Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) sidst revideret 27. juni 2014 Lovens formål og bestemmelser Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøpåvirkningen kan både være udefra og ind i lokalplanområdet (fx støj fra nærliggende veje eller virksomheder) og modsat, indefra og ud af lokalplanområdet (fx øget trafik fra lokalplanområdet, som vil påvirke omgivende veje). Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig på miljøet. De planer og programmer det drejer sig om, er oplistet i lovens 3 stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (hvor der bl.a. henvises til lovens bilag 3 og 4) men der kan også være tale om andre planer i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3. Plantyper som kommune- og lokalplaner samt planer og programmer, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. Hvis planen er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 og oplistet i lovens bilag 3 og 4, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af planer. Drejer det sig om en plan i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3 kan begrundelsen mindre områder på lokalt plan eller mindre ændringer i sådanne planer ikke anvendes. Her er det udelukkende et spørgsmål, om der kan forventes at ske en væsentlig påvirkning af miljøet. For at danne et overblik over, om en plan eller et program kan få en væsentlig miljømæssig betydning, foretages der altid en screening af planforslaget / programforslaget. Screeningen sker i skemaet på de følgende sider, og sikrer bl.a., at berørte myndigheder høres. er myndigheder, som efterfølgende skal give tilladelser til det planlagte projekt - fx miljømyndigheden. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til at der ikke skal laves en miljøvurdering, offentliggøres denne beslutning i forbindelse med planforslagets eller programforslagets offentlige høring. Offentliggørelsen af screeningsbeslutningen ledsages af en begrundelse for ikke at gennemføre miljøvurdering samt en klagevejledning. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til, at der skal laves en miljøvurdering, fastlægges det nærmere indhold af miljøvurderingen i samarbejde med berørte myndigheder (den såkaldte scopingfase). Herefter udarbejdes selve miljørapporten. Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslaget / programforslaget og samtidig høres de berørte myndigheder. Når offentlighedsfasen er udløbet behandles indkomne bemærkninger, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne plan eller program. Efterfølgende skal planens eller programmets miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med miljørapportens krav.
Den 3. oktober 2014 Kommuneplantillæg 5.013 Bilgården Hostrup og Lokalplan 5-9-107, Autohandel og værksted mv., Sulsted Kirkevej, Hostrup, Landområde Nord - Screening/scoping efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplantillægget og Lokalplanen er omfattet af lovens: 3, stk. 1 nr. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Materiale til rådighed: Udkast til kommuneplantillæg 5.013 af september 2014 og udkast til lokalplan 5-9-107af september 2014 Interne myndigheder udført af: Berørte eksterne myndigheder: Vejledning: Konklusion: Plan & Udvikling Anne-Vibeke Skovmark Park & Natur Park: Marianne Rosenbak (mro) Natur: Jette Binau Sørensen (jbs) Trafik & Veje Niels Ulrich Clausen (nuc) og Jakob Risager (jar) Miljø Birgitte Krebs Schleemann (bkr), Charlotte Roslev (crw) og Vaun Egede (vae) Aalborg Forsyning Peter Højbjerg (peh) og Kristine Lohmann Pedersen (klo) Kultur, Landdistrikt og Fritid Konsulent Der er tale om interne berørte myndigheder, som har kommenteret på nedenstående emner. Det er vurderet at der ingen eksterne myndigheder er. En "væsentlig" påvirkning af miljøet kan være et enkelt punkt, der er vurderet til at være væsentlig. Det kan også være flere forhold, der til sammen kan udgøre en væsentlig miljømæssig påvirkning. Planen omfatter et projekt i henhold til lovens 3, stk. 1 nr. 3 Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Samlet set vurderes, at påvirkningerne af planen ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. 2
Screening/scoping-skema Ansvarlig Ingen P&N Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Beskyttet natur - 3 Der er ikke registreret 3-beskyttet natur inden for planområdet. På marken øst for området ligger en beskyttet sø og mose. Der må ikke laves tiltag inden for lokalplanområdet, som vil ændre tilstanden af 3-områderne. (jbs) Beskyttede plantearter (bilag IV + fredede planter + rødlistede og sjældne planter) Der er ikke registreret bilag IV-plantearter inden for området. Der er ikke kendskab til forekomst af fredede eller rødlistede plantearter i den skovtilplantede del af planområdet. Den skovplantede del af området bevares for størstedelens vedkommende. (jbs) Planteliv (ud over 3 og bilag IV) En mindre del af beplantningen i området fjernes til fordel for byggeri. (jbs) Beskyttede dyrearter - bilag IV Planområdet ligger inden for udbredelsesområde for en række bilag IV-arter. Potentielt forekommende arter er arter af flagermus, som kan have yngle- eller rasteområde i træerne i området. Skovplantningen skal bevares, og derfor vurderes der ikke at være en væsentlig på eventuelle flagermus. (jbs) Dyreliv (ud over bilag IV) En mindre del af beplantningen i området fjernes til fordel for byggeri. (jbs) Aalborg kommunes grøn-blå struktur (retn. 11.1.2) Områdets sydlige del ligger inden for kommunens grøn-blå struktur. De arealer, der kan bebygges er i al væsentlighed allerede befæstede og den blå- Naturstyrelsen, kommuner 3
Ingen grønne struktur styrkes ikke gennem denne plan. Det vurderes vigtigt at kommende bygninger sløres mod de omgivende veje af beplantning, fx en række af træer. (mro) Området er for hovedpartens vedkommende allerede udlagt i kommuneplanen, dog udvides det i mindre grad ved eksisterende bebyggelse (Sulsted Kirkevej 3 og 5). Eksisterende skove Ikke relevant. Området ligger ca. 300 meter øst for Hammer Bakker. (avs) Økologiske forbindelser (retn. 11.3.8) Lavbundsområder (retn. 11.3.10 og 12.1.4) Syd for området er en økologiske forbindelse, som området ikke kommer i berøring med. (avs) Natura 2000 (retn. 11.3.5 - tør natur) Området ligger ca. 4 km fra Natura 2000-området Hammer Bakker, østlig del og ca. 300 meter fra Hammer Bakker. Aktiviteterne inden for planområdet vil ikke kunne påvirke og skade Natura 2000-området. (jbs) Biodiversiteten fremmes i byudviklingen. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 3) Planlægning for / øge naturindholdet i erhvervsområder og landsbyer. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 69) Planerne medfører at en lille del af den grønne spids delvist forsvinder for at give plads til mere byggeri. Det er vigtigt at den eksisterende skovplantning bevares og ikke fældes for at genplante det senere (mro/jbs) Skovplantningen/læplantningen i den nordlige del ( spidsen ) af planområdet skal opretholdes, og området skal holdes som grønt område med naturpræg dvs.et lavt plejeniveau. Dødt ved og plantemateriale kan med fordel blive i skovarealet. Nye plantninger skal sikres gode vækstforhold. (mro/jbs) Opsummering: Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes at medføre en lille påvirkning af den biologiske mangfoldighed, med den vurderes ikke at være væsentlig. 4
Ingen Plan/P&N Landskab Beskyttelseszoner/-linjer (kyst, retn. 11.4.1, 11.4.2 og 11.4.3), (strand, skov, kirker, fortidsminder, søer, vandløb, diger) Området er ikke omfattet af nogle beskyttelseslinjer der administreres efter naturbeskyttelsesloven. Området grænser op til en skovbyggelinie. Så ikke relevant. (avs) Miljøministeriets miljøcentre, kommuner Fredninger (fortidsminder, områder, anlæg) Geologiske interesseområder/ - beskyttelsesområder (retn. 11.3.14) Særligt værdifuldt landskab/ uforstyrrede landskaber (retn. 11.3.13 og11.3.15) Området er ikke omfattet af fredninger. Så ikke relevant. (avs) Området er ikke udpeget som geologisk interesse områder. Så ikke relevant. (avs) Området er ikke udpeget som særligt værdifuldt landskab/uforstyrret landskab. Ca. 400 meter øst for området er et særligt værdifuldt landskab. Så ikke relevant. (avs) Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Området ligger langs Sulsted landevej og Sulsted Kirkevej. Bygningen langs Sulsted Landevej bliver sandsynligvis et meget langt lukket forløb i det åbne landskab. I lokalplanen stilles krav om slørende træplantninger langs Sulsted Landevej og hæk langs SulstedKirkevej, ligesom der skal være slørende beplantning mod øst. (mro) Skovrejsningsområde/uønsket for skovrejsning (retn. 11.2.4 og 11.2.5) Området er ikke udpeget som skovrejsningsområde eller uønsket for skovrejsning. Så ikke relevant. (avs) Opsummering: De landskabelige forhold vurderes ikke pga. af beliggenheden at være relevante for vurderingen af påvirkningen af landskabet. En tidligere afgørelse fra Natur- og miljøklagenævnet fastholdt vilkår om slørende beplantning og hegn langs området mod den nordlige og vestlige skel, samt vilkår om, at oplag af biler ikke må være synlige fra Sulsted Landevej. Den landskabelige værdi vurderes som ikke væsentlig. (avs) 5
Ingen Plan Arkitektur og Kulturarv (herunder kirker, arkitektonisk arv og arkæologisk arv) Arkitektoniske værdier (bl.a. afsnit 5.1 i kommuneplanen), men også fx arkitektonisk/æstetisk integrering af solenergianlæg (klimastrategi-forebyggelse pkt. R4) samt bæredygtige byggematerialer. Kulturhistoriske værdier (bl.a. afsnit 5.2 i kommuneplanen) Der er ingen bevaringsværdige bygninger i eller i nærheden af lokalplanområdet. (avs) Der er ingen kulturhistoriske værdier i eller i nærheden af området. (avs) Arkæologiske værdier Der er ingen arkæologiske værdier i eller i nærheden af området. Viser der sig i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet at der er arkæologiske værdier, skal Aalborg historiske museum kontaktes. (avs) Kirker (bl.a. retn. 5.2.6 og 5.2.7) - Provst Exner fredninger - Aftaleplaner - kirkevejledning Der er ingen beskyttelseszoner eller Provst Exner fredninger i området. Så ikke relevant. (avs) Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen, Stiftsøvrighed, Menighedsråd, Statsanerkendte museer Fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer (bl.a. retn. 5.2.3 og 5.2.4) Der er ingen fredninger eller bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i eller i nærheden at området. Så ikke relevant. (avs) Opsummering: Påvirkningen af de arkitektoniske forhold og kulturarven vurderes ikke pga. af beliggenheden at være relevante i denne sammenhæng. (avs) Miljø/Plan/T&V Befolkningens levevilkår og materielle goder Bymiljø (beskriv fx positive og negative konsekvenser ved byfortætning bl.a. at man minimerer arealforbrug og sparer ressourcer, at funktionsintegration Virksomheden ligger i et område med en samling af huse og gårde omkring et vejkryds. Vest for landevejen ligger der boliger og et nedlagt landbrug, og øst for denne ligger et antal tidligere 6
minimerer transportbehov etc.) Ingen landarbejderboliger. Hele området er i landzone. Formålet med landzonebestemmelser er at friholde landzonen for aktiviteter, der påvirker landskabet. Ved udarbejdelse af en lokalplan for området, medfører det at betingelserne for udviklingen af området rammesættes. (avs) Fremkommelighed (stier, cykelstier, kollektiv trafik, biltrafik fx øget trafik på omgivende veje) Sårbare grupper, ældre og handicappede (indretning af veje og stier) Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur Indretning af byrum skal understøtte miljøvenlig adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 4) Der sikres tilstrækkelige P-muligheder for cykler (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R34) Området er for hovedpartens vedkommende allerede udlagt i kommuneplanen, dog udvides det i mindre grad ved eksisterende bebyggelse (Sulsted Kirkevej 3 og 5). Virksomheden udvides i området som er lettilgængelig i forhold til Sulsted Landevej, og lige udenfor virksomheden på Sulsted Landevej er der en busholdeplads. (avs) Der er cykelstier langs Sulsted landevej (nuc) Ikke relevant i denne sammenhæng med et erhvervsområde. (avs) Ikke relevant i denne sammenhæng med et erhvervsområde. (avs) Ikke relevant i denne sammenhæng, da der er tale om et erhvervsområde til virksomheder til særligt pladskrævende varegrupper nord for Vestbjerg i Hostrup, som for hovedpartens vedkommende allerede er udlagt i kommuneplanen. (avs) Ikke relevant i denne sammenhæng, da der er tale om et erhvervsområde til virksomheder til særligt pladskrævende varegrupper. (avs) 7
Ingen Ansvarlig Materielle goder (fx om planen hindrer Ikke relevant i denne sammenhæng. (avs) råstofindvinding (retn. 11.2.7) eller omfatter særligt værdifuldt landbrugsområde (retn. 11.2.2). Opsummering: I forhold til befolkningens levevilkår og materielle goder, vurderes det, at det har en positiv men ikke væsentlig påvirkning idet planlægningen medfører at udviklingen af området rammelægges, og lokalt kan lokalplanen have en positiv effekt erhvervs- og servicemæssigt. (avs) Miljø/P&N/T&V Menneskers sundhed Støjpåvirkning (trafik, virksomheder) (bl.a. retn. 13.3) Området er for hovedpartens vedkommende udlagt i kommuneplanen til særlig pladskrævende varer og anvendes i dag til autohandel og værksted. Værkstedet anvendes primært til klargøring af biler med henblik på videresalg. Bilgården, Hostrup vurderes at høre til miljøklasse 4, klassificeringen angiver, hvilken afstand der skønnes at være nødvendig mellem den pågældende virksomhed og boliger i et område for åben og lav boligbyggeri. Kommuneplantillægget ændrer miljøklassen fra 1-3 til 1-4, men da virksomheden i dag vurderes til miljøklasse 4, har det i praksis ikke nogen betydning. Udgangspunktet er, at afstanden skal gives en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. Afstande er på 100 meter for miljøklasse 4. (bkr) 8
Ingen Nærmeste nabo til planområdet ligger umiddelbart op ad adgangsvejen. Inden for 100 meter fra lokalplanområdet er der ca. 10 boliger. På den baggrund vurderes det, at aktiviteterne på autoværkstedet ikke må forøges selv om butiksarealet bliver større. (bkr) Der er ingen vejledende støjkrav for pladskrævende virksomheder. (bkr) Hvis biler leveres inde i gården mellem bilgården og nr. 3 kan der i mindre grad opstå gener for beboerne i nr. 3. Virksomhedsstøj vurderes altid ud fra den aktuelle anvendelse altså er det ikke afgørende - mht. virksomhedsstøj om naboerne er indenfor eller udenfor lokalplanområdet. (bkr) Der er ingen større landbrug i nærheden af lokalplanområdet, hvorfor der ikke kan forventes lugtgener herfra. (bkr) De nuværende trafikale gener (af- og pålæsning ifm. biltransport på busholdepladsen på Sulsted Landevej og kundeparkering på det omgivende vejnet) forventes afhjulpet med lokalplanen (nuc). Der er ikke registreret uheld i krydset Sulsted 9
Ingen Landevej/Sulsted Kirkevej eller i umiddelbar nærhed af krydset de seneste 5 år. Lokalplanen forventes ikke at medføre væsentlig øget trafik (nuc). Luftkvalitet/luftgener Værkstedaktiviteter må ikke øges. Der må alene udøves stærkt støjende aktiviteter (slibning, sandblæsning, pladearbejde, karrosseriarbejde, højtryksspuling, mekanisk autoværksted) indendørs for lukkede porte og vinduer. Disse forhold reguleres via miljølovgivningen.(bkr) Lys-/skygge-/vindgener Ikke relevant. (avs) Friluftsliv og rekreative interesser (i og udenfor planområdet) Trafiksikkerhed (trafikken der opstår inden for lokalplanområdet, trafikkens afsmitning på nabokvarterer, trafikafviklingen) Risikovirksomheder (sikkerhed/risiko for uheld) Indretning af byrum skal sikre sund adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 7) I kanten af den sydlige del af området er en rekreativ cykelsti, som ikke berøres af planerne. Sulsted Landevej er på Marguritruten. Marguritruten er en særligt afmærket turistrute på 3500 km, der går forbi 200 seværdigheder og attraktioner og gennem noget af det smukkeste landskab i Danmark (avs) Vareindlevering og kundeparkering, skal ske på egen grund. Dette fremgår af lokalplanen og vil blive stillet som krav i forbindelse med byggetilladelsen. Dette kan give gener for lejeren Sulsted Kirkevej nr. 3 se under støj (bkr) Der er ikke tale om en risikovirksomhed. Så ikke relevant. (avs) Ikke relevant i denne sammenhæng. (avs) 10
Ingen Ansvarlig Opsummering: Det vurderes at planerne for området påvirker mennesker sundhed, men ikke væsentligt. Miljø/AF Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser (beskyttelse og sikring af drikkevand) Område ligger i et område med drikkevandsinteresser. Der skal sikres en generel beskyttelse af grundvandet både over for kendte og fremtidige forureningskilder. Den generelle beskyttelse af grundvandet opnås som udgangspunkt i kraft af den almindelige miljølovgivning. Formålet med planerne er at få biler under tag. Det vurderes derfor at miljørisikoen ikke er væsentlig. (klo) Grundvandssænkning Der er ikke tale om grundvandssænkning. (avs) Kommuner Natura 2000 (retn. 11.3.5 - våd natur) Ikke relevant her, da det ikke er Natura 2000. (avs) Vandløb og søer Gennem området løber et vandløb der ikke er målsat. Realisering af lokalplanen kræver flytning eller rørlægning af grøften. En flytning eller rørlægning kræver, at der udarbejdes og fremsendes et reguleringsprojekt til godkendelse ved vandløbsmyndigheden i Aalborg kommune. Øst for området ligger en beskyttet sø hvor grøften har afløb til. Ved afledning af overfladevand fra LPområdet skal reglerne i miljøbeskyttelsesloven iagttages. (vae) 11
Lokal håndtering af regnvand (LAR), herunder forøgelse af biodiversiteten, regnvandsforsinkelse og befæstelsesgrad (Bæredygtighedsstrategi pkt. 2 + 31 + 33 samt Klimastrategi-tilpasning pkt. R8 + R9 + R18 Ingen Overfladevand fra bygninger og befæstede arealer skal håndteres lokalt (LAR Lokal Afledning af Regnvand) (avs) Der bør være særlig fokus på at alt regnvand, der bortledes til regnvandssystem, er rent. Dvs. tankplads og plads til forsikringsbiler m.v. skal befæstes og afledes gennem olieudskiller osv. denne regulering vil ske i forbindelse med et miljøtilsyn. (bkr) Håndtering af spildevand Den sydlige del af planområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan og er spildevandskloakeret. Dette skal fortsat ske. Den nordlige del af planområdet ligger uden for spildevandets område. Denne del forventes ikke inddraget under spildevandsplanen og kan derfor som udgangspunkt ikke kloakeres. (peh) Jordforurening Inden for området har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til jordforurening. Området er kortlagt V1. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet straks standses og kommunen underrettes. (avs) Der er sket en ændring af jordforureningsloven. Dvs. sagen skal vurderes i forhold til 8 i jordforureningsloven pga. vandløbet også selvom det skal rørlægges. (bkr) Jordhåndtering/-flytning Jordflytninger skal anmeldes til Aalborg Kommune. (bkr) Opsummering: Påvirkningen fra lokalplan- og kommuneplantillæg af grundvand, overfladevand og jordbund vurderes ikke at være væsentlig. (avs) 12
Ingen Plan/Miljø/T&V Klimatiske faktorer Vandstandsstigninger (risiko for oversvømmelse), retn. 2.1.6 i kommuneplanen samt Klimastrategi-tilpasning pkt. R13 + R17 + R19) Der stilles, som udgangspunkt, krav om lavenergibyggeri (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R1) Øvrige klimatiske forhold Afstanden mellem grundvand og overfladen er lille- mellem 0-3 meter. Området, hvor der gives mulighed for yderligere byggeri, ligger lavt og gennemskæres af et vandløb/grøft. Klimatilpasning er omtalt i bl.a. kommuneplanens retningslinje 2.1.6, "Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning." Inden for nærværende lokalplanområde er der angivet en høj risiko for oversvømmelse, defineret som en risiko på 5% eller mere for oversvømmelse i 2050. Der er sandsynlighed for, at sø- og moseområdet mod øst vil få tilført mere vand i fremtiden i forbindelse med fx stigende grundvandsspejl og skybrudshændelser. Det er op til ejere og bygherrer selv at få vurderet risikoens omfang, herunder om der skal gennemføres foranstaltninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder for at imødegå evt. oversvømmelser. (avs) Byggeriet vil som minimum blive opført i henhold til Bygningsreglement 2015, og er derfor ikke relevant længere. (avs) Opsummering: Plan Behov for miljøvurdering Nej Konklusion Screeningen viser, at gennemførelsen af planen må antages ikke at få væsentlig på miljøet. (avs) 13
Vurdering i forhold til VVM-bekendtgørelsen: Plan Vurdering Vurdering i forhold til VVM Bekendtgørelse om Vurdering af visse offentlige og private anlægs på miljøet. Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller en VVM-redegørelse. (avs) 14