KR har fået ny motionsrochef April, 2. kvartal 2009 - Nr. 2-83. Årgang
Forsidefoto Forsiden prydes af KRs nye motionsrochef Georgia Atkins. Indhold 02 Indhold & redaktion 03 Leder 04 Nekrolog, Georg Bo 05 Formandens beretning 10 Ny motionsrochef 12 Ta' med KR på langtur 14 Styrmandsret - og vrang 15 KR ønsker tillykke 16 4 medaljer til KR 18 Indkaldelse til GKRs generalforsamling 19 Forårsrengøring i KR 20 Kig ind i KRs fremtid 22 Nyt fra damernes outriggergruppe 24 Nyttige adresser 24 Sponsorer 25 Foreningen GKR 25 Diverse udvalg 26 Bestyrelsen 28 Det sker i KR Har du lyst til at være med i korpset af KRbladets udsendte fotografer? Hvis du har et digitalkamera og kan lide at tage billeder, hører vi meget gerne fra dig på redaktoer@koebenhavnsroklub.dk. Så ringer/skriver vi, når der er begivenheder, vi gerne vil have dækket - eller også dækker du begivenheder, som vi så skriver om. På årets generalforsamling blev der rejst forslag om, at det skulle være muligt at vælge det trykte KR-blad fra til fordel for det elektroniske. Det kan gøres ved at sende e-mail til kontingent@koebenhavnsroklub.dk Redaktionelt Redaktion Henriette Bendix 20 13 43 03 (redaktør) Gitte Albertsen 23 32 18 01 Mail redaktoer@koebenhavnsroklub.dk Har du en spændende oplevelse, du gerne vil fortælle om eller noget, du bare gerne vil dele med alle KR'ere, så mail din historie til os. Og send gerne nogle billeder med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne artikler. Send din historie i Word og brug gerne fonten 'Times New Roman'. Når du vedhæfter billeder, så brug formatet jpeg og vedhæft billedet uredigeret. Husk at skrive afsender. Det redaktionelle stof må gerne citeres, men kun med tydelig kildeangivelse. Københavns Roklub deler ikke nødvendigvis alle meninger, der fremkommer i artikler og andet i bladet. Deadline til næste KR-blad er den 1. juni 2009 KR-bladet udkommer næste gang 1. juli 2009 Trykt hos: Grafia Tryk Vandtårnsvej 100, 2860 Søborg
Leder Kære KR-medlem Så gik KRs stolte stander til tops for 143. gang (den 22. marts), og vi glæder os alle til en forhåbentlig lang og god sæson på vandet. Der har naturligvis været nogle få hardcore roere på vandet vinteren igennem, men når foråret kommer rykker det jo i enhver åresvinger. Unge og gamle, kaproere, motionister, in- og outriggere alle har vi længtes efter at komme på vandet. Mange har heldigvis holdt god kontakt til KR og hinanden vinteren igennem. Nogle ved at holde formen ved lige til gymnastik, yoga, ergometertræning, hockey eller andet. Andre gennem sociale og praktiske arrangementer. Mange frivillige har heldigvis været i gang med fx at vedligeholde bådparken, vedligeholde og reparere klubhuset og dets faciliteter. Og heldigvis er der også lækker mad hver torsdag i Tutten hele året rundt (hvornår har du sidst været hjælper?). Men selvom indendørsaktiviteterne er guld værd, er der alligevel intet, der måler sig med at sidde i en båd og arbejde på vablerne. Og det bliver en travl og begivenhedsrig sæson! Tjek kalenderen (her på bagsiden og på hjemmesiden) og se, om der mon er noget, du skal deltage i. For inriggerne er der fx langture, sved-på-panden, langdistancekaproning og alt det, du selv kan arrangere af ture i og udenfor havnen. Outriggerne kan se frem til mange vigtige regattaer, regelmæssig træning på alle niveauer, en træningslejr og meget andet. Her i bladet kan du se meget mere om, hvad der også sker i KR. Vil du have flere og nyere detaljer, må du gå på www.koebenhavnsroklub.dk. KR-bladet koncentrerer sig om livet i KR. Vi vil fortælle de gode historier, præsentere nogle af alle de mange frivillige, der lægger tid og kræfter i at gøre KR til en velfungerende klub for os alle, og give medlemmerne lidt overblik og faktuelt input om KR. Det har de tidligere redaktører været rigtigt gode til. Men fra og med dette nummer har KR-bladet fået en ny redaktion. Henriette Bendix er ansvarshavende redaktør, der samler alle trådene, indhenter artikler og fotos, har overblikket, og producerer bladet klar til tryk. Gitte Albertsen er skrivende medlem af redaktionen og bidrager med idéer og skriver bladets egne historier. Sammen håber vi, at vi kan fortsætte det gode arbejde som de tidligere redaktører har gjort. Vi vil især gerne takke den seneste redaktør, Ole Højstrøm, for hans store arbejde og for al hans hjælp i forbindelse med vores overtagelse af bladet. Nu håber vi bare, vi kan leve op til forventningerne men der skal nok vise sig at være nogle smuttere her i starten, som vi for en sikkerheds skyld hellere må undskylde for på forhånd. Vi har gjort, hvad vi kunne! Det betyder ikke, det ikke kan gøres meget bedre og en hel del anderledes, og vi vil derfor meget gerne høre dine kommentarer, idéer, kritik samt ris og ros på redaktoer@koebenhavnsroklub.dk. God læselyst!
Nekrolog I marts 2008 holdt Georg Bos hjerte op med at slå - en sorg, der kommer til at præge KR i en del år fremover. Os, som har kendt Georg i en menneskealder, ved, at KR har mistet en fantastisk kompetent, initiativrig og visionær ven. Georg begyndte sit medlemskab i 1952, og hans temperament var til kaproning - det kunne ikke gå stærkt nok, og han elskede at træne i modvind. Georgs kaproningskarriere kulminerede i starten af 1960'erne med flere Danmarks mesterskaber, nordiske mesterskaber og et verdensmesterskab. Som træner for os drenge og ungdomsroere var Georg os langt overlegne, når vi løbetrænede. Han havde en fortid som en af Danmarks hurtigste 400-meter løbere. Vi må med sorg i sindet konstatere, at et stort rohjerte er stoppet med at arbejde for KR og roning. Jeg vil bede forsamlingen rejse sig og mindes Georg Bo. Tak. Niels Holmquist, formand I sin professionelle karriere begyndte Georg som skrædder og sluttede som direktør for DBV. Georg har haft en stor betydning for KR igennem flere end 30 år, og han bragte al sin indsigt og viden ind i KR og især i bestyrelsen. Intet var for stort eller for småt, og Georg to fat på alle opgaver, når de bød sig. Jeg kan blandt andet nævne Sankt Hans-festerne i Mosede, otterstafetterne, dragebådsregattaerne og husrenoveringer, såsom nyt tag til omklædningsrum og ombetrækning af vores 68 år gamle festsalsstole. Vores tanker går til Margit Bo, som har gennemlevet en svær tid efter Georgs første hjerteanfald og frem til hans død, til hans datter Birgitte Bo og barnebarnet Lars Bo, som har mistet en kærlig og hjælpsom livsstøtte, og ikke mindst Georgs bror, Flemming, som vi alle ved i den grad har løftet arven efter Georg til stor gavn for KR.
Generalforsamling 2009 - formandens beretning 2008 har, set fra bestyrelsens side, været koncentreret om flere kernepunkter. Vi har forsøgt at vedligeholde og udbygge de rosportslige aktiviteter som motionsroning, langtursroning, kaproning, ungdomsroning, kajakroning og dragebådsroning. Derudover har bestyrelsen arbejdet meget med finpudsningen af båd- og opholdsrummet på Hammergården samt færdiggørelse af ingeniørberegningerne af vores udvidelse af klubhuset og ansøgning om byggetilladelse. Forhandlingerne med Lokale- og Anlægsfonden og kommunen om klubhusudvidelsen har også fyldt meget. Niels Holmquist, formand En aktivitet, der har stor betydning for KR, er Danmarks Naturfredningsforeningens forslag om fredning af Bagsværd Sø. Der er ingen tvivl om, at forslaget primært har til formål at fjerne rosporten fra Bagsværd Sø. DFfR og alle klubber, der ror på søen har arbejdet hårdt på at imødegå forslaget, og p.t. er der et lille håb om, at søen stadig vil kunne anvendes som regattabane. Hvis der er nogle KR'ere, som deltager i fredningsdebatten, vil jeg her benytte lejligheden til at opfordre til, at vi med én stemme på det kraftigste afviser Danmarks Naturfredningsforeningens forslag samt afviser deres forslag om at placere et nationalt/internationalt rostadion i Herning. I 2008 har vi haft et fortrinligt samarbejde med Havnen, som vi regner med dels at fortsætte og dels vil bidrage til at skabe forståelse for vores problemer med vores store bådponton. Ved indgangen til 2008 stod vi overfor nogle interessante udfordringer. Vi var involveret i MasterGames 2008, hvor vi desværre ikke fik tilmeldinger nok til, at der kunne etableres en fornuftig regatta. Masterkaproning er interessant og en økonomisk spændende udfordring, vi bør bruge tid på, og her kommer vores egen 50+-Copenhagen Harbour Race-regatta ind i billedet. Et initiativ, som Ole Højstrøm sammen med flere af tirsdag&torsdagsholdets medlemmer søsatte og gennemførte med bravour. Jeg håber, at initiativet forsætter og udvikles. En anden stor udfordring i 2008 var at få efterårets otterregatta, Copenhagen Harbour Race, stablet på benene til en international begivenhed. Det lykkedes i mindre udgave, men vi fik vist flaget. Vi købte os til en tv-udsendelse, som kan ses på hjemmesiden. Vi planlægger et møde med sportsjournalisten Steen Ankerdal om, hvordan vi kan øge fokus på roning. Jeg tror, vi kan udvikle konceptet til at omfatte
juniorer og seniorer. Det giver mig anledning til at nævne, at i forbindelse med 50+initiativet, tog Ole Højstrøm også initiativ til en senior50+-fest i september, som blev en stor succes. Flere tidligere KR'ere dukkede op efter næsten 40 års fravær. Her vil jeg også gerne bemærke TUT-udvalgets flotte præstation, men det vender jeg tilbage til. Kontingentindtægterne er steget betydeligt i 2008, en positiv udvikling vi har set de seneste år. Det skyldes mindst tre forhold: 1. Vi er blevet bedre til at fastholde og udfordre de nye medlemmer. 2. Vores instruktionsgruppe med ind struktionschef Mathias Hegnvang i spidsen har gjort et fantastisk flot arbejde gennem hele sæsonen. 3. Kenny Andersens idé om at optage vintermedlemmer og sluse dem ind via aktiv ergometertræning. Også en stor tak til Henrik Martensen og Henrik Borgholt for deres betyd ningsfulde og frivillige indsats i for bindelse med ergometertræningen. Sammen med TUTen har disse tre forhold formået at skabe et godt og velfungerende socialt miljø, og jeg tror på, at vi kan se frem til yderligere medlemstilgang. I 2008 fortsatte inriggerproduktionen, og vi døbte en ny inrigger ved standerhejsningen den 16. marts. KRs grand ole man, Ole Andersen, døbte den nye 2-årers Peberholmen. Samtidig døbte vi en dobbeltsculler, som vores OL-deltagere Katrin Olsen og hendes makker fra Odder Roklub, Juliane Elander, anvendte i deres forberedelser i Beijing. Det var første gang, at KR var repræsenteret ved OL med en kvindelig deltager. Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, døbte båden Cophagen. Med Katrins deltagelse i OL beviste vi, at KR også er en klub, hvor piger kan få indfriet deres drømme om succes på internationalt niveau, og ved standerhejsningen fik vores nye borgmester kendskab til klubben og klubbens udfordringer. Jeg er overbevist om, at det på sigt er godt at holde kultur- og fritidsborgmesteren orienteret om KRs tilstand og planer. Det var også rart at kunne dokumentere, at KR med Vagn Nielsen som træner for damedobbeltsculleren, og Anders Christensen som reserve til guldfireren, var rigt repræsenteret i OLtruppen. Vintersæsonen 2007-2008 sluttede med flotte resultater i vinterotter Grand Prix, hvor damerne vandt - stærkt styret af træner Kristina, som virkelig forstår at sammensætte og træne vores aktive kvinder. Herrerne opnåede en bronzemedalje. Vi var ligeledes repræsenteret ved DM i indendørsroning i Kerteminde. Claus Olsen arrangerede træningslejr i Tyskland med flere end 40 deltagere, hvilket i sig selv var en succes og med til at skabe et godt sammenhold og et godt fysisk grundlag for sæsonen.
Årets dragebådsregatta var en stor succes. Med en stor indsats fra dragebådsgruppen og især fra medlemmerne fik vi næsten 30 betalende hold. Ved siden af regattaen var der flere mindre arrangementer, der også bidrog til store arrangementsindtægter. En stor tak til alle, der bidrog med at skaffe hold og til jer, som sikrede en god gennemførelse af arrangementerne. Vi oplevede også, at roning er attraktivt for virksomheder, og vi har haft to ledermøder med italiensk frokost og roning på programmet. Det er noget, vi skal gøre mere ud af de kommende år, og jeg er overbevist om, at vi derigennem kan finde nogle gode samarbejdspartnere. Alle i TUTen har præsteret en meget flot indsats i 2008. På trods af de lave priser for mad og drikke har TUTen formået at levere et godt økonomisk resultat - så flot, at da vores 25 HK 4taktsmotor druknede i sensommeren, trådte TUTen til og betalte for en ny. Tak for det. Torsdags-spisningen er en ubetinget succes og danner et rigtig godt grundlag for et godt og konstruktivt samvær på tværs af aldersgrupper og andre grupperinger i klubben. Jeg er overbevist om, at der her etableres mange gode idéer. Derimod var forsøget med at etablere en fredagsbar en begrænset succes. I 2008 sagde vi farvel til Freddy Madsen, som gennem 10 år har stået for vores rengøring, og nu entrerer vi i stedet med firmaet Vesterholm. Vi har fået katamaranen herned i klubben og har samtidig købt en af I/S Rostadion på Bagsværd Sø, så Kristina kan varetage træningen på søen forsvarligt. Det betyder, at vi kan varetage træningen af vores outriggerroere på Bagsværd Sø. KR er i samarbejde med Københavns Kredsen, Roforeningen KVIK og DSR ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af bygningerne på Skovalléen 40 i DS40. Her har især DSRs kasserer Johan Frydendahl og kredsformand Mikael Kassow været garanter for, at vi har fri og næsten gratis adgang til robanerne. Samarbejdet mellem roklubberne er gnidningsløst og fungerer fint i samspil med Team Danmark og Københavns Kommune. Vores samarbejde med kommunen bliver anvendt som rollemodel for kommunens drift af de mange andre idrætsfaciliteter. I forbindelse med produktion af inriggere er vi begrænset på tid og økonomi, og vi må derfor prioritere. Det har resulteret i et godt tilbud fra LP BYG, så vi i 2009 får 2 nye inriggere: en 4-årers og en 2-årers. Vi kan også glæde os over den kæmpe indsats, som Bergthor yder godt hjulpet af Ole Andersen. Vær derfor rare at tage mod Bergthor Magnussons invitationer til bådklargøring, når han indkalder. De gør en enorm indsats for medlemmerne, og det er også en rigtig god måde at lære det skrøbelige materiel at kende. Klargøring af bådene er afgørende for, at både Sved På Panden-aktiviteterne, langturene, styrmandskurserne og instruktionsweekenderne kan gennemføres. Tak til alle jer, som står for dette og som sikrer, at vores
medlemmer bliver uddannet så godt som muligt. Det er mit håb, at vi også i 2009 vil sætte os på mange af de førstepladser, vi opnåede i 2008. Et af årets bemærkelsesværdige resultater opnåede vi ved Götaälven, hvor Kenny Andersen m.fl. på førstepladsen var ét sekund fra at slå banerekorden. Sådan et resultat er ikke muligt uden intensiv træning. På kaproningsfronten var vi repræsenteret med tre OL-deltagere, Katrin Olsen, Anders Christensen og Vagn Nielsen, nyoprykkede Mathias Lyster deltog i U-23 VM og Rasmus Svartegren deltog i junior VM. Årets kanindåb blev som sædvanlig gennemført med præcision og sluttede med en fint arrangeret middag. Flere end 40 nye roere lod sig døbe. Tak til grupperne bag arrangementet. I løbet af sæsonen har der været mange gode langtursoplevelser, og jeg håber, at vi også får de nye roere på banen, når turene går til Hammer-ro i Hornsherred. Anne Munch og Michael Windtberg tog i sommer initiativ til at give klubhuset en opkvikker, der blandt andet resulterede i en flot renovering af trappen med Flemming Bo og Inger som malermestre. I forbindelse med udvidelsesplanerne af klubhuset er vi så tæt på som nogensinde. Kommunen har ændret sin strategi, og vi er ret overbevist om, at vi er blandt nogle meget få, som kan komme i betragtning til at modtage støtte til vores projekt, der er klar til at blive sat i gang. 1. april 2009 vil vores ansøgning ligge hos kultur- og fritidsborgmesteren og udvalget. De kommende fire år vil der hvert år være 5 millioner kroner til uddeling til projekter, der er klar. Det er vores håb og forventning, at vi er i gang, når vi træder ind i 2010. Derfor er det endnu vigtigere end tidligere, at vi sikrer os, at vi er udadvendte og aktive på alle fronter. Thorsten Ramstrup har iværksat et sponsor- og profileringsprojekt, der skal være med til at få især de omkringliggende virksomheder mere involveret i KRs forskellige aktiviteter. Hvis I har gode idéer, så henvend jer til Thorsten, som koordinerer og samler spidskompetencerne. Initiativet vil være med til at fremme vores sag på alle fronter. Bestyrelsen har diskuteret nødvendigheden af at knytte en betalt ungdomskoordinator til klubben, så vi kan opgradere ungdomsafdelingen. Det er en proces, som vi vil arbejde videre på i denne og næste sæson. Æresmedlemmer i KR skal godkendes på en generalforsamling, og derfor håber jeg, at generalforsamlingen kan konfirmere udnævnelsen af Flemming Bo og Nunzio 'Marco' Giacobbo, som begge blev udnævnt til æresmedlemmer ved standerstrygningen i oktober 2008. Jeg vil gerne takke bestyrelsen for den store indsats og det gode samarbejde og også sige tak til alle, som har givet en hånd med for at få KR i fremdrift. Tak. Niels Holmquist, formand
Læs formandens beretning i hele sin ordlyd på KRs hjemmeside: www.koebenhavnsroklub.dk Æresmedlemmerne Nunzio 'Marco' Giacobbo og Flemming Bo Læs altid det sidste nye om KR på www.koebenhavnsroklub.dk. Gå til medlemslogin på forsiden og tilmeld dig - så får du også adgang til det "hemmelige" medlemsområde med info og debat.
Ny motionsrochef i KR - Velkommen til Georgia Atkins og tak for denne gang til Marianne Fritzemeier Georgia Atkins Marianne Fritzemeier På generalforsamlingen den 24. februar fik KR en ny motionsrochef. Efter 2 travle år på posten giver Marianne Fritzemeier stafetten videre til Georgia Atkins. KR-bladet tog en snak med dem begge: Marianne - Det har virkelig været en fornøjelse at være motionsrochef i KR. Da jeg i sin tid blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, var jeg ikke i tvivl. Men da andre jobs også skifter ejermænd ved denne anledning, syntes det, det var et godt tidspunkt at give det videre på og Georgia er den helt rette til jobbet. Georgia - Marianne og jeg har aftalt, vi snarest sætter os ned og laver en formel overdragelse af jobbet. Så indtil da, kender jeg jo ikke jobbets fulde omfang, men det er jo ret tydeligt, at Marianne gør et stort stykke arbejde for motionsroningen. Jeg har bestemt ingen planer om en større revolution, men vil foreløbig fortsætte Mariannes gode arbejde og så må vi jo se. Marianne - Jeg overtog selv fra Kenny (den allestedsnærværende Andersen, red.), dengang vi delte inriggerroningen op i motion og motion+. Jeg fik det første og Kenny står jo fortsat for det sidste. Det fungerer fint. Allerede dengang var det vigtigt for mig, 10
at motionsroningen ikke udelukkende blev til hyggeroning. Der er ikke noget galt med at hygge sig på vandet, men motionsroning er faktisk også en seriøs disciplin, som jeg stadig gerne vil slå et slag for. Georgia - Jeg har jo selv stået med et ben i hver lejr i de to sæsoner, jeg foreløbig har været aktiv i KR. Det ser jeg overhovedet ikke noget problem i, og jeg håber, vi bliver ved med at samarbejde på tværs, som de har gjort hidtil. Jeg regner også med, der bliver et udbygget samarbejde mellem motions- og instruktionsafdelingerne. Det er oplagt. Marianne - Det er helt oplagt at gøre motionsafdelingen mere synlig overfor de nye medlemmer. Jeg har set det som en helt naturlig ting f.eks. at dukke op på hvert instruktionskursus for at præsentere motionsafdelingen og møde de nye roere. Det er jo også en af fordele ved jobbet, at man får chancen for at møde alle de nye både ved instruktionen, men også ved alle pultvagterne. Georgia - Jeg synes også, pultvagterne er noget af det vigtigste. Jeg er selv så ny, at jeg sagtens kan huske, hvor rart det var, at man som helt ny kanin bare kan møde op og så være sikker på at komme på vandet, selvom man slet ikke kender nogen endnu. Det er noget, der er vigtigt at holde fast i. Men ellers kender jeg kun resten af jobbet i overskrifter på nuværende tidspunkt. Marianne - Der er ikke de store skjulte hemmeligheder i jobbet. Pultvagterne og vinteraktiviteterne er det vigtigste, men så er der jo også noget med rostatistikker som jeg heldigvis har haft Knud Glumsø til at hjælpe med og bestyrelsesarbejdet. Og så er der noget arbejde med at arrangere motionsafdelingens forskellige ture. Der er mange ture, der ligger fast og som er meget traditionsrige, men hvis jeg skal sige en enkelt ting, jeg ikke rigtig har nået nok af i min periode i jobbet, så er det at arrangere flere længere ture ud af havnen for Vi har også fået ny instruktionsrochef, Mette Munch Madsen (se bagest i bladet), som vi glæder os til at introducere i et senere nummer af KR-bladet. Ka' du svømme? Da du blev kanin, skrev du under på, du kunne svømme 300 meter. Kan du stadig det? Det er et krav for at måtte sidde i en båd, så måske skulle du teste det ved lejlighed, hvis du ikke er sikker. 11
Ta' med KR på langtur i 2009 Igen i år har du mulighed for at tage med KR på spændende langture både i Danmark og uden for landets grænser. Her får du en oversigt over de ture, der foreløbig er planlagte og kontaktinformation til de ansvarlige for turene. Først til mølle-princippet Du skal nok ikke vente for længe med at beslutte dig - pladserne plejer at blive optaget hurtigt. Påsketur til Berlin 8.-13. april 2009 * Kontakt Thorsten Ramstrup: thr@aon.dk Sønderborg Flensborg 7.-10. maj 2009 * Kontakt Jan Høgberg: jan.hogberg@privat.dk Berlin Grünau området Friedrichshagener Rudervereins 12.-16. maj 2009 * Kontakt Henrik Martensen: henrik@moeller-martensen.dk Hammergården med Lyngby Dameroklub 16.-17. maj 2009 * Kontakt Hjalte Magnussen: hjaltegm@gmail.com Østberlin Potsdamer Ruder Club-Germania 20.-24 maj 2009 * Kontakt Henrik Martensen: henrik@moeller-martensen.dk Pinsetur på Gudenåen 29. maj-1. juni 2009 * Turen er fuldt booket. Struckmannsparken 5. juni 2009 * Kontakt Aase Johannessen: aajo@teliamail.dk Samsø 5.-7. juni 2009 * Kontakt Hjalte Magnussen: hjaltegm@gmail.com * Kontakt Mads Roesdahl mads@blyant.dk * Kontakt Maria Lykke Rasmussen: loekkerasmussen@gmail.com 12
Kanintur til Hammergården 20.-21. juni 2009 * Kontakt Torsten Larsen: thorstenlarsen@hotmail.com * Kontakt Mads mads@blyant.dk Kanintur til Hammergården 29.-30. august 2009 * Kontakt Henrik Martensen: henrik@moeller-martensen.dk * Kontakt Hjalte Magnussen: hjaltegm@gmail.com Næstved 4.-5. juli 2009 * Kontakt Jesper Petersen: jesper.petersen@mail.tele.dk Sea Challenge Fyn både med forskelligt ambitionsniveau kan sammensættes 26. juli-1. august 2009 * Kontakt Thorsten Larsen thorstenlarsen@hotmail.com Møn Rundt 22.-23. august 2009 * Kontakt Bergthor Magnusson: bergthor100@hotmail.com Vær opmærksom på, at turen er under planlægning, og at tidspunktet kan blive ændret. Måneskinstur til Hammergården 18.-20. september 2009 * Kontakt Aase Johannessen: aajo@teliamail.dk * Kontakt Hjalte Magnussen: hjaltegm@gmail.com Vær opmærksom på, at turen er under planlægning, og at tidspunktet kan blive ændret. Amager Rundt med Lyngby Dameroklub 26. september 2009 * Kontakt Hjalte Magnussen: hjaltegm@gmail.com Lyngby Sø med Lyngby Dameroklub 11. oktober 2009 * Kontakt Aase Johannessen: aajo@teliamail.dk Læs om DFfR- og FISA-arrangementer på www.koebenhavnsroklub.dk Forbehold for ændringer. 13
STYRMANDSRET OG VRANG Hvilke styrmandsretter findes i KR? Hvordan bliver man styrmand? Hvor gælder de forskellige styrmandsretter? Ved indgangen til endnu en rosæson i KR, iler KR-bladet med nogle af svarene: Der findes 4 forskellige styrmandsretter i KR: Mini-havnestyrmand Gælder området mellem Slusen og Langebro. Havnestyrmand Gælder i området mellem Slusen og Kronløbet, dvs hele Københavns Havn. Kontaktperson: Kenny Andersen 20 90 04 18 minihavnestyrmand@koebenhavnsroklub.dk Kontaktperson: Claus Sørensen 40 72 73 38 havnestyrmand@koebenhavnsroklub.dk Lokalstyrmand Dækker området afgrænset mod nord af Tårbæk, mod øst af Dragør og mod syd af motorvejsbroen mellem Sjælland og Amager. Næste kursus: 19. maj 2009 Langtursstyrmand Gælder alle farvande. Næste kursus: 19.-20. september 2009 Odense Roklub Kontaktperson: Anette Larsen 26 83 40 42 lokalstyrmand@koebenhavnsroklub.dk Kontaktperson: Aase Johannessen 22 36 70 37 langtursstyrmand@koebenhavnsroklub.dk Spørg de styrmandsansvarlige Du er altid meget velkommen til at henvende dig til de ansvarlige for de enkelte styrmandsretter (se ovenfor) med spørgsmål. De kan fortælle dig meget mere om, hvor, hvornår og hvordan du kan blive styrmand. Held og lykke med kurset! Læs mere om styrmandsretter Har du lyst til at erhverve en styrmandsret hvad enten det er din første eller en af de øvrige så begynd med at læse meget mere om de enkelte styrmandsretter i styrmandsmaterialet, du blandt andet kan finde på hjemmesiden - under Medlemsområde/Filer og dokumenter. 14
Styrmandsret kræver erfaring For alle styrmandsretter gælder, at der er nogle krav, der skal opfyldes, før man kan erhverve retten. Der skal en vis erfaring og rutine under vesten, før man bør give sig i kast med en styrmandsuddannelse. Kravene varierer naturligvis med de forskellige styrmandsretter. Bliv styrmand! KR opfordrer sine aktive roere til at blive styrmænd, når de er klar til det. Det er altid en fordel at have mange styrmænd. Det gør roture, bådsætning og fordeling af mandskab mere fleksibelt. Mød op til fællesroning! KR opfordrer ligeledes dem, der er blevet styrmænd, til at møde op engang imellem til fællesroningerne, så vi altid kan sikre, at alle nye kommer på vandet. Det er sket, at pultvagterne må være meget kreative og f.eks. kun bruge 4-årers af mangel på styrmænd. Den ansvarlige ombord Det er vigtigt at være opmærksom på, at styrmandsret også er forbundet med et ansvar. Det er først og fremmest et spørgsmål om at kunne tage lederskab ombord i båden i både roligt rofarvand og i kritiske situationer. Også ansvar på land Men ansvaret dækker også f.eks. behandlingen af vores fælles materiel. Det er styrmandens pligt at vide, hvordan båd og andet materiel skal behandles, opbevares, indberettes til reparation og i øvrigt håndteres. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- KR ønsker tillykke Lørdag d. 7. marts fyldte Ole Andersen 70 år. Vi hylder Ole med et bordflag. Når du kommer hjem med en båd, så tænk på, at bådhallen skal pakkes så hensigtsmæssigt som muligt. Det er ikke ok blot at smide båden i mellemgangen, eller hvor du nu synes, det er lettest for dig selv. Andre skal kunne få både ind og ud uden at skulle flytte flere andre både først. Husk: det er altid i orden at bede om hjælp med bådhåndtering. 15
4 medaljer til KR ved ergometer DM 2009 I år havde KR 7 roere til start på den klassiske 2000m distance. Juniorerne Louis Nielsen og Mathias Leicht stillede begge til start i junior a-klassen. Og her roede Louis sig endelig under den magiske grænse på 6.30, og han roede sig ind på den ærgerlige men rigtig flotte fjerdeplads i tiden 6.29.1. Mathias roede også en ny personlig rekord og forbedrede sig over 10 sek, og med tiden 6.53.9 blev han nr. 19 ud af 29 roere. KR-roerne har tilsyneladende et særligt forhold til sprintdistancen på 200m. Det blev til i alt 4 medaljer i denne disciplin og de 3 af dem endda i det samme løb. Louis Nielsen lagde ud med en sølvmedalje i junior a-klassen i tiden 31.6 sek. Damerne ville sandelig ikke stå tilbage og tordnede afsted i den åbne dameklasse og roede sig til en såkaldt tripple. Stævnespeakeren konstaterede da også, at der måtte være tale om et internt klubmesterskab i denne klasse. Flot ser det ud med tre KR-dragter på samme podie! Louis Nielsen, tv. I damernes veteranklasse blev Christina Aagaard nr. 4, mens Anders Christensen og Matthias Hürlimann blev henholdsvis nr. 7 og nr. 12 i herrernes letvægtsløb, hvor ergometerkometen Henrik Stephansen fra Furesø Roklub satte en imponerende verdensrekord på 5.58.5. I damernes letvægtsklasse stillede KR også med to roere. Hildur Enni blev nr. 6, mens Meiken Trond debuterede med en 8. plads. Hanne Kastberg modtager sin medalje. Hanne Kastberg vandt i tiden 37.0 sek. over sine to holdkammerater Louise Engel Balling og Christina Aagaard, som blev henholdsvis nr. 2 og 3 med tiderne 37.5 og 16
Fra venstre ses sejrstolte Louise Engel Balling, Hanne Kastberg og Christina Aagaard 37.6 sek. KR s stafethold med roerne: Ulrikka Poulsen, Tilde Hurup, Louise Engel Balling og kaproningschef Claus B. Olsen som ankermand roede sig ind på en 11. plads. Allerede nu kan du grundlægge formen til næste års DM, som foregår i januar måned 2010 i Gladsaxe! Kristina Martensen, dametræner Er der noget, som du synes, dine klubkammerater bør vide? Så skriv om det og send det til KR-bladets redaktion på redaktoer@koebenhavnsroklub.dk 17
Indkaldelse til GKRs generalforsamling Kære medlem Foreningen GKR indkalder hermed til generalforsamling, der afholdes i KR Tirsdag den 19. maj 2009 kl. 20:30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab 4. Valg af bestyrelse, genvalg kan finde sted 5. Valg af revisor og revisorsuppleant 6. Eventuelt Før generalforsamlingen vil der kl. 19:00 blive serveret middag og kaffe til kr. 100,- per kuvert. (For medlemmer over 70 år fratrækkes kr. 70,-, der dækkes af Jørgen Leths seniorfond). Du kan melde dig til spisningen ved at ringe eller maile til én af følgende: Stig Fischer Bjerregaard 39 49 20 50/51 90 49 37 sfb@oncable.dk Gunner Nielsen 46 15 07 34 hanne.gunner@webspeed.dk Jytte Sørensen 33 24 60 49 jyt@post9.tele.dk Poul Carstens Jensen 44 91 70 37 pcjen@sol.dk eller du kan skrive dig på listen, der hænger på tavlen ved Tutten i KR. Af hensyn til middagens afvikling er sidste frist for tilmelding torsdag 14. maj 2009. Ønsker du at deltage i spisningen, så meld dig i god tid. Vi skal venligst gøre opmærksom på, at tilmeldingen er bindende, og at afmeldelser efter tilmeldingsfristen kan desværre ikke modtages. Hilsen og på gensyn. Bestyrelsen i GKR GKR-emblemet bæres 18
Forårsrengøring i KR Lørdag den 14. marts mødtes vi ca. 15 mennesker til hyggeligt morgenbord i kl 9. Efter morgenbrødet stod den på aktiviteter som vinduespudsning af hele KR, og der er mange vinduer! Vask af bådhalsporte, reparation af rådne planker omkring robassinet, spuling af alger fra slæbested og pålægning af nyt hønsenet, så ingen tager en uønsket tur i vandet over sommeren, slibning af både, diverse reparationer og rengøring i damernes omklædning, puds og pleje af vinskabet, nus af årer, og meget meget andet. Imens passede Anne Munck og co. køkkentjansen og serverede en fantastisk frokost for næsten 40 mennesker bestående af en fantastisk kartoffelsuppe (som "vor mor" lavede den), efterfulgt af en velsmagende pastaret inden sidste reparationsrunde, der afsluttede med "skrup-af-kaffe" Det var dejligt at se både veteraner, sidste års kaniner og nye medlemmer deltage, og jeg kan varmt anbefale at deltage i næste fællesarrangement, der både giver sammehold og god samvittighed, når vi skal nyde klubbens faciliteter og årernes lyd i bølgerne gennem hele sommeren. Mille Randløv 19
Kig ind i KRs fremtid Må jeg lige spørge dig om noget? Hvad ved du om historien bag KR? Hvad ved du om KR? Og hvad ved du om fremtiden for KR? Øhh jaaah, det er ikke helt nemt, vel? Nej, og det er lige det, det handler om... at gøre det nemt. Først lige nogle udsagn * Vi skal have financieret vores kommende nybyggeri. * Vi har om bare 7 år et 150 års-jubilærium, som vil være en milepæl i dansk idrætshistorie, og hvor en stor sporstlig prut i rosporten vil være oplagt. * Vi er på få år blevet omgivet af et kæmpe boligområde, der giver et medlemspotentiale, som vi skal være gearet til at modtage. * Vi er placeret midt i et gammelt havnemijø, der rummer oplagte udviklingsmuligheder for et multi vand- og friluftkulturcenter midt i København. * Vi skal være klædt på til at sidde med ved bordet, når vores nærmiljøs kulturudvikling tilrettelægges, så vi kan få vores naturlige placering og plads i de sammenhænge, som områdets kombination af vand og by uvægerligt vil gå i retning mod. * Vi besidder med vores historie og kulturarv en unik og yderst værdifuld skat, der som døråbner for sponsorer og myndigheder, rummer rigtig mange muligheder til gavn for KR - og dermed os selv. Så Vi skal selv vide, hvem vi selv er, hvor vi kommer fra og hvor vi vil hen. Vi skal gøre os tanker om, hvem vores naboer og potentielle bidragydere er og bliver, hvad vi har at tilbyde dem og hvad de kan gøre for os. 20
Derfor Vi skal igang med at beskrive os selv, kortfattet i ord og billeder, så vi skaber en værktøjskasse, vi kan ta' fra i alle de sammenhænge, der handler om at profilere KR - og ikke mindst skaffe penge til KR. Det handler om: * Historien i highligts: Grundlæggelse og jubilæer, store og spektakulære begivenheder, personligheder, klubliv og kuriøse minder * Klubbens liv i dag i korte aktivitsbeskrivelser: Motion og elite, in- og outrigger, ung, voksen og mere voksen, hjemme og ude, på langture og til regattaer, de sociale aktiviter, dragebåd og CHR, sommer og vinter * Byggeplaner * Fremtidsvisioner for klubben og området * Fundraisingaktiviteter til at finansiere det hele. Her kommer du ind * Du, som kan historien, skal sætte dig sammen med ligesindede og samle historien sammen i korte beskrivelser, billeder, film og eventuelle rekvisitter, * Du, som har ansvaret for nogle af vores mange aktiviteter, skal kort beskrive dit aktivitets/ansvarsområdes bidrag til det enkelte medlem og helheden i KR og samle billeder eller give idéer til billeder, der illustrerer din beskrivelse. * Du, som kan bearbejde råmaterialet, har grafiske, journaliske og ITtekniske forudsætninger, skal være fødselshjælpere for et materiale som ikke er set tidligere. * Du, som har de faglige forudsætninger for marketing- og fundraising, vil her kunne få en unik mulighed for at deltage i en case, der er en solid erhvervsopgave værdig. Sådan kommer vi videre Det vil du høre om i næste nummer, men det bliver sjovt. På bestyrelsesens vegne Thorsten Ramstrup Arrangementskoordinator 21
Nyt fra damernes outriggergruppe KRs damer scorer hattrick og nyt ergometer til klubben Denne vintersæson lagde vi ud med at være for mange damer til for få ergometre på vores faste fælles træningsdage onsdag og lørdag. Vi havde hele 3 hold i 8 er Grand Prix turneringen, men efter de første to runder kunne vi kun stille 2 ½ hold, og vi har netop fået roet både 'Sydhavnens KR-damer' og 'KRs Tunge Åbne Damer' i mål. 'KRs Tunge Åbne Damer' har de seneste to vintersæsoner vundet vinterturneringen, og alle damerne var meget opsatte på at gentage succesen, og minsandten om de ikke scorede hattrick ved at vinde 3. år i træk. Sydhavnens KR-damer blev nr. 8. Flot roet! I dag trak alle KR s deltagere i 8 er GP turneringen for ottere det længste strå og vandt lodtrækningen om et ergometer til klubben. Det er da for sejt! Populær træningsform Vi er i år omkring 20-25 roere, som kommer stabilt til træningen, og som skal ro outrigger til sommer. Det betyder, at vi har delt damegruppen op 22
i én gruppe for de erfarne outriggerroere og én for de nye. Trine Søttrup og undertegnede vil varetage træningen, og grupperne kommer til at ro samtidig og selvfølgelig på kryds og tværs indimellem. Grupperne kommer til at hjælpe hinanden som reserver, fordi de nye hurtigere lærer at ro sammen med dem, der kan, og de erfarne får samtidig sat ord på det, de kan. Det mest stabile er at sluse et par nye ind på et hold ad gangen. bliver at få sammensat nogle hold til motionsløb over 1000 meter. Det optimale ville jo være, at vi kunne starte et helt nyt 8 er GP hold op, så det bliver spændende at se, om der er nok damer til to ottere i sæson 2009! Hanne ror i øjeblikket sculler, og hun skal i denne sæson ud og ro sig op i feltet. Vi er allerede begyndt at ro på vandet i weekenderne, og vi starter kaproningssæsonen med Odense Langdistance Kaproning den sidste weekend i april. Den første kaproning for alle foregår i weekenden 23-24. maj på Bagsværd Sø, hvor alle de nye skal i ilden for første gang. Vi vil deltage i de fleste danske regattaer, og de garvede roere begynder sæsonen med påsketræningslejr i Silkeborg. Otteren vil fokusere på 8 er Grand Prix i 1. division, mens udfordringen for de nye Hep på KRs kvinder Vi er alle meget modtagelige for hep, så hold dig ikke tilbage med at møde op og heppe på KRs deltagere, når der er kaproning i farvandet. Kristina Martensen, dametræner 23
Nyttige adresser og telefonnumre Københavns Roklub Tømmergravsgade 13 2450 København SV 33 12 30 75 www.koebenhavnsroklub.dk Kontingentgiro: 6424171 Henvendelse vedr. Hammer-ro Flemming Pedersen 35 37 15 01 flemp@soc-survey.dk Udlån af KRs lokaler Foreningen GKR Stig Fischer Bjerregaard 36 49 20 50 / 51 90 49 37 sfb@oncable.dk KRs mailingliste krinfo@yahoogrupper.dk Dansk Forening for Rosport 44 44 06 33 www.roning.dk En stor tak til alle de firmaer, der støtter og hjælper KR 24
Foreningen GKR Formand Stig F. Bjerregaard 36 49 20 50/ 51 90 49 37 sfb@oncable.dk Næstformand Gunnar Nielsen 46 15 07 34 hanne.gunner@ webspeed.dk Kasserer Poul C. Jensen 44 91 70 37 pcjen@sol.dk Sekretær Jytte Sørensen 33 24 60 49 jyt@post9.tele.dk Udvalg Dragebådschef Lars Rasmussen 29 60 82 74 dragebaad@ dragebaad.dk Havnestyrmandschef Claus Sørensen 40 72 73 38 claus@cosmocon.dk 25
Bestyrelsen Formand Niels Holmquist 44 49 15 14 / 40 11 31 86 formand@ koebenhavnsroklub.dk/ niels_h@post8.tele.dk Kaproningschef Claus B. Olsen 20 91 20 90 kaproning@ koebenhavnsroklub.dk 1. Næstformand Poul Schmidt 21 67 88 87 Motionsrochef Georgia Atkins 29 91 80 61 georgia_atkins@ hotmail.com Ungdomsrepræsentant Mads Bertelsen 88 38 86 29 madsbertelsen@ yahoo.com Sekretær Anne Munck 38 33 41 11 / 26 60 41 11 annemunck@ofir.dk Materiel, outrigger Jens M. Martensen 61 67 48 56 jens@ moeller-martensen.dk Materiel, inrigger Bergthor Magnusson 29 88 63 77 bergthor100@hotmail.com Kontingentregnskab Henrik Martensen 32 84 02 83 kontingent@ koebenhavnsroklub. dk Arrangementssupporter Thorsten Ramstrup 26 24 84 11 / 32 69 7172 thr@aon.dk 26
Bestyrelsen 2. Næstformand Flemming Pedersen 20 83 15 01 flemp@soc-survey.dk Kasserer Lisbeth Borgholt 36 78 84 20 borgholt@wpmail.dk Langtursrochef Aase Johannessen 22 36 70 37 aajo@teliamail.dk Instruktionsrochef Mette Munch Madsen 29 89 09 49 krmettem@gmail.com Husforvalter Michael Windtberg 36 30 30 18 / 33 93 44 62 windtberg@tdcadsl.dk ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- It -chef og Motion+ arrangør Kenny Andersen 20 90 04 18 post@kenny.dk Redaktør Henriette Bendix 20 13 43 03 henriette.bendix@mail.dk 27
Det sker i KR 2. kvartal 2009 Påsketur til Berlin 8.-13. april 2009 Berlin Instruktionsweekend 18.-19. april 2009 KR Odense Langstræk (6 km) 25. april 2009 Odense Langtur Flensborg Fjord 7.-10. maj 2009 Flensborg Instruktionsweekend 9.-10. maj 2009 KR Berlin 12.-16. maj 2009 Grünau området Hammergården med LDR 16.-17. maj 2009 Holbæk Fjord Østberlin 20.-24. maj 2009 Potsdamer Ruder Copenhagen Open 23. maj 2009 Bagsværd Pinsetur på Gudenåen 29. maj-1. juni 2009 Gudenåen Lollands Havøvn - LD 1. afd. 30. maj 2009 Nakskov Deadline til næste klubblad 1. juni 2009 Redaktionen Struckmannparken 5. juni 2009 Skodsborg Samsø Rundt 4.-7. juni 2009 Samsø Instruktionsweekend 13.-14. juni 2009 KR Alssunds Røde Løver - LD 2. afd. 13. juni 2009 Sønderborg Jysk maraton 19. juni 2009 Kolding Hammergården, kanintur 20.-21. juni 2009 Holbæk Fjord Instruktionsweekend 27.-28. juni 2009 KR Svanemølleregattaen - LD 3. afd. 27. juni 2009 KVIK, Svanemøllen Redaktøren - Københavns Roklub - Tømmergravsgade 13-2450 København SV 28