Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger... 4 Bemærkninger til miljødata... 5 Miljødata... 6 Page 2
Basisoplysninger Stenlille Naturgaslager Merløsevej 1 B 4296 Nyrup www.dongenergy.com CVR-nr.: 29.85.12.47 P-nr.: 1.014.739.560 Branche: 32.22.00 Distribution af gas Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Roskilde Ansvarlig Afdelingsleder Kristian Asmussen. Periode Miljørapporten dækker perioden fra 1. januar 2013 31. december 2013 Stenlille Naturgaslager er ejet af DONG Storage A/S, der er et datterselskab i koncernen DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia. Hovedaktivitet C 206 Anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. Biaktiviteter G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. Væsentlige miljøgodkendelser og udledningstilladelser Gaslageret er miljøgodkendt af Miljøcenter Roskilde: Revurdering af miljøgodkendelser for Stenlille gaslager december 2009. I henhold til miljøgodkendelsens vilkår K3 skal følgende indrapporteres årligt: Resultat af moniteringsprogram, der dokumenterer at gassen ikke trænger ud i den anvendelige grundvandsressource. Afrapporteres i særskilt rapport til myndigheden. I 2013 har GEUS ikke målt udsivning af gas fra lagerzonen til grundvandsreservoir. Månedsopgørelse over afblæst gas fordelt på brøndpladser og centrallageret. Afrapporteres særskilt til myndigheden Driftstid for nødstrømsanlæg: 9,12 timer Tidspunkt for tømning af olieudskiller og sandfang: 23. okt. 2013 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer: Fremgår af miljødata, side 9 Årlige affaldsmængder: Fremgår af miljødata, side 9 ISO 9001 certificeret Stenlille Gaslager er certificeret efter ISO9001, og har indarbejdet sikkerhedsledelse, da anlægget er et risikoanlæg efter kolonne 3. Miljøregnskabet 2013 Miljøregnskabet for 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med kravene sat for det lovpligtige grønne regnskab jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010. Regnskabet omfatter basisoplysninger og en miljødatadel. Miljøberetningen, der skal fremsendes hvert 3. år, er indsendt i 2012. Page 3
Virksomhedsprofil Beskrivelse af anlæg Stenlille Naturgaslager er taget i brug i 1994 og er en del af DONG Energy s naturgassystem. Lageret er med til at sikre stabile forsyninger af naturgas til kunderne året rundt. Fra Gasfelterne ca. 240 km ude i Nordsøen produceres over 5 mia. kubikmeter naturgas om året. Naturgassen sendes gennem en stor rørledning på havbunden ind til gasbehandlingsanlægget i Nybro på Jyllands vestkyst. Derfra sendes den videre ud i landet gennem det overordnede naturgasnet, som ejes og drives af Energinet.dk. Stenlille gaslager består af et centralt behandlingsanlæg, som via rørledninger er forbundet med tre brøndpladser beliggende øst for Stenlille by. På hver brøndplads er der boret et antal brønde ned til det sted i undergrunden, hvor naturgassen lagres. Naturgassen skal med kort varsel kunne hentes op fra lageret og sendes ud til kunderne for at sikre varmeforsyningen. Lageret skal desuden fungere som nødforsyningslager i tilfælde af, at der sker et forsyningssvigt fra de danske gasfelter i Nordsøen eller brud på gasledningerne i transmissionsnettet. Lageret har kapacitet til 60 dages forbrug. brønde ned i sandstenen og derefter pumpe gassen ned under låget, fortrænges vandet og den porøse sandsten fyldes i stedet med naturgas. I dag ligger der ca. 1.500 mio. kubikmeter naturgas 1.500 meter nede i jorden, og der er gjort store bestræbelser for, at Stenlille gaslager påvirker det omgivende miljø mindst muligt. Stenlille gaslager beskæftiger 11 medarbejdere fordelt på vedligehold, drift og administration. Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger CO2, NOx og SO2 anses for de væsentligste emissioner fra driften af gaslageret. Emissionerne stammer fra elforbrug samt gasforbrug til drift af kedler. Endvidere bidrager afblæsning af uforbrændt naturgas med emission af metan. Disse parametre er valgt da stofferne bidrager til blandt andet drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbrug af en række kemikalier samt affald for at være væsentlige miljøparametre. Miljøuheld Der har ikke været nogen miljøuheld i 2013 Den gas som hentes op fra Stenlille Naturgaslager indeholder vand fra undergrunden, som kaldes formationsvand. Dette vand er meget saltholdigt grundvand. Formationsvandet og gaslageret ligger mere end en kilometer dybere end det ferske grundvand, der blandt andet bruges til drikkevand. Stenlille gaslager er et menneskeskabt naturgasfelt. Undergrunden i området er ikke født med naturgas. En meget dybtliggende saltforekomst har presset lageret i 1,5 km s dybde op i en bule. Dette lag består af porøs vand- fyldt sandsten. Over sandstenslageret ligger et 300 m tæt låg af lersten. Ved at bore Page 4
Bemærkninger til miljødata Der ses en væsentlig stigning i elforbruget. Dette skyldes, at der er trukket større mængder gas til og fra lageret. Med hensyn til affaldsmængderne ses der store svingninger i mængden af farlig affald. Variationerne skyldes olieaffald, der er bortskaffet til Dansk Oliegenbrug. Olien stammer fra kompressorer. Den største affaldsmængde udgøres af saltholdig formationsvand blandet med kondensat indeholdende glykol. Fraktionen er tidligere bortskaffet til forbrænding på Kommune Kemi. Affaldet bortskaffes nu til genanvendelse. Fraktionen opgraderes hos Sydvestsjællands kloakservice og viderebehandles hos RGS90, hvor det indgår i en proces i spildevandsbehandling. De væsentlige forbrugsstoffer er triethylenglykol(teg), nitrogen og smøre/hydraulikolier. Det er de stoffer, der indgår i produktionen og som genererer de største forbrug. Triethylenglykol anvendes til at trække vand ud af gassen. I 2013 ses et højere forbrug af TEG. Stigningen skyldes et højere omsætning af gas og dermed en øget rensning. Page 5
Miljødata 2013 2012 2011 2010 2009 Produktion Transporteret gas injiceret til naturgaslager Transporteret gas udtrukket fra naturgaslager mio. Nm 3 514 290 316 508 451 M mio. Nm 3 403 402 177 566 436 M Forbrug Energi Gasforbrug til kedler Nm 3 560.396 592.774 356.102 556.684 413.029 M Gasforbrug til flaring Nm 3 12.583 15.292 15.528 10.755 14.307 M Gasforbrug til afblæsning m.v. Nm 3 58.359 58.605 56.064 53.104 35.554 M Samlet gasforbrug Nm 3 631.337 666.671 427.694 620.543 462.890 M Elforbrug kwh 19.539.389 11.273.233 12.765.989 19.020.000 13.924.000 M Vandforbrug m 3 117 60 96 152 4.733 M Væsentlige forbrug Triethylenglykol tons 68 24 46 46 46 M Nitrogen tons 11 12 10 11 4 M Smøre/hydraulikolier tons 3 3 3 4 5 M Udledning Spildevand m 3 387 459 643 567 827 M Til luft: Methan kg 33.292 33.436 31.972 30.298 20.810 M/B VOC NM kg 14.383 14.347 13.711 13.000 8.875 M/B Samlet røggasvolumen m 3 658.176 697.490 426.831 651.825 494.399 M/B Heraf kuldioxid - CO2 kg 1.259.156 1.367.000 834.920 1.275.913 971.275 M/B Heraf kvælstofoxider - NOx kg 5.528 3.000 3.530 5.505 2.310 M/B Heraf svovldioxid - SO2 kg 7 7 5 7 0 M/B Affald Farligt affald kg 36 5711 1711 369 287 Sum - til deponi kg 0 0 1366 0 0 M - til forbrænding kg 0 0 133 369 287 M - til genanvendelse kg 36 5711 212 0 0 M Farligt affald eksporteret kg 0 0 0 0 0 M Ikke farligt kg 247.845 212.435 256.550 26.285 19.500 Sum - til deponi kg 2.445 115 0 17.885 5.500 M - til forbrænding kg 0 3020 256.550 0 0 M - til genanvendelse kg 245.400 209.300 0 8.400 14.000 M M: Målt B: Beregnet Page 6