Bavnehøj Skolen Projektkatalog Answers for energy
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer... 6 2.1.4 Ventilationsinstallationer... 7 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 8 2.1.6 Køleanlæg... 9 2.1.7 Bygningsautomatik... 9 2.1.8 Alternativ energi... 10 2.2 Indeklima... 10 2.3 Vedligeholdelse... 10 3 Forslag til tiltag... 11 3.1 Beskrivelse af tiltag... 12 3.1.1 Klimaskærm... 12 3.1.2 Brugsvandsinstallationer... 12 3.1.3 Varmeinstallationer... 12 3.1.4 Ventilationsinstallationer... 13 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 13 3.1.6 Køleanlæg... 14 3.1.7 Bygningsautomatik... 14 3.1.8 Alternativ energi... 15 3.2 Alternative forslag... 15 4 Summering... 16 2
1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Bavnehøj Skolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 300 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret den 12. marts 2014 Figur 1: Luftfoto af skolen 3
2 Eksisterende forhold 4
Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygnings- Garage og Kælder loft og kælder areal udhuse Bavnehøj Skolen Skovvangsvej 20 4.222 3.049 38 1.133 Der er en barakbygning som benyttes til børnehave, som ikke er med i projektet. Børnehaven deler dog nogle forbrugsmålere med skolen. Fløj C benyttes også af idrætsforeningen, som både har kantine, mødelokaler og omklædningsrum i bygningen. 2.1.1 Klimaskærm Bygninger er alle opført med teglstensfacade og er alle opført efter energikrisen i 70 erne, så det er forventet at der er isolering i alle facaderne og tagene. I bygningerne fra 80 erne, i fløj A og B, er den største del vinduerne udskiftet til nye med energiruder. Der dog enkelte vinduer der mangler at blive udskiftet. I fløj C er der påbygget en del bygninger. Figur 2: Facade i klassefløj Figur 3: Fløj C med diverse påbygninger 2.1.2 Brugsvandsinstallationer Der er varmtvandsbeholdere til den varme brugsvand placeret i teknikrummene i hver fløj, dog var der flere beholdere i fløj C. Beholderne benytter fjernvarme som varmemedie. De to store varmtvandsbeholdere ved omklædningsrummene mangler isolering på dækslet. Cirkulationspumperne til det varme brugsvand er primært af ineffektive pumper. 5
Figur 4: Varmevandbeholder ved gamle omklædningsrum Figur 5: Varmevandbeholder ved nye omklædningsrum Toiletterne er en blanding af et- og toskylstoiletter. Det virker som at der er udskiftet toiletter når der er opstået defekt eller ved renovering. Det samme gælder for blandingsbatterierne på håndvaskene. Der er stadig en stor del togrebsblandere. Figur 6: Toilet i klassefløj Der er installeret tryk på bruserne i omklædningsrummene. 2.1.3 Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i teknikrummet i fløj A og fordeles herfra til de andre fløje. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne. Ventilerne er placeret i krybekælderen og er meget svære at vedligeholde og servicere. Rumtemperaturen i de fleste lokaler er sat til 20 C. 6
Figur 7: Varmekredse i fløj C Figur 8: Motorventil til rumstyring Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte fløje. Der er mange gamle motorventiler i varmesystemet. Der er stadig en del ineffektive pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af energimæssige årsager. Der er dog udskiftet enkelte steder, og det virker som om at disse er udskiftet ved defekt. Varmeanlægget der er en del uisoleret rør, ventiler og pumper i varmesystemet. 2.1.4 Ventilationsinstallationer I klassefløjene A og B er der ikke balanceret ventilation. Der er installeret udsugningsanlæg i alle klasselokalerne, men disse er ikke tilstrækkelige til at skabe et tilfredsstillende indeklima. Ventilatorerne er styret via decentrale on/off styringer med tidsur med forskellige setpunkter. Generelt kører udsugningsanlæggene ikke mere end en time om dagen pga. støjgener. I fløj D er der installeret et centralt ventilationsanlæg, der betjener alle lokalerne. Styring på ventilationsanlægget er placeret på loftet sammen med anlægget. I fløj C er der installeret seks forskellige ventilationsanlæg. Alle anlæggene har varmeveksler med undtagelse af anlægget til gymnastiksalen som har recirkulering. Alle anlæggene har decentrale styringer. Vekslerne på anlægget til fritidsklubben kørte ikke, da remmene var defekte ved inspektionen. 7
Projektkatalog Bavnehøj Skolen Figur 9: Udsugning i klassefløj Figur 10: Ventilationsanlæg til gymnastiksalen 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning Belysningen er en blanding af forskellige type armaturer. Dog er belysningen de fleste steder den oprindelige belysning. De fleste steder er der ikke noget styring på belysningen. Figur 11: Belysning i klasselokale Figur 12: Belysning på toilet Der er en del ældre flugtvejsarmaturer på skolen. Skolen har en del terrænbelysning på stier, parkering og legeområder. Belysningen er en blanding af standere og vægmonterede lamper. Der er rigtig mange ældre og ineffektive hvidevarer på skolen, og især i idrætsforeningens kantine. 8
Figur 13: Ineffektiv fryser i kantine Figur 14: Terrænbelysning 2.1.6 Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen. 2.1.7 Bygningsautomatik Det er intet overordnet CTS-anlæg på skolen. I fløj A er der installeret en simpelt webbaseret styring af varmen og ellers er alle varmekredse og ventilationsanlæg decentral styret. Styringerne på de forskellige er af forskellige alder, type og fabrikant. Figur 15: Styring af varme i fløj B Figur 16: Styring af varme i fløj D Figur 17: Styring af ventilation i gymnastiksal Figur 18: Styring af ventilation i nye omklædningsrum 9
2.1.8 Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der er ikke tilstrækkelig ventilation i klassefløjene A og B, og det anbefales at der etableres nye ventilationsanlæg der kan sikre et godt indeklima, som overholder kravene til ventilation. Der er ikke tilstrækkeligt ventilation i garderoben i kælderen i fløj B. Det kan føre til fugtskader på bygningen, som på sigt kan føre til skimmelsvampsproblemer, da der i perioder tilføres en del fugt fra vådt overtøj. I natur og teknik lokalet er der etableret en ny væg med overtrykåbninger, der skal sikre at ventilationen fungere korrekt. En del af disse åbninger er blokeret af genstande som er placeret ovenpå skabene i depotet. Det anbefales at disse genstande fjernes. I fløj D er der et stort solindfald i fællesrummet som kan give problemer med overtemperaturer. 2.3 Vedligeholdelse En stor del af styringerne på varme og ventilation er af ældre dato og burde udskiftes. Der mangler at blive udskiftet et vinduesparti i fællesrummet i fløj B. 10
The linked image cannot be displayed. The file may have been moved, renamed, or deleted. Verify that the link points to the correct file and location. Projektkatalog Bavnehøj Skolen 3 Forslag til tiltag 11
3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år. 3.1.1 Klimaskærm Det vinduesparti i fællesrummet i fløj B der ikke er udskiftet, udskiftes til nyt med energiruder. Vinduerne udskiftes til vinduer magen til de andre der allerede er udskiftet. Udskiftning af vinduesparti [MWh el m 3 ] Årlig besparelse Varme: 1,18 355 3.1.2 Brugsvandsinstallationer De resterende togrebsblandere på toiletterne udskiftes til nye Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Der er regnet med at udskifte 21 stk. De resterende etskylstoiletter udskiftes til nye 3/6 l. toskylstoiletter. Der er regnet med at udskifte 7 stk. Der udskiftes tre pumper på det varme brugsvand. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen herved ligger under udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallationer. Rør og andre komponenter omkring varmtvandsveksleren efterisoleres. Besparelsen herved ligger under teknisk isolering i kapitlet Varmeinstallationer. Udskiftning af togrebsblandere og toiletter [MWh el m 3 ] Varme:1,84 Vand: 106,48 [kr.] 5.193 3.1.3 Varmeinstallationer Varmeanlægget indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Derudover udskiftes motorventilerne på varme og ventilationskredsene. Besparelsen herved ligger under installation af CTS i kapitlet CTS-anlæg. 12
Der udskiftes syv pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler, pumper, vekslere og dæksler på VVB mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. Udskiftning af pumper varme og ventilation [MWh el. m 3 ] Årlig besparelse [kr.] El: 2,41 3.970 Teknisk isolering Varme: 13,60 4.080 3.1.4 Ventilationsinstallationer Ventilatorerne på ventilationsanlæggene der betjener fritidsklubben og gymnastiksalen udskiftes til nye EC-ventilatorer. Der installeres styring, således at anlæggene kan behovstyres. Der udskiftes tre pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen herved ligger under udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallationer. Udskiftning af ventilatorer [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] El: 5,03 8.300 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning Der installeres bevægelsessensorer på den eksisterende belysning i klasselokaler, toiletter og depoter mv. i fløjene A og B. Efterløbstiden sættes til 5 min. Belysningen i fællesrummene i fløj A og B udskiftes til nye energieffektive armaturer med dagslys og bevægelsessensorer. Belysningen i garderoben i kælderen i fløj B udskiftes til nye energieffektive armaturer med bevægelsessensorer. Der installeres bevægelsessensorer på den eksisterende belysning i seks lokaler i fløj D. Efterløbstiden sættes til 5 min. Belysningen i gymnastiksalene udskiftes til nye energieffektive armaturer. Den eksisterende bevægelsessensor ændres til bevægelsessensor med aktiv tænd, således at belysningen kun tænder, hvis der tændes fysisk på kontakt. 13
Belysningen i håndgerningslokalet udskiftes til nye energieffektive armaturer med bevægelsessensorer. Belysningen i cafeteriaet udskiftes til nye energieffektive armaturer og der installeres bevægelsessensorer på den nye belysning og i indgangen ved cafeteriet. Belysningen i de fem ældre omklædningsrum, som primært benyttes af idrætsforening, og T8-armaturerne i gangen herved udskiftes til nye energieffektive armaturer med bevægelsessensorer. Der installeres bevægelsessensorer i gange, depoter og redskabsrum i kælderen i fløj C. Der udskiftes 20 stk. flugtvejsskilte til nye LED skilte. Der udskiftes eller ombygges 41 stk. terrænbelysningsarmaturer. Der udskiftes til LED eller kompaktrør. Der udskiftes 20 stk. hvidevarer. Det anbefales dog at talte med idrætsforeningen om at reducere antal af hvidevarer, så det ikke er nødvendigt at skifte så mange. [MWh el m 3 ] [kr.] Belysning El: 10,51 17.349 Udskiftning af flugtvejsskilte Ombygning eller udskiftning af terrænbelysning Udskiftning af hvidevarer El: 1,54 2.544 El: 1,95 3.220 El: 5,12 8.448 3.1.6 Køleanlæg Ingen tiltag. 3.1.7 Bygningsautomatik Der installeres nyt CTS-anlæg til styring af varme og ventilation. Alle relevante ventilationsanlæg kobles på anlægget. Der installeres nyt CTS-anlæg [MWh el m 3 ] Varme: 63,49 El: 7,20 [kr.] 30.933 14
3.1.8 Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Der installeres ventilation i klasserne og fællesrummet i fløj A og B. Den nye ventilation vil overholde kravene til ventilation i klasselokaler. Der installeres spjæld og CO 2 -sensorer til styring af ventilationen. Der installeres ventilation i garderoben i fløj B. Ventilationen vil være med til at skabe et bedre indeklima og sikre at det våde overtøj ikke giver fugtproblemer i kælderen. Der installeres bevægelses- og fugtsensorer til styring af ventilationen. Installation af ventilation i klasser Installation af ventilation i garderobe [MWh el m 3 ] Årlig besparelse -34,44-23.971-6.57-3.566 15
Projektkatalog Bavnehøj Skolen 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag Årlig besparelse Varme: 80 MWh El: 34 MWh Vand: 106 m3 Økonomisk årlig besparelse 84.392 kr. Simpel tilbagebetalingstid 26,9 år Anlægsinvestering Anlægsinvestering 2.266.590 kr. CO2 reduktion 41,8 ton 16