 Køretiden for godstog Vigerslev-Ringsted Løsning Køretid Vigerslev-Ringsted Basis 58 minutter 5. spor 53 minutter Nybygning 48 minutter Køretid for godstog i minutter

42 Samfundsøkonomisk analyse 6 Prognoseberegninger De trafikale effekter af de forskellige køreplaneksempler er beregnet ved hjælp af en prognosemodel. Denne model anvendes til at beregne ændringen i personrejser for henholdsvis jernbane og vej. 6.1 Anvendt prognosemodel og beregningsmetodik Udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted vil gøre det muligt at udvide og forbedre togbetjeningen og dermed gøre togtrafikken mere attraktiv, hvilket dels vil skabe ny trafik, dels overflytte trafik fra andre transportmidler. Dette vil endvidere medføre gevinster i form af mindre trængsel for vejtrafikken. De forventede ændringer i trafikken har væsentlig betydning for den samfundsøkonomiske vurdering. De trafikale konsekvenser for persontransport er undersøgt ved hjælp af Trafikstyrelsens prognosemodel, som blandt andet beskriver sammenhængene mellem trafikudbud og trafikefterspørgsel. Modelberegningerne er foretaget med den prognosemodel, der blev opstillet i forbindelse med Strategianalysen i 2005. I Strategianalysen skulle der undersøges et stort antal køreplanvarianter mht. passagereffekt og driftsøkonomi, hvilket krævede mange individuelle prognosemodelkørsler. Det blev derfor valgt ikke at benytte prognosemodeller med stor beregningskompleksitet og tilhørende lange beregningstider, krævende inddatabehov og lille gennemskuelighed. I stedet benyttedes softwareprogrammet VISUM, som er et værktøj for køreplansbaseret fordeling af rejser i et modelnet. Som prognosemodul blev der anvendt en standardiseret og forholdsvis enkel efterspørgsels-beregningsmetode STANDI ( Standardisierte Bewertung ). Denne metode benyttes i Tyskland ifm. cost-benefit-undersøgelser af regionale trafikinvesteringsprojekter i den nationale Bundesverkehrwegeplan, fordi man her ønsker størst mulig sammenlignelighed mellem forskellige delstaters og byers analyser af trafikprojekter. Metoden går ud på at sammenligne togudbudet i en referencekøreplan med en prognosekøreplan. Ud fra disse forskelle beregnes efterspørgslen i prognosekøreplanen med udgangspunkt i en referenceefterspørgsel. Der blev, i forbindelse med Strategianalysen, foretaget en justering af STANDI s parametre for at få efterspørgslens følsomhed over for udbudsændringer til at stemme bedre overens med hidtidige danske erfaringer fra Landstrafikmodellen og København-Ringsted modellen. I nærværende analyse er den beskrevne model blevet opdateret og forbedret på en række punkter. De væsentligste ændringer er: Beregningerne sker i en nyere softwareversion (10.03 mod tidligere 8.14). Beregningerne gennemføres derfor ikke på helt samme måde som i Strategianalysen. Modellens trafiknetværk er blevet opdateret og justeret mht. skiftemuligheder og skiftetider. Baggrundskøreplaner for S-tog, Kystbanen og Øresundstrafikken er blevet opdateret. Sammenvægtningen af rejsetidskomponenter i modellens rutevalgsalgoritme er blevet justeret.

43 Samfundsøkonomisk analyse Regularitet er blevet indarbejdet i både efterspørgselsberegningen og i rutevalgsalgoritmen Prognosemodellen beskriver transportsystemet som et netværk af togforbindelser beskrevet ved hjælp af køreplaner og et vejnetværk beskrevet ved afstande og gennemsnitshastigheder. Modellen indeholder desuden data om antallet af rejser i basissituationen i 2017 og 2030 mellem stationsoplande fordelt på tog og bil. På dette grundlag beregner prognosemodellen den forventede efterspørgsel i de forskellige trafikale alternativer med udgangspunkt i basissituationen for en hverdag. Beregningen sker for hver eneste kombination af stationer og for 4 tidsperioder henover dagen. Togudbudet beskrives ved den generaliserede rejsetid, der er en sammenvægtning af de forskellige rejsetidselementer rejsetid, ventetid, skiftetid, forsinkelsestid m.m. I efterspørgselsberegningerne indgår desuden den nuværende, estimerede togmarkedsandel, idet potentialet for overflytning fra bil til tog regnes større i relationer med lav togmarkedsandel end i relationer, hvor der allerede er en høj togmarkedsandel. Biludbudet beskrives ved bilrejsetiden. Modellen beregner antallet af ture med tog og bil i prognosealternativet, og der skelnes mellem ture, hvor der skiftes fra bil til tog eller omvendt, samt nye ture med tog som genereres ved tiltaget. For at opnå tilstrækkeligt valide beregninger af togproduktionen dvs. forbrug af togmateriel, togtimer og togsætkilometer er det især mht. materielforbrug nødvendigt at foretage en ret nøjagtig fordeling af passagerefterspørgslen på de enkelte tog i køreplaneksemplerne, hvilket kræver en præcis beskrivelse og detaljering af persontrafikkens fordeling hen over døgnet. Jernbanenettets relativt enkle struktur, sammenlignet med f.eks. vejnettet eller busnettet, betyder til gengæld, at der til de væsentligste beregningsformål kun er behov for en begrænset geografisk detaljering for at opnå en tilstrækkelig beskrivelse af rejsemønstret. Af disse årsager har prognoseberegningerne taget udgangspunkt i øst- og vesttællinger, der beskriver trafikken mellem samtlige stationer (ekskl. interne privatbaneture) fordelt på detaljerede tidsbånd (ned til 20 minutter i myldretimer) hen over en novembertorsdag. De anvendte øst- og vesttællinger er fra perioden 2001-2003, og de er ved hjælp af hovedtal fra DSB s årsberetninger blevet fremskrevet til 2005. Trafikken i disse baggrundsmatricer er fremskrevet til 2017 vha. faktorer for hver enkelt stationsrelation beregnet som den relative forskel mellem årstrafikmatricerne for 2005 og 2017 (jf. beskrivelse af persontrafikkens fremskrivning i kapitel 4). Togmarkedsandelene i hver stationsrelation er baseret på data fra Landstrafikmodellens matricer. Hver modelzone svarer til en station (i alt 288 modelzoner jf. Bilag 2). Trafikken til udlandet er sammenfattet i portzoner. Køreplaneksemplerne afgrænses i Odense, hvilket derfor også er tilfældet med togproduktions- og dermed driftsomkostningsberegningerne. Udbudet vest for Odense regnes ens i begge løsninger og beskrives ved, at alle stationszoner vest for Odense er forbundet med et såkaldt zoneophæng til Odense. Zoneophængenes rejsemodstand sikrer korrekte rejsetider m.v. til destinationer i Jylland, hvormed der også regnes passager- og indtægtseffekt hele vejen. Ophængene er udformet således, at de sikrer en realistisk fordeling af rejsende på de forskellige togsystemer over Storebælt i begge løsninger. 6.2 Efterspørgselsberegning I efterspørgselsmodulet STANDI beregnes efterspørgslen på togrejser V ij mellem to stationer i og j, som summen af de eksisterende rejser, de overflyttede rejser fra bil til tog og de nye togrejser, der ikke blev foretaget tidligere: V + ij, tog ( forslag ) = ( Vij, tog ( basis) + Vij, overflyttede Vij, nye )

44 Samfundsøkonomisk analyse Endvidere beregnes antallet af nye og overflyttede rejser i hver relation på følgende måde: V ij, nye = ( V ij, tog ( basis) V + ij, overflyttede 2 ( R ) ij, tog ( basis ) R R ij, tog ( forslag ) ij, tog ( forslag ) ) α V ij, overflytt = ( V + V ij, tog ( basis) ij, bil ) g 0 + e 1 g1+ g2 R R ij, bil ij, tog ( forslag ) g 0 + e 1 R g1+ g2 R ij, bil ij, tog ( basis ) hvor R ij er den generaliserede rejsetid mellem stationerne i og j og. α=1,0, g 0 =2,5, g 1 =3,5, g 2 =-4,2 er modelparametre. V ij,bil beregnes ud fra togmarkedsandelen mellem stationerne i og j. Der er meget få togrejser mellem Køge-området og Vestsjælland/Vestdanmark i dag pga. dårlige togforbindelser i disse relationer. En så afgørende forbedring, som her opnås i Nybygningsløsningen, ligger uden for STANDI s gyldighedsområde. Prognoseberegningen ville derfor undervurdere antal rejser i disse relationer i Nybygningsløsningen. I stedet er i disse bestemte relationer foretaget en vurdering af effekten i Nybygningsløsningen ved at sammenligne med nuværende efterspørgsel mellem eksempelvis Roskilde og Vestdanmark, idet sådanne relationer kan sammenlignes med den kommende betjening i Køge-området i Nybygningsløsningen. Dog er der taget hensyn til forskellige bystørrelser m.m. Det er vurderet, at den samlede passagereffekt fordelt på stationer i Køge-området bliver knap 3.000 rej- mod vest i ser pr. hverdag. Dette svarer til omtrent 60% af alle rejser fra Roskilde 2002. 6.3 Beregning af generaliseret rejsetid Til brug for efterspørgselsberegningerne beregnes i VISUM-modellen udbudet i form af en række forskellige rejsetidskomponenter for henholdsvis tog og bil og disse sammenvægtes til generaliseret rejsetid. Togudbudet beregnes ud fra de opstillede køreplaneksempler i 4 forskellige tidsperioder, henholdsvis en morgenmyldretime, dagtime, eftermiddagsmyldretime og aftentime, idet der er forskel på køreplanerne i disse forskellige tidsperioder. De enkelte toglinjer i køreplaneksemplerne er kodet med linjeføring, standsningsmøn- og påstigning. Model- ster, ankomst- og afgangstider samt mulighed for afstigning len beregner togudbudet ved følgende rejsetidskomponenter og vægte (se Tabel 6. 1): Rejsetid, dvs. køretid i tog (som følge af køreplanen) Ventetid, dvs. den gennemsnitlige ventetid til næste togafgang ved startstationen, indeholder både skjult ventetid og første ventetid på perron, beregnes som halvdelen af tiden mellem relevante togafgange fra startstationen Skiftetid, dvs. samlet gangtid samt ventetid på perron i forbindelse med eventu- elle togskift Antal skift Til- og frabringertid, dvs. den gennemsnitlige øvrige rejsetid fra startmål til slutmål udover togrejsen Middelforsinkelse, dvs. den ekstra rejsetid som følger af togenes gennemsnitlige forsinkelse, består både af ventetid på perron samt ekstra køretid i tog De i trafikberegningerne benyttede middelforsinkelser kommer fra kapacitetssimuleringer af de opstillede køreplaner. En kalibrering af kapacitetsmodellen er foretaget ud fra dagens køreplan, dagens infrastruktur og dagens forsinkelser (små hændelser med forsinkelser < 6 minutter). Herefter er beregnet strækningsvise og tidsperiodeafhængige middelforsinkelser i køreplanerne for henholdsvis basissituationen, 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. Det er valgt at bruge den samme

45 Samfundsøkonomisk analyse vægt for middelforsinkelse som for rejsetid, da der primært er tale om små forsin- kelser, som i gennemsnit påvirker alle afgange og derfor ikke opfattes som uventede forsinkelser, men som en del af rejsetiden. Billetpris og komfort m.v. indgår ikke i beregningen. Disse forhold er af mindre betydning, da de forudsættes uændret i alle alternativer. Bilrejsetiden er beregnet på Landstrafikmodellens modelvejnet år 1998, hvori vejstrækninger i modelvejnettet er beskrevet med hastigheder og længder. Vejnettet indeholder dog ikke kapa- citetsbegrænsninger, hvorfor trængselseffekter ikke kan beregnes direkte. I stedet er trængselseffekten som følge af overflyttede ture fra vej til bane blevet vurderet ved kørsler på en anden trafikmodel 2, som indeholder kapacitetsforhold. Hver modelzone er tilknyttet en eller flere vejknuder. I forbindelse med disse ophæng er tillagt en til- og frabringertid på mellem 5 og 15 minutter afhængig af geografisk zonestørrelse, den skønnede fremkommelighed på vejnettet internt i zonen samt betydningen af parkeringspladsrestriktioner. Der skelnes ikke mellem rejseformål i prognosemodellen. Disse oplysninger er imid- lertid anvendt i forbindelse med de samfundsøkonomiske beregninger (se afsnit 7.1 for formålsopdeling togrejsende og afsnit 7.2 for formålsopdeling vejtrafikanter). Tabel 6.1 Vægte af udbudsparametre benyttet ifm. sammenregning til generaliseret rejsetid i efterspørgselsmodellen Rejsetidskomponent Vægt Til og frabringertid (min) 1,0 Rejsetid (min) 1,0 Antal skift (-) 8,0 Skiftetid (min) 1,3 Ventetid (min) 1,0 Middelforsinkelse (min) 1,0 6.4 Rutevalg for togpassagerer Prognosemodellen beregner rejsematricer på grundlag af udbudet. Efterfølgende fordeles rejserne på nettet på nøjagtige tog i køreplanen. Dette gøres for at kunne beregne materielbehov og togsætkm. Dimensionering af siddepladsudbuddet i de enkelte tog kræver en nøje detaljering af efterspørgslens fordeling hen over døgnet, hvilket umiddelbart er muligt ved brug af øst- og vesttællinger, som deler tælledøgnet op i 42 tidssegmenter (gene- relt timeintervaller, men ned til 20-minuttersintervaller i myldretimer). Et modsatrettet hensyn har dog været ikke at benytte for små tidsintervaller på grundlag af tællingerne direkte, da for mange stationsrelationer så ikke vil indeholde rejser i det pågældende interval, hvilket bl.a. giver uheldige skævvridninger ifm. fremskrivningen til 2017. Den helt præcise beskrivelse af trafikstrømmene er vigtigst i myldretimerne, som er den dimensionerende flaskehals og afgørende for togmaterielforbruget. Da der her er flest rejsende, er det her også mindst problematisk at benytte korte tidsintervaller. De 42 tidssegmenter er på den baggrund lagt sammen til 5 tidssegmenter. 2 Ørestads trafikmodel (OTM). Beregninger er blevet udført for situationen i 2018 og 2030.

46 Samfundsøkonomisk analyse Inden for hvert af disse benyttes rektangulære fordelinger til den videre fordeling til timeniveau. Tabel 6.2 Opdeling af rejser på tidssegmenter Tidssegment Tidsinterval Antal timer Morgenmyldretime 1 07:00-07:59 1 Morgenmyldretime 2 08:00-08:59 1 09:00-14:59 Dag 18:00-19:59 04:00-06:59 11 Eftermiddagsmyldretid 15:00-17:59 3 Aften og nat 20:00-03:59 8 I alt 00:00-23:59 24 I rutevalgsberegningen fordeles rejserne mellem stationspar på de enkelte tog i køreplaneksemplet. Dette foregår inden for hver time mellem konkrete togforbindelser mellem par af stationer. Fordelingen af rejser mellem mulige togforbindelser sker ved hjælp af den såkaldte Box-Cox-funktion, som er valgt, fordi den tager højde for, at valget mellem mulige togforbindelser er forskelligt for korte og lange rejser. Nytten U af en given togforbindelse k ved tidssegment a beregnes ved: U ijk a = e a τ (( Rijk ) 1) β τ hvor R er en rejsemodstand mellem i og j (målt i minutter) og β =1,0 og τ =0,5 modelkonstanter. Procentandelen tidsinterval a er: a P ijk af rejser mellem i og j der fordeles til en given forbindelse k i er P a ijk U ijk = a k U a ijk Ved rutevalget tages der endvidere højde for, at forbindelser med afgangstid tæt på hinanden i et vist omfang opfattes som en forbindelse. Sammenvægtningen til rejsemodstand til brug for rutevalget foregår med andre vægte end ved sammenvægtningen til generaliseret rejsetid til brug for efterspørg- også af, hvilket tidssegment det drejer sig om. Dette aspekt model- selsberegningen. Da efterspørgslen varierer over dagen, påvirkes en forbindelses rejsemodstand leres ved hjælp af en temporær rejsemodstand, som er forskellen mellem en passagers ønskede og faktiske afrejsetidspunkt, her kaldet tilpasningstid. Tilpasningstiden får kun en værdi (altid positiv), hvis forbindelsen afgår uden for den aktuelle time. Rejsetidskomponenternes sammenvægtning i modellens rutevalgsalgoritme er ble- vet justeret siden høringsberegningen, hvor skiftemodstanden var forholdsvis lav. Vægterne er nu i tråd med vægterne udledt af de samfundsøkonomiske tidsvær- dier.

47 Samfundsøkonomisk analyse En forbindelses modstandsfunktion er en lineær kombination af nedenstående rejsetidskomponenter med et konstant tillæg på 6 minutter for hvert skift. Tabel 6.3 Vægte af udbudsparametre benyttet ifm. sammenregning til rejsemodst and i rutevalgsmodellen Rejsetidskomponent Vægt Til og frabringertid (min) 1,0 Rejsetid (min) 1,0 Antal skift (-) 6,0 Skiftetid (min) 2,0 Gangtid ved skift (min) 1,5 Middelforsinkelse 1,0 Tilpasningstid (min) 1,0 Der er ikke benyttet indstigningsrestriktioner. Der er således fri benyttelse af alle tog for de lokale rejsende på såvel Vestegnen som i Køge Nord. 6.5 Trafikprognose Prognosemodellen beskriver som udgangspunkt trafikken på en hverdag (novemfor bertorsdag) i basissituationen i 2017, som indeholder i alt 578.900 togrejser og omfatter trafikken i hele Danmark eksklusiv intern trafik vest Odense. Med de anvendte køreplaner for 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen stiger dette antal med henholdsvis 3.400 og 14.200 daglige rejser. Af Figur 6.1 og Figur 6.2Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. fremgår, hvorledes rejserne vil fordele sig på de forskellige strækninger i basissituationen i 2017, samt hvilke ændringer man vil opleve i de to projektforslag. Som det ses på figuren, flytter Nybygningsløsningen store passagermængder fra den eksisterende bane mellem København og Ringsted til den nye bane via Køge og tiltrækker samlet flere passagerer end 5. sporsløsningen. Dette hænger sammen med den forbedrede betjening over Storebælt og den markant øgede tilgængelig- hed til Køge-området, som endvidere giver en mærkbar aflastning af S-banen mellem København og Køge. 5. sporsløsningen har størst effekt på strækningen København-Roskilde, men giver også visse forbedringer andre steder, f.eks. fordi der kan køre flere lyntog.

48 Samfundsøkonomisk analyse Figur 6.1 Passagertal på delstrækninger pr. hverdag i 5. sporsløsningen sammenlignet med basissituationen i 2017 Antal rejser pr. hverdag i 5. sporsløsningen 2017 er markeret med blå skrift. Ændring i passagertal i forhold til basis 2017 er markeret med rød skrift. Figur 6.2 Passagertal på delstrækninger pr. hverdag i Nybygningsløsningen sammenlignet med basissituationen i 2017 Antal rejser pr. hverdag i Nybygning 2017 er markeret med blå skrift. Ændring i passagertal i forhold til basis 2017 er markeret med rød skrift. Tal markeret med grøn skrift viser passagerer der overflyttes fra hhv. eksisterende bane København-Ringsted og Køge Bugt banen (S-bane) til den nye bane København- Ringsted.

49 Samfundsøkonomisk analyse Den totale årstrafik i basissituationen i 2017 og de to projektforslag fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6.4 Total årstrafik (mio. rejser pr. år) i basis, 5. spor og Nybygning i 2017. Ændring i forhold til basissituationen er vist i parentes. Mio. rejser årligt 2017 Basis 5. spor Nybygning Intern S-tog 112,6 112,7 (0%) 113,4 (1%) Øvrige Østdanmark 43,9 44,5 (1%) 45,9 (4%) Intern Vestdanmark 22,7 22,7 (0%) 22,7 (0%) Storebælt 10,9 11,1 (2%) 12,4 (13%) Øresund 14,3 14,3 (0%) 14,3 (0%) Øvrige International 1,2 1,3 (3%) 1,3 (7%) Total 205,6 206,7 (0%) 210,0 (2%) Total ekskl. S-tog/Vestdk 70,4 71,2 (1%) 73,9 (5%)

50 Samfundsøkonomisk analyse 7 Konsekvenser for brugere En udvidelse af kapaciteten på jernbanen vil gøre det muligt at reducere transporttiden for gods- og passagertrafik. Der er tidsgevinster i form af kortere rejsetid og flere afgange på ba- og nye passagerer, regularitetsgevinster nen for eksisterende samt gevinster på vejnettet som følge af bedre fremkomme- lighed. 7.1 Togrejsende På jernbanen opnår de rejsende tidsbesparelser som følge af ændri nger i kørepla- tidsbesparelser (målt i timer) er beregnet ved hjæ lp af prognose- modelkørslerne, mens værdien af tidsbesparelserne er fastsat i Transportøkonomi- ske Enhedspriser, udgivet af Transportministeriet i februar nen. De samlede 2008. I det følgende beskrives først, hvordan data fra prognosemodellen er behandlet, hvorefter de samfundsøkonomiske effekter beregnes. Den enkelte trafikants valg af transportmiddel afgøres ud fra trafikantens generaliserede rejseomkostninger. I analysen forudsættes, at de rejsende udelukkende oplever ændringer i tidsomkostningerne (rejsetid, ventetid, skiftetid, forsinkelsestid/regularitet og frekvens), mens billetpriser, komfort m.m. ikke ændres pga. pro- jekterne. 7.1.1 Opregning fra hverdagsdøgntrafik til årstrafik Prognosemodellen beregner trafikniveauet på et hverdagsdøgn. Til brug for den samfundsøkonomiske analyse er der imidlertid brug for trafikmængder for hele året, hvorfor trafikmængden er opregnet fra hverdagsdøgntrafik til årstrafik. Opregningen er foretaget på OD-niveau på prognosemodellens resultater, dvs. at hverdagsdøgntrafikken er omregnet til årstrafik for hver OD-kombination. Antallet af passagerer på et hverdagsdøgn i forhold til et weekenddøgn varierer betydeligt afhængig af den konkrete stationsrelation, hvilket hænger sammen med, at fordelingen på rejseformål varierer i de forskellige relati oner. F.eks. er antallet af rejsende mellem København og Fyn/Jylland større på et weekenddøgn end et hver- er antallet af rejsende mellem København og Roskilde mindre dagsdøgn. Omvendt på et weekenddøgn end på et hverdagsdøgn. Der er taget højde for denne forskel ved at skelne mellem nedenstående 10 regioner og herefter estimere opregnings- regionskombinationer, hvilket er sket på grundlag af data faktoren for hver af disse fra Østtælling 2002 samt oplysninger om årstrafik fra Årsmatrix 2002. Området er opdelt i følgende 10 underområder: 0. Sverige (Skandinavien) 1. Kastrup 2. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune 3. Københavns Amt (dog ekskl. Kastrup) 4. Frederiksborg Amt 5. Roskilde Amt 6. Storstrøms Amt 7. Vestsjællands Amt 8. Danmark vest for Storebælt 9. Tyskland (Kontinentet) Forholdet mellem de to matricer er beregnet direkte, men er efterfølgende tillempet for zone-kombinationer hvor datamaterialet er spinkelt. De anvendte opregningsfaktorer fremgår af tabellen nedenfor.

51 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.1 Anvendte faktorer for opregning fra hverdagsdøgntrafik til årstrafik 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 0. Sverige - 407 407 407 407 407 407 407 407 406 1. Kastrup 407-329 425 425 425 425 425 425 406 2. Kbh. og Frb. Kom. 407 329 308 306 326 292 277 312 399 406 3. Københavns Amt 407 425 306 308 319 295 336 336 344 406 4. Frederiksborg Amt 407 425 326 319 325 330 336 336 344 406 5. Roskilde Amt 407 425 292 295 330 260 260 260 394 406 6. Storstrøms Amt 407 425 277 336 336 260 260 260 394 406 7. Vestsjællands Amt 407 425 312 336 336 260 260 260 394 406 8. DK vest for S.bælt 407 425 399 344 344 394 394 394 - - 9. Tyskland 406 406 406 406 406 406 406 406 - - Kilde: Egne estimater baseret på data fra Østtællingen og Årsdøgnmatricen, år 2002 Estimaterne i tabellen er anvendt for de respektive OD-kombinationer i prognose- modellen. Det vil f.eks. sige, at for en zone (station) i Jylland (underområde 8) til Københavns Hovedbanegård (underområde 2) er der anvendt en faktor på 399 ved opregning fra hverdagsdøgntrafik til årstrafik. 7.1.2 Rejseformål Den anvendte prognosemodel indeholder ikke oplysninger om formålet med rejsen. Der er imidlertid forskel på tidsværdierne for henholdsvis erhvervsture og private ture. Derfor er fordelingen på disse rejseformål for togpassagerer vurderet for hver OD-kombination. Fordelingen på rejseformål er forskellig i forskellige stationskombinationer. Ligesom ved opregningen fra hverdagsdøgntrafik til årstrafik er der taget højde for denne variation ved at skelne mellem regioner og herefter estimere fordelingen på rejseformål for hver af disse regionskombinationer. Erhvervsandelen af samtlige togture mellem forskellige regioner fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7.2 Andel af togrejser der er erhvervsture 0. 1. 2. 0. Storkøbenhavn 2% 3% 24% 1. Sjælland udenfor Storkøbenhavn 3% 1% 18% 2. Jylland, Fyn og udlandet 24% 18% 3% Kil de: Baseret på data fra Transportvaneundersøgelsen Fo rdelingen på rejseformål for togpassagerer er estimeret ud fra oplysninger fra TU (Transportvaneundersøgelsen). Der er foretaget et dataudtræk af kollektive rejser, som inkluderer en togrejse for årene 2000-2003 fordelt på rejseformål, henholdsvis erhvervsture og private ture. Antallet af rejser er summeret over alle år for de forsk ellige regionkombinationer og rejseformål, hvorefter fordelingen på turformål er beregnet for hver regionkombination. 7.1.3 Tidsgevinster De eksisterende samt de nye og overflyttede passagerers 3 samlede tidsbesparelser er opgjort i overensstemmelse med Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske beregninger fra 2003. 3 "Eksisterende" passagerer er det antal som både er passagerer i Basis- og projektalternativet, mens "nye og overflyttede" passagerer er forskellen mellem antallet i projekt- og Basissituationen.

52 Samfundsøkonomisk analyse 7.1.4 Effekt Tidsbesparelsen er opgjort velfærdsøkonomisk. For de eksisterende passagerer, der allerede benytter toget som transportmiddel, beregnes gevinsten for hver enkelt rejsende som den totale rejsetidsreduktion. For nye og overflyttede passagerer beregnes gevinsten for hver enkelt rejsende efter gængs metodik som halvdelen af rejsetidsreduktionen jf. den såkaldte rule-of-a-half (se f.eks. Transportministeri- ets manual, 2003). Ændringen i rejsetid, skiftetid, forsinkelsestid/ regularitet, skj ult ventetid og ventetid er opgjort på baggrund af Trafikstyrelsens beregninger i prognosemodellen, som er nærmere beskrevet i kapitel 6. Nedenstående tabel viser de beregnede effekter i henholdsvis åbningsåret (hhv. 2020 for 5. sporsløsningen og 2018 for Nybygningsløsningen) og 2030. Ved beregning af værdien af ændret frekvens, er metoden fra Transportøkonomiske Enhedspriser anvendt. Hvis tiden mellem to afgange (headway) er o p til 12 min., opfattes halvdelen af headway som ventetid (og værdisættes med den tilhørende tidsværdi). For he adways over 12 min. opfattes 6 min. so m ventetid, mens halvdelen af headway minus 6 min opfattes som skjult ventetid (som værdisættes med en lavere tidsværdi). For en given frekvens udgør summen af ventetid og skjult ventetid, opgjort i minutter, således halvdelen af headway. Hvis frekvensen ændres, vil det derfor få konsekvenser for såvel ventetid som skjult ventetid. Værdien af ændret frekens opgøres således som værdien af ændringen i ventetid og ændringen i skjult ventetid. Tabel 7.3 Tidsbesparelser - passagertrafik på jernbane, nyttebetragtning 1 (1.000 persontimer pr. år) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Rejsetid 649 2.409 Ventetid 37 44 Skiftetid -50-12 Frekvens (skjult ventetid) 146 107 Regularitet (forsinkelsestid) 103 353 I alt 885 2.901 Ændring i antal skift (1.000 skift) -789-721 Årlig ændring 2030 Rejsetid 738 2.840 Ventetid 41 50 Skiftetid -57-7 Frekvens (skjult ventetid) 164 114 Regularitet (forsinkelsestid) 115 403 I alt 1.001 3.400 Ændring i antal skift (1.000 skift) -881-756 Note: I den samfundsøkonomiske analyse opdeles tidsbesparelserne yderligere på turformål og tidstyper i forhold til værdisætning. Der er regnet med indsvingning på 75 procent i åbningsåret. 1 Tallene i tabellen er opgjort "netto" og sammenfatter kørslen for de eksisterende køretøjer, samt overflyttede og nye køretøjer estimeret ved "rule-of-a-half".

53 Samfundsøkonomisk analyse 7.1.5 Værdisætning I den samfundsøkonomiske analyse er de beregnede tidsbesparelser, som nævnt, værdisat på baggrund af tidsværdierne fra Transportøkonomiske Enhedspriser. De anvendte værdier for rejsende med tog er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 7.4 Tidsværdier for kollektivt rejsende (kr/time hhv. kr/skift pr. person, 2009-priser) Privat Erhverv Alm. Rejsetid 83 348 Ventetid 165 696 Skiftetid 124 522 Frekvens (skjult ventetid) 66 278 Regularitet (forsinkelsestid) 165 696 Skiftestraf (kr/skift) 8 35 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008). Note: Tidsværdierne gælder alle på 18 år eller derover. For børn og unge under 18 år anvendes den halve tidsværdi. Tidsværdierne for erhverv er tillagt nettoafgiftsfaktoren, 17%. Som det fremgår, er værdien af tidsbesparelserne forskellig afhængig af formålet med rejsen og typen af tid. Eksempelvis vil en privatperson i gennemsnit vurdere det til at være 83 kr. værd at kunne spare en times almind elig rejsetid, mens en times reduktion i forsinkelsestid på en privat rejse forudsættes at være 165 kr. værd. Værdien af tidsbesparelserne for erhverv er højere end for private re jser. Jævnfør Transportøkonomiske Enhedspriser anvendes den halve tidsværdi for børn og unge under 18 år. Trafikstyrelsen vurderer, at 10% af alle rejser foretages børn og unge under 18 år, og at andelen er 0% på erhvervsrejser. Da kun 3,6% af æn- af børn og unge. Dette er anvendt ved beregningen af værdien af tidsbesparelser- dringen i ture er erhvervsrejser, svarer det til at 10,4% af alle andre ture udgøres ne. I overensstemmelse med Transportministeriets anbefalinger fremskrives tidsværdierne med udviklingen i BNP 4, idet det antages, at de rejsendes værdisætning af tidsbesparelser stiger i takt med, at indkomsten stiger. 7.1.6 Resultat Den samlede samfundsøkonomiske værdi af tidsbesparelserne fremgår af tabellen nedenfor. Opgørelsen er opdelt i den årlige besparelse i åbningsåret og i 2030, samt den samlede besparelse for hele analyseperioden angivet i nettonutidsværdi. 4 Den økonomiske vækst er baseret på skøn fra Tranportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008).

54 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.5 Samlet værdi af tidsbesparelser for persontransport på jernbane i henholdsvis åbningsåret og 2030 (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Rejsetid 91 314 Ventetid 8 9 Skiftetid -10-6 Skjult ventetid 16 10 Regularitet (forsinkelsestid) 25 86 Ændring i antal skift -11-11 I alt 118 402 Årlig ændrin g 2030 Rejsetid 123 456 Ventetid 10 12 Skiftetid -14-5 Skjult ventetid 21 11 Regularitet (forsinkelsestid) 33 121 Ændring i antal skift -15-13 I alt 158 582 Nettonutidsværdi 2.128 8.197 Note: Omkostninger angives med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Der er ikke proportionalitet mellem den samlede tidsbesparelse og den samlede værdi, hvilket skyldes, at fordelingen på turformål og tidstyper og dermed værdisætningen er forskellig de to løsninger imellem. 7.1.7 Udgifter til billetter Der er ikke nogen ændring i billetudgifter for togpassagerer, da billetpriserne antages at være uændret i projektforslagene i forhold til basissituationen. 7.2 Vejtrafikanter En udvidelse af kapaciteten på banestrækningen København-Ringsted vil påvirke vejtrafikken, idet nogle rejsende vil vælge toget frem for bilen, hvormed trængslen på vejene mindskes, hvilket giver en gevinst for den øvrige biltrafik. 7.2.1 Effekt af trængselsgevinst Trafikstyrelsens prognosemodel giver ikke mulighed for at beregne denne tidsbesparelse for vejtrafikken, men kan for hver kombination af stationsoplande beregne omfanget af overflyttet biltrafik. I Ørestadens Trafikmodel (OTM), som kan beregne trængselseffekter, er der derpå foretaget beregninger henholdsvis med og uden denne overflytning, hvormed de trafikale effekter i form af tidsbesparelser og ændringer i kørte km, som følget af ændret rutevalg på vej, kan beregnes. OTM dækker ikke hele influensområdet, men kun det gamle hovedstadsområde. Størstedelen af trængselsgevinsterne forventes dog inden for hovedstadsområdet.

55 Samfundsøkonomisk analyse I OTM beregnes gevinsterne på et hverdagsdøgn, hvorefter effekten skal omregnes 5 til årsniveau. Der er i denne analyse brugt en generel omregningsfaktor på 200. Nedenstående tabel sammenfatter den beregnede besparelse i antal køretøjstimer pr. år i hhv. åbningsåret og 2030. Tabel 7.6 Effekt af trængselsgevinst for biltrafik, nyttebetragtning 2 (sparede køre- år) tøjstimer pr. Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Personbiler, bolig-arbejde 33.677 96.352 Personbiler, erhverv 6.616 19.457 Personbiler, andet 13.903 70.554 Varebiler 9.621 28.548 Lastbiler 3.678 11.059 Årlig ændring 2030 Personbiler, bolig-arbejde 85.339 239.768 Personbiler, erhverv 20.795 52.549 Personbiler, andet 70.271 216.787 Varebiler 29.497 70.978 Lastbiler 8.460 25.903 Kilde: Beregninger i OTM Note: Der er regnet med en indsvingning på 75 procent i åbningsåret. 2 Tallene i tabellen er opgjort "netto" og sammenfatter kørslen for de eksisterende køretøjer, samt overflyt- ved tede og nye køretøjer estimeret "rule-of-a-half". For personbiler er antallet af biltimer omregnet til persontimer ved brug af belægningsgraderne i Transportøkonomiske Enhedspriser, som er baseret på TU-data (Transportvaneundersøgelsen). Belægningsgraderne fra TU omfatter kun 10-84 årige. Da børns tidsværdi er 0,5 i forhold til voksnes er det pragmatisk antaget, at "gruppen 10-84 årige" svarer til gruppen "alle med børn og unge under 18 år vægtet med ½". I Transportøkonomiske Enhedspriser er belægningsgraden for "andet" imidlertid opjusteret til at inkluunge. De oprindelige tal oplyses ikke, hvorfor der i stedet er an- dere alle børn og vendt belægningsgraden for "andet" fra den kommende, ikke offentliggjorte, opda- terede version af Transportøkonomiske Enhedspriser. De anvendte belægningsgrader er gengivet i tabel 7.7. 5 Denne faktor afspejler, at der ikke er trængsel alle årets dage, da f.eks. weekender og ferieperioder er mindre belastede af trængsel. Det skal dog nævnes, at omregningsfaktoren er forbundet med stor grad af usikkerhed.

56 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.7 Belægningsgrader for ture med bil afhængig af turformål (personer pr. bil) Turformål Personer pr. bil Erhverv 1,12 Bolig-arbejde 1,11 Andet 1,52 Kilde: Transportøkonomisk e Enhedspriser, Transportministeriet (2008), og egne beregninger. 7. 2.2 Værdisætning De anvendte tidsværdier er vist i nedenstående tabel. Disse værdier er ligeledes hentet fra Transportøkonomiske Enhedspriser. Det er valgt at betragte tidsgevinsterne på vej som rejsetidsgevins ter ud fra betragtningen om, at trængslen ikke kommer som en overraskelse for bilisterne og derfor ikke fuldt ud kan betragtes som forsinkelsestid. 6 I det omfang reduktionen i trængselsniveauet også bidr ager til at reducere forsinkelserne, er værdisætningen derfor undervurderet. Tabel 7.8 Tidsværdi pr. time for rejsetid for personer i bil, varebiler og lastbiler (kr., 2009-priser) Enhedspris Enhedspris Lønafhængig Køretid Forsinkelsestid andel Person i bil (kr./persontime) Privat 83 124 Erhverv 348 522 Vare- og lastbiler (kr./køretøjstime) Varebil 323 453 79% Lastbil 437 611 59% Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008) Note: For vare- og lastbiler fremskrives den lønafhængige andel af omkostningerne med BNP. Tidsværdierne for erhverv samt, vare- og lastbiler er tillagt nattoafgiftsfaktoren på 17%. 7.2.3 Resultat Den samfundsøkonomiske gevinst ved reduceret trængsel på vejene kan derpå beregnes ved at multiplicere person- og køretøjstimer med enhedspriserne fra ovenstående tabel. Tabellen nedenfor viser den årlige samfundsøkonomiske gevinst i åbningsåret og 2030, samt nettonutidsværdien for hele projektets levetid. 6 Jf. Transportøkonomiske Enhedspriser er værdien af forsinkelsestid dobbelt så høj som værdien af fri rejsetid.

57 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.9 Samlet værdi af tidsbesparelser - vejtrafik (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Personbiler, bolig-arbejde 3,6 9,8 Personbiler, erhverv 3,0 8,5 Personbiler, andet 2,0 9,8 Varebiler 3,5 10,1 Lastbiler 1,8 5,2 I alt 13,8 43,4 Årlig ændring 2030 Personbiler, bolig-arbejde 12,0 28,4 Personbiler, erhverv 10,1 24,4 Personbiler, andet 6,8 28,4 Varebiler 12,4 29,7 Lastbiler 4,5 13,8 I alt 45,7 124,7 Nettonutidsværdi 532,9 1.543,6 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Der er regnet med en indsvingning på 75 procent i åbningsåret. 7.2.4 Kørselsomkostninger Ved ændringer i trængselsniveauet vil bilisterne i visse tilfælde vælge at ændre deres rutevalg. Det sker f.eks. i de tilfælde, hvor d e tidligere har kørt en omvej for at undgå veje med trængsel. Derfor sker der også ændringer i antal kørte km for eksisterende vejtrafikanter som følge af den reducerede trængsel. OTM beregner ændringen i trafikanternes kørselsmønster i hovedstadsområdet for person-, vare- og lastbiler som følge af den reducerede trængsel. Beregningen omfat ter ikke området udenfor hovedstadsområdet, hvor der antages ikke at være væsentlige ændringer. 7.2.5 Effekt Ændringen i kørte km som følge af ændret rutevalg fremgår af nedenstående tabel.

58 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.10 Ændring i antal kørte kilometer som følge af ændret rutevalg, nyttebetragtning 3 (1.000 køretøjskm pr. år) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Personbiler, bolig-arbejde -119-68 Personbiler, erhverv 25 25 Personbiler, andet 335 85 Varebiler -58-49 Lastbiler 11 44 Å rlig ændring 2030 Personbiler, bolig-arbejde -44 656 Personbiler, erhverv 6 100 Personbiler, andet -48-291 Varebiler 2 103 Lastbiler 12 52 Note: Der er regnet med en indsvingning på 75 procent i åbningsåret. Et negativt tal betyder at der køres flere km i projektalternativet. 3 Tallene i tabellen er opgjort "netto" og sammenfatter kørslen for de eksisterende køretøjer, samt overflyttede og nye køretøjer estimeret ved "rule-of-a-half". Tallene indeholder ikke den direkte ændring i antal kørte km som følge af overflytning fra vej til bane. 7.2.6 Værdisætning Omkostningen pr. kørte km fremgår af Tabel 7.11. Tabel 7.11 Kørselsomkostninger for personbiler, varebiler og lastbiler (kr., 2009- priser) Enhedspris pr. km Personbiler (kr./persontime) Privat 2,24 Erhverv 1,72 Vare- og lastbiler (kr./køretøjstime) Varebil 1,84 Lastbil 3,71 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008). Kørselsomkostningerne for erhverv samt vare- og lastbiler er korrigeret for NAF 17%. 7.2.7 Resultat Den samfundsøkonomiske omkostning ved det ændrede rutevalg som følge af reduceret trængsel på vejene kan herved beregnes ved at multiplicere de fremkomne køretøjskilometer med enhedspriserne fra ovenstående tabel. Tabellen nedenfor viser den årlige samfundsøkonomiske gevinst i åbningsåret og 2030, samt nettonutidsværdien for hele projektets levetid.

59 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.12 Samlet værdi af ændret kørselsomfang - vejtrafik (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Personbiler, bolig-arbejde -0,3-0,2 Personbiler, erhverv 0,0 0,0 Personbiler, andet 0, 8 0, 2 Varebiler -0,1-0,1 Lastbiler 0,0 0,2 Årlig ændring 2030 Personbiler, bolig-arbejde 0,0 1,4 Personbiler, erhverv 0,0 0,5 Personbiler, andet -0,3-0,7 Varebiler 0,0 0,0 Lastbiler 0,0 0,2 Nettonutidsværdi 0,0 13,2 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Der er regnet med en indsvingning på 75 procent i åbningsåret. 7.3 Banegods En kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem København og Ringsted gør det muligt at reducere transporttiden for gods. Dette giver en fordel for afsenderen og modta- i det omfang, geren af godset og er dermed i sidste ende en fordel for forbrugerne at gevinsten slår igennem på varens pris. Det er imidlertid meget vanskeligt at værdisætte gevinsten, fordi tidsværdier for gods er vanskelige at opgøre og kan variere fra varegruppe til varegruppe og endda inde nfor de enkelte varegrupper. Nedenfor beskrives omfanget af de forventede tidsbesparelser, hvordan tidsværdien for gods er fas tsat, og afslutningsvis præsenteres skønnet over den samfundsøko- værdi af nomiske tidsbesparelserne. Effekten for driftsudgifterne til godstrafik på bane behandles i afsnit 8.3. 7.3.1 Effekt Resultatet af beregningerne er gengivet i Tabel 7.13 nedenfor. Bemærk at regularitet er inkluderet i rejsetidsbesparelserne. Det er antaget, at efterspørgslen efter godstransport er den samme i basis og projektalternativerne, hvorfor der ikke kommer ny godstrafik som følge af forbedringerne i forbindelse med projektalternativerne.

60 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.13 Reduceret transporttid for gods på jernbane, nyttebetragtning (1.000 tontimer/år) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Transitgods 600 1.052 Internationalt gods 122 219 Nationalt gods 99 194 Årlig ændring 2030 Transitgods 826 1.558 Internationalt gods 161 311 Nationalt gods 97 191 Note: Tallene inkluderer effekten af ændringen i regularitet. Et positivt tal betyder at transporttiden er lavere i p rojektalternativet. En betydelig del af ændringen i transporttid for gods vedrører internati onal godstrafik. Det er derfor ikke hele gevinsten ved lavere transporttid, der tilfalder Danmark. Det er kompliceret at afgøre, om det er modtageren eller afsenderen af godset, der påvirkes af ændringer i fragtpriserne og/eller ændringer i tiden for godset. Her er det pragmatisk antaget, at tidsgevinsten deles ligeligt mellem afsender og modta- ger af godset 7. På baggrund af ovenstående er det antaget, at den geografiske fordeling af gevinster/omkostninger for godstransport på jernbane for hver godstype er, som gengivet i nedenstående tabel. Tabel 7.14 Geografisk fordeling af gevinster/omkostninger for gods Danmark Udlandet I alt Transitgods 0% 100% 100% Internationalt gods 50% 50% 100% N ationalt gods 100% 0% 100% For transitgods, hvor både startpunktet og slutpunktet ligger i udlandet, medregnes gevinsterne ikke i hovedanalysen, der kun medtager effekter for Danmark, da halvdelen af gevinsten vedrører afsenderlandet (f.eks. Sverige) og halvdelen modtagerlandet (f.eks. Tyskland). For internationalt gods, hvor enten startpunktet eller slutpunktet ligger i Danmark, medregnes halvdelen af ændringerne. For nationalt gods, hvor såvel startpunkt som slutpunkt ligger i Danmark, medregnes hele ændringen i operatørens omkostninger og gevinsten/omkostningen ved ændret tid for godset. I den supplerende analyse der vedrører alle lande, medregnes alle tidsgevinster (se kapitel 12). 7.3.2 Værdisætning Værdien for gods på bane er i Transportøkonomiske Enhedspriser opgjort til 19,63 kroner pr. tontime. Det bemærkes at prisen er væsentlig højere end det estimat, der blev anvendt i Strategianalysen (Trafikstyrelsen 2005). 7 Samme antagelse blev lavet i den samfundsøkonomiske analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt, se COWI (2004).

61 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 7.15 Tidsværdi for gods på bane (kr/tontime, 2009-priser) Tidsværdi Gods på bane 17,02 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008), korrigeret for nettoafgiftsfaktor (NAF). 7.3.3 Resultat Den samlede værdi af tidsbesparelserne for gods kan således opgøres på baggrund af de beregnede tidsbesparelser og tidsværdien for gods. Opgørelsen er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 7.16 Samlet værdi af tidsbesparelser for godstransport på jernbane (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår 3,2 5,8 Årlig ændring 2030 4,2 8,1 Nettonutidsværdi 53,0 108,6 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Tabellen angiver alene den del af gevinsten, som tilfalder Danmark. 7.4 Samlede resultater Tabellen nedenfor sammenfatter de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger for brugerne ved de to løsninger. Tabel 7.17 Samlet samfundsøkonomisk ændring - brugere (nettonutidsværdi i 2009, mio. kroner) Alternativ 5. spor Nybygning Togrejsende 2.128 8.197 Vejtrafikanter 533 1.557 Godsoperatører 53 109 I alt 2.714 9.862

62 Samfundsøkonomisk analyse 8 Drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser En udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted vil have store anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser. Størst er konsekvenserne af Nybygningsløsningen, der er dy- at anlægg e, og hvor togudbuddet for øges mest. Til gen- gæld vælger flere at tage toget med øgede billetindtægter til rest følge. 8.1 Anlægsomkostninger Efter principperne ved ny anlægsbudgettering er der udarbejdet nye anlægsoverslag for de to løsninger. Begge anlægsoverslag inkluderer det fulde anlæg, inkl. opsætning af støjskærme, facadeisolering samt omkostninger til yderligere afvær- geforanstaltninger, faunapassager og erstatningsnatur m.m. Anlægsoverslaget for Nybygningsløsningen indeholdter de fulde omkostninger til de nødvendige omlægninger af højspændingsanlæg langs strækningen. Da omlægnin- gen vil medføre besparelser for ledningsejerne i de fremtidige vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger, er anlægsprisen der benyttes i den samfundsøkonomi- reduceret med 124 mio. kr 8, svarende til forslaget til fordeling af ske beregning omkostningerne ved ledningsomlægning fra "Notat om mulig medfinansiering af omlægning af højspændingsanlæg på strækningen København Køge Ringsted", Atkins (2009). Anlægsoverslagene angivet i nedenståe nde tabel er inkl. projekte- på 10%. ringsgab og korrektionsreserve Tabel 8.1 Anlægsoverslag - fysikestimatet inkl. projekteringsgab +10% (i mio. kr, 2009-priser, ekskl. afgifter) Alternativ 5. spor Nybygning Anlægsoverslag 2.369 8.462 Netto EU-tilskud 232 829 Følgeinvestering 0 0 Note: Anlægsomkostninger er angivet i faktorpriser, dvs. ekskl. afgifter. I den samfundsøkonomiske beregning er de omregnet til markedspriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren på 17%. Netto EU-tilskud er fratrukket Danmarks andel Som det fremgår af tabellen, skønnes Nybygningsløsningen at koste ca. 8,5 mia. kr. at anlægge, mens 5. sporsløsningen forventes at koste 2,4 mia. kr. Der regnes med et EU-tilskud på 10% af anlægsudgifterne ekskl. følgeinvesterin- ger, hvoraf Danmark antages at betale 2%, så nettobidraget fra EU er 9,8%. Det skønnes at tage 7 år at etablere hver af de to løsninger. Med byggestart for Nybygningsløsningen i 2011 anslås anlægget således at stå færdigt ved udgangen af 2017. Tilsvarende forventes 5. sporsløsningen at stå færdig ultimo 2019 med 8 124 mio. kroner opregnet til 2009 priser ved nettoprisindekset.

63 Samfundsøkonomisk analyse byggestart i 2013. Fordelingen af anlægsomkostningerne i byggeperioden fremgår af tabel 8.2 og tabel 8.3 nedenfor. Tabel 8.2 Fordeling af anlægsomkostninger, 5. sporsløsningen År 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Total Andel 5% 10% 15% 20% 20% 20% 10% 100% Tabel 8.3 Fordeling af anlægsomkostninger, Nybygningsløsningen År 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Total Andel 3% 7% 10% 15% 20% 25% 20% 100% Det antages, at anlæggene løbende vedligeholdes, og at nødvendige reinvesteringer foretages, så fuld funktionalitet opretholdes i hele kalkulationspe rioden. Den samlede anlægsinvestering indregnes derfor i tråd med Transportministeriets anbefalinger som restværdi efter 50 år. Nettonutidsværdien af anlægsomkostningerne for de to infrastrukturløsninger er angivet i nedenstående tabel (bemærk at ved opgørelsen af nettonutidsværdier angives omkostninger med negativt fortegn). Tabel 8.4 Nettonutidsværdi af anlægsomkostninger og restværdi i 2009 (mio. kroner, markedspriser, 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Anlægsomkostninger -1.938-7.311 Netto EU-tilskud 190 716 Følgeinvestering 0 0 Restværdi 141 548 Note: Omkostninger angives med negativt fortegn, gevinster med positivt fortegn. Enhedspriserne er om- i forhold til den oprindelige kilde ved brug af nettoafgiftsfaktoren på regnet til markedspriser 17%. 8.2 Persontogdrift Ve d opgørelsen af ændringer i persontogsoperatørernes driftsøkonomi skelnes der mellem driftsomkostninger og billetindtægter. Der ses i denne analyse bort fra infrastrukturafgifter, da det nuværende system er under overvejelse og forventes ændret. Det vides endnu ikke, hvordan den fremtidige struktur bliver. Infrastruk- fungerer dog alene som en transferering mellem de forskellige aktører turafgifter og påvirker således ikke det samfundsøkonomiske resultat. Nedenfor beskrives opgørelsen af driftsomkostninger, mens billetindtægterne er behandlet i afsnit 8.6. 8.2.1 Effekt De samlede driftsomkostninger til kørsel med persontog afhænger af togsætforbruget, antal togsætkm (energi og vedligehold/klargøring) og antal togtimer (personale i tog). Materielforbruget er opgjort ud fra køreplaner og strækningslængder i trafikmodellen, der regner på en hverdag. Ved dimensionering af togstørrelser er forudsat en maksimal belægningsgrad på 90%. Øst for Glostrup og Ny Ellebjerg er dog forudsat en højre belægningsgrad. Sammenligninger foretaget mellem modellens omløbsplaner og traditionelt udførte omløbsplaner har vist, at modellen beregner et for lavt materielbehov. Derfor korrigeres togsætbehovet med en faktor 1,15 svarende til den konstaterede forskel mellem metoderne. Endvidere er der forudsat en materielreserve på 10%.

64 Samfundsøkonomisk analyse Ved omregning af togsætkm og togtimer fra hverdagsdøgn til år er anvendt en omregningsfaktor på 335, hvilket er bestemt ud fra ugevariationen i en DSBomløbspla n fra 2007 gæld ende for regional- og fjerntog. Forskellene i de to løsninger i forhold til basissituationen fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 8.5 Ændring i materielforbrug og produktion persontogsdrift Alternativ 5. spor Nybygning Ændring i åbningsår Merforbrug af togsæt 15 28 Ekstra togsætk m pr. år 3. 224.708 6. 571. 345 Ekstra togtimer pr. år 23.009 36.632 Ændring i 2030 Merforbrug af togsæt 14 28 Ekstra togsætkm pr. år 3. 621.752 7. 332. 145 Ekstra togtimer pr. år 23.009 36.632 Note: Et positivt tal angiver en stigning i materielforbruget. 8.2.2 Værdisætning Enhedsomkostningerne er estimeret i Trafikstyrelsen i foråret 2008 ud fra kendt materiel. Der er bl.a. foretaget en benchmarking med seneste kendte oplysninger fra Øresundsudbuddet. Fremtidige priser er under forudsætning af visse forventede besparelser og standardiseringer. Der er regnet med standardtogmateriel for at have materieltyper, som er bereg- ningsmæssigt håndterbare. Standardtogene benævnes IC200D, Re160D, Re200E og S120E: IC200D er et dieseldrevet IC-togsæt på 45 meter med 108 siddepladser ( sidde- Der er ikke tale om pladstæthed på 2,4 pladser pr. meter) og en maksimal hastighed på 200 km/t. Bortset fra længden er det karakteristika nogenlunde svarede til det kommende IC4-tog. hyldevare -materiel. Re160D er et dieseldrevet regionaltogsæt på 45 meter med 142 siddepladser (siddepladstæthed på 3,2 pladser pr. meter) og en maksimal hastighed på 160 km/t. Toget forudsættes at være hyldevare -materiel. Re200E har samme karakteristika som Re160D, men er elektrisk drevet og har en tophastighed på 200 km/t. S120E er en S-togstype på 45 meter med 173 siddepladser (siddepladstæthed på 3,8 pladser pr. meter), hvor maksimalhastigheden er 120 km/t. Bortset fra længden er det karakteristika nogenlunde svarede til det nuværende 4. genera- tions S-tog. Toget er ikke en hyldevare. Der regnes med disse forholdsvis korte standardtogsæt (45 m), fordi de tillader en mere præcis tilpasning til efterspørgslen på de enkelte togafgange end længere togsæt. Denne fremgangsmåde er primært benyttet for at minimere de resultatsom skyldes, at togene opformeres springvist, så snart den mæssige tilfældigheder, beregningsmæssige tærskelværdi for efterspørgsel overskrides.

65 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 8.6 Enhedspriser for persontogsdrift (2009-priser) Togtype Siddepladser Omkostninger afhængige af antal togsæt Kilometer afhængige omkostninger Tidsafhængige omkostninger Mio. kr. pr. togsæt pr. år kr. pr. togsætkm kr. pr. togtime IC200D 108 3,59 11,48 1.354 Re160D 142 2,37 13,04 1.354 Re200E 142 2,52 10,76 1.354 S120E 173 3,72 12,37 884 Kilde: Trafikstyrelsen. Note: Enhedspriserne er omregnet til markedspriser i forhold til den oprindelige kilde ved brug af nettoafgiftsfaktoren på 17%. Omkostninger afhængige af antal togsæt (kr. pr. togsæt pr. år) omfatter ud over anskaffelsesomkostninger til selve togmateriellet også forsikringsomkostninger samt omkostninger til de nødvendige klargørings- og vedligeholdsfaciliteter. Anskaffelsesomkostningerne er en årlig leje (afskrivning) beregnet ved hjælp af en nyanskaffelsespris, en forventet levetid på 30 år, 5% rente, 5% profit og en gennemsnitsalder på 10 år. Anskaffelsesomkostninger afhænger bl.a. af, hvilken trafik materiellet er anskaffet til (fjern- ell er regionaltrafik), da det er afgørende for aptering (antal sæder og anden indretning) og antallet af døre. Desuden afhænger anskaffelsesomkostnin- da toget bliver dyrere, jo hurtigere det skal kunne køre. gerne af hastighed, Forsikringsomkostninger afhænger af materiel og til dels også af togtypen. F.eks. kører regionaltog oftere på baner med overkørsler, hvor kollision med vejtrafik kan opstå. De kilometerafhængige omkostninger (kr. pr. togsætkilometer) omfatter energifor- og omkostninger til klargøring og vedligehold af togmateriell brug et. Energiomkostninger afhænger af hastighed, traktionstype (el- eller d ieseldrift) og hvilken trafik materiellet er anskaffet til. Regionaltog har flere standsninger end IC- tog, hvilket kræver mere energi. Vedligeho ld og klargøring afhænger af, om materiellet og dermed også reservede- er hyldevarer eller ej. Standsningsmønsteret har også betydning, da mange stop og starter slider på materiellet. Endelig har traktionen betydning, da der er lene mere slid på en dieselmotor end på en elmotor. De tidsafhængige omkostninger (kr. pr. togtime) omfatter løn til det rullende togpersonale lokofører, togfører og servicepersonale. Personaleomkostninger afhæn- ger af ressourceudnyttelsen og lønniveauet for togpersonalet, som igen afhænger af, om der er tale om lyn-, IC-, regional- eller S-togstrafik. 8.2.3 Resultat De samlede omkostninger til drift af persontog er beregnet for basissituationen og de to løsninger ved at gange de forskellige størrelser for materielforbrug med de tilhørende enhedspriser og summere omkostningerne. De samlede omkostninger til drift af persontog for hvert alternativ - opgjort som ændringen i forhold til basissituationen - fremgår af nedenstående tabel.

66 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 8.7 Samlet ændring i omkostningerne til persontogsdrift (mio. kr., 2009- priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår -112-188 Årlig ændring i 2030-118 -194 Nettonutidsværdi -1.305-2.378 Note: Ved opgørelsen angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 8.3 Godstogsdrift Tilgængelige oplysninger om godsoperatørernes driftsomkostninger er yderst sparsomme. Den metode, der her er anvendt til vurdering af godsoperatørernes om- om enhedsomkostninger pr. togkm, der stammer fra un- kostninger, er bygget op dersøgelsen Mere gods på bane udført af Tetraplan for Transportministeriet (2005). 8.3.1 Effekt Ændringen i antal kørte kilometer er opdelt på danske og internationale operatører, for at isolere den effekt, der tilfalder den danske samfundsøkonomi (jf. afsnit 3.4 og tabel 7.14). Antal kørte kilometer og dermed godsoperatørernes driftsomkostninger vil kun ændre sig for Nybygningsløsningen, da den kørte strækning i 5. sporsløsningen er identisk med basissituationen. Det vurderede antal sparede togkilometer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8.8 Ændring i antal kørte kilometer for godstog (togkilometer pr. år) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring, åbningsår Transit 0-35.766 International 0-4.417 National og regional 0-919 - heraf for danske operatører 0-3.123 Årlig ændring, 2030 Transit 0-53.032 International 0-5.194 National og regional 0-1.118 - heraf for danske operatører 0-3.715 Note: Et negativt fortegn betyder, at der køres kortere i projektalternativet. Den besparelse der tilfalder danske operatører er opgjort på baggrund af andele fra tabel 7.14. 8.3.2 Værdisætning Driftsomkostningerne for godstog er opgjort som en samlet omkostning pr. km, der indeholder omkostninger til vedligeholdelse af den trækkende enhed, energiom- kostninger, omkostninger til lokomotivfører samt kapitalomkostninger til den træk- og tidsaf- kende enhed. Ideelt set burde der sondres mellem afstandsafhængige hængige omkostninger, da det vil give et mere retvisende billede. Dette er imidler- ikke muligt på baggrund af det nuværende tid datagrundlag.

67 Samfundsøkonomisk analyse Det forventes, at stort set alle godstog på strækningen fra åbningsåret vil være eldrevne. Der skelnes derfor ikke mellem el- og dieseldrevne godstog. Tabel 8.9 Enhedsdriftsomkostninger - godstog Kr. pr. togkm, 2009-priser Godstog 55 Kilde: Transportministeriet (2005), opskrevet til 2009-prisniveau Enhedsprisen er angivet i markedspris ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren på 17%. 8.3.3 Resultat De årlige besparelser i åbningsåret og 2030, samt nettonutidsværdien af besparel- serne for hele analyseperioden er opgjort i tabellen nedenfor. Tabel 8.10 Ændrede driftsomkostninger for godstog. Kun danske operatører Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår 0,0 0,2 Årlig ændring 2030 0,0 0,2 Nettonutidsværdi 0,0 2,4 Note: Ved opgørelsen angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Opgjort i 2009-priser baseret på centralt skøn for driftsomkostninger pr. togkm. Kun besparelser for danske operatører er medtaget 8.4 Banedrift Ved opgørelsen af ændringen i omkostninger til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen skelnes mellem faste og variable omkostninger. Enhedsomkostningerne er beregnet forholdsvis overordnet og er gennemsnitlige over infrastrukturens alder. Der benyttes samme enhedsomkostning for nybygget og eksisterende jernbane. Der regnes dog ikke med faste vedligeholdelses- og fornyelsesomkostninger til de nye anlæg i deres fem første leveår. 8.4.1 Faste omkostninger i forbindelse med udvidelse af infrastrukturen 8.4.2 Effekt De faste omkostninger afhænger af jernbaneinfrastrukturens omfang, dvs. antallet af broer, sporkm etc. Ændringerne i infrastrukturens omfang fremgår af Tabel 8.11. Ta bel 8.11 Udvidelser af infrastrukturen Alternativ 5. spor Nybygning Sporkm 18 115 Elsporkm 18 113 Banekm 1 50 Nye broer 4 90 Tunnelkm 0 2 Eksisterende broer der udvides 3 3 Eksisterende broer der fornyes 0 6 Note: Et positivt fortegn betyder mere infrastruktur i projektalternativet.

68 Samfundsøkonomisk analyse I forbindelse med 5. sporsløsningen anlægges der desuden jernbanestation ved Ny Ellebjerg. For Nybygningsløsningen anlægges der både jernbanestation ved Ny Ellebjerg, ligesom der anlægges en helt ny station, Køge Nord. 8.4.3 Værdisætning Tabellen nedenfor angiver enhedspriserne anvendt til beregning af de faste omkostninger. Tabel 8.12 Enhedsomkostninger for fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen (mio. kroner pr. år, 2009-priser) Type af udvidelse Enhedsomkostning (mio. kroner pr. år) Pr. sporkm 0,34 Pr. elsporkm 0,01 Pr. banekm 0,37 Pr. bro 0,16 Pr. tunnelkm 2,17 Kilde: Trafikstyrelsen Note: Enhedspriserne er angivet i faktorpriser, dvs. ekskl. afgifter. I den samfundsøkonomiske beregning er de omregnet til markedspriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren på 17%. Opgørelsen af enhedspriserne til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen er end- videre basere t på følgende beregningsmæssige antagelser: Eksisterende broer, der erstattes af nye, medregnes ved, at man i de første 5 år sparer omkostningen til vedligehold for det antal broer, der erstattes. Eksisterende broer, der udvides, medregnes som ½ bro, dvs. omkostningen pr. bro i denne kategori er halvt så stor som omkostningen pr. ny bro. 8.4.4 Resultat De samlede faste omkostninger til banedriften ved de to løsninger er opregnet i tabellen nedenfor. Tabel 8.13 Ændring i faste omkostninger for fornyelse og vedligehold af infrastrukturen fra åbningsåret og frem (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring Sporkm -6-40 Elsporkm 0-1 Banekm 0-19 Nye broer -1-15 Tunnelkm -1-4 Eksisterende broer der udvides 0 0 Eksisterende broer der erstattes med nye 0 1 Ny Ellebjerg Station -5-5 Køge Nord Station 0-11 Årlig ændring i alt -14-94 Nettonutidsværdi -131-944 Note: Ved opgørelsen angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn.

69 Samfundsøkonomisk analyse 8.4.5 Variable omkostninger Ændringen i de variable omkostninger afhænger af togdriftens belastning af jernbaneinfrastrukturen, som udtrykkes ved ændringen i antal kørte togkm og brutto- tonkm for persontog og godstog. 8.4.6 Effekt Kørselsomfanget for persontog er opgjort på baggrund af prognosemodelberegnin- mens kørselsomfanget for godstog er opgjort ud fra køreplaner og stræk- gerne, ningslængder. Ændringerne i forhold til basissituationen fremgår af Tabel 8.14. Tabel 8.14 Årlig ændring i togkm og bruttotonkm for gods- og persontog for åbni ngsåret og 2030 (1.000 km) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Persontog, togkilometer 2.334 4.960 - heraf eltogkilometer 1. 047 2. 517 Persontog, bruttotonkilometer 241.864 492.851 Godstog, togkilometer 0-41 Godstog, bruttotonkilometer 0-69.492 Å rlig ændring 2030 Persontog, togkilometer 2.334 4.960 - heraf eltogkilometer 966 2. 510 Persontog, bruttotonkilometer 271. 631 549. 911 Godstog, togkilometer 0-59 Godstog, bruttotonkilometer 0-98.459 Note: Et positivt fortegn betyder, at der køres længere i projektalternativet. 8.4.7 Værdisætning Tabel 8.15 angiver enhedspriserne for de variable omkostninger. Tabel 8.15 Enhedsomkostninger for fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen afhængig af jernbanens belastning (kr. pr. år, 2009-priser) Enhedsomkostning Omkostning pr. kørt togkm 7,18 Omkostning pr. kørt elektrisk togkm 3,28 Omkostning pr. kørt bruttotonkm 0,01 Kilde: Trafikstyrelsen Note: Enhedspriserne er angivet i faktorpriser, dvs. ekskl. afgifter. I den samfundsøkonomiske beregning er de omregnet til markedspriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren på 17%. Opgørelsen af de variable omkostninger til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen er endvidere baseret på følgende antagelser: Fordelingen af togkm og bruttotonkm på elektricitet og diesel er estimeret på baggrund af fordelingen for togsætkm Alle godstog er med elektrisk traktion Ændringen i de variable omkostninger stiger proportionalt med væksten i trafikomfanget De samlede variable omkostninger til banedriften ved de to løsninger er opregnet i tabellen nedenfor.

70 Samfundsøkonomisk analyse 8.4.8 Resultat Den samlede effekt på de variable omkostninger til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8.16 Samlet ændring i baneforvalterens variable omkostninger (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår Persontog, togkilometer -9-18 Persontog, elekt. togkilometer -3-8 Persontog, bruttotonkilometer -3-7 Godstog, togkilometer 0 0 Godstog, elekt. togkilometer 0 0 Godstog, bruttotonkilometer 0 1 I alt -16-32 Årlig ændring i 2030 Persontog, togkilometer -10-18 Persontog, elekt. togkilometer -4-8 Persontog, bruttotonkilometer -4-7 Godstog, togkilometer 0 0 Godstog, elekt. togkilometer 0 0 Godstog, bruttotonkilometer 0 1 I alt -17-32 Nettonutidsværdi -187-395 8.5.1 Effekt Ændringen i kørselsomfanget fremgår af Tabel 8.17, og stammer fra Trafikstyrelsens prognosemodelkørsler. Ved opregningen af antal kørte km fra hverdagsdøgn- Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Bemærk at tallene ovenfor ikke stemmer med "Fornyelse og vedligeholdelse infrastruktur" i resultattabellen i kapitel 3, da denne post også indeholder ændringerne i omkostningerne for vejinfrastruktur disse er beskrevet i afsnit 8.5. Det bør bemærkes, at der i analysen er set bort fra togoperatørernes betaling til baneforvalteren for brug af infrastrukturen, da det ikke har nogen betydning for det samlede samfundsøkonomiske resultat. Betalingen fra operatørerne af persontoge- ne til baneforvalteren er en overførsel af midler mellem danske agenter og ikke en omkostning i samfundsøkonomisk forstand. Desuden vurderes det at være rimeligt at antage, at godsoperatørernes betaling til baneforvalteren er uændret for alle løsninger i forhold til basissituationen, da der kører det samme antal tog i alle al- bliver den samme, uanset om der køres via ternativer, og det forventes, at afgiften Køge eller via Roskilde. Det bør dog bemærkes, at en konsekvens af udeladelsen er, at den opgjorte nettoeffekt for fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen samt driftsomkostninger for gods- og persontog ikke bør tages til udtryk for den samlede nettopåvirkning af henholdsvis baneforvalteren og togoperatørerne. 8.5 Vejdrift Vedligeholdelsesomkostningerne for vejdriften er vurderet ud fra ændringen i kørselsomfanget på vej og enhedsomkostninger opgjort som kr. pr. køretøjskilometer fra Transportøkonomiske Enhedspriser.

71 Samfundsøkonomisk analyse trafik til årstrafik er der anvendt en fast konstant for alle OD-kombinationer. Der er for al anden kørsel end trængsel anvendt en opregningsfaktor på 329 som er den konstant, der anbefal es og anvendes for OTM modellen (Ørestads Trafikmodel), som ligeledes opgør biltrafik for hverdagsdøgn. For trængselsrelateret trafik (ænd- tabel) er der anvendt en opregningsfaktor på 200, da trængsel forekommer i begrænsede ret rutevalg i nedenstående perioder. Tabel 8.17 Ændring i kørsel på vejene (1.000 køretøjskm) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår Personbiler, heraf -18.225-75.142 Overflytning fra vej til bane -17.985-75.109 Ændret rutevalg -240-34 Varebiler 32 60 Lastbiler -7-38 Årlig ændring i 2030 Personbiler, heraf -26.727-109.264 Overflytning fra vej til bane -26.812-108.803 Ændret rutevalg 85-462 Varebiler 2 103 Lastbiler 12 52 Kilde: Trafikstyrelsens VISUM trafikmodelkørsler Note: Et positivt fortegn betyder, at der køres længere i projektalternativet. Der er regnet med en indsvingning på 75 procent i åbningsåret. 8.5.2 Værdisætning De anvendte enhedsomkostninger fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8.18 Enheds omkostninger for vejdrift, (kr. pr. km, 2009-priser) Kr. pr. personbilkilometer Personbiler 0,01 Varebiler 0,01 Lastbiler 0,93 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. 8.5.3 Resultat Den samlede samfundsøkonomiske gevinst relateret til sparet vejdrift er gengivet i nedenstående tabel.

72 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 8.19 Værdi af ændret kørsel på vejene (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår 0,2 0,9 Årlig ændring i 2030 0,3 1,3 Nettonutidsværdi 3,5 15,7 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. Der er regnet med en indsvingning på 75 procent i åbningsåret. 8.6 Billetindtægter En indtægt fra en kollektiv rejse fordeles mellem tog- og busoperatørerne, hvilket er reguleret i en række aftaler om takstsamarbejde. I den samfundsøkonomiske analyse er det ændringen i de samlede indtægter pr. rejse, der er relevant. Prognosemodellen indeholder derfor information om den gennemsnitlige samlede billetindtægt pr. rejse mellem samtlige stationspar for togoperatøren og øvrige kol- lektive trafikselskabers indtægter. Indtægterne er bruttoindtægter, hvor der ikke er taget højde for omkostninger til administration. Til beregning af nettoindtægterne er der fratrukket 10% for om- kostninger til administration. Resultater De samlede billetindtægter er beregnet for basissituationen og de to løsninger ved at gange antallet af passagerer med billetindtægten pr. rejserelation og summere over alle rejserelationer. Ændringen i billetindtægterne i forhold til basissituationen fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 8.20 Samlet ændring i billetindtægter (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår 61 322 Årlig ændring 2030 91 463 Nettonutidsværdi 1.012 5.700 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 8.7 Brugerbetaling på øvrig infrastruktur Overflytningen af trafik fra vej til kollektiv trafik påvirker indtægterne for betalingsbroer og færger i Danmark. Således forventes det, at antallet af biler der dagligt krydser f.eks. Storebælt vil være mindre i projektalternativerne i forhold til basissi- tuationen. Faldet i brugerbetaling for broer og færger skal derfor modregnes i den samfundsøkonomiske analyse. Langt den største effekt vil være på Storebælt, mens effekterne på Femern Bælt og Øresund vurderes at være betydeligt mindre. Den årlige ændring i brugerbetalingen beregnes ved at opgøre ændringen i antallet af passagerer i forbindelse med projektalternativet og gange den med den gennem- snitlige billetpris. Da trafikmodellen ikke tager højde for, at en del af turene over Storebælt bortfalder i forbindelse med åbningen af Femern Bælt, vurderes det, at denne beregningsmeeffekten for Storebælt. Der regnes desuden med, at prisen pr. tode overvurderer passage vil være konstant i fremtiden, hvilket ligeledes vurderes at overvurdere

73 Samfundsøkonomisk analyse tabet i brugerbetaling på Storebælt, da det forventes at prisen pr. passage af Storebælt vil falde i fremtiden. Da effekterne på Storebælt således overvurderes, er det derfor pragmatisk valgt, udelukkende at inkludere Storebælt og dermed undervurdere effekterne på Femern og Øresund. 8.7.1 Effekt Ved beregning af antal passagerer er der anvendt en belægningsgrad svarende til gennemsnittet mellem belægningsgraden på Storebælt og belægningsgraden fra Trafikstyrelsens prognosemodel. Dette er gjort ud fra betragtningen om, at bilister- til bane end n e i biler med lav belægningsgrad er mere tilbøjelige til at skifte fra vej bilister i biler med høj belægningsgrad. Effekten vil derfor blive undervurderet, hvis man anvender den gennemsnitlige belægningsgrad fra Storebælt. De anvendte belægningsgrader fremgår af Tabel 8.21. Tabel 8.21 Belægningsgrader for ture over Storebælt afhængig af turformål (personer pr. bil) Turformål Personer pr. bil Personbiler, ej erhverv 1,94 Personbiler, erhverv 1,36 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008) samt Sund & Bælt (2008) Ændringen i antallet af passagerer med bil fremgår af nedenstående tabel og stammer fra Trafikstyrelsens prognosemodelkørsler. Ved opregningen af antal passager fra hverdagsdøgntrafik til årstrafik er der anvendt samme faktorer som beafsnit 7.1.1. Ved fordeling på turformål er der anvendt faktorerne fra af- skrevet i snit 7.1.2. Tabel 8.22 Ændring i antal passager af Storebælt (personbiler pr. år) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår Personbiler, ej erhverv -30.735-210.310 Personbiler, erhverv -2.745-18.786 Årlig ændring i 2030 Personbiler, ej erhverv -33.836-222.234 Personbiler, erhverv -3.022-19.851 Note: Et negativt fortegn betyder, at der er færre passager i projektalternativet. 8.7.2 Værdisætning Den anvendte pris pr. passage af Storebælt fremgår af nedenstående tabel. Der er anvendt prisen for en passage via broen. I det omfang bilisterne er overført fra færgerne, vil den anvendte pris undervurdere effekten. Dog må det forventes, at færgerne i et vist omfang kan tilpasse deres omkostningsniveau til faldet i trafikken, hvorfor konsekvensen på resultaterne af denne beregningsgang er begrænset. Tabel 8.23 Pris pr. passage af Storebælt for personbiler, (kr. pr. passage, 2009- priser) Kr. pr. passage Personbiler, ej erhverv 160 Personbiler, erhverv 160 Kilde: Sund & Bælt Holding A/S

74 Samfundsøkonomisk analyse Note: Priserne er opgivet i faktorpriser. I den samfundsøkonomiske beregning er priserne for ej erhverv omregnet til markedspriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren på 17%. 8.7.3 Resultat Den samlede samfundsøkonomiske effekt af ændret brugerbetaling på broer og færger er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 8.24 Værdi af ændret brugerbetaling på vej (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår -4-24 Årlig ændring i 2030-5 -34 Nettonutidsværdi -58-423 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 8.8 Samlede resultater Nedenstående tabel sammenfatter de drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser ved de to alternativer. Tabel 8.25 Samlet samfundsøkonomisk ændring, drifts- og anlægsøkonomi (nettonutidsværdi, mio. kroner, 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Anlægsomkostninger inkl. restværdi og EU-tilskud -1.607-6.046 Persontogsdrift -1.305-2.378 Godstogsdrift 0 2 Banedrift -318-1.339 Vejdrift 4 16 Billetindtægter 1.012 5.700 Brugerbetaling på vej, øvrig infrastruktur -58-423 I alt -2.272-4.467 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn.

75 Samfundsøkonomisk analyse 9 Miljøkonsekvenser De to løsningers påvi rkning af omgivelserne i form af støj og luftforurening samt deres klimapåvirkning er meget forskellig. Nybygningsløsningen har de største positive støj- og klimaeffekter. 9.1 Støj En udbygning af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted påvirker støjniveauet langs banen og dermed også de gener, som folk oplever. Ved en baneudvidelse vil der imidlertid i overensstemmelse med den gældende lovgivning blive investeret i en række støjbeskyttende foranstaltninger for at overholde grænseværdierne for støj. Samtidig vil en reduktion i biltrafikken påvirke støjbelastningen langs de eksisterende veje. De opgjorte støjgener tager højde for effekten af de støjbeskyttende tiltag, ligesom omkostningerne til støjbeskyttelse er indregnet i anlægsoversl agene. 9.1.1 Effekt Støjeffekten af baneprojekterne er kortlagt for 2017 og 2030 gennem støj- og vi- for de to løsninger. Resultatet målt i støjbelastningstal ( SBT) fremgår af tabellen brationskortlægninger nedenfor. Tabel 9.1 Ændring i støjbelastningstal (SBT) fra bane for begge løsninger Alternativ SBT 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår 31 362 Årlig ændring i 2030 20 210 Kilde: Trafikstyrelsen Note: Et positivt fortegn betyder, at der er mindre støj i projektalternativet. Begge løsninger forventes at ville resultere i en reduktion i støjbelastningsniveauet Det er bl.a. overflytningen af tog (særligt godstog) fra tæt befolkede områder på den københavnske vestegn og gennem Roskilde til tyndere befolkede områder syd for Holbæk Motorvejen og vest for Køge Bugt Motorvejen, der er den primære grund til de store støjgevinster i Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen er det en intensiv støjdæmpning i form af nye højere støjskærme, primært opstillet i forbindelse med de større etagebyggerier langs strækningen samt facadeisolering, der afstedkommer de betydelige støjgevinster. Støjpåvirkningen fra biltrafikken vurderes ud fra ændringen i antallet af kørte kilometer. Ændring i antal kørte kilometer på vej fremgår af Tabel 8.17. 9.1.2 Værdisætning Støjgener fra jernbanen værdisættes ved hjælp af enhedsprisen for SBT, mens støjgener fra biltrafikken estimeres på baggrund af de km-afhængige nøgletal fra Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008). De anvendte priser for støj fremgår af tabellen nedenfor.

76 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 9.2 Enhedsprisen for støj (2009-priser) Værdi Støj fra bane (kr. per SBT) 78.001 Støj fra vejtrafik (kr. per km): Biler 0,16 Varebiler 0,23 Lastbiler 0,33 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008) Note: Velfærdsandelen på 98% af enhedsprisen fremskrives med udviklingen i BNP. 9.1.3 Resultat På baggrund af ændringen i SBT for de forskellige alternativer samt enhedsprisen for støj kan den årlige støjgevinst beregnes. Resultatet fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 9.3 Ændring i støjomkostninger (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår 6 45 Bane 3 31 Vej 3 13 Årlig ændring i 2030 8 46 Bane 2 22 Vej 6 24 Nettonutidsværdi 107 681 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 9.2 Klima En udvidelse af kapaciteten på jernbanestrækning København-Ringsted vil påvirke udledningen af klimagasser, fordi der overflyttes trafik fra vej til jernbane og fordi antallet af kørte togkilometer ændres. 9.2.1 Effekt Udledningen af klimagasser er baseret på effektvurderingen fra rapporten "København Ringsted, Vurdering af projektets klimapåvirkning i driftsfasen", Trafikstyrelsen (2009). Rapporten vurderer ændringerne i 2020. Effekterne er fremskrevet med den forventede trafikvækst for tog- og biltrafikken frem til 2030. Bemærk at CO 2 -emissioner forbundet med den elproduktion, der skal til for at dække elforbruget i de elektriske tog, ikke inddrages særskilt i den samfundsøkonomiske analyse, da disse omkostninger antages at være internaliseret i elprisen via det europæiske marked for CO 2 -kvoter (ETS).

77 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 9.4 Ændring i CO 2 emissioner (tons) Årlig ændring i åbningsår Alternativ 5. spor Nybygning Banetrafik 3.703 7.845 Vejtrafik -4.344-17.939 I alt -641-10.094 Årlig ændring i 2030 Banetrafik 4.143 8.742 Vejtrafik -4.790-19.542 I alt -647-10.800 Kilde: Trafikstyrelsen (2008) Note: Positive tal angiver en stigning i emissionen. Der er regnet med 75% indsvingning i åbningsåret. Det skal bemærkes, at de togtyper som vil blive anvendt efter åbningsåret ikke kendes med sikkerhed, hvilket gør opgørelsen usikker. Opgørelsen er anvendt for alle år i beregningsperioden, hvilket betyder, at det implicit er antaget, at den samme teknologi anvendes i hele perioden. Der er således ikke taget højde for evt. reduktioner i udledningen af emissioner som følge af indførsel af nye, mere effekti- ve og miljøvenlige tog. Tilsvarende er det forudsat, at biler ikke bliver mere miljøvenlige med tiden. 9.2.2 Værdisætning De enhedspriser, der er anvendt til værdisætning af CO 2 -emissioner fremgår af tabellen nedenfor. Enhedsprisen er hentet fra Transportøkonomiske Enhedspriser. Bemærk at velfærdsandelen af CO 2 -prisen er 0%, hvorfor prisen ikke fremskrives med BNP. Tabel 9.5 Enhedspriser for CO 2 -emission (kr./ton, 2009-priser) Enhedspris CO 2 188 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008). Note: Enhedsprisen er justeret med nettoafgiftsfaktoren på 17% i forhold til den oprindelige kilde. 9.2.3 Resultat På bag grund af ændringen i emissionerne samt CO2-enhedspriserne er de samfundsøkonomiske konsekvenser af ændringer i CO2-emissionerne beregnet. Resul- i tabellen nedenfor. tatet er gengivet

78 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 9.6 Ændring i klimaomkostninger for togdriften (mio. kr. 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring i åbningsår 0 1 Banetrafik -1-1 Vejtrafik 1 3 Årlig ændring i 2030 0 2 Banetrafik -1-2 Vejtrafik 1 4 Nettonutidsværdi 2 26 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 9.3 Luftforurening En jernbaneudvidelse mellem København og Ringsted vil ligeledes have indflydelse på luftforureningen. Beregningen af den samfundsøkonomiske konsekvens af ændret luftforurening følger den samme metode, som er benyttet til klimakonsekvenserne i foregående afsnit. 9.3.1 Effekt Udledningen af luftforurenende gasser fra bane- og vejtrafikken er baseret på effor fektvurderinger fra rapporten "København Ringsted, Vurdering af luft og klima i driftsfasen", Trafikstyrelsen (2008). Rapporten vurderer ændringerne i emissioner i 2017, som derefter på lige fod med CO 2 -emissionerne er fremskrevet til 2030 med væksten i køretøjskm på vej og bruttotonkm persontog. Data for luft forurening er behandlet på samme måde som CO2-emissioner. Dog tæller emissioner fra elproduktionen også med, da de ikke som CO2 er internalise- a kvotemarkedet. Effekten i åbningsåret og 2030 fremgår af nedenstående tabel. ret vi Tabel 9. 7 Ændring i emissioner, luftforurening (kg) Alternativ 5. spor Nybygning Banetrafik Vejtrafik Banetrafik Vejtrafik Årlig ændring i åbningsår SO 2 1.728-133 3.096-582 NOx 7.771-2.372 19.027-10.380 HC 62-597 2.048-2.611 CO 1.135-11.463 3.970-50.161 Partikler 94-320 284-1.400 Årlig ændring i 2030 SO 2 1.983-151 3.428-639 NOx 8.965-2.693 21.107-11.396 HC 90-677 2.294-2.867 CO 1.388-13.013 4.387-55.070 Partikler 109-363 313-1.537 Kilde: Trafikstyrelsen (2008) Note: Positive tal angiver en stigning i emissionerne.

79 Samfundsøkonomisk analyse Som for CO 2 -emissioner er det implicit antaget, at den samme teknologi anvendes i hele perioden. 9.3.2 Værdisætning Enhedspriserne for udledning af luftforurening er hentet fra Transportøkonomiske Enhedspriser. Da luftforurening i høj grad er et lokalt problem, afhænger enheds- i udledningszonen, som oftest højere i byområder, jf. prisen af befolkningstætheden nedenstående tabel. Der haves imidlertid ingen oplysninger om fordelingen af emissioner på by og land, hvorfor det pragmatisk er antaget, at 50% af udledningen sker i by og 50% af ud- ledningen sker på land. Tabel 9.8 Enhedspriser for luftforurening (kr./kg, 2009-priser) By Land SO 2 79 43 NO x 20 21 HC 6 6 CO 0 0 Partikler 1. 989 423 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008) Note: Velf ærdsandelen på 95% af enhedsprisen fremskrives med udviklingen i BNP. 9. 3.3 Resultat Den samfundsøkonomiske omkostning/gevinst ved ændringen i luftforureningen er beregnet ved at multiplicere den årlige udledning med enhedsprisen fra tab el 9.8. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 9.9 Ændring luftforureningsomkostninger (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Bane Vej Bane Vej Årlig ændring åbningsår -0,44 0,38-1,04 1,63 Årlig ændring 2030-0,59 0,69-1,42 2,90 Nettonutidsværdi for bane og vej -7,44 8,98-18,75 40,24 Nettonutidsværdi i alt 1,5 21,5 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 9.4 Uheld En udbygni ng af jernbanekapaciteten medfører, at antal kørte vejkilometer falder som følge af overflytningen fra vej til bane, hvilket vil reducere mængden af uheld på veje. Omv endt vil togtrafikken stige, men det vurderes, at dette ikke vil ændre på omfanget af uheld på banenettet. 9.4.1 Effekt Reduktionen i uheld på veje beregnes på baggrund af ændringen i kørte kilometer, som fremgår af Tabel 8.17. 9.4.2 Værdisætning Det forventede antal uheld pr. kørt kilometer værdisættes i henhold til nøgletallene i Transportøkonomiske Enhedspriser, som fremgår af nedenstående tabel.

80 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 9.10 Enhedspriser for uheld på vej (kr. pr. km, 2009-priser) Kategori Enhedspris Personbiler 0,16 Varebiler 0,12 Lastbiler 0,93 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008) Note: Velfærdsandelen på 46% af enhedsprisen fremskrives med udviklingen i BNP. 9.4.3 Resultat Den samfundsøkonomiske gevinst ved reduktionen i uheld på vej er beregnet som reduktionen i antallet af kørte kilometer multipliceret med ovenstående nøgletal. Ændringen i uheld på bane vurderes som nævnt at være nul. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Tabel 9.11 Gevinst ved ændring af uheld på vej og bane (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring, åbningsår 3,1 12,4 Bane 0 0 Vej 3,1 12,4 Årlig ændring, 2030 4,9 19,8 Bane 0 0 Vej 4,9 19,8 Nettonutidsværdi 58 257 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 9.5 Samlede resultater De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af påvirkningen på miljøet ved de to løsninger er sammenfattet i tabellen nedenfor. Tabel 9.12 Samlet samfundsøkonomisk resultat - miljøkonsekvenser (nettonutidsværdi, mio. kroner, 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Støj 107 681 Klima 2 26 Luftforurening 2 21 Uheld 58 257 I alt 168 985 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn.

81 Samfundsøkonomisk analyse 10 Gener i anlægsfasen I anlægsfasen vil det være nødvendigt at ændre køreplaner, hvilket er til gene for både gods- og persontrafikken. Dette medfører bl.a. et større tidsforbrug, færre afgange samt mi- Generne for bane- stede billetindtægter for togoperatørerne. trafikken er størst i 5. sporsl øsningen, da anlægsarbejder her foregår langs med spor i drift. Togpassagerer og godstog vil i anlæ gsfasen opleve gener i form af ekstra tidsforb rug, færre afgange m.m. Ligeledes vil det offentlige blive påvirket som følge af bl.a. færre billetindtægter, men vil også spare driftsomkostninger på persontogs- medføre, at flere vælger at bruge driften. Desuden vil generne for togpassagererne bilen, hvorfor der vil være øget trængsel på vejene og øgede emissioner fra biltra- gener for omkringliggende fikken. Anlægsarbejder kan også give veje. Disse effekter er medregnet i den samfundsøkonomiske analyse. Konkret er tre former for gener i anlægsperioden samt deres afledte effekter medregnet: Gener i forbindelse med ændret passagertogdrift. Gener i forbindelse med ændret godstogdrift. Gener som følge af begrænsninger i vejkapaciteten. Gener for naboer er ikke værdisat, men er i stedet behandlet i afsnittet om ikke værdisatte effekter. Nedenfor beskrives kort, hvordan opgørelsen er lavet for hver af de tre former for gener. 10.1 Ændret passagertogdrift I anlægsfasen er det i perioder nødvendigt at ændre driften på banen mellem København og Ringsted. I disse perioder vil driften foregå efter 4 fastlagte nødkøreplaner. Nedenstående tabel beskriver de anvendte nødkøreplaner.

82 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 10.1 Beskrivelse af de anvendte nødkøreplaner Køreplan Beskrivelse 1. Enkeltsporsdrift HIF-HTÅ Ved enkeltsporsdrift mellem Hvidovre Fjern og Høje Tå- strup vil der være dobbeltrettet trafik i ét spor. Vest for Høje Tåstrup vil togdriften være reduceret som følge af, at der ikke vil være plads til at vende alle tog på Høje Tåstrup Station. Øst for Høje Tåstrup vil der kun være 1 Lyntog og 1 IC-tog i timen til/fra Hovedbanegården og Østerport. 2. Hastighedsnedsættelse HIF-HTÅ Køreplanen svarer til den normale køreplan, men på grund af hastighedsnedsættelsen for alle regional- og fjerntog er rejsen mellem Hvidovre Fjern og Høje Tåstrup 7 minutter længere. 3. Enkeltsporsdrift KY-RG Ved enkeltspordrift mellem Kværkeby og Ringsted er der kun 2 gennemgående tog i timen på strækningen (et Lyntog og et IC-tog mod Jylland i hver retning) mellem Borup og Ringsted. Regionaltogene afkortes i Borup og i Ringsted. Den samlede betjening øst for Borup er reduce- ret i forhold til basis som følge af færre regionaltog. Pas- sagerer som skal til en destination langs Sydbanen er derfor nødt til at skifte i Ringsted. 4. Hastighedsnedsættelse KY-RG Køreplanen svarer til den normale køreplan, men på grund af hastighedsnedsættelsen, for alle regional- og fjerntog, er rejsen mellem Kværkeby og Ringsted 2 minutter længere. 10.1.1 Effekt og værdisætning For hver nødkøreplan er der gennemført prognosemodelkørsler, der viser passagefra bane til vej, mistede billetindtægter, ænd ret materielforbrug m. m. Hver model- kørsel er foretaget for et helt år, og der er herefter gennemført en samfundsøko- rernes transportvalg som følge af den uregelmæssige drift, herunder overflytning nomisk analyse for hver af n ødkøreplanerne for ét år, 2017. De samfundsøkonomiske resultater af hver nødkøreplan fremgår af nedenstående tabel. De samfundsøkonomiske principper bag beregningen af konsekvenserne af nødkøreplanerne er ide ntisk med dem, der er anvendt i denne analyse. Dog er visse forskelle beskrevet nedenfor. Ta bel 10.2 De samfundsøkonomiske konsekvenser af kørsel med nødkøreplaner i et helt år i 2017 (mio. kr., 2009-priser) Nødkøreplaner 1 2 3 4 Driftsomkostninger, vej -1-1 -1 0 Fornyelses- og vedligeholdelsesomk., bane 20 2 3 0 Driftsudgifter, passagertog 64 6 21 2 Billetindtægter, kollektiv trafik -262-141 -186-38 Tidsgevinster, vej -81-39 -53-10 Tidsgevinster, kollektiv trafik -634-421 -379-99 Eksterne omkostninger, i alt -32-20 -22-5 Afgiftskonsekvenser 143 71 96 19 Skatteforvridningstab -7-13 -13-4 Årlig effekt i alt -789-556 -534-136 Note: Tabellen viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af at køre med en given køreplan i hele 2017.

83 Samfundsøkonomisk analyse For nogle af de togrejsende vil den ekstra rejsetid som følge af nødkøreplanerne ikke opleves som en væsentlig gene, da deres hverdag relativt let kan tilpasses den øgede rejsetid. Disse rejsende vil opleve den l ængere r ejsetid som almindelig rejse- tid. For andre vil nødkøreplanerne medføre væsent lige gener, da deres hverdag er tilpasset den eksisterende køreplan. For disse rejsende opleves den ekstra rejsetid som forsinkelsestid. I den samfundsøkonomiske analyse af nødkøreplanerne er der taget højde for dette, ved at værdisætte halvdelen af tids tabet som alm. re jsetid og den anden h alvdel som forsinkelsestid, som har en omkostning, der er dobbelt så høj som almindelig rejsetid. Ligeledes viste prognosemodelkørslerne fra OTM-modellen for banens almindelige driftsperiode, at trængselsgevinsterne pr. overflyttet bilkilometer i hovedstadsom- rådet er væs entlig højere end de 0,31 kr. pr. km (2009-pri ser), der er oplyst i Transportøkonomiske Enhedspriser. Ved beregni ng af trængselsomkostningerne som følge af overflytningen fra bane til vej i forbindels e med nødkøreplanerne, er der derfor anvendt en værdi på 0,71 kr. pr. km, som svar er til gennemsnittet af 5. spor og Nybygning beregnet på data fra OTM-modellen. Nødkøreplanerne medfører ændrede driftsudgifter for passagertogene. Det er imid- lertid ikke alle driftsomkostninger, der reelt ændrer sig. Således er det antaget, at der ikke kan spares nogle togsæt, selvom driften reduceres i kortere ell er længe re perioder. For udgifter til togpersonale er det antage t, at man ikke vil kunne nedskære personaleforbruget i den korte periode, hvor nødkøreplanerne er gælde nde. Der er derimod medregnet øgede udgifter i de perioder, hvor der køres med hastighedsnedsættelse, da der vil være et ekstra personalebehov udover den almindelige normering. For togsætkm regnes der med, at besparel sen i fasen med nødkøreplan slår fuldt igennem. D e beskrevne køreplaner bruges i forskelligt omfang alt efter, hvilket anlægsarbejde der skal udføres. Nedenstående tabel viser for hver løs ning, hvor stor en andel af hvert år i byggeperioden, de forskellige nødkøreplaner anve ndes. T abel 10.3 Andele af hvert år i anlægsperioden hvor hver nødkøreplan anvendes. Nødkøreplaner for 5. spor 2014 2015 2016 2017 2018 1. Enkeltsporsdrift HIF-HTÅ 0% 2% 2% 5% 2% 2. Hastighedsnedsættelse HIF-HTÅ 4% 39% 98% 10 % 13% Uændret køreplan 96% 59% 0% 85% 84% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Nødkøreplaner for Nybygning 3. Enkeltsporsdrift KY-RG 0% 0% 0% 8% 0% 4. Hastighedsnedsættelse KY-RG 0% 0% 0% 20% 0% Uændret køreplan 100% 100% 100% 72% 100% I alt 100% 100% 100% 100% 100% På baggrund af nødkøreplansfordelingen for hvert alternativ kan generne i anlægsperioden som følge af kørsel med nødkøreplaner beregnes for hvert alternativ. Ved beregning af tidsomkostningerne på bane og vej er der taget højde for at tidsværdierne forventes at stige over tid ved at frem- og tilbageskrive tidsværdierne med BNP til det relevante år.

84 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 10.4 De årlige konsekvenser af kørsel med nødkøreplan i anlægsperioden (mio. kr., 2009-priser) 2014 2015 2016 2017 2018 5. spor Driftsomkostninger, vej 0,0-0,3-0,6-0, 1-0,1 Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane 0,1 1,0 2,1 1, 2 0,7 Driftsudgifter, passagertog 0,2 3, 5 7, 4 4,0 2,4 Billetindtægter, kollektiv trafik -5,0-60,1-143,7-27,6-25,4 Tidsgevinster, vej -1,3-16, 2-39,1-8,1-7,3 Tidsgevinster, kollektiv trafik -14,4-171,5-418,7-74,5-73,3 Eksterne omkostninger, i alt -0,7-8,6-20,7-3, 7-3,5 Afgiftskonsekvenser 2,5 30,2 72,1 14, 4 13, 0 Skatteforvridningstab -0,5-5,1-12,6-1,6-1,9 Årlig værdi i alt -19,1-226,9-553,8-95,9-95,4 Nybygning Driftsomkostninger, vej 0,0 0,0 0,0-0,1 0,0 Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Driftsudgifter, passagertog 0,0 0,0 0,0 2,2 0,0 Billetindtægter, kollektiv trafik 0,0 0,0 0,0-22,7 0,0 Tidsgevinster, vej 0,0 0,0 0,0-6,3 0,0 Tidsgevinster, kollektiv trafik 0,0 0,0 0,0-50,4 0,0 Eksterne omkostninger, i alt 0,0 0,0 0,0-2,9 0,0 Afgiftskonsekvenser 0,0 0,0 0,0 11,5 0,0 Skatteforvridningstab 0,0 0,0 0,0-1,8 0,0 Årlig værdi i alt 0,0 0,0 0,0-70,2 0,0 10.1.2 Resultat Nutidsværdien af effekterne som følge af ændret kørsel med passagertog i anlægsfasen fremgår af nedenstående tabel.

85 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 10.5 De samfundsøkonomiske resultater af kørsel med nødkøreplan i anlægsfasen (mio. kr., 2009-priser) Alte rnativ 5. spor Nybygning Driftsomkostninger, vej -0,8-0,1 Fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane 3,6 0,1 Driftsudgifter, passagertog 12,3 1, 5 Bil letindtægter, kollektiv trafik -186,0-15,3 Tidsgevinster, vej - 51,0-4,3 Tidsgevinster, kollektiv trafik - 534,4-34,1 Eksterne omkostninger, i alt -26,5-2,0 Afgiftskonsekvenser 93,9 7,8 Skatteforvridningstab - 15,4-1,2 I alt nettonutidsværdi (NNV) -704, 3-47,5 10.2 Ændret godstogdrift Som følge af begrænsningerne i kapaciteten i anlægsperi oden, vil det være nød- at aflyse visse godstog, ligesom nogle godstog vil få længere rejsetid. vendigt Generne for godstrafikken på jernbanen er opgjort som følger: 1. De fysiske indgreb på jernbanen er opgjort med udgangspunkt i de konkre- dvs. hastighedsnedsættelser, delvise spærringer og to- te anlægsarbejder, talspærringer identificeret ved lokalitet og varighed. 2. Opgørelsen af indgrebene og deres varighed er udgangspunktet for en vurvikles som følge af hastighedsnedsættelserne og det i perioder færre antal dering af, hvordan godstrafikken kan afvikles under de ændrede forhold. Der er opgjort ændringer i køretider samt i antallet af godstog, som kan af- tog, som kan afvikles. 3. Ændringer i transporttid er sammenregnet med det berørte antal godstog udtrykt i nettoton og såvel dette som antallet af aflyste godstog er sammenregnet med deres tidsmæssige udstrækning (varighed). 10.2.1 Effekt Nedenstående tabel viser skønnet for ekstra transporttid for godstog og antal aflyste godstog i anlægsfasen.

86 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 10.6 Konsekvenser af ændret godstogdrift i anlægsfasen i form af aflyste tog og rejsetidsforlængelse (antal tog og nettotontimer) 5. spor Transit 2014 2015 2016 2017 2018 Antal aflyste tog 80 121 134 49 176 Rejsetidsforlængelse 36.471 287.557 718.891 22.443 108.710 International Antal aflyste tog 15 23 19 6 34 Rejsetidsforlængelse 1.494 11. 780 29. 450 919 4.453 National/regional Antal aflyste tog 5 10 5 1 11 Rejsetidsforlængelse 1.235 9.740 24.351 760 3.682 Nybygning Transit Antal aflyste tog 0 0 0 433 0 Rejsetidsforlængelse 0 0 0 23.086 0 International Antal aflyste tog 0 0 0 95 0 Rejsetidsforlængelse 0 0 0 1.123 0 National/regional Antal aflyste tog 0 0 0 100 0 Rejsetidsforlængelse 0 0 0 1.239 0 10.2.2 Værdisætning I den samfundsøkonomiske analyse værdisættes tontimer og aflyste tog som be- skrevet i tabel 10.7. Ved beregningerne af tidsgenerne, er tidsværdien for gods fremskrevet med den forventede vækst i BNP jf. Transportøkonomiske Enhedspriser. Tabel 10.7 Enhedspriser for godstog (kr., 2009-priser) Kategori Enhedspris Tidsværdi for gods, pr. tontime 17,02 Værdi af aflyst godstog 59.709 Kilde : Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008) og Strategianalysen (Trafikstyrelsen 2005).

87 Samfundsøkonomisk analyse På baggrund af tabel 10.6 og tabel 10.7 kan den samfundsøkonomiske værdi af generne i anlægsfasen for godstog beregnes. De årlige effekter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 10.8 De årlige samfundsøkonomiske konsekvenser for godstog i anlægsperioden (mio. kr., 2009-priser) 2014 2015 2015 2017 2018 5. spor Antal aflyste tog Rejsetidsforlængelse Nybygning Antal aflyste tog Rejsetidsforlængelse -0,8-1,3-0,8-0,3-1,7-0,04-0,28-0,72-0,02-0,11 0,0 0,0 0,0-8,8 0,0 0,00 0,00 0,00-0,03 0,00 10.2.3 Resultat Den samlede effekt på samfundsøkonomien fremgår af Tabel 10.9. Tabel 10.9 Samfundsøkonomisk værdi a f gener i anlægsperioden for godstrans- port på jernb ane (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Aflyste tog -3,4-6,0 Rejsetidsfo rlængelse -0,8 0,0 Nettonutidsværdi -4,3-6,0 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 10.3 Begrænsninger i vejkapaciteten Gener for persontrafik på vej er opgjort for de strækninger, hvor vejtrafikken gene- af vejomlægninger og bro-/tunnelarbejder. Med gener menes ned- res som følge sættelser i den skiltede hastighed og/eller indskrænkninger i antal vognbaner, som fører til en lavere rejsehastighed. Konk ret er beregningen af antallet af ekstra køretøjstimer ba seret på følgende op- lysninger: Antallet af køretøjer pr. år de pågældende steder Den forlængede rejsetid pr. køretøj som følg e af hastighedsnedsættelsen eller vognbaneindskrænkningen Tiltagets varighed Opgørelsen er udarbejdet for antal køretøjstimer for personbiler, lastbiler og bus- ser.

88 Samfundsøkonomisk analyse 10.3.1 Effekt Antallet af biltimer er omregnet til persontimer ved brug af de i nøgletalskataloget angivne belægningsgrader (jf. tabel 7.7). For busser er antallet af persontimer be- 9 regnet med en antaget gennemsnitlig belægningsgrad på 15 personer pr. bus. For busser er fordelingen på erhverv og private rejser skønnet ud fra turformål for kollektiv trafik jf. nedenstående tabel. Tabel 10.10 Turformål for busrejsende Turformål Andel af kollektiv rejsende Erhverv 8,2% Privat 91, 8% Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008) Nedenståen de tabeller viser skønnet for den ekstra rejsetid for biltr afikken for hver af løsningerne. Tabel 10.11 Øget køretid i anlægsfasen for 5. sporsløsningen, (køretøjstimer) 5. sporsløsningen 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Personbiler 67.939 0 39.512 0 0 0 heraf bolig-arb 30.950 0 18.000 0 0 0 heraf erhverv 4.198 0 2.441 0 0 0 heraf andet 32.791 0 19.071 0 0 0 Lastbil 3.020 0 1.756 0 0 0 Busser 4.529 0 2.634 0 0 0 Årlig værdi, (mio. DKK, 2009-priser) -22 0-13 0 0 0 Note: I den oprindelige kilde var erhverv og andet slået sammen. De er siden delt op på turformål på baggrund af oplysninger fra Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008) hvor erhverv u dgør 11,3% af erhverv og andet. Tabel 10.12 Øget køretid i anlægsfasen for Nybygningsløsningen, (køretøjstimer) Nybygningsløsningen 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Nybygning Personbiler 63.608 57.175 74.705 172.003 580.582 82.350 heraf bolig-arbejde 28.977 26.046 34. 032 78.357 264.487 37.515 heraf erhverv 3.930 3.533 4. 616 10.628 35.875 5. 088 heraf andet 30.701 27.596 36.056 83.018 280.220 39.747 Lastbil 2.827 2.541 3.320 7.645 25.804 3.660 Busser 4.241 3.812 4.980 11.467 38.705 5.490-21 -19-25 -64-219 -31 Årlig værdi, (mio. DKK, 2009-priser) 9 Vurderet på baggrund af informationer fra Nøgletal for busdriften i Hovedstadsregionen, HUR (2005)

89 Samfundsøkonomisk analyse Som det ses af de to ovenstående tabeller, er generne for vejtrafikken markant større i Nybygningsløsningen end i 5. sporsløsningen. 10.3.2 Værdisætning Som for togrejsende vil nogle vejtrafikanter opleve den ekstra køretid som alminde- forsinkelsestid. Det er derfor som for lig rejsetid, mens andre vil opleve den som togrejsende antaget, at halvdelen af den ekstra køretid værdisættes som almindelig rejsetid, mens den anden halvdel værdisættes som forsi nkelsestid. For driftsom- til busser regnes al tid som rejsetid, da prisen afregnes pr. time til kostningerne operatøren. De anvendte tidsværdier er gengivet i Tabel 10.13. Tabel 10.13 Tid sværdi for personbiler, varebiler og lastbiler (kr., 2009-priser) Rejsetid Forsinkelsestid Person i bil og bu spassagerer (kr./persontime) Privat 83 124 Erhverv 348 522 Vare- og lastbiler (kr./køretøjstime) Varebil 323 453 Lastbil 437 611 Bus 478 - Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2008) Note: For vare- og lastbiler fremskrives den lønafhængige andel af omkostningerne med BNP jf. tabel 7.8. 10.3.3 Resultat Betydningen for det samfundsøkonomiske resultat af generne for vejtrafikken fremgår af nedenstående tabel. Tabel 10.14 Nettonutidsværdi af gener på vej i anlægsfasen (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Personbiler -9,9-118,3 heraf bolig-arbejde -0,9-34,4 heraf erhverv -2,6-23,9 heraf andet -6,4-60,0 Lastbiler -2,0-18,5 Busser, passagertimer -13,7-128,9 Busser, køretøjstimer -2,7-25,3 Nettonutidsværdi -28,3-291,1 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 10.4 Samlede resultater Tabellen nedenfor viser en samlet opgørelse over de samfundsøkonomiske omkostninger ved gener i anlægsperioden. Da generne rammer forskellige aktører, er ef-

90 Samfundsøkonomisk analyse fekten af gener i anlægsfasen opdelt på det offentlige 10, togpassagerer, jernbanegods, bilister, eksternaliteter og skatteforvridningstab. Tabel 10.15 Samlet samfundsøkonomisk omkostning - gener i anlægsperioden (nettonutidsværdi i 2009, mio. kroner) Alternativ 5. spor Nybygning Det offentlige -79,7-31,4 Togpassagerer -534,4-34,1 Jernbanegods -4,3-6,0 Bilister inkl. buspassagerer -76,6-270,0 Eksternaliteter -26,5-2,0 Skatteforvridningstab -15,4-1,2 I alt -736,9-344,6 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 10 Det offentlige inkluderer driftsomkostninger, vej, fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger, bane, driftsudgifter, passagertog, driftsudgifter, busser, billetindtægter, kollektiv trafik og afgiftskonsekvenser.

91 Samfundsøkonomisk analyse 11 Afgiftskonsekvenser og skatteforvridningstab En udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ring- sted vil medføre afgiftsændringer samt et skatteforvrid- ningstab som følge af anlægsomkostninger, ændrede driftsomkostninger m.m. 11.1 Afgiftskonsekvenser De samlede afgiftskorrektioner består af summen af de direkte effekter på afgifterne og de afledte effekter på afgiftsprovenuet som følget af ændret forbrug. 11.1.1 Direkte effekt på afgiftsprovenu Ændringen i de direkte afgifter opgøres ud fra ændringen i trafikanternes kørsels- omfang (jf. Tabel 8.17) og den afgift, som trafikanterne i gennemsnit betaler pr. kørt kilometer. For vare- og lastbiler er der ligeledes visse afgifter, der er opgjort pr. køretøjstim e. Afgiften pr. kørt kilometer og pr. kørt time for vare- og lastbiler er hentet fra Transportøkonomiske Enhedspriser og gengivet i tabellen nedenfor. Tabel 11.1 Afgifter pr. køretøjskilometer og pr. køretøjstime ( 2009-priser) Kategori Km-baseret afgift Timebaseret afgift Personbiler, privat 1,20 - Personbiler, erhverv 0,50 - Varebiler 0,31 6,43 Lastbiler 1,10 6,63 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet 2008) Det er antaget, at overflyttede bilister har samme turformål som eksisterende kollektiv rejsende. Der er således anvendt den gennemsnitlige fordeling af kollektive ture som inkluderer tog ved beregningen af turformål for overflyttede bilister. Den anvendte fordeling på turformål for overflyttede trafikanter fremgår af Tabel 7.2. Formålet med rejsen for overflyttede bilister har betydning for beregningen af ændringen i statens afgiftsprovenu, fordi der er forskel på afgiften for forskellige rejse- formål jf. ovenstående tabel. Den samlede værdi af den direkte effekt på statens afgiftsprovenu er opgjort i Tabel 11.2. Det er antaget, at alle overflyttede bilister er danske. I det omfang overflyttede bilister er udenlandske vil afgiftskonsekvenserne være absolut mindre.

92 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 11.2 Ændring i direkte afgifter til staten (mio. kr., 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Åbningsår Ændring i afgifter, personbiler -24,7-101,9 heraf bolig-arbejde -11,8-50,0 heraf erhverv -0,5-2,1 heraf andet -12,4-49,9 Ændring i afgifter, varebiler -0,1-0,2 Ændring i afgifter, lastbiler 0,0-0,1 I alt -24,8-102,3 2030 Ændring i afgifter, personbiler -36,3-148,3 heraf bolig-arbejde -17,3-72,8 heraf erhverv -0,7-3,0 heraf andet -18,2-72,5 Ændring i afgifter, varebiler -0,2-0,4 Ændring i afgifter, lastbiler -0,1-0,2 I alt -36,5-148,9 Nettonutidsværdi -409-1.828 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 11.1.2 Indirekte effekt på afgiftsprovenu Private bilisters kørselsomkostninger reduceres, når antal kørte kilometer reduce- og billetter medfører res. Bilisterne får således flere penge til rådighed til at købe andre varer for, hvormed statens afgiftsprovenu fra salg af andre varer stiger. Det samme gør sig gældende med modsat fortegn når private rejsende bruger flere penge på billetter til kollektiv trafik. Ændringen i de rejsendes forbrug på benzin således en indirekte effekt på afgiftsprovenuet, som der er korrigeret for. Som forudsætning for vurderingen af denne effekt forudsættes, at varer i gennem- Tabel 11.3 viser opgørel- snit er pålagt en afgift på 17% (lig nettoafgiftsfaktoren). sen af den indirekte effekt på afgiftsprovenuet. Da billetindtægterne ikke er opgjort på danske og udenlandske rejsende, er det implicit antaget, at ændringen i billetindtægter stammer fra danske rejsende. Den beregnede effekt af afgiftskorrektionen for billetindtægter er derfor marginalt overvurderet.

93 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 11.3 Indirekte effekt på afgiftsprovenu (mio. kroner 2009-priser) Alternativ 5. spor Nybygning Årlig ændring åbningsår Afgiftskorrektion, km-afgifter, personbiler 6,6 27,1 Afgiftskorrektion, billetindtægter -9, 3-49, 5 Afgiftskorrektion, brugerbetaling, øvrig infrastruktur 0,5 3,1 Afgiftskorrektion, eksterne omkostninger 0,3 1,5 I alt -2,0-17,8 Årlig ændring 2030 Afgiftskorrektion, km-afgifter, personbiler 9,6 39, 4 Afgiftskorrektion, billetindtægter -13, 9-71, 2 Afgiftskorrektion, brugerbetaling, øvrig infrastruktur 0,6 4,2 Afgiftskorrektion, eksterne omkostninger 0,5 2,3 I alt -3,2-25,3 Nettonutidsværdi -35-310 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn. 11.2 Skatteforvridningstab For at beregne skatteforvridningstabet er det nødvendigt at opgøre konsekvenserne for det offentlige. En udvidelse af kapaciteten på jernbanestrækningen mellem København og Ringsted vil have en negativ indvirkning på de offentlige finanser, da indtægterne fra billetsalg og EU-tilskud ikke modsvarer udgifterne til anlæg og drift m.m., og det vil have betydning for, hvor mange penge det offentlige skal opkræve via skatter. Skatteforvridningstabet udgør (jf. Transportøkonomiske Enhedspriser) 20% af nettopåvirkningen af statens finanser. Det koster således i gennemsnit 200 mio. kr. i samfundsmæssigt tab at opkræve 1 mia. kr. i skatter. Den samlede nettonutidsværdi af skatteforvridningstabet er angivet i nedenstående tabel. Som det fremgår, er dette en væsentlig post i opgørelsen af den samfundsøkonomiske effekt af udvidelsen.

94 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 11.4 Skatteforvridningstabet (nettonutidsværdi i 2009, i mio. kroner, 2009- priser) Alternativ 5. spor Nybygning Anlægsomkostninger (ekskl. restværdi) -1.938-7.311 Driftsomkostninger vej 4 16 Driftsomkostninger togdrift -1.305-2.375 Billetindtægter 1.012 5.700 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infrastruktur -58-423 Fornyelse og vedligehold bane -318-1.339 Gener i anlægsfasen -80-31 EU-tilskud 190 716 I alt før afgifter -2.493-5.046 Afgiftskorrektioner -444-2.138 I alt -2.937-7.185 Skatteforvridningstab -587-1.437

95 Samfundsøkonomisk analyse 12 Supplerende analyse: Alle lande Udvides banekapaciteten mellem København og Ringsted vil det have en afsmittende effekt på landene omkring Danmark. Den supplerende analyse viser dog, at den udvidede analyse ikke giver et mærkbart andet resultat i hverken 5. sporsløsningen eller Nybygningsløsningen. 12.1 Beskrivelse af effekter for "alle lande" I tråd med Transportministeriets manual er hovedanalysen baseret på en national afgrænsning, dvs. der medtages kun gevinster og omkostninger der vedrører Dansupplerende mark. Resultatet for "alle lande" er præsenteret i denne analyse. Nedenfor beskrives hvordan dette relaterer sig til opgørelsen af de enkelte effekter den samfundsøkonomiske analyse. Resultatet af den supplerende analyse for alle lande er gengivet i afsnit 12.2. 12.1.2 Anlægsomkostninger/EU-tilskud Anlægsomkostningerne vedrører Danmark og medregnes i både hovedanalysen og den supplerende analyse. Der ses bort fra EU-tilskuddet ved opgørelsen for "alle lande", da dette blot er en transferering mellem lande. 12.1.3 Driftsomkostninger persontogdrift Det antages, at persontogsdriften i udlandet er uafhængig af driftsudvidelserne i både 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen, hvormed der ikke er forskel i denne post mellem hovedanalysen og den supplerende analyse. 12.1.1 Anvendte enhedsværdier Ved opgørelsen af effekterne på alle lande, bør de anvendte centrale input i teorien genovervejes, da diskonteringsfaktor, nettoafgiftsfaktor, tidsværdier m.m. kan va- riere landene imellem. Imidlertid er det antaget, at alle enhedspriser og centrale forudsætninger er identisk i hovedanalysen og den supplerende analyse. 12.1.4 Billetindtægter Alle billetindtægter tilfalder Danmark, uanset hvem der rejser med jernbanen. Billetindtægterne i den supplerende analyse er således stort set identiske med ind- er nye rejser til og fra udlandet, hvor den tægterne i hovedanalysen. Eneste forskel billetandel der betales i udlandet i princippet burde inkluderes i "alle lande"- analysen. Dette har dog ikke været muligt. 12.1.5 Fornyelse og vedligeholdelse af infrastrukturen Løsningsforslagene medfører ikke nogen vækst i antallet af godstog eller ændring i persontogdrift udenfor Danmark, så de samlede fornyelses- og vedligeholdelsesomkostninger er identiske i hovedanalysen og den supplerende analyse, og der er derfor ikke nogen ændringer i infrastrukturbetalingerne, hvorfor denne post ligesom i hovedanalysen kan udelades i den supplerende analyse (se afsnit 8.3). 12.1.6 Afgiftskonsekvenser Ved beregning af afgiftskonsekvenserne er det i hovedanalysen implicit antaget, at ændringen i antal kørte km som følge af overflytningen fra vej til bane samt ændringen i billetindtægterne skyldes danske borgeres valg. Der er derfor ikke en beregnet forskel på denne post i hovedanalysen og den supplerende analyse. 12.1.7 Rejsetids- og regularitetsgevinster, kollektiv trafik Tidsgevinsterne for togpassagerer er opgjort på baggrund af en antagelse om, at alle rejser mellem danske rejserelationer vedrører danskere alene, hvorfor gevinsten for disse rejserelationer er fuldt medtaget i analysen for Danmark isoleret. For rejserelationen mellem andre lande og Danmark er det antaget, at 50% af gevinsten tilfalder Danmark (danske rejsende) og 50% andre lande (f.eks. for rejserela- i

96 Samfundsøkonomisk analyse tionen Ringsted-Malmø). Endelig er det antaget, at gevinsten for rejserelationer mellem andre lande (transitrejser) ikke vedrører danskere og derfor ikke er en ge- vinst i analysen med en geografisk afgrænsning med Danmark isoleret (f.eks. for rejserelationen Puttgarden-Malmø). I analysen for "alle lande" medregnes de fulde tidsgevinster for alle rejserelationer. 12.1.8 Godstransport på jernbane Med hensyn til omkostningsstrukturen knytter der sig to typer af omkostninger til godstransport på jernbane; driftsomkostninger ved togdr iften og tidsomkostninger for godset. Fordelingen af effekten på Danmark og udlandet afhænger af godstransportens type. Den anvendte fordelingsnøgle i hovedanalysen er angivet i tabel 7.14 og følger samme principper som fordelingen af tidsgevinster for togpassage- rer. Samme opdeling er anvendt for gener i anlægsperioden. I denne supplerende analyse, er de fulde gevinster og omkostninger for godstrans- porten medr egnet. 12.1.10 Eksternaliteter Da ændringen i støj, luftforurening og uheld finder sted i Danmark, er det antaget at disse effekter kun vedrører Danmark, hvorfor effekten i den supplerende a nalyse er identisk med effekten i hovedanalysen. Det samme gælder CO 2 på trods af, at det er en global klimagas. Dette skyldes, at Danmark har forpligtiget sig til at nå et bestemt reduktionsmål for CO 2 -udslippet, så effekten af CO 2 dermed er internaliseret for Danmark. 12.1.9 Tidsgevinster og kørselsomkostninger, vej Da den internationale trafik kun udgør en mindre del af den samlede trafik er der ikke gjort noget forsøg på at opdele effekterne på Danmark og udlandet. Alle æn- og kørselsomkostninger for vej er identiske i hovedanalysen og den supplerende analyse. dringer for vejtrafikken antages således at vedrøre Danmark, hvorfor tidsgevinster 12.1.11 Gener i anlægsperioden For gener i anlægsfasen er der i forbindelse med indførelsen af nødkøreplaner, taalle lande som beskrevet i afsnit 12.1.7. For godstransporten er generne opdelt som beskrevet i afsnit 12.1. get højde for forskellen mellem analysen med dansk afgrænsning og analysen for 8. For generne på vej i anlægsfasen er det antaget, at alle generne vedrører danske trafikanter, hvorfor denne post i den supplerende analyse er identisk med posten i hovedanalysen. 12.1.12 Skatteforvridningstab Skatteforvridningstabet i den supplerende analyse er beregnet som i hovedanaly- sen. Forskellen består i ændringerne i statskasseeffekten som følge af, at EU- m.m. ikke medregnes i den supplerende tilskud analyse.

97 Samfundsøkonomisk analyse 12.2 Resultater for den supplerende analyse Tabel 12.1 Det samfundsøkonomiske resultat for "alle lande" (nettonutidsværdi i 2009 ved en kalkulationsrente på 5% p.a., 2009-priser, mio. kroner) 5. spor, alle lande Nybygning, alle lande Det offentlige i alt, heraf -2.986-7.355 Anlægsomkostninger -1.938-7.311 Restværdi anlæg 141 548 EU tilskud til anlæg 0 0 Driftsomkostninger persontog -1.305-2.378 Billetindtægter 1.012 5.700 Fornyelse og vedl. infrastruktur, bane og vej -58-423 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infrastruktur -315-1.323 Afgiftskonsekvenser -444-2.138 Gener/effekter i anlægsfasen -80-31 Togpassagerer i alt, heraf 1.705 8.529 Rejsetidsgevinst togpassagerer 1.809 6.809 Regularitetsgevinst togpassagerer 453 1.757 Gener i anlægsperioden togpassagerer -558-36 Jernbanegods i alt, heraf 268 630 Transporttidsgevinst (inkl. regularitet) gods 314 619 Driftsomkostninger godstog 0 36 Gen er i anlægsperioden gods -46-26 Bilist er i alt, heraf 456 1.287 Trængselsgevinst vej 533 1.544 Kørselsomkostninger vej 0 13 Gener i anlægsperioden vej -77-270 Eksternaliteter i alt, heraf 142 983 Uheld biltrafik 58 257 Støj 107 681 Luftforurening og klima 3 47 Gener/effekter i anlægsfasen -26-2 Skatteforvridningstab (inkl. anlægsfase) -625-1.573 Nettonutidsværdi -1.040 2.500 Intern rente 3,6% 6,1% NNV pr. off. omkostningskr. -0,36 0,34

98 Samfundsøkonomisk analyse 13 Statskasseregnskab Både Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen vil påvirke statskassen negati vt. Nybygningsløsningen påvirker statskassen mest s om f ølge af høje anlægsomkostninge r. På længere sigt er den årlige effekt på st atskassen omtrent den samme for begge løsninger. Den samfundsøkonomiske an alyse opgør alle priser i samfundsøkonomiske mar- kedspriser, og konsekvensen for statskassen kan derfor ikke umiddelbart udledes af de samfundsøkonomiske beregninger. Der er derfor gennem ført separ ate beregninger for statskassen på bagg rund af oplysning erne anvendt i den samfundsøkonomis ke analyse. 13.1 Metode for opgørelse af statskasseeffekten Statskasseeffekten er beregnet ved at værdisætte alle effekter for det offentlige i faktorpriser frem for i markedspriser. Det betyder, at f.eks. anlægsomkostningerne ikke er tillagt nettoafgiftsfaktoren. Der ses udeluk kende på reelle kassestrømninger, hvorfor restværdien af anlægget i projektets slutår ikke er medregnet, da de t ikke er en egentlig indtægt. De inkluderede effekter omfatter anlægsomkostninger, driftsomkostninger for vej, effekt for baneforvaltere n, driftsomkostninger for passager- og god stog, billetindtægter for kollektiv trafik, samt indtægter fra brugerbetaling på b roer. Fo r visse af effekterne kan der argumenteres for, at de ikke direkte påvirker statskassen. Dette gælder f.eks. indtægter fra brugerbetalingen på Storebæltsbroen, hvor sta ten ikke umiddelbart har nogle indtægter. Derfor vil der heller ikke umid- delbart opstå et indtægtstab når trafik flyttes fra vej ti l bane og færre b iler passerer broen. Indtægterne fra broen indgår dog i statens finanser på længere sigt - bl.a. regnes der i Transportministeriet (2009) med midler fra Storebælt A/S til finansiering af transportpolitiske tiltag. Det årlige tab i indtægter for broen er derfor medregnet i statskasseeffekten, selvom tabet reelt set først rammer statskassen i fremtiden, da nutidsværdien af det fremtidige og de årlige tab er den samme. 13.2 Resultater Effekterne for statskassen i 5. sporsløsningen fremgår af tabel 13.1, mens effekterne for statskassen i Nybygningsløsningen fremgår af tabel 13.2

99 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 13.1 Effekter for statskassen i 5. sporsløsningen, (2009-priser, mio. kroner) NNV 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2030 2040 2050 2060 2069 Anlægsomkostninger -1.657-118 -237-355 -474-474 -474-237 0 0 0 0 0 0 EU tilskud 162 12 23 35 46 46 46 23 0 0 0 0 0 0 Banedrift -272 0 0 0 0 0 0 0-18 -26-26 -26-26 -26 Togdrift -250 0 0 0 0 0 0 0-44 -23-15 -15-15 -15 - heraf billetindtægter 865 0 0 0 0 0 0 0 52 77 86 86 86 86 - heraf driftsomkostninger -1.115 0 0 0 0 0 0 0-96 -101-101 -101-101 -101 Total bane- og tog -2.016-107 -214-321 -427-427 -427-214 -63-49 -41-41 -41-41 Andet, vej- og brodrift -47 0 0 0 0 0 0 0-3 -4-5 -5-5 -5 Andet, direkte afgifter -350 0 0 0 0 0 0 0-21 -31-34 -34-34 -34 Andet, forbrugsafgift er -30 0 0 0 0 0 0 0-2 -3-3 -3-3 -3 Andet, total -426 0 0 0 0 0 0 0-26 -38-42 -42-42 -42 Total -2.442-107 -214-321 -427-427 -427-214 -88-87 -83-83 -83-83 Tabel 13.2 Effekter for statskassen i Nybygningsløsningen, (2009-priser, mio. kroner) NNV 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2030 2040 2050 2060 2067 Anlægsomkostninger -6.249-250 -583-833 -1.250-1.667-2.084-1.667 0 0 0 0 0 0 EU tilskud 612 25 57 82 123 163 204 163 0 0 0 0 0 0 Banedrift -1.144 0 0 0 0 0 0 0-41 -109-109 -109-109 -109 Togdrift 2.842 0 0 0 0 0 0 0 115 230 271 271 271 271 - heraf billetindtægter 4.872 0 0 0 0 0 0 0 275 396 437 437 437 437 - heraf driftsomkostninger -2.030 0 0 0 0 0 0 0-160 -166-166 -166-166 -166 Total bane- og tog -3.939-226 -526-752 -1.128-1.504-1.879-1.504 74 121 162 162 162 162 Andet, vej- og brodrift -348 0 0 0 0 0 0 0-20 -28-31 -31-31 -31 Andet, direkte afgifter -1.562 0 0 0 0 0 0 0-87 -127-141 -141-141 -141 Andet, forbrugsafgifter -265 0 0 0 0 0 0 0-15 -22-24 -23-23 -23 Andet, total -2.175 0 0 0 0 0 0 0-123 -177-195 -195-195 -195 Total -6.114-226 -526-752 -1.128-1.504-1.879-1.504-48 -56-33 -33-33 -32

100 Samfundsøkonomisk analyse 14 Litteraturliste Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konse- kvensvurderinger. 1999 Sund & Bælt (2008): Storebæltsforbindelsens trafikale effekter. Sund & Bælt Holding A/S, juni 2008. Trafikstyrelsen (2005): Strategianalyse København-Ringsted. Samfundsøkonomisk analyse, baggrundsrapport. Oktober 2005. Trafikstyrelsen (2007): Enhedsomkostninger ved persontogdrift. Baggrundsrapport. Oktober 2007. Trafikstyrelsen (2008): "København Ringsted Vurdering af luft og klima i driftsfasen". Juni 2008 Trafikministeriet (2003): Samfundsøkonomisk manual - anvendt metode og praksis på transportområdet. Juni 2003 Transport- og Energiministeriet (2005): Mere gods på bane. 2005 Transport- og Energiministeriet (2006): Nøgletalskatalog - til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. December 2004, revideret juni 2006 Transportministeriet (2008): Transportøkonomiske Enhedspriser. Februar 2008. Transportministeriet (2009): En grøn transportpolitik. 29. januar 2009

101 Samfundsøkonomisk analyse Bilag 1: Køreplaneksempler Basis: R R R R IC Lyn IC R R R R R E R R Definition af driftsperioder Østerport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 07 10 40 Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 11 14 44 Fra København (Afg. KH) spor 8 8 7 7 spor 8 7 8 26 spor 5 8 26 8 5 Driftsdøgn 05:00-23:59 København H 11 37 41 06 København H 01 24 31 47 København H 16 19 39 49 54 Dagtimer 06:00-18:59 Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 : Valby : 23 : 53 I Myldretid i primærretn 15:00-17:59 Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 36 45 I Høje Taastrup 29 33 I 03 06 Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I Hedehusene I 37 I 07 I Mod København (Ank. KH) Trekroner I I I 21 Trekroner I I I I Trekroner I 41 55 11 I Driftsdøgn 06:00-00:59 Roskilde 32 53 02 24 Roskilde 22 I 52 04 Roskilde 36 44 58 14 I Dagtimer 07:00-19:59 Roskilde 33 54 03 Roskilde 23 I 53 05 Roskilde 37 45 59 15 I Roskilde 01 31 Myldretid i primærretn 07:00-08:59 Lejre 40 I 10 Viby Sj I I I I Viby Sj I 52 I 22 I Gadstrup 08 38 Hvalsø 46 I 16 Borup I I I I Borup I 57 I 27 I Havdrup 13 43 LILLESYD Tølløse 52 I 22 Ringsted 40 I 10 I Ringsted 54 05 I 35 29 Ll Skensved 17 47 Vipperød 57 I 27 Sorø 48 I 18 I Glumsø 01 21 I Ølby 21 51 Fra Roskilde (Afg. RO) Holbæk 03 14 33 Slagelse 57 I 27 34 Næstved 09 29 42 Køge 24 54 Driftsdøgn 05:00-23:59 Holbæk 15 34 Korsør 06 I 36 I Næstved 10 30 43 Køge 28 58 Dagtimer 06:00-18:59 Regstrup 22 40 Nyborg 19 I 49 53 Lundby 18 38 I Herfølge 33 03 Knabstrup 26 44 Odense 33 36 03 07 Vordingborg 26 46 56 Tureby 38 08 Mod Roskilde (Ank. RO) Mørkøv 29 47 Nørre-Alslev 36 56 I Haslev 45 15 Driftsdøgn 06:00-00:59 Jyderup 34 52 Eskilstrup 40 00 I Holme-Olstrup 53 23 Dagtimer 07:00-19:59 Svebølle 40 58 Nykøbing F 47 07 12 Næstved Nord 57 27 Kalundborg 49 08 Rødby F 32 Næstved 00 30 R R R R Lyn IC R IC R R R E R R R Kalundborg 55 31 Rødby F 10 Næstved 45 15 Svebølle 05 41 Nykøbing F 58 33 38 Næstved Nord 48 18 Jyderup 11 47 Eskilstrup 05 I 45 Holme-Olstrup 53 23 Mørkøv 16 52 Nørre-Alslev 09 I 49 Haslev 01 31 Knabstrup 19 55 Odense 09 12 38 42 Vordingborg 20 50 00 Tureby 09 39 Regstrup 23 59 Nyborg I 26 52 56 Lundby 28 I 08 Herfølge 14 44 Holbæk 29 05 Korsør I 39 I 09 Næstved 35 02 15 Køge 19 49 Holbæk 30 41 11 Slagelse I 48 12 18 Næstved 36 03 16 Køge 24 54 Vipperød I 46 16 Sorø I 57 I 27 Glumsø 44 I 24 Ølby 27 57 Tølløse I 53 23 Ringsted I 06 I 36 Ringsted 40 52 10 16 I Ll Skensved 31 01 Hvalsø I 59 29 Borup I I I I Borup 49 I 19 I I Havdrup 35 05 Lejre I 05 35 Viby Sj I I I I Viby Sj 54 I 24 I I Gadstrup 38 08 Roskilde 51 12 42 Roskilde I 22 40 52 Roskilde 00 08 30 I 46 Roskilde 45 15 Roskilde 52 13 21 43 Roskilde I 23 41 53 Roskilde 01 09 31 I 47 Trekroner I I 25 I Trekroner I I I I Trekroner 05 I 35 I 50 Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I Hedehusene 09 I 39 I I Høje Taastrup I 21 I 51 Høje Taastrup 10 31 I 01 Høje Taastrup 13 17 43 40 I Valby I 29 I 59 Valby I 39 : 09 Valby 21 : 51 I : København H 08 34 39 04 København H 21 44 58 14 København H 26 29 56 51 06 spor 3 2 3 2 spor 3 2 26 2 spor 2 4 2 3 26 Nørreport 13 40 44 10 Nørreport 50 20 Nørreport 31 34 01 Østerport 17 44 48 14 Østerport 54 24 Østerport 36 38 06 5. spor:

102 Samfundsøkonomisk analyse R R R R IC Lyn IC Lyn R R R R R R R R R E R R Definition af driftsperioder Østerport 01 28 31 57 Østerport 51 21 Østerport 07 10 37 40 48 Nørreport 05 32 35 01 Nørreport 55 25 Nørreport 11 14 41 44 52 Fra København (Afg. KH) spor 7 8 7 8 spor 7 7 7 7 5 spor 5 5 8 26 26 5 5 8 8 Driftsdøgn 05:00-23:59 København H 11 37 41 06 København H 01 24 31 54 59 København H 07 16 19 27 27 37 46 49 57 Dagtimer 06:00-18:59 Valby 15 I 45 I Valby 05 I 35 I : Valby : : 23 I I : : 53 I Myldretid i primærretn 15:00-17:59 Ny Ellebjerg : : : : Ny Ellebjerg : : : : I Ny Ellebjerg 12 21 : : : 42 51 : : Dag-myldretid primær retn. 06:00-14:59 + 18:00-18:59 Høje Taastrup 25 I 55 I Høje Taastrup 15 36 45 06 I Høje Taastrup I I 33 I I I I 03 09 Aften (døgn-dag) + myldretid primær ret 05:00-05:59 + 15:00-17:59 + 19:00-23: Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I I Hedehusene I I 37 I I I I 07 I Trekroner I I I I Trekroner I I I I I Trekroner I 34 41 I I I 04 11 I Mod København (Ank. KH) Roskilde 32 53 02 22 Roskilde 22 I 52 I 16 Roskilde 26 37 44 43 43 56 07 14 I Driftsdøgn 06:00-00:59 Roskilde 33 54 03 Roskilde 23 I 53 I 17 Roskilde 27 44 44 57 I Roskilde 01 31 Dagtimer 07:00-19:59 Lejre 40 I 10 Viby Sj I I I I I Viby Sj 34 I 51 04 I Gadstrup 08 38 Myldretid i primærretn 07:00-08:59 Hvalsø 46 I 16 Borup I I I I I Borup 39 I 56 09 I Havdrup 13 43 Dag-myldretid primær retn. 09:00-19:59 Tølløse 52 I 22 Ringsted 40 I 10 I I Ringsted 48 01 05 18 I Ll Skensved 17 47 Aften (døgn-dag) + myldretid primær ret 06:00-08:59 + 20:00-00:59 Vipperød 57 I 27 Sorø 48 I 18 I I Glumsø 55 I I 25 I Ølby 21 51 Holbæk 03 14 33 Slagelse 57 I 27 I 46 Næstved 03 13 17 33 41 Køge 24 54 LILLESYD Holbæk 15 34 Korsør 06 I 36 I I Næstved 04 14 18 42 Køge 28 58 Regstrup 22 40 Nyborg 19 I 49 I 05 Lundby 12 22 26 I Herfølge 33 03 Fra Roskilde (Afg. RO) Knabstrup 26 44 Odense 33 36 03 06 19 Vordingborg 20 30 34 55 Tureby 38 08 Driftsdøgn 05:00-23:59 Mørkøv 29 47 Nørre-Alslev 30 40 44 I Haslev 45 15 Dagtimer 06:00-18:59 Jyderup 34 52 Eskilstrup 34 44 48 I Holme-Olstrup 53 23 Svebølle 40 58 Nykøbing F 40 50 54 11 Næstved Nord 57 27 Mod Roskilde (Ank. RO) Kalundborg 49 08 Rødby F 31 Næstved 00 30 Driftsdøgn 06:00-00:59 Dagtimer 07:00-19:59 R R R R Lyn IC R Lyn IC R R R R R R R E R R R Kalundborg 55 31 Rødby F 11 Næstved 45 15 Svebølle 05 41 Nykøbing F 51 55 05 34 Næstved Nord 48 18 Jyderup 11 47 Eskilstrup 57 01 11 I Holme-Olstrup 53 23 Mørkøv 16 52 Nørre-Alslev 01 05 15 I Haslev 01 31 Knabstrup 19 55 Odense 09 12 26 39 42 Vordingborg 12 16 26 51 Tureby 09 39 Regstrup 23 59 Nyborg I 26 40 I 56 Lundby 20 24 34 I Herfølge 14 44 Holbæk 29 05 Korsør I 39 I I 09 Næstved 27 31 41 03 Køge 19 49 Holbæk 30 41 11 Slagelse I 48 00 I 18 Næstved 12 28 32 42 04 Køge 24 54 Vipperød I 46 16 Sorø I 57 I I 27 Glumsø 20 I I 50 I Ølby 27 57 Tølløse I 53 23 Ringsted I 06 I I 36 Ringsted 28 41 45 58 I Ll Skensved 31 01 Hvalsø I 59 29 Borup I I I I I Borup 37 50 I 07 I Havdrup 35 05 Lejre I 05 35 Viby Sj I I I I I Viby Sj 42 55 I 12 I Gadstrup 38 08 Roskilde 51 12 42 Roskilde I 22 28 I 52 Roskilde 48 01 01 18 I Roskilde 45 15 Roskilde 52 13 23 43 Roskilde I 23 29 I 53 Roskilde 38 49 02 02 01 08 19 I 31 Trekroner I I I I Trekroner I I I I I Trekroner 42 I I I 05 12 I I 35 Hedehusene I I I I Hedehusene I I I I I Hedehusene I I I I 09 I I I 39 Høje Taastrup I 21 I 51 Høje Taastrup 10 31 I 40 01 Høje Taastrup I I I I 13 I I 37 43 Ny Ellebjerg : : : : Ny Ellebjerg : : : : : Ny Ellebjerg 53 02 : : : 23 32 : : Valby I 29 I 59 Valby I 39 I I 09 Valby : : I I 21 : : I 51 København H 08 34 39 04 København H 21 44 46 51 14 København H 59 08 18 18 26 29 38 48 56 spor 3 2 3 2 spor 4 2 5 4 2 spor 3 4 26 26 2 3 4 3 2 Nørreport 13 40 44 10 Nørreport 50 20 Nørreport 04 31 34 53 01 Østerport 17 44 48 14 Østerport 54 24 Østerport 08 35 38 57 05

103 Samfundsøkonomisk analyse Nybygning: R R R IC Lyn IC Lyn R E R R R R R R R R R R R De finition a f driftspe riode r Østerport 01 28 31 Østerport 21 51 Østerport 47 58 11 17 41 Østerport 38 08 Nørreport 05 32 35 Nørreport 25 55 Nørreport 51 02 15 21 45 Nørreport 42 12 Fra København (Afg. KH) Driftsdøgn 05:00-23:59 København H 11 37 41 København H 06 30 31 00 01 København H 56 07 00 14 20 26 44 50 København H 47 17 Dagtimer 06:00-18:59 Valby 15 I 45 Valby : : 35 : I Valby : I : : 24 30 : 54 Ny Ellebjerg 52 22 Myldretid i primærretn 15:00-17:59 Ny Ellebjerg : : : Ny Ellebjerg 11 I : I : Ny Ellebjerg I : 05 19 : : 49 : Roskilde 40 : 10 : Aften (døgn-dag) 05:00-05:59 + 19:00-23:5 Høje Taastrup 25 I 55 Høje Taastrup : : 45 : 13 Høje Taastrup : I 16 I 34 40 I 04 Gadstrup 47 : 17 : Hedehusene I I I Hedehusene : : I : I Hedehusene : I I I 38 I I 08 Havdrup 52 : 22 : Mod København (Ank. KH) Trekroner I I I Trekroner : : I : I Trekroner : I I 32 42 I 02 12 Ll Skensved 56 : 26 : Driftsdøgn 06:00-00:59 Roskilde 32 53 02 Roskilde : : 52 : 20 Roskilde : 23 23 35 45 47 05 15 Køge Nord 59 07 29 37 Dagtimer 07:00-19:59 Roskilde 33 54 03 Roskilde : : 53 : 21 Roskilde : 24 24 36 48 06 16 Ølby 01 I 31 I Myldretid i primærretn 07:00-08:59 Lejre 40 I 10 Viby Sj : : I : I Viby Sj : I I 43 I 13 23 Køge 04 11 34 41 Aften (døgn-dag) 06:00-06:59 + 20:00-00:5 Hvalsø 46 I 16 Borup : : I : I Borup : I I 48 I 18 28 Køge 12 42 Tølløse 52 I 22 Køge Nord 26 I : I : Køge Nord I : : : : : : Herfølge 17 47 LILLESYD Vipperød 57 I 27 Kværkeby I I I I I Kværkeby I I I I I I I Tureby 22 52 Holbæk 03 14 33 Ringsted 40 I 10 I I Ringsted I 41 41 56 05 26 36 Haslev 29 59 Fra Roskilde (Afg. RO) Holbæk 15 34 Sorø 48 I 18 I I Glumsø I I 48 12 34 Holme-Olstrup 37 07 Driftsdøgn 05:00-23:59 Regstrup 22 40 Slagelse 57 I 27 I 49 Næstved 34 53 56 20 42 Næstved Nord 41 11 Dagtimer 06:00-18:59 Knabstrup 26 44 Korsør 06 I 36 I I Næstved 35 54 57 21 Næstved 44 14 Mørkøv 29 47 Nyborg 19 I 49 I 08 Lundby I 02 05 29 Mod Roskilde (Ank. RO) Jyderup 34 52 Odense 33 36 03 06 22 Vordingborg 48 10 13 37 Driftsdøgn 06:00-00:59 Svebølle 40 58 Nørre-Alslev I 20 23 47 Dagtimer 07:00-19:59 Kalundborg 49 08 Eskilstrup I 24 27 51 Nykøbing F 04 30 33 57 Rødby F 24 R R R IC R Lyn IC Lyn E R R R R R R R R R R R Rødby F 18 Nykøbing F 41 48 15 12 Kalundborg 55 31 Eskilstrup I 54 21 18 Svebølle 05 41 Nørre-Alslev I 58 25 22 Jyderup 11 47 Odense 12 23 39 42 09 Vordingborg 58 09 36 33 Mørkøv 16 52 Nyborg 26 37 I 56 I Lundby I 17 44 41 Knabstrup 19 55 Korsør 39 I I 09 I Næstved 10 24 51 48 Næstved 00 30 Regstrup 23 59 Slagelse 48 57 I 18 I Næstved 11 03 25 52 49 Næstved Nord 04 34 Holbæk 29 05 Sorø 57 I I 27 I Glumsø I 11 33 I 57 Holme-Olstrup 08 38 Holbæk 30 41 11 Ringsted 06 I I 36 I Ringsted I 08 19 41 49 05 05 Haslev 16 46 Vipperød I 46 16 Kværkeby I I I I I Kværkeby I I I I I I I Tureby 23 53 Tølløse I 53 23 Køge Nord 19 : I : I Køge Nord I : : : : : : Herfølge 28 58 Hvalsø I 59 29 Borup : I : I : Borup : 19 28 I 58 I I Køge 33 03 Lejre I 05 35 Viby Sj : I : I : Viby Sj : 22 33 I 03 I I Køge 34 41 04 11 Roskilde 51 12 42 Roskilde : 24 : 52 : Roskilde : 29 39 57 09 21 21 Ølby I 44 I 14 Roskilde 52 13 43 Roskilde : 25 : 53 : Roskilde : 30 40 58 00 10 22 22 Køge Nord 38 46 08 16 Trekroner I I I Trekroner : I : I : Trekroner : 34 44 I 04 14 I I Ll Skensved : 49 : 19 Hedehusene I I I Hedehusene : I : I : Hedehusene : 38 I I 08 I I I Havdrup : 53 : 23 Høje Taastrup I 21 51 Høje Taastrup : 33 : 01 : Høje Taastrup : 42 I 06 12 I I 30 Gadstrup : 56 : 26 Ny Ellebjerg : : : Ny Ellebjerg 33 : I : I Ny Ellebjerg I : 55 : : 25 I 39 Roskilde : 03 : 33 Valby I 29 59 Valby : I : 09 : Valby : 50 : 14 20 : : : Ny Ellebjerg 52 22 København H 08 34 04 København H 39 44 45 14 15 København H 49 55 01 19 25 31 38 45 København H 58 28 Nørreport 13 40 10 Nørreport 50 20 Nørreport 54 00 24 30 43 Nørreport 03 33 Østerport 17 44 14 Østerport 54 24 Østerport 58 04 28 34 47 Østerport 07 37

104 Samfundsøkonomisk analyse Bilag 2: Modellens zonesystem og tognet Figuren viser prognosemodellens stationsbaserede zonesystem. Hver blå prik markerer en station.

105 Samfundsøkonomisk analyse Bilag 3: Detaljerede resultattabeller Tabel 14.1 Samfundsøkonomiske resultater for udvalgte år for 5. spor (Danmark), (2009-priser, mio. kroner) NNV 2013 2015 2018 2020 2022 2032 2047 2069 2070 Det offentlige i alt, heraf -2.796-127 -402-509 -91-91 -96-92 -91 2.772 Anlægsomkostninger -1.938-139 -416-554 0 0 0 0 0 0 Restværdi anlæg 141 0 0 0 0 0 0 0 0 2.772 EU tilskud til anlæg 190 14 41 54 0 0 0 0 0 0 Driftsomkostninger persontog -1.305 0 0 0-112 -114-118 -118-118 0 Billetindtægter 1.012 0 0 0 61 79 92 100 100 0 Fornyelse og vedl. infrastruktur, bane og vej -58 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infrastruktur -315 0 0 0-21 -21-30 -30-30 0 Afgiftskonsekvenser -444 0 0 0-27 -35-41 -44-44 0 Gener/effekter i anlægsfasen -80-2 -27-9 0 0 0 0 0 0 Togpassagerer i alt, heraf 1.593 0-171 -73 126 126 168 244 411 0 Rejsetidsgevinst togpassagerer 1.690 0 0 0 93 100 133 194 327 0 Regularitetsgevinst togpassagerer 438 0 0 0 25 26 34 50 84 0 Gener i anlægsperioden togpassagerer -534 0-171 -73 0 0 0 0 0 0 Jernbanegods i alt, heraf 49 0-2 -2 3 3 4 6 10 0 Transporttidsgevinst (inkl. regularitet) gods 53 0 0 0 3 3 4 6 10 0 Driftsomkostninger godstog 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Gener i anlægsperioden gods -4 0-2 -2 0 0 0 0 0 0 Bilister i alt, heraf 456-20 -28-7 21 21 48 66 110 0 Trængselsgevinst vej 533 0 0 0 14 20 48 67 110 0 Kørselsomkostninger vej 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 Gener i anlægsperioden vej -77-20 -28-7 0 0 0 0 0 0 Eksternaliteter i alt, heraf 142 0-9 -4 11 11 14 18 28 0 Uheld biltrafik 58 0 0 0 3 4 5 6 8 0 Støj 107 0 0 0 6 7 8 12 20 0 Luftforurening og klima 3 0 0 0 0 0 0 0 1 0 Gener/effekter i anlægsfasen -26 0-9 -4 0 0 0 0 0 0 Skatteforvridningstab (inkl. anlægsfase) -587-25 -80-102 -21-19 -20-19 -19 0 I alt -1.143-173 -692-697 52 52 117 224 448 2.772

106 Samfundsøkonomisk analyse Tabel 14.2 Samfundsøkonomiske resultater for udvalgte år for Nybygning (Danmark), (2009-priser, mio. kroner) NNV 2013 2015 2018 2020 2022 2032 2047 2069 2070 Det offentlige i alt, heraf -6.639-266 -882-2.202 24 24-32 -1 0 9.751 Anlægsomkostninger -7.311-293 -975-2.438 0 0 0 0 0 0 Restværdi anlæg 548 0 0 0 0 0 0 0 0 9.751 EU tilskud til anlæg 716 29 96 239 0 0 0 0 0 0 Driftsomkostninger persontog -2.378 0 0 0-188 -189-194 -194-194 0 Billetindtægter 5.700 0 0 0 322 413 463 511 511 0 Fornyelse og vedl. infrastruktur, bane og vej -423 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infrastruktur -1.323 0 0 0-46 -46-126 -126-126 0 Afgiftskonsekvenser -2.138 0 0 0-120 -154-174 -192-191 0 Gener/effekter i anlægsfasen -31-2 -2-3 0 0 0 0 0 0 Togpassagerer i alt, heraf 8.163 0 0 0 439 439 582 856 1.443 0 Rejsetidsgevinst togpassagerer 6.492 0 0 0 316 348 461 678 1.143 0 Regularitetsgevinst togpassagerer 1.705 0 0 0 86 92 121 178 300 0 Gener i anlægsperioden togpassagerer -34 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jernbanegods i alt, heraf 105 0 0 0 6 6 8 11 18 0 Transporttidsgevinst (inkl. regularitet) gods 109 0 0 0 6 6 8 11 18 0 Driftsomkostninger godstog 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Gener i anlægsperioden gods -6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Bilister i alt, heraf 1.287-19 -22-29 60 60 126 176 288 0 Trængselsgevinst vej 1.544 0 0 0 43 59 125 174 287 0 Kørselsomkostninger vej 13 0 0 0 0 0 1 1 1 0 Gener i anlægsperioden vej -270-19 -22-29 0 0 0 0 0 0 Eksternaliteter i alt, heraf 983 0 0 0 66 66 69 94 145 0 Uheld biltrafik 257 0 0 0 12 16 20 25 32 0 Støj 681 0 0 0 45 47 46 64 107 0 Luftforurening og klima 47 0 0 0 2 3 4 5 6 0 Gener/effekter i anlægsfasen -2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Skatteforvridningstab (inkl. anlægsfase) -1.437-53 -176-440 -11-1 -13-8 -8 0 I alt 2.462-338 -1.081-2.670 594 594 741 1.128 1.886 9.751

107 Samfundsøkonomisk analyse Bilag 4: Analyse af øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen En øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen giver et positivt samfundsøkonomisk resultat. Således giver analysen en nettonutidsværdi på 4,5 mia. kroner og en intern rente på 6,9%, og vurderes således at være samfundsøkonomisk bedre end både 5. spor og Nybygning i hovedalternativerne. Den samfundsøkonomiske analyse viser, at en øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen kan være med til at øge afkastet af den nye bane. Der er dog visse usikkerheder tilknyttet analysen, som sandsynligvis primært trækker i en negativ retning. Effekten af usikkerhederne vurderes dog at være små i forhold til det samlede resultat, hvorfor de ikke ventes at påvirke konklusionen. Analysens præmisser Trafikstyrelsen har ønsket en vurdering af øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen. Analysen er gennemført ved at udarbejde en ny prognosemodelkørsel for løsningen. Der er gjort en række forsimplende antagelser, som behæfter analysens resultater med usikkerhed. Det drejer sig om effekterne for støj, emissioner, godstog og gener i anlægsfasen, der alle er antaget identiske med Nybygningsløsningen, ligesom effekterne for vej er beregnet efter en pragmatisk metode. Det er uvist, hvornår en øget betjening af Roskilde vil starte i dette alternativ. Der er derfor pragmatisk regnet med, at alle effekter er identiske med Nybygningsløsningen i 2018. Mellem 2018 og de beregnede effekter i 2030 interpoleres med en konstant årlig procentvis vækst. Da den øgede betjening af Roskilde således beregnes som en løbende udvikling, er der regnet med 100% indsvingning efterhånden som betjeningen øges. Antagelser og forudsætninger Helt overordnet er analysen af øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen baseret på de samme forudsætninger som de to hovedalternativer: 5. spor og Nybygningsløsningen. Nedenfor redegøres for de specifikke forskelle for hver enkelt komponent for øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen, mens der henvises til hovedrapporten for en nærmere beskrivelse af grundforudsætningerne. 14.1.1 Trafikalt grundlag I 2030-køreplanen udvides S-togsdriften fra Høje Tåstrup til Roskilde. Derfor flyttes betjeningen af Hedehusene og til dels Trekroner stationer fra regionaltog til S- togsbetjening. Der frigøres kapacitet på Københavns Hovedbanegård, som i stedet kan benyttes til at forbedre regional- og landsdelstrafikken. Køreplanen er i det store hele identisk med 2030 køreplanen fra hovedberegningen. Følgende ændringer og tilføjelser er gjort: S-togsdriften forlænges fra Høje Tåstrup til Roskilde, hvorved betjeningen af Hedehusene og Trekroner flyttes fra regionaltog til S-tog. Dette frigør to regionaltog i timen, der i Nybygningsløsningens køreplan betjener strækningen Østerport-Roskilde. Trekroner bibeholder de to regionaltogsstandsninger i timen, der i 2017 køreplanen ligger på Østerport-Ringsted systemet.

108 Samfundsøkonomisk analyse Der etableres én ekstra hurtig forbindelse til og fra Odense via den nye bane i myldretidens primærretning. Myldretidstogene til og fra Nykøbing F flyttes til den nye bane, hvorved rejsetiden fra København til Næstved og Nykøbing F afkortes med 13 minutter. Der etableres én ekstra hurtig forbindelse til og fra Holbæk i myldretidens primærretning Den direkte forbindelse mellem Roskilde og Københavns lufthavn genetableres med forbindelse én gang i timen i hele driftsperioden. Dette system får også standsninger på Hedehusene og Trekroner Ved at flytte betjeningen af Hedehusene og Trekroner fra regionaltog til S- togsbetjening opnås en bedre betjening af disse i form af flere afgange og direkte forbindelse til S-banestationerne ind mod København. Roskilde opnår de samme fordele. De ekstra regionaltog i myldretimerne forbedrer togbetjeningen til og fra Fyn/Jylland, på Nordvestbanen og på Sydbanen. Endelig opnår regionaltog der tidligere betjente Hedehusene og Trekroner kortere rejsetid til og fra København. 14.1.2 Konsekvenser for brugerne Som følge af den øgede betjening til Roskilde opnår de rejsende ekstra tidsbesparelser i forhold til Nybygningsløsningen. De samlede tidsbesparelser (målt i timer) er vist i tabellen nedenfor. Da effekterne i løsningen med øget betjening af Roskilde er identisk med Nybygning i 2017, vises der kun effekterne for 2030. Til sammenligning vises også effekterne for Nybygning (Danmark), i de tilfælde, hvor effekterne er forskellige de to løsninger imellem. Tabel: Tidsbesparelser - passagertrafik på jernbane, nyttebetragtning 4 (1.000 persontimer pr. år) Alternativ Øget betjening, Nybygning Roskilde 2030 Rejsetid 3.564 2.840 Ventetid 89 50 Skiftetid 229-7 Frekvens (skjult ventetid) 496 114 Regularitet (forsinkelsestid) 374 403 I alt 4.750 3.400 Ændring i antal skift (1.000 skift) 1.152-756 Note: I den samfundsøkonomiske analyse opdeles tidsbesparelserne yderligere på turformål og tidstyper i forhold til værdisætning. 4 Tallene i tabellen er opgjort "netto" og sammenfatter kørslen for de eksisterende køretøjer, samt overflyttede og nye køretøjer estimeret ved "rule-of-a-half". Den øgede overflytning på vej har yderligere positive effekter på trængselsniveauet, hvorfor der er øgede tidsgevinster på vej. Der er ikke gennemført nye kørsler i OTM trafikmodellen i forbindelse med analysen af øget betjening af Roskilde. Effekten på vej er i stedet pragmatisk estimeret ved at ekstrapolere resultaterne i Nybygning i forhold til antallet af overflyttede bilkilometer. Da trængselsniveauet stiger eksponentielt med trafikmængderne, vurderes det, at denne metode overvurderer effekterne, da gevinsten af den ekstra overflyttede trafik er lavere end for gennemsnittet. Den estimerede effekt på vej fremgår af nedenstående tabeller.

109 Samfundsøkonomisk analyse Tabel: Effekt af trængselsgevinst for biltrafik, nyttebetragtning 5 (sparede køretøjstimer pr. år) Alternativ Øget betjening, Roskilde Nybygning Årlig ændring 2030 Personbiler, bolig-arbejde 302.700 239.768 Personbiler, erhverv 66.342 52.549 Personbiler, andet 273.687 216.787 Varebiler 89.608 70.978 Lastbiler 32.701 25.903 Kilde: Beregninger i OTM 5 Tallene i tabellen er opgjort "netto" og sammenfatter kørslen for de eksisterende køretøjer, samt overflyttede og nye køretøjer estimeret ved "rule-of-a-half". Tabel: Ændring i antal kørte kilometer som følge af ændret rutevalg, nyttebetragtning 6 (1.000 køretøjskm pr. år) Alternativ Øget betjening, Roskilde Nybygning Årlig ændring 2030 Personbiler, bolig-arbejde 828 656 Personbiler, erhverv 126 100 Personbiler, andet -367-291 Varebiler 129 103 Lastbiler 66 52 Note: Et negativt tal betyder at der køres flere km i projektalternativet. 6 Tallene i tabellen er opgjort "netto" og sammenfatter kørslen for de eksisterende køretøjer, samt overflyttede og nye køretøjer estimeret ved "rule-of-a-half". Tallene indeholder ikke den direkte ændring i antal kørte km som følge af overflytning fra vej til bane. Effekterne for godstog er identiske med effekterne i Nybygning og er således ikke præsenteret her. I stedet henvises til afsnit 7.3. 14.1.3 Drifts- og anlægsøkonomiske konsekvenser Anlægsomkostningerne er identiske med anlægsomkostningerne i Nybygning. Dog kræver det visse investeringer i baneanlægget for at kunne køre S-tog mellem København og Roskilde. Anlægsomkostningen fremgår af nedenstående tabel. Tabel: Anlægsoverslag for etablering af øget betjening af Roskilde (i mio. kr, 2009- priser, ekskl. afgifter) Øget betjening, Roskilde Anlægsoverslag 600 Netto EU-tilskud 0 Følgeinvestering 0 Note: Anlægsomkostninger er angivet i faktorpriser, dvs. ekskl. afgifter. I den samfundsøkonomiske beregning er de omregnet til markedspriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren på 17%. Der regnes ikke med EU-tilskud til investeringen. Da det ikke ligger fast, hvornår en øget betjening af Roskilde vil starte i dette alternativ er anlægsomkostningerne fordelt ligeligt med 50 mio. kroner om året fra 2019 og 12 år frem.

110 Samfundsøkonomisk analyse Da de 600 mio. kroner er i faktorpriser tillægges de i overensstemmelse med de andre anlægsomkostninger nettoafgiftsfaktoren i beregningerne. Den øgede betjening af Roskilde kræver et øget materielforbrug. Materielforbruget i 2030 fremgår af tabellen nedenfor. Tabel: Ændring i materielforbrug og produktion persontogsdrift Alternativ Øget betjening, Roskilde Nybygning Ændring i 2030 Merforbrug af togsæt 39 28 Ekstra togsætkm pr. år 8.722.070 7.332.145 Ekstra togtimer pr. år 63.667 36.632 Note: Et positivt tal angiver en stigning i materielforbruget. Der er ikke medregnet evt. ændringer i de faste driftsomkostninger i forbindelse med klargøringen af banen til S-togsdrift. Ændringen i de variable omkostninger afhænger af togdriftens belastning af jernbaneinfrastrukturen, som udtrykkes ved ændringen i antal kørte togkm og bruttotonkm for persontog og godstog. Som nævnt tidligere, påvirkes godstogsdriften ikke af den øgede betjening af Roskilde, hvorfor effekten i øget betjening af Roskilde er identisk med Nybygning. Ændringerne i forhold til basissituationen fremgår af Tabel 8.14. Tabel: Årlig ændring i togkm og bruttotonkm for gods- og persontog for 2030 (1.000 km) Alternativ Øget betjening, Nybygning Roskilde Årlig ændring 2030 Persontog, togkilometer 6.284 4.960 - heraf eltogkilometer 3.924 2.510 Persontog, bruttotonkilometer 654.155 549.911 Godstog, togkilometer -59-59 Godstog, bruttotonkilometer -98.459-98.459 Note: Et positivt fortegn betyder, at der køres længere i projektalternativet. Som nævnt tidligere er der ikke gennemført nye kørsler i OTM trafikmodellen i forbindelse med analysen af øget betjening af Roskilde. Effekten på vej er i stedet pragmatisk estimeret ved at ekstrapolere resultaterne i Nybygning i forhold til antallet af overflyttede bilkilometer. Den estimerede ændring i kørselsomfanget fremgår af Tabel 8.17.

111 Samfundsøkonomisk analyse Tabel: Ændring i kørsel på vejene (1.000 køretøjskm) Alternativ Øget betjening, Roskilde Nybygning Årlig ændring i 2030 Personbiler, heraf -137.943-109.264 Overflytning fra vej til bane -137.360-108.803 Ændret rutevalg -583-462 Varebiler 129 103 Lastbiler 66 52 Kilde: Trafikstyrelsens VISUM trafikmodelkørsler Note: Et positivt fortegn betyder, at der køres længere i projektalternativet. Som følge af de ekstra passagerer med bane, opnås der øgede billetindtægter. Værdien af disse er vist i nedenstående tabel. Tabel: Samlet ændring i billetindtægter (mio. kr., 2009-priser) Alternativ Øget betjening, Roskilde Nybygning Årlig ændring 2030 552 463 Note: Et positivt fortegn betyder, at der er øgede billetindtægter i projektalternativet. En forbedret togbetjening vil overflytte flere bilister fra vej til bane, hvilket vil have effekt på brugerbetalingen på broer og færger i Danmark. Den beregnede effekt af denne ændring er baseret på ændringen i antal passagerer over Storebælt, som fremgår af nedenstående tabel. Tabel: Ændring i antal passager af Storebælt (personbiler pr. år) Alternativ Øget betjening, Roskilde Nybygning Årlig ændring i 2030 Ej erhverv -242.629-222.234 Erhverv -21.673-19.851 Note: Et negativt fortegn betyder, at der er færre passager i projektalternativet. 14.1.4 Miljøkonsekvenser Der er ikke regnet på emissionskonsekvenser i forbindelse med løsningen med øget betjening af Roskilde, hvorfor emissionerne antages at være lig med konsekvenserne i Nybygning. Da de samlede luftforurenings- og klimakonsekvenser er positive for både 5. spor og Nybygning, vurderes det, at den øgede overflytning af bilister fra vej til bane ved øget betjening af Roskilde vil bidrage yderligere positivt til disse. Der er ikke beregnet nye støjbelastningstal for bane i løsningen med øget betjening af Roskilde. I stedet er støjbelastningstallet fra Nybygningsløsningen justeret relativt i forhold til det samlede antal togsætkilometer i de to løsninger.

112 Samfundsøkonomisk analyse For vej beregnes støjeffekterne ligesom i hovedanalysen på baggrund af ændringen i kørte kilometer på vej. Det samme er gældende for uheldseffekterne, som for vej beregnes på baggrund af ændringen i kørte kilometer, mens det for bane vurderes, at ændringen er 0 jf. hovedanalysen. 14.1.5 Gener i anlægsfasen Der er ikke medregnet gener i anlægsfasen i forbindelse med investeringerne i baneanlægget med henblik på at kunne køre S-tog mellem København og Roskilde. Generne ved anlæg af den nye bane over Køge er identisk med generne ved Nybygning. 14.1.6 Afgifter og skatteforvridning Afgifter og skatteforvridning beregnes som i hovedanalysen. Det skal i den henseende bemærkes, at fordelingen af overflyttede bilister på erhverv og ej erhverv er identisk i øget betjening af Roskilde og Nybygning. Resultater Hovedresultatet for analysen er sammenfattet i tabellen nedenfor.

113 Samfundsøkonomisk analyse Tabel: De samfundsøkonomiske resultater (nettonutidsværdi i 2009 ved en kalkulationsrente på 5% p.a., 2009-priser, mio. kroner) Øget betjening, Roskilde Nybygning (Danmark) Det offentlige i alt, heraf -7.320-6.639 Anlægsomkostninger -7.597-7.311 Restværdi anlæg 582 548 EU tilskud til anlæg 716 716 Driftsomkostninger persontog -3.163-2.378 Billetindtægter 6.512 5.700 Indtægter fra brugerbetaling øvrig infra- -451-423 Fornyelse og vedl. infrastruktur, bane og vej -1.368-1.323 Afgiftskonsekvenser -2.519-2.138 Gener/effekter i anlægsfasen -31-31 Togpassagerer i alt, heraf 10.539 8.163 Rejsetidsgevinst togpassagerer 8.919 6.492 Regularitetsgevinst togpassagerer 1.654 1.705 Gener i anlægsperioden togpassagerer -34-34 Jernbanegods i alt, heraf 105 105 Transporttidsgevinst (inkl. regularitet) gods 109 109 Driftsomkostninger godstog 2 2 Gener i anlægsperioden gods -6-6 Bilister i alt, heraf 1.632 1.287 Trængselsgevinst vej 1.886 1.544 Kørselsomkostninger vej 16 13 Gener i anlægsperioden vej -270-270 Eksternaliteter i alt, heraf 1.109 983 Uheld biltrafik 308 257 Støj 756 681 Luftforurening og klima 47 47 Gener/effekter i anlægsfasen -2-2 Skatteforvridningstab (inkl. anlægsfase) -1.580-1.437 Nettonutidsværdi 4.485 2.462 Intern rente 6,9% 6,2% NNV pr. off. omkostningskr. 0,62 0,37 Note: Ved opgørelse af nettonutidsværdien angives omkostninger med negativt fortegn, mens gevinster angives med positivt fortegn.

114 Samfundsøkonomisk analyse Konklusion De samfundsøkonomiske resultater præsenteret i ovenstående tabel viser, at øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen giver et forbedret resultat i forhold til den rene Nybygningsløsning. Den øgede betjening giver således et samfundsøkonomisk overskud på 4,5 mia. kroner og en intern rente på 6,9%. Af tabellen ses det, at den primære årsag til, at en øget betjening fremstår som en samfundsøkonomisk forbedring af Nybygningsløsningen, er, at prognosemodellen viser store tidsgevinster for togpassagererne. Således er alene de øgede tidsgevinster for togpassagererne i forhold til Nybygningsløsningen større end samtlige negative effekter ved tiltaget. Det skal bemærkes, at der er flere elementer, der er behæftet med ekstra usikkerheder og unøjagtigheder i forhold til hovedanalysen. Heraf vurderes flere at trække i en negativ retning. Således vurderes det, at generne i anlægsperioden er undervurderet, mens trængselsgevinsterne for vej er overvurderet. På den anden side vurderes gevinsterne for luftforurening og klima at være undervurderede. Sammenlagt vurderes det dog, at disse effekter bidrager negativt til det samlede resultat med op til 4-600 mio. kroner i nettonutidsværdi. Resultaterne viser dog stadig, at en øget betjening af Roskilde i Nybygningsløsningen kan begrundes samfundsøkonomisk. Selvom beslutningen om øget betjening af Roskilde først kan træffes efter en evt. vedtagelse af Nybygningsløsningen, kan det derfor være et samfundsøkonomisk argument for at vælge Nybygningsløsningen. Det skal påpeges, at en samfundsøkonomisk vurdering af, om udvidelse af S- togsdriften til Roskilde alene er en god idé, principielt bør analyseres uafhængigt af Nybygningsløsningen. Nærværende analyse tyder på, at en sådan selvstændig analyse af denne udvidelse vil give et særdeles godt samfundsøkonomisk resultat.

115 Samfundsøkonomisk analyse Bilag 5: Ændringer i forhold til høringsberegningen (2008) Den gennemførte samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i den samfundsøkonomiske analyse, som blev afsluttet i juli 2008. Der er foretaget en række forbedringer og præciseringer i den nye analyse. Påvirkningen af resultatet er vist for begge anlægsalternativer i oversigtsform i nedenstående tabel. Under tabellen er givet korte forklaringer på ændringen og dens påvirkning af resultatet. Tabel 14.3 Effekt på nettonutidsværdi af ændringer i beregningerne siden høringsberegningen (juli 2008) 5. spor Nybygning Opdatering af NAF fra 35% til 17% Opdatering af prognosemodellen Revision af TERESA-modellen Forbedret metode i øvrigt Ændring af åbningsår og resultatår samt prisniveau Opdaterede anlægsoverslag Opdatering omkostninger til infrastruktur Forbedret metode for opgørelse af tidsgevinster Brugerbetaling på vej, øvrig infrastruktur Opdaterede input for gener i anlægsfasen Ny trængselseffektberegninger Opdaterede eksterne effekter Note: Ændringerne er markeret med følgende signatur: uændret lidt forbedret væsentligt forbedret lidt forværret væsentligt forværret

116 Samfundsøkonomisk analyse Opdatering af NAF fra 35% til 17%: Der er siden høringsberegningen kommet nye retningslinjer for værdi af nettoafgiftsfaktor, således at den ændres fra 35% til 17%. Opdatering af prognosemodellen: Prognosemodellen der beregner ændringerne i passagertrafikken er blevet opdateret og forbedret, og der er lavet forbedrede køreplaner m.m. Ligeledes er billetpriserne opdateret i forbindelse med et andet studie i Trafikstyrelsen. Den udvidede betjening i Nybygningsløsningen 2030, som forudsatte en investering på København hovedbanegård, er nu taget ud af analysen. Der regnes med andre ord med uændrede køreplaner for hele driftsperioden for begge løsninger. For gods er der lavet nye beregninger, hvor effekterne af en kombiterminal i Køge er trukket ud. Revision af TERESA-modellen: Det forventes at TERESA 2.0 offentliggøres i løbet af 2009 sammen med en opdateret version af Transportøkonomiske Enhedspriser. Beregningerne i denne rapport inkluderer de væsentligste rettelser til TERESA 1.0 i forbindelse med opdateringen. Dette omfatter følgende: o o o o "Billetindtægter" og "indtægter brugerbetaling, vej" samt afgiftskorrektioner tillægges nettoafgiftsfaktor for ej erhverv. Beregningen af skatteforvridningstabet er ændret, så det beregnes på baggrund af markedspriser og ikke faktorpriser som hidtil. Beregning af eksterne omkostninger er ændret, så velfærdsdelen af eksternalitetsomkostningerne fremskrives med BNP-væksten. Tidværdi for gods fremskrives med BNP Forbedret metode i øvrigt: Udover ovennævnte ændringer er lønomkostninger til togtimer og bustimer ikke længere fremskrives med BNP (dette er konsistent med TERESA). Ændring af åbningsår og resultatår samt prisniveau: I 2008-analysen var åbningsåret for begge løsninger 2017. Det er ændret til 2018 for Nybygning og 2020 for 5. spor. Ligeledes er beregningsår for nettonutidsværdier og år for prisniveau ændret fra 2007 til 2009. Opdaterede anlægsoverslag: Der er indlagt nye opdaterede anlægsomkostninger. Desuden er sparede fremtidige fremtidige vedligeholdelses- og reinvesteringsomkostninger ved omlægning af højspændigsanlæg medregnet som sparede omkostninger i basis. Opdatering af faste omkostninger, infrastruktur: Denne ændring omfatter primært driftsomkostninger til stationerne Ny Ellebjerg og (kun i Nybygning) Køge Nord. Forbedret metode for opgørelse af tidsgevinster: o o o Databaseberegningerne er opdateret jf. den seneste udgave af Transportøkonomiske Enhedspriser, så frekvens (skjult ventetid) opdeles i ventetid og skjult ventetid (ved 6 min). Børns andel af tidsgevinsterne er ganget med en ½ jf. seneste udgave af Transportøkonomiske Enhedspriser. Som følge af metodeændring i opgørelsen af tidsgevinster, jf. den seneste udgave af Transportøkonomiske Enhedspriser, så er ændringer i antallet af skift for de rejsende nu medregnet.

117 Samfundsøkonomisk analyse Brugerbetaling på vej, øvrig infrastruktur: Effekterne af overflytningen fra broer og færger til vej er nu medregnet jf. afsnit 8.7. Opdaterede input for gener i anlægsfasen: Gener for vej, passagertog og godstog er opdateret. Dette indebærer opdaterede stadieplaner og nødkøreplaner, som følge af afskærmninger, der muliggør drift på banen under anlæggelsen af 5. spor. Ny trængselseffektberegninger: Der er indlagt nye beregningsresultater fra OTM trafikmodellen, ligesom omregningsfaktoren fra hverdagsdøgn til årseffekter er ændret fra 265 til 200. OTM trafikmodellen er desuden blevet forbedret siden høringsberegningen med henblik på en bedre beskrivelse af rejsehastigheder og forsinkelser under trængselssituationer i myldretiderne. Ændringerne betyder, at der beregnes større forsinkelser under trængslen end i de tidligere modelberegninger. Opdaterede eksterne effekter: Der er indlagt opdaterede data for støjbelastningen ligesom CO 2 -emissionerne er opdateret.

Samfundsøkonomisk analyse I denne rapport dokumenteres forudsætningerne for og resultatet af den samfundsøkonomiske analyse af de to forskellige løsninger for udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted henholdsvis Nybygnings- og 5. sporsløsningen som Trafikstyrelsen undersøger i henhold til den projekteringslov, som Folketinget vedtog i marts 2007. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Samfundsøkonomisk analyse