Flygtninge, familier og traumer



Relaterede dokumenter
Flygtninge og traumer

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Børn i flygtningefamilier

SP1. Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kursusdag - Maribo 6.

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Flygtninge fra Syrien til Danmark. Temadaften BUPL Skærbæk 23. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Nye flygtningefamilier fra Syrien Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier

Nye flygtningefamilier i Danmark VIA University College Århus tirsdag d. 23. februar Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Slagelse Kommune 2. juni 2015 Nyankomne flygtninge

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Temadag for lærere og pædagoger I Odense Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Nye flygtningegrupper I Danmark. Temamøde I Odense kommuner 19. februar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

Ballerup Sprogcenter 10. november 2015 Nyankomne flygtninge i sprogundervisningen

Traumatisere børn - sårene kan heles

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

TRAUMER OG BØRN VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER ARRANGERET AF CETT, FINANSIERET AF INTEGRATIONSMINISTERIET

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Silkeborg, Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Familiebehandling i Oasis

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Børn i flygtningefamilier

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Transkript:

Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde, 18. april 2012, Roskilde Trine Brinkmann, socialrådgiver, antropolog og ph.d.studerende Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl > 7 konventions og beskyttelsesstatus > 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring > 9 ægtefæller og egne børn under 15 år > 9 humanitært ophold Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere

Side 3 Flygtninge i Danmark > 106.000 flygtninge i Danmark (cirka to procent af befolkningen) > Af dem er godt 11.000 børn og unge. Dertil kommer cirka 50.000 efterkommere af flygtninge. > Der bliver givet cirka 2.000 asylopholdstilladelser om året (2.124 i 2010) > Der er ingen nøjagtige tal på, hvor mange flygtninge der har traumer. En undersøgelse af nyankomne asylansøgere viser, at 34 procent opfylder kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Det svarer til over 30.000 mennesker.

Side 4 Flygtninge generelt > Oplevet ekstreme forhold > Flugthistorie > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle og sociale forskelle > Minoritet > Klient > Borger i en velfærdsstat

Side 5 Post traumatisk stress forstyrrelse - PTSD Begivenhed(er) ekstrem(e) begivenhed(er), der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring og omfatter reaktion med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel Genoplevelsesfænomener - som belastende erindringer, mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd - undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse og isolation Øget stress - svært ved at falde i søvn og sove igennem, irritabilitet og vredesudbrud, koncentrations- og hukommelsesbesvær, overvagtsomhed og overreaktion på forskrækkelse

Side 6 Komorbide tilstande Cirka halvdelen af personer, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser > Angstforstyrrelser > Depressive tilstande > Personlighedsforstyrrelser > Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred > Forhøjet blodtryk > Migræne > Mavesår > Kroniske og diffuse smerter > Fysisk anspændthed med hjertebanken, åndenød og svedeture

Side 7 Børn og unge i familier med traumer Børn kan reagere med samme symptomer som deres forældre. Man taler om, at de kan være både primært og sekundært traumatiserede. Forskellige udtryksformer, afhængigt af familiens oplevelser, liv i eksil, barnets alder med mere: > Lavt selvværd og selvtillid > Manglende tillid til omgivelserne > Koncentrationsbesvær > Svært ved at indgå i sociale relationer > Manglende evne til at føle empati > Meget kontaktsøgende, voksenafhængighed > Grænsesøgende > Svært ved at mærke sig selv, både fysisk og psykisk > Små voksne > Psykosomatiske symptomer > Manglende grundlæggende færdigheder > Frustration, vrede, sorg > Besvær med at udtrykke sine følelser > Søvnproblemer og mareridt > Begrænset fremtidssyn > Desorganiseret og urolig adfærd

Side 8 Flygtningebørn virkningsfulde indsatser - En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge 2011, bestående af 44 forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: 1. Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3. Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer

Side 9 Traumer - En del af det samlede billede Traumer Eksil-liv Socio-økonomiske forhold

Side 10 Studie af unge flygtninges psykiske helbred Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.

Side 11 Resiliens > Resiliens er børnenes evne til at modstå den psykosociale risiko, de i forskellig grad er eller har været udsat for > På det personlige plan indebærer det evnen til og muligheden for at udtrykke sig følelsesmæssigt samt at have en positiv personligheds-disposition > I et samfundsmæssigt perspektiv er resiliens en social proces, hvor barnet har en støttende familie og gode relationer til ligesindede, og hvor barnet er god til at håndtere disse relationer Indsatser bør understøtte familiernes sammenhold og hjælpe børnene med at genopbygge deres netværk

Side 12 Dilemmaer > Italesættelse af emnet flygtninge indebærer muligheder for såvel forståelse og anerkendelse men også risiko for stigmatisering > Skolens i talesættelse af traumer kan komme i konflikt med familiernes strategi om tavshed > Flydende grænser mellem undervisning, psykosociale indsatser og terapi > Viden om flygtninge og traumer til professionelle er en vigtig forudsætning for arbejdet - men diagnosen må ikke blive en altoverskyggende forklaringsfaktor > Hvor meget viden og ansvar bør børn have?

Side 13 Mere viden og inspiration Børn af krig og fred et metodehæfte, august 2011 Flygtningebørn virkningsfulde indsatser forskningsregistrant om psykosociale indsatser for børn og unge med flygtningebaggrund, april 2011 Arbejdets betydning for flygtninge med traumer forskningsregistrant 2008 Film: At leve med traumer Fem flygtninge fortæller deres historie om kampen for at skabe sig et godt liv på trods af svære odds. Materialet kan rekvireres hos: Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk/udatte udsatte@drc.dk Viden om traumer: www.traume.dk

Side 14

Side 15