Damms gård - 2 scenarier om anvendelse og funktioner i det kommende medborgerhus 1. oplæg (se bilag 1) I rejsestalden etableres det nuværende bibliotek samtidig er der plads til foredrag, kunstudstillinger, læsegrupper, it-cafe, mindre musik arrangementer, kort sagt et kulturelt værested. I hovedbygningen kan der være plads til kommunale institutioner. Derudover kan der etableres to til tre mødelokaler under forudsætning at toilet området reduceres (behovet bliver også mindre). På sigt, når 1. sal er udbygget, giver det plads til flere af de tidligere ønskede funktioner. For at vi kan etablere de ønskede nye forsamlingslokaler i de vest liggende avlsbygninger skal bygningen stabiliseres og renoveres. Vi har undersøgt flere muligheder og den billigst løsning er at lave en stålkonstruktion inde i den eksisterende bygning og dermed bevare de nuværende ydervægge. Prisen for opkøb af grundareal, herunder udstykning mm. og stabilisering af bygningen med stålbuer og et passende tag beløber sig på ca. 2 mio. kroner inkl. frivilligt arbejde. Så kommer alt det indvendige i bygningen. Gruppen kan ikke se hvordan man kan skaffe pengene, samtidig haster det med at finde en løsning, idet Hans Damm har søgt om tilskuds midler til nedbrydning. Konklusion 1: Oplæg 1 giver borgerne i Felsted et medborgerhus med gode kulturelle funktioner og enkelte mødelokaler. Det er ikke muligt for os at finansiere forsamlingslokaler i dette oplæg. Med hensyn til driften i dette forslag, så indeholder huset både kommunale og borgerlige funktioner. Under mødet tirsdag den 10. april fremgik det, at der ikke må være indtægter i foreningens regi når bygningen ejes af kommunen. Dermed anser vi det for at være problematisk at bidrage til driften finansielt men kan yde frivilligt arbejdet i et begrænset omfang. 2. oplæg (se bilag 2) Der indrettes forsamlingslokaler, en i rejsestalden en lille sal i hovedbygningen. Lokalerne afskilles med en foldedør. Derudover giver det plads til et køkken og en indgangs hal. Biblioteket placeres i den sydlige del af bygningen. På 1. sal er der plads til mødelokaler, IT-cafe og nogle af de tidligere beskrevne ønsker. Konklusion 2: Oplæg 2 giver borgerne i Felsted et medborgerhus som indeholder stort set alle de beskrevne ønsker (se bilag 3) og samtidig funktionelle forsamlingslokaler. Hvis bygningen ejes af foreningen, så vil vi selv stå for udbygningen af 1. sal, dog under forudsætningen af at elevatoren og trappen et etableret. Foreningen har mulighed for indtjening ved udlejning af lokalerne og er dermed selv i stand til at stå for driften. Generelt: Af hensyn til de ældre / handicappede der vil færdes i huset, ønsker vi at gulvet stueplanen er i niveau.
Felsted Medborgerhus og Energigruppen et debatoplæg i samarbejde mellem en gruppe Felstedborger, Aabenraa kommune og sbs rådgivning a/s Felsted, den 18/2-11
Felsted Medborgerhus Vision: I Felsted er der plads til et sundt liv for alle mennesker uanset alder eller kultur. Felsted skal fremstå som en byen med et aktivt foreningsliv, der kan levere et stort, bredt og spændende udbud af aktiviteter. Mission: Felsted skal kunne tilbyde udendørs og indendørs aktiviteter, der ud over deres egentlige formål, bidrager til gode sociale relationer borgerne imellem samt være en vigtig faktor i kampen om at tiltrække tilflyttere. Nærhed, godt naboskab og foreningsliv er nøgleord. Formål med et Medborgerhus: Meget tidlig i debatten blev gruppen enige om at et Medborgerhus ikke må konkurrere med andre institutioner, virksomheder eller foreninger, men skulle aktiv gå ind og støtte eller supplere forskellige aktiviteter. Medborgerhuset skal være et sted hvor fællesskab, sammenhold og hygge danner rammerne om kunst, kultur, hobby og foreningsliv. Det er vigtigt for os at alle nedennævnte aktiviteter foregår i samme bygning og dermed være det centrale samlingssted i byen. Ønske om et nyt medborgerhus er begrundet i at de nuværende "Forsamlingslokaler" på Østergade 7, Felsted som bestyrelsen råder over, er generelt meget nedslidte. Alle lokaler er stort set uisolerede, hvilket medfører en meget stor varmeudgift, set i forhold til udlejningstimer. Varmeudgifter samt øvrige udgifter til husleje, indvendige vedligeholdelser m.m., gør det meget vanskeligt at skabe en rentabel drift. Bestyrelsen for Felsted forsamlingslokaler står som lejer af køkken, depotrum og festlokaler og udlejer lokalerne videre til foreninger, institutioner, private o.s.v. Bestyrelsen har overfor borgerforeningen klart udtalt, at de ikke kan se nogen problemer i, at der etableres festlokaler m.m. andre steder i byen. Ejeren Teddy Ravn har udtalt, at han ikke ser noget problemer med at forsamlingslokalerne skulle blive nedlagt, da lokalerne i såfald vil blive ombygget til lejligheder. Det skal dog siges at vi er glade for de nuværende Forsamlingslokaler indtil vi har fået nogle nye og mere tidssvarende og energivenlige lokaler.
Aktiviteter som gruppen forslår: 1. Mødelokaler til foreninger, offentlige myndigheder og klubber. 2. Et bibliotek med bøger, musik og film i forlængelse med et læserum hvor læsegrupperne mødes. Her kunne der også være udstillinger af malerier eller andre kunstarter. 3. Landsbypedeller til at løse kommunale opgaver så som pasning ad grønne områder, idrætsanlæg og tilsyn med bygninger eller biblioteksdrift (der ansættes en bibliotekar som en af landsbypedellerne) kombineret med udbringning af mad til lokalsamfundets ældre. Det kan også være serviceopgaver overfor lokalsamfundets foreninger, idræts- og kulturliv m.m. Desuden kan landsbypedellen være arbejdsleder for mennesker i aktivering, og dermed opgaver for jobcentret med betaling for det. Peter Holst anviser flere muligheder for at skaffe økonomi til ordningen. Det er klart at landsbypedel-ordningen vil have en stor effekt for lokalsamfundet. En del kommunale opgaver kan løses med lokal indsigt. Foreningslivet får en uvurderlig hjælp til opgaverne. Mennesker i aktivering kan være det lokalt med lokale, meningsfulde opgaver og i samarbejde med lokale. Landsbypedelkontoret / -værkstedet kan placeres i borgerhuset, som dermed får fast tilsyn og aktivitet dag og aften. 4. Cafe med køkken og et fortovs cafe. Vi forestiller os et køkken / cafe rum som er på ca 100 m2. Der skal være en kogeø som kan flyttes. Op til 12 personer skal kunne lave mad i køkkenet. Der skal i forlængelse af køkkenet være hyggelige siddepladser også her borde som kan flyttes, afhængig af behovet. Lokalet skal ikke minde om en institution men være hyggeligt indrettet. Skal være handicap venlig. Belysning; både mulighed for at det er godt oplyst men også mulighed for dæmpet belysning ved bordene. Mange planter i rummet og kunst på væggene. 4.1. Festlokaler op til 150 personer opdelelig i mindre lokaler, scene, køkken, depotrum. Vi forestiller os et stort fleksibelt festlokale på 150 200 m2. Et rum der med foldevægge, som kan gøres mindre afhængig af behovet. Lokalet kan være til større og mindre arrangements. Da det også kan bruges til dans, vil vi gerne at der er spejle på den ene væg, som kan dækkes til når det ikke bruges. Mulighed for bar også. Der skal være en scene som når den ikke bruges er i et rum hvor der kan være mødelokale. Der skal være et depotrum til stole mm. Der skal være musik anlæg som kan bruges ved forskellige fester. Der skal være en projektor og storskærm så det også kan bruges som biograf.
5. Et Medborgerhus skal være energivenlig ved at anvende alternative opvarmningsmuligheder så som solvarme, solceller, varmepumper, jordvarme, pillefyr eller biobrændsel. Også de indendørs installationer og apparater skal være strømbesparende. 6. Lokaler til at rumme sangkor, lektiecafeer, foredrag, computerspil, skat / skak turneringer, musik, dans m.m. 7. Hobbyværksteder hvor forskellige grupper dyrker deres fælles hobby. Her kunne der være tale om et multirum som huser både et træ - smede - glas/keramik og malerværksted. 8. Et computer forum hvor unge og ældre mødes for at finde hjælp og inspiration til at anvende de nye teknologier. At komme med konkrete forslag om indretning af lokalerne, faciliteter og udstyr mener vi at være for tidlig på nuværende tidspunkt. Det skal dog nævnes at vi har gjort os respektive tanker om det. Ovenstående er opstilt i prioriterings orden. Energigruppen Ugeavisen Dinby Gråsten skrev den 3. marts 2010: I. Aabenraa bliver klimakommune - Felsted bliver klimaby FELSTED: Når Aabenraa Kommune mandag den 8. marts skriver under på en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), bliver Aabenraa Kommune den fjerde kommune i regionen, der forpligter sig til at nedbringe sit CO2-udslip. Aabenraa Kommune vil passe på klimaet. For at gøre det målrettet vedtog byrådet i december 2009, at kommunen skulle udarbejde en klimastrategi. I den forbindelse besluttede kommunen, at tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale. Det ambitiøse mål i Aabenraa Kommune begynder med en reduktion af CO2udslippet på 2,5 procent om året, oplyser formand for Teknik og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune, Erwin Andresen: - Reduktionen gælder i første omgang kommunen som virksomhed. Men det er hensigten, at også husholdninger og virksomheder på længere sigt skal indgå i beregningen af CO2-reduktionen, siger Erwin Andresen, der ser frem til samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening. Klimalandsby i Felsted Som en del af klimaindsatsen i Aabenraa Kommune bliver landsbyen Felsted, med sine ca. 1200 indbyggere, til en klimalandsby, hvor målet er fuldstændig CO2-neutralitet. Det er planen, at flere landsbyer kan følge efter i årene fremover. Projektet med at skabe en CO2-neutral landsby er drevet af lokale kræfter med Aabenraa Kommune som konsulent.
Aabenraa Kommunes klimaarbejde Transport er en betydelig bidragsyder til CO2-udledningen, ikke mindst i en kommune som Aabenraa, hvor der ligger mange transporttunge erhverv. Derfor har kommunen særlig fokus på transport. Kommunen arbejder hele tiden på at udbygge cykelstinettet. Det er hensigten, at alle større byer, også i nabokommunerne, skal forbindes med cykelstier, så det bliver trygt og samtidigt attraktivt at tage cyklen frem for bilen. Aabenraa Kommune arbejder desuden på at kunne forny bilparken med el-biler, når kommunens udtjente biler skal udskiftes med nye. Kommunens klimaarbejde handler også om at udpege områder med oversvømmelsesrisiko og planlægge kommende vådområder til støtte for natur og klima. Under henvisning til ovennævnte artikel og i bestræbelse i at kontinuerlig forbedre vores Co2 udslip, forslår energigruppen at udskifte det traditionelle gadelys med miljøvenlige og energibesparende LED lamper. Her tænker vi primær på boligområderne så som Østergade, Myrpold, Felsted Nygade, Møgelmosevej, Kløvertoften, Havetoften, Højtoften, Hasselkær, Pilekær, Ellekær, Kirkevej og Bøgevang. I disse gader er der ca. 320 gadelamper etableret. Disse lamper består af 5 forskellige modeller hvor alle lampekupler kan erstattes med LED lamper. Som et "her og nu" projekt kunne man udskifte nogle lamper i nærheden af torvet (Gråstenvej - Østergade). Arbejdsgrupperne Felsted