KØBENHAVNS KOMMUNE DESIGNUPDATE 2012 www.kk.dk/design
KØBENHAVNS KOMMUNE DESIGNUPDATE 2012 www.kk.dk/design Redaktion og design Sekretariatet for ledelse og kommunikation Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Tryk Rødgaard grafisk produktion 1. oplag 2012
INDHOLD 3 5 6 6 7 8 8 10 11 12 12 13 14 16 18 20 20 21 24 27 30 31 31 33 33 34 34 35 36 38 38 39 INDHOLD FORORD DESIGNLINJEN RETNINGSLINJER ONLINE DESIGNMANUAL LOGO VARIATIONER LOGOVARIATION 1: GRUNDMÆRKE LOGOVARIATION 2: BYVÅBEN MED NAVNETRÆK GRUNDELEMENTER DET GEOMETRISKE FORMSPROG SKYLINE FARVER TYPOGRAFI BILLEDER TRYK OG PRINT PUBLIKATIONER FORMATER KAMPAGNER PLAKATER OG ABRIBUS FAKTAARK PRINT SELV ANNONCER ENHEDER, INSTITUTIONER, KONTRAKTSTYREDE VIRKSOMHEDER MV. KØBENHAVNS KOMMUNE I SAMARBEJDE MED ANDRE DIGITALE MEDIER POWERPOINT VIDEO WEB OG ANDRE DIGITALE MEDIER BORGERRETTET KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR E-MAIL 3
4
FORORD Københavns Kommunes logo tager afsæt i Københavns byvåben, som stammer helt tilbage fra 1254. Det er det, der samler landets største by, kommune og arbejdsplads om én fælles visuel identitet. Formålet med Designupdate 2012 er at sikre, at alle dele af kommunen har en sammenhængende visuel identitet og benytter et kvalitetspræget og funktionelt fælles design. Den fælles designlinje skal formidle et positivt, ensartet og imødekommende billede af kommunen og samtidig skabe muligheder for kreativ udfoldelse inden for den fælles ramme. Designupdate 2012 indeholder retningslinjer og gode råd for Købehnhavns Kommunes visuelle identitet. Den er bygget op af korte forklarende tekster og eksempler til inspiration. Som en mere redskabsorienteret guide er skabeloner, ikongalleri, farvekort m.m. samlet i en online designmanual, som er tilgængelig for alle på www.kk.dk/design. Designupdate 2012 afløser tidligere designguides og designtillæg, og der vil fremover udkomme en designupdate hvert andet år. Ring eller skriv gerne til din forvaltnings kommunikationsafdeling, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Rigtig god arbejdslyst! 5
DESIGNLINJEN RETNINGSLINJER Her er en kort sammenfatning af de retningslinjer, du skal følge i arbejdet med design for Københavns Kommune. Længere forklaringer og uddybninger finder du i de kommende afsnit og i vores online designmanual. LOGO / Brug altid Københavns Kommunes logo. Modtageren må aldrig være i tvivl om, at det er Københavns Kommune, der er afsenderen. Københavns Kommunes logo er den vigtigste og mest karaktergivende del af vores visuelle identitet. Lav derfor ikke nye logoer, men brug det vi har. LOGOFARVE / Brug de tre tilladte logofarver. Blå (Pantone 294) og sort (Pantone P Black) er til administrativt brug, og rød (Pantone 485) er til politisk brug. FARVER / Brug Københavns Kommunes farvepalet. Farverne kan sammensættes frit efter behov. FORMSPROG / Brug elementer fra det geometriske formsprog, som danner både Københavns Kommunes byvåben og skyline. TYPOGRAFI / Brug Københavns Kommunes skrifttyper. Den primære skrifttype er Gill Sans, der er til overskrifter og kortere tekst. Den sekundære skrifttype er Garamond, der er til brødtekst. VIRKEMIDLER / Brug få grafiske virkemidler. For mange effekter kan overskygge budskabet. BILLEDER / Brug hellere ét stort billede end mange små. Husk, at et godt billede kan skabe stemninger og vække følelser. Brug derfor hellere billeder til at udbygge budskabet frem for at gentage det. Brug kommunikationsafdelingen i din forvaltning til gode råd, sparring og godkendelse af design. 6
Udkast til ny online designmanual / www.kk.dk/design ONLINE DESIGNMANUAL Et vigtigt redskab i arbejdet med Københavns Kommunes design er kommunens online designmanual. I manualen finder du relevante filer og skabeloner, vejledninger, ikongalleri, farvepalet m.m. Alt sammen værktøjer, der gør det muligt at udarbejde design på en måde, der er både enkel og i overensstemmelse med principperne for Københavns Kommunes visuelle identitet. Du finder online designmanualen på www.kk.dk/design. 7
LOGO VARIATIONER Den vigtigste og mest karaktergivende del af Københavns Kommunes visuelle identitet er vores logo. Logoet findes i to variationer: Logovariation 1: Grundmærket er den mest markante variation, og det skal du benytte til publikationer, kampagner, plakater, annoncer og PowerPoint præsentationer. Logovariation 2: Byvåben med navnetræk er mere neutralt, og det skal du anvende, når du kommunikerer på myndighedsniveau og på politisk niveau. Logoet skal bruges på alle medier. Logoet optræder i blå (Pantone 294) eller sort (Pantone P Black) til administrativt brug. Til politisk brug benytter du rød (Pantone 485). Hvis baggrunden er mørk, kan logo eventuelt ændres til hvid (negativ). Byvåben og navnetræk skal altid optræde i samme farve. Logoet er specialtegnet, og du må hverken ændre udformning eller størrelsesforhold mellem de enkelte elementer. Læs mere om retningslinjer for brug af logo i de følgende afsnit. 8
Logovariation 1: Grundmærke Logovariation 2: Byvåben med navnetræk (hhv. sidestillet og understillet) 9
LOGOVARIATION 1: GRUNDMÆRKE Grundmærket er et markant og identitetsskabende mærke, som repræsenterer Københavns Kommune selvstændigt på klar og enkel vis. Grundmærket er til publikationer, kampagner, plakater, annoncer og PowerPoint præsentationer. Grundmærket skal altid stå alene uden tilhørende navnetræk, og du kan frit placere det i højre side af formatet. Det skal dog støde helt op til højre kant og placeres med en afstand til top eller bund, som svarer til formatets margin. Ved tryk på eksempelvis rumlige eller irregulære formater, hvor det ikke er muligt at overholde førnævnte, skal du placere grundmærket, så det altid fremstår tydeligt og umanipuleret. Plakat / Pantone P Black og 354 / Gill Sans Bold / Grundmærke 10
Brev / Pantone 294 / Byvåben med sidestillet navnetræk LOGOVARIATION 2: BYVÅBEN MED NAVNETRÆK Byvåben med tilhørende navnetræk skal du bruge til kommunikation på myndighedsniveau og på politisk niveau. Brug desuden byvåben med navnetræk til al kommunikation der ikke er publikationer, kampagner, plakater, annoncer og PowerPoint præsentationer. Du skal altid gengive byvåbnet med navnetræk. Navnetrækket kan enten understilles eller højrestilles i forhold til byvåbnet. Navnetrækket sætter du med versaler i skrifttypen Gill Sans Bold. Er afsenderen et politisk udvalg eller en forvaltning og eventuelt tilhørende institution, skal du supplere navnetrækket ved at skrive disse oplysninger under Københavns Kommune med Gill Sans. 11
GRUND- ELEMENTER DET GEOMETRISKE FORMSPROG Københavns Kommunes visuelle identitet bygger på et geometrisk formsprog, som tager afsæt i vores byvåben. Københavns byvåben er bygget op af geometriske former og kan reduceres til cirkler, ligesidede trekanter, kvadrater, streger og stjerner. Designupdate 2012 giver mulighed for at differentiere den visuelle identitet, så længe du benytter det geometriske formsprog. Det sikrer synergi på tværs af kommunen. Selve byvåbnet må du ikke ændre eller redigere. Download skabeloner på www.kk.dk/design. mellemrum trekant cirkel i cirkel kvadrat stjerne halvcirkel 45 striber Cirkel Trekant Kvadrat Striber Stjerne 12
Illustration med det geometriske formsprog / Pantone P Black SKYLINE Københavns Kommunes skyline er en karakteristisk del af vores visuelle identitet. Du kan med fordel bruge den i bunden af formatet på publikationer, plakater og som webbanner. De enkelte figurer kan du også anvende som grafiske elementer. Skylinen er opbyget af det geometriske formsprog og kan findes som helhed eller som delelementer på www.kk.dk/design. 13
FARVER Konceptet for Designupdate 2012 er at gøre den visuelle kommunikation enkel og tydelig. Derfor er det vigtigt, at du bruger så få farver som muligt. Københavns Kommunes primære farver er blå (Pantone 294), sort (Pantone P Black) og rød (Pantone 485). Til administrativ kommunikation på myndighedsniveau skal du bruge blå (Pantone 294) og sort (Pantone P Black). Til politisk brug skal du bruge rød (Pantone 485). Den bruges af Borgerrepræsentationen, politiske udvalg og borgmestre. Vi har udformet en ny palet af sekundære farver. Farverne kan sammensættes frit efter behov. Farverne er inddelt i kategorier, og det kan være en hjælp at vælge farver i samme kategori. Se også farverne på www.kk.dk/design. Rapport / Pantone 308 / Gill Sans Bold og Gill Sans Light / Grundmærke / Illustration med det geometriske formsprog 14
Primære farver (til administrativt og politisk brug) Pantone 294 C100 M65 Y0 K30 R9 G40 B105 Pantone P Black C0 M0 Y0 K100 R78 G74 B71 Pantone 485 C0 M95 Y90 K05 R241 G17 B13 Sekundære farver Douche farver Pantone 432 C69 M55 Y46 K13 R103 G108 B115 Pantone 5615 C61 M36 Y56 K15 R121 G137 B129 Pantone 308 C99 M10 Y14 K39 R38 G103 B130 Pantone 454 C8 M3 Y30 K8 R202 G200 B172 Pantone 4755 C6 M15 Y20 K1 R220 G198 B187 Mættede farver Pantone 2602 C46 M74 Y0 K0 R151 G87 B166 Pantone 300 C100 M35 Y0 K0 R0 G110 B182 Pantone 354 C73 M0 Y81 K0 R0 G169 B92 Pantone Orange 021 C0 M45 Y86 K0 R255 G108 B47 Pantone Red 032 C0 M78 Y73 K0 R246 G80 B88 Klare farver Pantone 7460 C100 M0 Y10 K0 R0 G142 B192 Pantone RubineRed C2 M94 Y5 K0 R219 G72 B126 Pantone 109 C0 M11 Y96 K0 R255 G199 B0 Pantone 338 C54 M0 Y37 K0 R76 G193 B161 Pantone 382 C33 M0 Y85 K0 R153 G194 B33 15
TYPOGRAFI Københavns Kommunes primære skrifttype er Gill Sans, som er en stilren skrifttype uden fødder. Den skal du benytte til overskrifter og kortere tekster. Garamond er den sekundære skrifttype. Den er mere klassisk og har fødder, så den er læsevenlig ved større tekstmængder. Da Gill Sans og Garamond ikke er tilgængelige som standard i alle computere, benytter vi Times New Roman som brødtekst i brevlinjen (wordskabeloner) og Verdana til alle elektroniske medier, herunder PowerPoint. Gill Sans og Garamond kan downloades på www.kk.dk/design. 16
Primær typografi Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Oo Pp Qq Rr Ss Tt Uu Vv Ww Xx Yy Zz Ææ Øø Åå 0123456789,;.:!?+@ #% &<>/[(*)]± Gill Sans bruges i følgende snit: Regular, Italic, Bold, Bold Italic, Light og Light Italic. Sekundær typografi Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Oo Pp Qq Rr Ss Tt Uu Vv Ww Xx Yy Zz Ææ Øø Åå 0123456789,;.:!?+@ #% &<>/[(*)]± Garamond bruges i følgende snit: Regular, Regular, Italic, Semibold, Semibold Italic, Bold og Bold Italic. 17
BILLEDER Billeder er en vigtig del af visuel kommunikation. Københavns Kommunes billedstrategi er at bruge få gode billeder af høj kvalitet. Du skal hellere vælge ét godt stort billede end mange små billeder, der kan forstyrre budskabet. Der skal ikke nødvendigvis være et billede ved hvert afsnit. RETNINGSLINJER FOR ARBEJDE MED BILLEDER: Fotografiet skal forstærke budskabet ved at skabe en stemning og følelse, der udbygger teksten. Skab bevægelser i billedet, som er lette at følge for øjet. Et godt eye flow fastholder nysgerrigheden hos modtageren. Undgå helst høj sol og klar blå himmel. Det giver en kraftig kontrast og en farveholdning, som let bliver forudsigelig og kedelig at se på. Tag gerne samme motiv fra flere vinkler og med (meget) forskellige brændvidder. Det giver layouteren større muligheder i designet. Undgå for mange elementer i motivet. Et tomt billede giver plads til eftertanke. VED SAMARBEJDE MED PROFFESSIONELLE FOTOGRAFER: Hold altid en indledende samtale med fotografen, så du sikrer overensstemmelse mellem layout og billeder. Billedfilen skal være i en opløsning, som svarer til mellemformat og minimum i et format, som svarer til fx Canon 1D/Nikon D3. Sørg for, at billederne bliver taget i RAW-format, og at fotografen overleverer de færdigbehandlede billeder i maximum TIFF-størrelse (Adobe RGB 1998-300 DPI - 8 bit). For at styrke balancen mellem form og tekst skal billedfilen afstemmes RGB-værdierne i højlys og skygge med tilsvarende værdier i layout. Sørg altid for at have tjek på kreditering af fotografen og brugsrettigheder. 18
Foto: Rishi, Happy Living 19
TRYK OG PRINT PUBLIKATIONER Københavns Kommune udgiver en lang række publikationer. Sammen med Københavns Kommunes hjemmeside er publikationerne et af de mest centrale kommunikationsmedier. Det centrale element på forsiden af alle publikationer er grundmærket. Udgives publikationen i samarbejde med andre, er det vigtigt, at logoplacering og størrelse tydeligt afspejler ansvars- og tilhørsforhold (se side 33). Grundmærket kan du frit placere i højre side af formatet. Det skal dog støde helt op til højre kant og placeres med en afstand til top eller bund, som svarer til formatets margin (se side 10). På bagsiden af alle publikationer skal du placere Københavns Kommunes navnetræk og evt. øvrig afsenderinformation. Navnetrækket og afsenderinformationerne kan du placere frit, men de skal være tydelige og læsbare. Publikationer i samme serie bør altid have samme placering af grundmærket. Det enkelte format afgør, hvilken størrelse af grundmærket du skal anvende. Publikation / Pantone 109 og P Black / Gill Sans Light / Grundmærke og navnetræk (bagside) 20
Årsrapport forside / Pantone 354 / Gill Sans Bold og Gill Sans Light / Grundmærke / Illustration med det geometriske formsprog FORMATER Hvis du skal udarbejde en publikation, anbefaler vi standardformater, der er økonomisk fornuftige at producere og kan sendes i standardkuverter. Anbefalede formater er A4, AS5, A5, M65, 105x297 mm, 210x210 mm og 145x145 mm. Se mere på www.kk.dk/design. 21
22 Årsrapport indhold / Pantone 354 og P Black / Gill Sans Light, Gill sans Regular, Garamond Regular og Garamond Bold
23
KAMPAGNER Kampagner, der har Københavns Kommune som eneste afsender, skal benytte grundmærket på alt kampagnemateriale og overholde retningslinjerne for design. Du kan med fordel skabe en ny og unik identitet til et projekt uden brug af nyt logo. Kampagnelogoer vil ofte overskygge Københavns Kommunes logo og dermed distancere kampagnen fra Københavns Kommune og skabe forvirring om afsenderforholdet. Ved at bruge det geometriske formsprog, typografierne og farverne fra den fælles farvepalet vil du kunne skabe et originalt visuelt univers, der samtidig har et tydeligt tilhørsforhold til afsenderen Københavns Kommune. T-shirt / Pantone 2602 og Orange 021 / Gill Sans Bold og Gill Sans Light / Grundmærke / Grafik med det geometriske formsprog 24
Plakat / Pantone 2602 og Orange 021 / Gill Sans Bold og Gill Sans Light / Grundmærke / Grafik med det geometriske formsprog 25
26 Etiket / Pantone 2602 og Orange 021 / Gill Sans Bold og Gill Sans Light / Grundmærke / Grafik med det geometriske formsprog
PLAKATER OG ABRIBUS Plakater indgår ofte som en del af kampagner. Det kan både være plakater som outdoor i bybilledet eller som indoor kampagner, hvor plakterne hænges op på skoler, institutioner, biblioteker og lignende. De samme krav gælder her som for publikationer og kampagner. Grundmærket skal altid indgå. Det er vigtigt, at afsenderforholdet er tydeligt. Der gælder de samme regler for abribus som for plakater. Abribus / Pantone 308 / Foto: Kontraframe / Gill Sans Regular / Grundmærke og OPEN Copenhagen logo 27
28 Plakat tværformat / Pantone Red 032 / Foto: Thorkild A. Christensen / Gill Sans Regular / Grundmærke og OPEN Copenhagen logo
29
FAKTAARK Mange projekter og enheder kan have behov for at udarbejde faktaark. Designet for faktaark følger retningslinjerne for design. Faktaark indeholder ofte megen information, og det er vigtigt at tage højde for i designet. Lav et enkelt og overskueligt grid. Husk, at faktaark ikke skal indeholde alt. De skal formidle et oveblik. Brug grafer og figurer til at underbygge budskabet. Brug af grundmærke til faktaark adskiller sig fra de øvrige tryksager. Faktark bliver ofte printet på en almindelig kontorprinter, der ikke kan printe til kanten, og derfor bør du i dette særtilfælde afholde dig fra at sætte grundmærket helt til kant. Faktaark / Pantone 338 m.fl. / Gill Sans Bold, Gill Sans Regular, Gill Sans Light og Garamond Regular / Grundmærke 30
PRINT SELV Ved publikationer, der skal kunne printes på en almindelig printer, er der en række forholdsregler at tage. Husk at lave en sikkerhedsmargin på minimum 5 mm, da de fleste printere kan ikke printe helt til kanten af papiret. Undgå store farveflader. De kan se godt ud på tryk, men på en almindelig printer vil farven ofte fremstå umættet. Tag altid et prøveprint! Der er stor sandsynlighed for, at farverne kommer anderledes ud af printeren, end de fremstår på skærmen. Som ved faktaark bør du i dette særtilfælde undlade at sætte grundmærket helt til kant. Har du brug for at printe et design der ikke har 5 mm sikkerhedsmargin, sørg da for at indstille printeren til at tilpasse udskriftsområdet. På den måde sikrer du at hele designet kommer med. Print selv publikation / Pantone 382 og P Black / Gill Sans Regular, Gill Sans Light og Garamond / Grundmærke ANNONCER Vi har et fast koncept for annoncer. Du skal derfor kontakte Københavns Kommunes Mediacenter i forbindelse med annoncering. Se kontaktinformation på www.kk.dk/design. 31
Eksempel på logobrug ved samarbejde med andre 32
ENHEDER, INSTITUTIONER, KONTRAKT- STYREDE VIRKSOMHEDER MV. Enheder, institutioner, kontraktstyrede virksomheder, driftsområder mv., der er ejet af Københavns Kommune, men som opererer på markedsvilkår i konkurrence med private virksomheder, skal som udgangspunkt anvende Københavns Kommunes designlinje, men er ikke forpligtede til det, hvis det ikke er skrevet ind i deres kontrakt. Relationen mellem Københavns Kommune og en kontraktstyret virksomhed mv. skal fremgå klart gennem brug byvåben med et særligt navnetræk, der består af teksten Et kulturhus (eller anden dækkende betegnelse) i Københavns Kommune. Denne version af byvåben og navnetræk skal du anvende på al myndigheds- og service-kommunikation fra kontraktstyrede virksomheder. Du finder den særlige version af byvåbnet på www.kk.dk/design KØBENHAVNS KOMMUNE I SAMARBEJDE MED ANDRE Når Københavns Kommune indgår samarbejde med andre aktører, kan der være behov for flere afsendere. Er dette tilfældet, skal de forskellige logoer afstemmes, så afsenderforholdet fremstår så tydeligt og harmonisk som muligt. Det kan du opnå ved at ensarte farve- og størrelsesforhold. Den projektansvarlige i Københavns Kommune skal sikre sig, at Københavns Kommune optræder ved korrekt logo. Vær særlig opmærksom på det, når eksekvering af designet varetages af en ekstern partner (se side 10). 33
DIGITALE MEDIER POWERPOINT PowerPoint præsentationer er ofte en undervurderet kommunikationskanal. Et godt og velkomponeret PowerPoint oplæg giver ikke bare oplægsholderen en mulighed for at understrege sine pointer, men giver også Københavns Kommune positivt tilbageløb. I PowerPoint oplæg er det ikke nødvendigt at skrive alt det, der skal siges. Præsentationen skal blot understøtte det mundtlige oplæg. Retningslinjer for PowerPoint: Skriv i punktform, og anvend max. fem bullets pr. slide. Hvert slide skal være overskueligt og læsbart, så fyld det ikke med for meget teksttungt indhold. Keep it simple! Powerpointpræsentation / Verdana / Grundmærke 34
Du kan med fordel bruge billeder, grafer, stikord, udråb og korte sætninger. Fremhæv de væsentligste pointer. Tilhørerne skal lytte, ikke læse et notat og miste koncentrationen. Brug max. ét billede eller én graf pr. slide. Du skal være opmærksom på, om billeder og grafik er i en ordentlig opløsning. Et oplæg må gerne være på mange slides jo oftere du skifter, jo mere dynamik skaber du. Et oplæg tager ikke nødvendigvis længere tid af flere slides. Du skal bruge skrifttypen Verdana, da den er ens på alle computere og desuden let at læse. Du må ikke ændre størrelse og placering for tekst og tekstbokse. Hvis teksten ikke kan være på ét slide, må den spredes over flere eller forkortes. Det giver en bedre og mere overskuelig præsentation. Brug skabelonerne til PowerPoint præsentationer, som findes på www.kk.dk/design. Video VIDEO Retningslinjer for videoproduktion: Tag stilling til, hvem der er målgruppen, og hvor filmen skal vises. Definér budskab og temaer for filmen. Hold altid et indledende møde med videofotografen, så I fra begyndelsen bliver enige om form og indhold. Sørg altid for at have kreditering og ophavsret i orden ved brug af musik. Angiv en tydelig afsender i form af logo. Brandingfilmen Copenhagen er produceret for Københavns Kommune og kan bruges som inspirationskilde. Filmen findes på Københavns Kommunes fælles videoportal video.kk.dk 35
Webside / Verdana / Byvåben med sidestillet navnetræk WEB OG ANDRE DIGITALE MEDIER Københavns Kommune placerer alle hjemmesider under www.kk.dk. Retningslinjer for webdesign og design på andre digitale medier: Kend målgruppen. Skriv præcise og korte tekster, som er rettet mod modtageren. Brug billeder i webopløsning til at understøtte teksterne. Hjemmesider under Københavns Kommune skal leve op til de internationale regler for handicaptilgængelighed på hjemmesider. Læs mere om reglerne på www.kk.dk/design. Københavns Kommunes byvåben med sidestillet navnetræk skal altid placeres i øverste venstre hjørne af websitet Brug skrifttypen Verdana der er en websikker skrifttype. Den er installeret på langt de fleste computere og læses derfor korrekt. Kontakt altid forvaltningens koordinerende webredaktør inden etablering af en ny hjemmeside. Find kontaktoplysninger på www.kk.dk/design. 36
APP / Pantone 294 og Pantone P Black / Byvåben 37
BORGER- RETTET KOM- MUNIKATION GRUNDPAPIR En stor del af Københavns Kommunes kommunikation er den direkte skriftlige kommunikation til københavnerne og andre interessenter i form af breve og e-mails. Vis tydelig afsender, da du i dette tilfælde ofte kommunikerer på myndighedsniveau. Grundpapiret forsyner du med byvåben og navnetræk. Hvis afsenderen er på det politiske niveau, skal det være rødt (Pantone 485). Hvis afsenderen er på det administrative niveau, skal det være blåt (Pantone 294) eller sort (Pantone P Black). Byvåben og navnetræk samt navn på udvalg, forvaltning og evt. institution placerer du i øverste venstre hjørne af formatet. Øvrige afsenderinformationer placerer du nederst i højre side. Skriv afsenderinformationerne med Gill Sans og modtagerinformationer, brødtekst, dato mv. med Times New Roman. KUVERTER / Du skal gengive Københavns Kommunes byvåben og navnetræk på kuvertens forside i samme størrelse som på kommunens grundpapir. På kuvertens bagside (på flappen) gengiver du al øvrig afsenderinformation inklusiv udvalgets, forvaltningens og evt. institutionens navn. Du skal skrive afsenderinformationerne med Gill Sans. VISITKORT / Designet af visitkortet bygger på samme principper som grundpapiret. Den lille udgave af byvåbnet med tilhørende navnetræk samt navn på udvalg, forvaltning og evt. institution skal du placere i øverste venstre hjørne af formatet. Benyt Gill Sans til al tekst. BREVE, NOTATER O.LIGN. / Alle breve og notater både eksterne og interne anvender grundpapiret. Øvrige sider skal du printe på blankt papir. Hvert udvalg, forvaltning og institution har sit eget grundpapir opbygget efter en fælles skabelon. Afsenderinformationer placerer du nederst i brevets højre side. Spalten med afsenderoplysninger holder altid kant med bundmargin. Afsenderinformationerne skal du skrive med Gill Sans. Modtagerinformationerne placerer du under navnetrækket. Dato og journalnummer placerer du i højre side, så de holder overkant med modtagerinformationerne. Brevet afslutter du altid med afsenderens navn og evt. e-mailadresse. Modtagerinformationerne, dato, journalnummer, brødtekst og afsenderens navn og evt. e-mailadresse skriver du med Times New Roman. Der er udarbejdet skabeloner til alle dele af papirlinjen samt elektroniske udgaver. Skabeloner og specifikationer findes på www.kk.dk/design. 38
Visitkort, kuverter og brev / Pantone 294 og 485 / Gill Sans og Times New Roman / Byvåben med sidestillet navnetræk E-MAIL Når du sender en e-mail, så husk at det stadig er Københavns Kommune der er afsender. Du skal altid indsætte autosignatur, som lever op til retningslinjerne, bruge skrifttypen Verdana, og undgå forstyrrende farver, grafik og billeder. Skabeloner finder du på www.kk.dk/design. 39
40 KØBENHAVNS KOMMUNE DESIGNUPDATE 2012 www.kk.dk/design