Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge 2030



Relaterede dokumenter
. natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Skjern Å 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Vadehavet 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030

Projektbeskrivelse. Projekt nr Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Naturpolitik Handleplan

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

Workshop: Sølandskabet i Ringsted. d. 26 februar Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Dias 1

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Natur- og Friluftspolitik VISION

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF

Naturpark Åmosen Naturrum - Vejle d. 29. maj 2015

De mange tilbud på distriktet kan ses på her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

DGl Karpenhøjs indspil til Offentlighedsfasen Borgernes ideer til udvikling ift Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Handlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Natura Status og proces

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

FRILUFTSLIV I RÅSTOFGRAVE. Billede fra:

Region Syddanmark Damhaven Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

NATIONALPARK MOLS BJERGE VELKOMSTCENTER NATIONALPARK MOLS BJERGE. Åben Strandhus 2018

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Nationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26

Velkommen til Nationalparkskolen

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Summarisk gengivelse af høringssvar til forslag til Nationalparkplan

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG

SERVICENETVÆRK CERTIFICEREDE NATIONALPARKPARTNERE

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Landsbyen & fremtidens landskaber

Friluftsstrategi

naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

VUMB Kære Deltagere. Så er der ikke længe til starten på VUMB Naturen i Nationalpark Mols Bjerge

DU ER MED TIL AT BESTEMME

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Naturpark Nakskov Fjord

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

VER-DI. Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling. Præsentation Nationalpark Mols Bjerge

Oversigt over kommende projekter i Naturpark Vesterhavet januar 2014

Dark Sky Møn & Nyord. Møn Biosfæreområdets værktøjskasse. Foto Thomas IX RO OG FORDYBELSE VÆRKTØJSKASSE 1

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land

Frivillighed og borgerinddragelse - hvordan giver vi borgeren ejerskab?

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

sæt fokus på rilutsliv

JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9

Analyse af handicappedes anvendelse af naturen

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Adgang til Oplevelser

RETNINGSLINJER FOR BENYTTELSE AF NATIONALPARK MOLS BJERGES LOGO

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan

Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord Januar 2011

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Bevillings og udvælgelsesprocedure m.v. for behandling af konkrete enkeltprojekter fra borgere og lodsejere. Kan omfatte alle formål.

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side Beskyttelse af naturen.. side Adgang til naturen.

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Projektoversigt Naturpark Vesterhavet Januar 2014

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Adgang til naturen. Folderen. Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. (Udarbejdet af DVLs adgangsgruppe revideret 2018)

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

RUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv

Transkript:

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Mols Bjerge som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i og uden for nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge er i særdeleshed karakteriseret ved de forskelligartede kyststrækninger, Mols Bjerge og købstaden Ebeltoft. Udviklingen og driften af nationalparken er kendetegnet ved borgerinddragelse og samarbejde med lodsejere og erhverv. At besøge Nationalpark Mols Bjerge er garanti for en unik natur, kvalitetsformidling, fantastiske friluftsoplevelser og spændende kulturmiljøer. 1

Introduktion Dette dokument indeholder Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge. For at overskueliggøre visionerne er de delt op i 5 hovedkategorier; Natur, Kultur, Friluftsliv, Erhverv og Formidling. For hver kategori er ikke bare visionerne formuleret, men også forslag til konkrete tiltag på både kort og langt sigt. Desuden perspektiveres visionerne med en kort gennemgang af de lokale forhold indenfor hver af de 5 kategorier. Visionerne er blevet til inden for rammerne af eller med inspiration fra Friluftsrådets overordnede nationalpark definition, det kommunale friluftsoplæg for Syddjurs Kommune, de udarbejdede visioner i forbindelse med pilotprojektet for Mols Bjerge og i samråd med kredsrepræsentanter + kredsbestyrelsen fra Friluftsrådet Østjylland. Friluftsrådets oprindelige vision for danske nationalparker: Naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser. Det er disse følelser Danmarks Nationalparker skal give befolkningen og landets gæster. Danmarks Nationalparker skal være afgrænset af større og vi mener større sammenhængende landskaber og have identitetsskabende, kulturel værdi. Områderne skal danne en ramme for og formidling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produktion og by-dannelse. Nationalparkerne skal vise, at her er nogle specielle områder med fantastiske muligheder, som Danmark ønsker at markere og udvikle. Nationalparkerne vil give enestående rammer for at skabe en sammenhængende, levende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrative grænser. Formidlingen skal tage udgangspunkt i områdernes særkende og kerneområderne for natur- og/eller kulturmiljø. Friluftslivet, produktionen og by-dannelsen vil også spille en væsentlig rolle, som de gør det i det danske landskab. Nationalparkerne bør samtidig være en fortælling om lokalbefolkningens liv og livsvilkår. 2

Natur Friluftsrådets visioner for naturen i Nationalpark Mols Bjerge Den samlede naturforvaltning i nationalparken har understøttet den mosaik, der i forvejen findes i landskabet, og skabt god sammenhæng med den omkringliggende natur. De mange forskellige naturtyper giver nationalparkens gæster mulighed for enestående oplevelser i en varieret dansk natur. Truede arter og naturtyper i Nationalpark Mols Bjerge har inden 2030 opnået gunstig bevaringsstatus, og produktionslandskabet udmærker sig ved et større naturindhold som følge af frivillige aftaler med private lodsejere. Naturen er tilgængelig, og hegn er sjældne. Til gengæld er formidlingen af naturen intens, og samspillet mellem benyttelse og beskyttelse er sikret gennem intelligent planlægning, information og fleksibel forvaltning. Fakta Nationalpark Mols Bjerge har et samlet areal på 180 km², som dækker Mols Bjerge, overdrev, kyst og kulturlandskaber, sandmarker, skove, heder og søer. Grundlaget for udpegningen af området som nationalpark er først og fremmest den specielle geologi og den forskelligartede natur. Dertil kommer de udstrakte kystområder, der ligger ud til både åbent hav og beskyttede vige. Omkring 25 procent af nationalparkens areal er fredet, og cirka 33 procent er udlagt som Natura 2000 områder. Skovdækningen udgør 25-30 procent af det samlede areal. De offentligt ejede arealer beløber sig til 15 procent af nationalparkens samlede areal. En betragtelig del af de offentlige arealer i Mols bjerge er hegnede og mangler stenter/låger. 3

Konkrete tiltag på naturområdet I nødvendigt omfang oprettes aftaler om naturpleje med hjælp fra frivillige f.eks. lokale foreninger, organisationer og skoler. Desuden etableres græsningslaug i samarbejde med landbruget og andre interessenter. Friluftsrådet støtter naturpleje ved hjælp af publikumsvenlige dyr. Etablering af samarbejde mellem nationalparken og planlæggerne på de omgivende arealer. På langt sigt foreslår Friluftsrådet en udvidelse af nationalparken, så hullerne fyldes ud. Det betyder inddragelse af hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig, hele Mols med vandområder, området syd for Jernhatten og ned til Elsegårde, samt Helgenæs. Friluftsrådet understreger, at udvidelser sker på baggrund af frivillige aftaler og i samarbejde mellem offentlige og private lodsejere. Spærringer for kronvildtets spredning bør fjernes, men udbredelsen af kronvildt i nationalparken bør ske naturligt. Oprindelige danske træarter bør prioriteres ved omlægning og nyplantning specielt på offentlige arealer. Nationalparken skal, i det omfang det er muligt, støtte og fremme naturvenlig landbrugsdrift. Bekæmpelse af invasive arter (eksempelvis Rynket Rose (Rosa rugosa) og Gyvel (Cytisus scoparius)). Friluftsrådet accepterer forstyrrelsesfri områder hvis nødvendigt, men opfordrer generelt til brug af fleksibel naturforvaltning og intelligent planlægning. Adgangen til de offentlige, udyrkede arealer i Mols Bjerge og ved Ørnbjerg Mølle sikres ved, at mængden af indhegnede arealer begrænses eller, at de hegnede arealer gøres meget store (evt. omfangshegn om hele arealet) med gode passagemuligheder. Hvor der opretholdes indhegninger omkring udyrkede arealer, etableres låger eller stenter, således at der altid er en passagemulighed inden for synsvidde, hvor man møder et hegn. 4

Friluftsliv Friluftsrådets visioner for friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge Friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge tager afsæt i både kultur, hav og kyst, åbent land og skov. Friluftslivet udfolder sig både i og uden for særligt beskyttede naturområder, men med særligt hensyn hvor det er nødvendigt. Rammerne for friluftsliv udtrykkes bedst som: "Man kan det hele, men ikke hele tiden og ikke nødvendigvis over det hele". Ved hjælp af intelligent planlægning, fleksibel naturforvaltning, information og inddragelse af de mange lokale brugere i planlægningen sikres et bredt spektrum af friluftsaktiviteter for alle som besøger Nationalparken. Ruter og stier i nationalparken er del af et større, sammenhængende system, som breder sig uden for nationalparkgrænsen, og friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge er indarbejdet i de tilstødendes kommuners delpolitikker. Hvad enten man er organiseret eller uorganiseret bruger, handicappet eller ældre, findes der plads og muligheder for gode oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta Der findes allerede mange faciliteter og muligheder for friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge. De spænder bredt og inkluderer blandt andet vandreruter og stier, lejrpladser, p-pladser, kystfiskeri, fugletårne, motocrossbane, ridestier, skydeanlæg og golfbaner. Friluftslivet understøttes også af DGI Karpenhøj (vejledning og kurser i en række friluftsaktiviteter, og grejbank), samt de øvrige deltagere i formidlingssamarbejdet (side 7). Foto: Lars Andersen 5

Konkrete tiltag for friluftslivet Brugerne (f.eks. ridende, mountainbikeryttere, handicappede m.fl.) skal inddrages i planlægningen af ruter og faciliteter for de enkelte brugergrupper. Dette tiltag kan også støtte koordineringen og planlægningen af friluftsaktiviteter i nationalparken. På handicap området opfordrer Friluftsrådet til samarbejde med foreningen Tilgængelighed for Alle (godadgang.dk), både hvad angår planlægning og formidling af friluftsmuligheder. Bedre differentiering af brugergrupper på stisystemer så konflikter undgås (ridende, vandrere, mountainbikeryttere osv.). Pleje af stier så adgangen til offentlige arealer sikres. Bedre muligheder for friluftsliv på offentlige arealer. Danskerne har udtrykt stort ønske om at bruge naturen når blot tilgangen til toiletter er tilstede, derfor bør der findes et passende udbud af toiletter, samt vandposter i nationalparken. Nationalparkens friluftsliv skal indgå i et produktivt samspil med de lokale kommuners ældre-, børn og unge-, uddannelses-, samt sundhedspolitik. Bil skal ikke være en nødvendighed for at opleve Nationalpark Mols Bjerge. Derfor foreslår Friluftsrådet, at der skal være mulighed for udlån/udlejning af cykler, samt at transporten i nationalparken understøttes af busser. I selve Mols Bjerge er der behov for en styring af den motoriserede trafik. Friluftslivet skal understøttes gennem grejbanker. Opstilling af fugletårn ved Stubbesø. Eventuelt opkøb af et areal ned til søkanten, så adgangen sikres. Adgang til ferske vande. Denne kan sikres ved opkøb af arealer ned til søbredder og åer eller ved frivillige aftaler med lodsejere. Bedre støttepunkter til kystfriluftslivet (primitive overnatningspladser, omklædning og skabe til dykkere m.m.). Etablering af hundeskove. Sikre adgangen til Ebeltoft Havn. Fremtidige støjende aktiviteter henlægges til råstofgrave o. lign. Udvikling af bynære friluftsmuligheder ved Ebeltoft. 6

Formidling Friluftsrådets visioner for formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge Formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge indgår i en overordnet formidling i de danske nationalparker, som er kendetegnet ved kvalitet og professionalisme. Dette sikres gennem et stort formidlingscenter i nationalparken som også er ansvarlig for en basisuddannelse af alle formidlere. Informationscenteret støttes af en række formidlingssatellitter rundt om i nationalparken. Der findes en oversigt over alle formidlere i området, i kombination med et bookingsystem. Nationalparken skal kunne opleves uden først at besøge formidlingscentret, så derfor skal skiltningen i nationalparken og den information, der kan hentes online, være fyldestgørende og let tilgængelig. I selve nationalparken informeres om naturen via en række tematiske naturrum, fysiske bygninger hvor eksempelvis fauna eller flora præsenteres. Desuden anvendes den nyeste teknologi i nationalparkens formidling. Det fremgår klart hvor, hvornår og hvorfor der eventuelt er adgangsbegrænsninger i visse områder. Kontakten til private lodsejere, borgerinddragelsen og samarbejdet med lokale organisationer foregår på demokratisk vis og sikrer en konstruktiv dialog mellem interessegrupper. Fakta Formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge er ganske omfattende, idet der er etableret et formidlingssamarbejde i mellem Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund, Naturhistorisk Museum, DGI Karpenhøj, Skov og Naturstyrelsen, Syddjurs Kommune og Destination Djursland. Partnerskabet er bundet sammen af en central, koordinerende naturvejleder. 7

Konkrete tiltag på formidlingsområdet Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Dette/ disse kombineres med satellitter i nationalparken. Formidlingssatellitterne indeholder videoskærme/computere til søgning af information og ruteplanlægning afhængig af ønsker og behov. Etablering af formidlingssatellit/besøgscenter i Ebeltoft. Planlægning og kortlægning af ruter, stier og adgang i nationalparken, foregår gennem lokale processer. Det vil sige inddragelse af ejere, brugere og interessegrupper. Formidlingen og skiltningen af ruter og stier skal være tydelig uden at området ender som en skilteskov. Skiltene påføres nationalpark-logoet. Det skal være muligt for den enkelte bruger at designe sit eget kort på nationalparkens hjemmeside, hvor de faciliteter brugeren er interesseret i, er afmærket. Kortet skal kunne printes både hjemmefra og i besøgscenteret. Adgangsforhold skal fremgå af kortet. Særlige steder i nationalparken skal fremgå af et oversigtskort. Disse steder kortlægges som points of interest (POI). Eksempelvis mørke, kultur, stilhed... Informationstavler ved p-pladser og særlige områder i nationalparken. Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken. God samlet formidling af oplevelsesmulighederne i nationalparken. Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige, lokale historiefortællere. Sæt fokus på formidling til sommerhusgæsterne, information om arrangementer, årstidsafhængige oplevelser og introduktionsmateriale til lejere af sommerhuse. Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrskoler. Anvendelse af Bluetooth i formidlingen til downloads af lyd, billeder og videoklip i felten. Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade. Målrettet formidling til campister. Større aktiviteter på offentligt tilgængelige områder annonceres på nationalparkens hjemmeside og formidlingstavler/standere, sådan at besøgende kan planlægge deres besøg herefter. 8

Kulturmiljø Friluftsrådets visioner for kulturmiljøet i Nationalpark Mols Bjerge Kulturen og kulturmiljøet er en integreret del af Nationalpark Mols Bjerge og skal synliggøres, i endnu højere grad, gennem kvalificeret formidling, gerne i samarbejde med museer, kultur institutioner og turistcentre uden for nationalparken. Kulturhistorien kan opleves gennem praktiske aktiviteter, guidede ture og på egen hånd i nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge kan også fremvise et levende landsbymiljø omgivet af smukke kulturlandskaber, som følge af et godt samspil mellem kultur- og naturforvaltning. Som den eneste købstad i en dansk nationalpark, understreger Ebeltoft den unikke kombination af natur og kultur i Nationalpark Mols Bjerge. Når kulturen og kulturmiljøet nævnes i Nationalpark Mols Bjerge tænkes blandt andet på købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland, Fakta herregårdsmiljøer, gravhøje, overdrev, Kalø Slotsruin, landsbymiljøer, kirker, møller og kulturlandskabet. Konkrete tiltag for kulturmiljøet Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. Fritlægge kulturspor i landskabet. Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsystem. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber. Formidling af fortidsminder. Formidling af sommerhus-, kirke- og madkulturen. Formidling af kystkulturen (anløbsbroer, fiskeriet m.m.). Registrering af gamle stier (kirke og skolestier) og reetablering af nogle af disse. Kulturture til Hjelm. 9

Erhverv Friluftsrådets visioner for erhvervslivet i Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge drives i et godt samspil med erhvervslivet. Specielt land og skovbruget spiller en vigtig rolle i nationalparkens naturforvaltning. Samarbejdet giver også mulighed for at støtte og udvikle mindre private erhverv, som eksempelvis småproducenter og kunsthåndværkere. Som i de øvrige danske nationalparker er nationalparkens logo og brand beskyttet, og kan anvendes efter fastlagte rammer, til gensidig fordel for både erhvervsdrivende og nationalparken. Succesen for de erhvervsdrivende motiverer omkringliggende producenter til at indgå i fremtidige udvidelser af nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge er centrum for årlige begivenheder som bidrager til nationalparkens økonomi og tiltrækker besøgende. Nationalpark Mols Bjerge er et eksempel på, at nationalparker kan skabe grundlag for helårsturisme, gennem attraktive tilbud og oplevelser året rundt. Fakta Turismeerhvervet i Syddjurs Kommune danner grundlag for cirka hver 4. arbejdsplads i området. Rent landskabsmæssigt udfylder skovbruget en væsentlig del af Nationalpark Mols Bjerge, idet cirka 25 procent af området er skovdækket. Landbruget er en blanding af mange fritidslandbrug og større producenter, som hovedsageligt beskæftiger sig med planteavl. Konkrete tiltag på erhvervsområdet Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for anvendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken Via samarbejde med turistcentre i den øvrige del af landet tiltrækkes besøgende til Nationalpark Mols Bjerge og branding af nationalparken forbedres. Færdsel i nationalparken er gratis, men der er mulighed for at sælge diverse ydelser så som guidede turer, overnatning m.m. Sponsorer har mulighed for at støtte nationalparken eksempelvis ved adoption af stier, ruter eller områder. Producenter etablerer spredningsmuligheder og andre naturvenlige tiltag på deres ejendomme i det omfang det er muligt mht. driften. Grejbanker kan etableres og drives af private eller forvaltes af nationalparken. I samspil med lokale erhvervsdrivende skal aktiviteter i nationalparken understøttes med faciliteter som overnatning, restauranter og service som eksempelvis cykellapning, kanoudlejning m.m. Samarbejde med lokale erhvervsdrivende og udvikling af egnsprodukter. Der kan etableres bed & breakfast, kroer o. lign. hvor det er muligt under hensyn til naturen. Forbedring af offentlige transportmuligheder til og fra nationalparken. 10