Børn i flygtningefamilier

Transkript

1 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis

2 Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen erfaring med at modtage flygtningebørn I kommuner, skoler og daginstitutioner. > Manglende viden og erfaring fører til misforståelser, og til at der ikke handles før der er opstået massive problemer. > Indsatsen bliver lidt tilfældig. > En generel berøringsangst overfor det børnene har oplevet.

3 Side 3 Familien fra Afghanistan Familien har været i asylcenter i 2 år. Bor i dag i en mellemstor kommune. Mor er på barsel Far går på sprogskole Abdul på 13 år Amina på 5 år Hamid på 5 mdr.

4 Side 4 Amina 5 år > Stille og indelukket > Leger helst alene > Faste steder i børnehaven hvor hun helst leger og ofte de samme lege > Trækker sig fra større sammenhænge > Svært ved de sociale spilleregler > Skriger, råber, slår > Svær at trøste og vægrer sig ved kropskontakt

5 Side 5 Abdul 13 år > Svært ved at koncentrere sig > Ofte ham der er med til at starte drillerier eller anden ballade > Har ikke nogen nære venner > Skaber meget uro i klassen > Giver hurtigt op > Er ofte træt og klager over hovedpine > Har det svært fagligt

6 Side 6 Samarbejdet og kommunikationen mellem forældre og skole/daginstitution er svær

7 Side 7 Hvilke symptomer hos Amina og Abdul er vigtige at være opmærksom på? > Søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, mareridt) > Tristhed > Lavt selvværd og nedsat tillid til sig selv og andre > Indlæringsvanskeligheder > Aggressivitet > Angst > Svært ved at indgå i sociale relationer, spilleregler > Kropslige klager > Let vakt ophidselse og vrede > Uro og hyperaktivitet > Koncentrationsbesvær > Undgår steder, aktiviteter og folk der minder om traumet

8 Side 8 Flygtningebørns behov Forældre der kan give tryghed Terapeutisk forløb Forældreskab i en dansk kontekst Flygtningeb arnets behov Andre at kunne spejle sig i Genskabelse af det at være barn Fastholde modersmål

9 Side 9 Hvad har Amina og Abdul brug for? > Tillidsfulde relationer > Voksne der gerne vil tale og lytte > Voksne der giver sig tid, er tålmodige og tydelige > Voksne der kan hjælpe til at få svar på spørgsmål > Få sat ord på følelser og kropsfornemmelser > Forudsigelighed > Følelse af kontrol

10 Side 10 STROF modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) > S STRUKTUR > T TALE > R RITUALER > O ORGANISATION > F FORÆLDRESAMARBEJDE

11 Side 11 STRUKTUR >Faste rammer >Forudsigelighed >Tydelighed

12 Side 12 Tale og tid > Voksne der gerne vil lytte og tale med barnet og som tager sig tid til det > Hjælp til at italesætte, også gennem andre udtryksformer end verbalt > Samtale på barnets vilkår > Opfølgning på konflikter > Tid til at lytte til og tale med barnets forældre

13 Side 13 Ritualer > Faste ritualer i løbet af dagen, fx omkring start og slut på dagen, spisning > Ritualer omkring fødselsdage og højtider > Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere > Ritualer er med til at skabe kontrol i eget liv

14 Side 14 Organisering > Organisering er med til at skabe tryghed, forudsigelighed og kontrol > Organisering der hvor man har mulighed for det: i undervisningen i skolen, i aktiviteterne og legen i børnehaven og SFOen > Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan > Lære regler for lege > Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen > Hjælpe børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

15 Side 15 Forældresamarbejde > Fortæl hvad du ved om familien > Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar > Stil ikke for mange spørgsmål > Vær inviterende, ærlig og oprigtigt nysgerrig > Ikke være løsningsfokuseret med det samme, men interessere sig for den oplevede historie > Hvis nødvendigt, så brug altid tolk > Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid > Afklaring af gensidige forventninger

16 Side 16 Forældresamarbejde fortsat > Definere hvem der har hvilke roller, evt. vælge én med koordinator funktion > Gør samarbejdet meningsfuldt > Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel > Hjemmebesøg > Udnyt de ressourcer der er hos en familie > Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser > Gå aldrig ud fra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt, og husk den skærpede underretningspligt

17 Side 17 Gode råd fra flygtningefamilier til de professionelle > Giv jer tid til at lytte > Lyt til de vaner forældrene har omkring barnet og tag dem alvorligt > Husk at børnene er et meget følsomt emne og at forældrene vil være meget sensitive > Brug en god tolk > Hvis der sker misforståelser eller det på anden måde er svært at forstå hinanden, brug da en 3. person til samtalerne > De fleste er meget taknemmelige over den hjælp de kan få i Danmark, men de skal kunne se at det er en hjælp

18 Side 18 Anbefalinger > Socialfaglig undersøgelse ( 50) kan afdække ressourcer og problemstillinger hos børnene og i familien fra starten > Nødvendigt med indsats til hele familien > Det er nødvendigt at afsætte god tid til arbejdet > Et godt og koordineret samarbejde mellem dem der arbejder med familien