Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Transkript

1 Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1

2 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret fastholdelse og rekruttering af frivillige ledere samt børn og unge i DMU. Hent viden og inspiration fra hjemmesiden frivilligstrategi.dk. Link: Der vil dog inden forslagene, gives en kort definition af, hvad der forstås ved en frivillig. Denne definition er hentet fra siden frivillighed.dk. Link: Definitionen af frivillige indsats: Det er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Det er ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Det udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. Det er til gavn for andre end én selv og ens familie. Det er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Det betyder aktivitet. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde. I nedenstående følger de forslag vedr. fastholdelse og rekruttering af børn og unge samt frivillige ledere. Desuden er der hentet viden fra frivilligsstratgei.dk. Fastholdelse af børn og unge: Der skal nogen der tager imod de nye medlemmer. Det kan være de unge kørere i klubben, der introducerer. Derved har de små, der starter også nogle at se op til. Det er vigtigt med faste rutiner for modtagelse af nye medlemmer og forældre og at man ved indmelding får afstemt forventninger begge veje. Tag en snak med de nye medlemmer og indfør at man som klub har et medlemshæfte med diverse info. Der vil altid være et hvis flow i medlemmer. Det er vigtigt også at huske hvorfor de valgte sporten til at begynde med. Nogle kører MX for at hygge sig med vennerne. Nogle vil rigtig gerne konkurrere. Så husk at have fokus på både løbs-arrangementer og andre ikke-konkurrencerettede elementer. Klubberne mangler ofte ressourcer i forhold til trænere, praktiske ting, at nå ud til alle kørere osv. Organisationen skal styrkes, hvis man skal fastholde. Ellers bliver det svært at fastholde kørerne, fordi der simpelthen ikke er tid, ressourcer, energi osv. til dem. Del ansvaret ud, og lad alle få ejerskab for deres valgte opgave. Det smitter af på de mindre aktive. 2

3 Lad det at være klubtræner, være noget som kun de mest disciplinerede kørere får lov til. Det vil sige ikke nødvendigvis de bedste kørere på papiret, men de der tager opgaven seriøst. Dette bør ikke være aflønnet, men af lyst og interesse for selv at blive trænet af evt. eksterne trænere der indkaldes til disse som tak for indsatsen. Det er vigtigt at der tænkes i at lave sociale aktiviteter i løbet af vinteren. Nogle falder fra, da pausen er for lang. Træningsløb/samlinger med andre klubber Generelt flere sociale arrangementer i klubberne Rekruttering af børn og unge: Åben Hus-arrangementer er en succes i nogle klubber. Synlighed er den vigtigste faktor her. Ved lokalsamfundet vi findes? Kan vi finde ud af at markere os som forening i kommunen? At have udlejningscykler, samt klublicens der gælder alle aldre, kan være en hjælp til de der gerne vil prøve sporten, før de investere i grejet selv. Konkrete værktøjer til rekruttering af frivillige ledere: Når man som klub arbejder med rekruttering af frivillige, er der en række spørgsmål, der med fordel kan stilles sig. Disse spørgsmål er taget fra Klublederseminaret samt fra hjemmesiden frivilligstrategi.dk Hvem vil klubben gerne have som frivillig? (medlemmer, pårørende, folk med særlige kompetencer, forældre osv.) Hvilke opgaver skal de frivillige varetage? Hvilke opgaver er vigtige for klubben at få løst? Har vi en frivillighedspolitik i klubben? Hvis ikke, hvem skal så udarbejde den? Hvordan sikrer I som klub, at alle i organisationen kender og føler ejerskab for frivilligpolitikken? Hvem har ansvaret for introduktion, vejledning og støtte af den enkelte frivillige? Hvem skal tage sig af potentielle problemer, der opstår blandt de frivillige? 3

4 Nedenstående kan fungere som en konkret liste, man kan have i mente, når man skal spørge om en person har lyst til at hjælpe som frivillig i en organisation (Følgende er ligeledes hentet fra frivilligsstrategi.dk) a) Husk at spørge Tjek i det rum du er i: Hvor mange er blevet spurgt eller prikket, om de vil være frivillige? Undersøg evt. hvordan de er blevet spurgt - lad dem fortælle historien. Erfaringer og undersøgelser viser, at hovedparten af trænere, instruktører, bestyrelsesmedlemmer og hjælpere i foreningen er blevet frivillige, fordi nogen har spurgt dem. De færreste har meldt sig på en generalforsamling. Spørger du unge, vil de ofte gerne hjælpe, hvis de kan få lov at løse opgaven som en gruppe. b) Spørg dem, du ikke plejer at spørge Stil spørgsmålet: Hvem i din forening eller i dit lokaleområde er aldrig blevet spurgt? c) Vær konkret, når du spørger: Duer ikke: Vil du stå i kiosken? Duer: Vil du stå i kiosken denne sæson, ved løb nr. 2, hvor I ikke selv skal køre med? Du skal være der sammen med Jette og Anne, som du allerede kender, og hvis der senere er noget, som du er i tvivl om, så er det mig, du skal kontakte. d) Overvej hvordan du præsenterer en opgave Hvis opgaven bliver for nem, bliver den hurtig kedelig Stiller en opgave for store krav, mister man motivationen. Men der er medlemmer til alle opgaver, nogle der ønsker mere eller mindre ansvar. Nogle der er mere praktiske en andre. Match evt. medlem med opgave. e) Find ud af hvad der er en guf-opgave for den enkelte! En guf-opgave kan være at spørge om noget, som den frivillige ikke plejer at gøre. F.eks. spørg kassereren, om han vil hjælpe med at arrangere en klub-weekend i stedet for bare at se bilagene bagefter. f) Gå efter den bedste til opgaven - vær ambitiøs på din forenings vegne Hvem har I allermest lyst til at have med i jeres forening? Skriv en liste over for eksempel de 5 bedste for jer som tovholdere for evt. udvalg. g) Hvad er det der gør, at de ikke er blevet spurgt? Hvis I mener, at bankdirektøren i den lokale bank eller den forretningsdrivende forældre vil være den bedste til at være formand, hvorfor spørger I så ikke? Fortæl hvorfor netop han eller hun er den rette til at løse en bestemt opgave. 4

5 h) Spørg også de travle Tag ikke valget fra folk, før I har spurgt dem. Tjek efter, om I selv er faldet i med svar som: i) Spørg på det rigtige tidspunkt Duer ikke: Pers far er med i så meget! Susan må ikke for sin mand! Jensens børn har problemer i skolen! Hansen er lige kommet i lokalrådet! Sonja har lige fået nyt job! - får du et nej, så spørg om, der er et andet tidspunkt, hvor du må spørge Spørg ikke, når du selv er godt træt af foreningsarbejde - din stemning smitter Spørg ikke den travle mor i ulvetimen ved fryseren i Brugsen. Spørg ikke, når mødet er færdigt og man er på vej ud af døren. Duer: Spørg ved stævnet, når alle lige har haft en god oplevelse. Spørg når nogen roser din egen præstation. Bed om hjælp. Spørg når den gode stemning er der. Spørg når foreningen har positiv omtale i pressen. j) Lad den rigtige spørge Vælg den rette person fra gang til gang Den rigtige kan være forskellige fra gang til gang, fra situation til situation og fra målgruppe til målgruppe. Den rigtige er f.eks. : Den med prestige i foreningen Den, der kender den, der skal spørges Den unge træner som kender gruppen af unge Den, der færdes i særlige kredse Den, der har et stort lokalt netværk Den, måske altid føles som om at være på tværs Den forælder, som mange andre forældre kender Den, der er god til at motivere andre k) Folk vil gerne være en del af en succes - få motiveres af at være med i en synkende skude. Det, du fortæller om din forening, er med til at definere, hvordan din forening bliver opfattet af andre. Når du fortæller om de gode og positive sider i din forening, skaber du den gode spiral og skaber flere gode historier. Fortæller du om de dårlige sider, så skaber du den dårlige spiral og forstærker et kedeligt foreningsimage. Hvilke succeser har din forening? Hvad er I gode til? l) Sig TAK 5

6 også, når folk har lavet en lille indsats. Det bliver husket, når du spørger igen. I en forening er der brug for mange hjælpere, der ofte løser mindre og ofte lidt usynlige opgaver. Spørg rundt om bordet: Hvordan siger man TAK til m) Spørg hele året Den forælder, der altid laver kaffe i klubhuset? Den, der slår græsset? Den, der er god til at tage sig af nye medlemmer i foreningen? De, der sørger for, at banen er i orden? De medlemmer, der altid siger det skal jeg nok gøre? Nye frivillige findes i hverdagen året rundt der hvor aktiviteterne foregår. Foreningens næste bestyrelses kunne fx findes blandt: De, der altid bliver hængende i klubben efter træning. De, der er gode til at skabe engagement, selv om de ikke er bedst til selve idrætten eller endda kører selv. Forældre, der stiller spørgsmål. Det er ikke altid udtryk for kritik af klubben, men måske bare interesse over hvorfor man mon gør sådan. n) Ofte er det lettere at finde 3 end 1 Mange opgaver i en forening kan fint løses af flere i fællesskab. Faktisk er samvær med andre, motivation for mange frivillige. Det kan udnyttes, når du skal finde nye frivillige til en opgave. Har man svært ved at se sig selv som den ansvarlige træner, får man snarere lyst til at løse opgaven, hvis man indgår i et team. Mange unge bliver frivillige, fordi de kan være sammen med deres kammerater. Opgaveløsning i teams gør det muligt for mennesker med skæve arbejdstider at udføre opgaver når de selv har tiden til det og teamet kan derfor selv planlægge projektet. Som MX forening er det vigtigt at I også synliggør opgaverne, så det ikke altid er haste-opgaver i sidste øjeblik. Lav en liste ved sæsonstart. Prioriter og ajourfør gennem sæson på fx tavle i klubhus. Det vil også give evt. teams og udvalg oplevelsen af frie hænder til at udføre opgaven, når det blot er en opgavebeskrivelse og en deadline de har. Lad medlemmet skabe sin egen identitet i klubben gennem de opgaver denne løfter. Det er rigtig rart at føle sig uundværlig og det er jo lige nøjagtig hvad alle medlemmer er. 6

7 I Holstebro præsenteres medlemmer for følgende når de melder sig ind i klubben, og det har været en stor hjælp ved forventningsafstemning. 7