Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Transkript

1 Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

2 Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn?

3 En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer Udsat for gentagne og langvarige traumeoplevelser

4 Tab og sorg Oplever konkrete tab og abstrakte tab Gentagne tab af tilknytning og relationer Mister basal tillid til at verden er tryg Manglende tillid til voksne Tab af kontrol Tab af selvværd og selvtillid

5 De dobbelte budskaber (Koberg) Vi sender dig væk, fordi vi holder af dig Det er farligt at blive her, så du må væk. Men vi må blive tilbage her, hvor der er så farligt. Du er den stærkeste, og den vi tror mest på, derfor må vi beskytte dig ved at sende dig væk. Du kommer ustandselig ud i problemer, derfor må vi sende dig af sted. Vi har brugt mange penge og tænkt på dig. Du må klare dig og ikke gøre det svært for os ved at skabe problemer eller savne os for meget

6 Fanget i et dobbeltliv

7 Traume og PTSD

8 PTSD Studier viser, at risikoen for udvikling af symptomer på PTSD, angst og depression er markant større hos uledsagede flygtningebørn end ledsagede flygtningebørn og alm. Børn Et belgisk studie har estimeret prævalensen af PTSD blandt uledsagede flygtningebørn til mellem 37 og 47 %.

9 Børnene kan opleve stress før afrejsen i forbindelse med afrejsen i forbindelse med rejsen, venteperioder, ophold i detentionscentre etc. efter ankomsten til det nye land og tilpasningen til det nye liv

10 Symptomer ved PTSD Første kategori: genoplevelsessymptomer. Viser sig i form af invaderende erindringer, drømme, flashbacks og associationer til den traumatiske hændelse via andre begivenheder, som minder om denne. Anden kategori: undgåelsessymptomer. Undgåelse af tanker og følelser om situationer samt undgåelse af aktiviteter, som minder om traumet. Amnesi for dele af traumet og en generel følelsesmæssig tilbagetrækning. Den tredje kategori: stress-symptomer (arousalsymptomer). Søvnproblemer, aggression, koncentrationsbesvær og opmærksomheds besvær (Brewin, 2003).

11 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Emotionelt Lavt selvværd Angst (separationsangst og dødsangst) Selvbebrejdelse og skyldfølelse Tilknytningsforstyrelser og manglende tillid Kort lunte Vred på alt og alle Manglene evne til at regulere følelsermanglenede evne til impulskontrol Tristhed, depression Sorg og afsavn

12 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Kognitivt Opmærksomhed og koncentration Invaderende tanker om traumet Planlægning og overblik Indlæringsproblemer i skolen

13 Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen? Fysisk Hovedpine Kvalme Forstyrrelse af appetit Vejrtrækningsproblemer Trykken og smerte i brystet Træthed Søvnløshed

14 Andre faktorer

15 Socioøkonomisk press Hvordan kan jeg se min venner, hvis jeg ikke har råd til at tage toget eller til at lave noget med dem? Alle de andre har nyt tøj til nytår Min familie har brug for min hjælp. Forældrer har gæld Jeg vil have et job, men kan ikke få et! Jeg skylder mine venner penge Mit værelse er så stille Jeg skammer mig over ikke at have penge Jeg vil ikke være afhængig af kommunen mere Klientgørelse af de unge

16 Tilpasningsstress Hvordan kan jeg bevare min kultur og religion? Hvad vil mine forældrer tænke? Skyldfølelse Hvordan kan jeg få en dansk ven? Socialt netværk Kulturmisforståelse Diskrimination, racisme Den politiske stemning Kønsforskelle

17 Hvad kan man gøre?

18 Den gode modtagelse (fortsættes) Den unge skal have lov til at besøge kommunen og se, hvor han/hun skal bo og gå i skole. Blød overgang. Kontaktpersonen og repræsentanten har rigtig meget viden. Hvordan siger man farvel til dem? Den unge skal hjælpes med at sige farvel til deres første hjem. Den unge vil opleve mange modstridende følelser i forbindelse med at flytte til kommunen Hvad er en kommune? Vær konkret. Afstem forvetninger

19 Den gode modtagelse (fortsat) Hurtigst muligt genetablere normal hverdag for den unge Klar rollefordeling mellem de voksne omkring den unge. Kontinuitet Vær tålmodig. Handleplanen er afgørende. Den skal være konkret. Kendskab til lovgivningen på området Der er brug for et helhedssyn i arbejdet med de uledsagede unge Det er ikke kun en integrations opgave!

20 Hvad kan du gøre? Aktiv lytning Validere deres behov Vise dem konsekvenerne af deres valg og udforske det med dem Skabe klare rammer og struktur, som giver forudsigelighed og transparens, og giver den unge følelsen af at være aktiv deltager og have kontrol over sit liv Lad den unge være den del af udforskningsprocessen Din opgave er ikke altid at gøre den unge glad Hjælpe den unge med at skabe nye tilknytninger. Skab sociale netværk i samarbejde med frivillige organisationer. Hvad skal der til for at den unge føler at han er blivet hjulpet?

21 Bearbejdning af tab og sorg Behovet for at erkende tab Giv den unge plads til at opleve sorgen og udtrykke den Acceptere og finde mening Danne nye tilknytninger og drømme Religionen kan være med til at give håb og livsvilje De bringer deres traume med sig over alt Psykoterapi er ikke nok. Helhedsbehandling

22 Det styrke-baserede perspektiv til behandling af traumer Normalisering Universalisering De-patologisering Re-framing

23 Sekundær traumatisering (Koberg) Overføring og modoverføring Hvad vækker det i dig? Vi identificerer os og risikerer at blive overinvolveret Vi idealiserer og risikerer at blive skuffet Vi prøver at gøre godt og risikerer at overtage den unges problemer Vi kategoriserer og risikerer at indskrænke vores forståelse og skabe fordomme Vi skaber professionel distance og risikerer at gøre os følesesløse Vi undlader at gå i det følelsesmæssige felt