Aktuelle temaer og initiativer fra Naturstyrelsen
Landskabsatlas kontorchef Mikkel Friberg Fredningsområdet landinspektør Jørgen Heinemeier Status for 3-registreringsprojektet kontorchef Søren Hald Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 2
Landskabsatlas Kontorchef Mikkel Friberg, Naturstyrelsen
Hvorfor et landskabsatlas? Landskabskaraktermetoden udviklet i 2007 Resultaterne er ofte tekniske og er målrettet fagfolk: Derfor en oversættelse til politikere, myndigheder og borgere. Et nyt værktøj, der kan anvendes i planlægningen Fælles reference skaber dialog, forståelse og interesse Natur & Miljø 2014 SIDE 4
Landskabsatlas for Langeland Kommune Udviklingsprojektet i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Langeland Kommune Offentliggjort i december 2013 Landskaberne beskrives overordnet ud fra fire temaer, og det enkelte område beskrives, herunder: Karakteristika, særlig værdifuldt og visuelle oplevelsesmuligheder. Desuden særlige udfordringer og muligheder, samt forbedringsmuligheder. Natur & Miljø 2014 SIDE 5
Erfaringer deles Projektet gav en række gode erfaringer, som videregives. Erfaringer om f.eks. tilrettelæggelse af en proces, nytten af bred inddragelse og formatet for selve landskabsatlasset. Ikke en prototype lokalt kan der være andre behov og andre rammer. Natur & Miljø 2014 SIDE 6
Ønsker du mere information? www.nst.dk Altas for Langeland Kommune Idékatalog idéer til formidling af Langeland Kommunes landskaber APROPOS Landskabsatlas og formidling af landskabskarakterkortlægningen Natur & Miljø 2014 SIDE 7
Fredningsområdet Landinspektør Jørgen Heinemeier, Naturstyrelsen
Udarbejdet af KL, DN og Naturstyrelsen Lanceret 8. november 2013 Opstiller fælles retning for og overordnet prioritering af fredningsarbejdet Erstatter handlingsplan fra 2005 Revurderes i 2020 Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 9
De 3 prioriterede hovedformål Perlerne de unikke, de vigtigste, de nationalt værdifulde lokaliteter Der sættes yderligere fokus på at beskytte vore mest vigtige kronjuveler med fredning, det stærkeste beskyttelsesinstrument, der er til rådighed. Større, sammenhængende naturområder. Herved modvirkes tendensen til fragmentering af naturarealer, og i stedet sikres en mere robust natur, hvor arterne har mulighed for at leve og sprede sig, og hvor befolkningen kan opleve naturen. Landskabsfredning større, uforstyrrede landskaber Beskyttelse af særligt smukke og karakteristiske landskaber mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer m.v. Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 10
Nogle fakta fra planen Der rejses 10-11 nye fredningssager om året i gennemsnit. Årligt tilkendes fredningserstatninger på ca. 9 mio.kr.* i gennemsnit, svarende til gennemsnitlig erstatning pr. sag på ca. 800.000 kr.* (perioden 2004-2011) I gennemsnit fredes godt 2.000 hektar* hvert år i gennemsnit omfatter en fredning knap 200 hektar*. *) en exceptionelt stor sag fra Lille Vildmose er ikke medregnet i de anførte gennemsnitstal (7600ha., pris 58 mio.kr plus renter) Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 11
Aktuelt og fremtid - Det vigtigste vi har perlerne - skal beskyttes bedst muligt - Naturstyrelsen vil rejse flere sager, særligt for perler på egne arealer - Fredningsforslag for Dyrehaven og for Himmelbjerget på vej - Evt. medrejser på flere sager rejst af kommuner og DN - Top 10 liste for perler på Naturstyrelsens arealer kommende sager over en årrække - Drøftelse i efteråret med DN og KL om kommende sager (sædvanligt led i opfølgning på handlingsplan) - Fortsat indenfor samme økonomiske rammer Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 12
Moderniseringstiltag på fredningsområdet - Ny hjemmeside for fredningsnævnene i efteråret - med flere oplysninger og mere vejledning til borgerne - Kommuner og fredningsnævn kan herefter f.eks. henvise ansøgere til, at det står på hjemmesiden, hvad en ansøgning som minimum skal indeholde, hvor den skal sendes hen osv. - Digital annoncering af fredningsforslag, afgørelser gøres tilgængelige - Øget digitalisering af arbejdsgange i øvrigt klageportal m.v. - Natur- og landbrugskommissionens anbefaling at gennemføre en analyse af mulighederne for effektivisering og modernisering af strukturen og organiseringen af fredningsinstituttet i Danmark. Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 13
Naturstyrelsens 3- registrering beskyttede naturområder Kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen
Naturstyrelsens 3-registrering Resultaterne af en stikprøveanalyse udarbejdet af DMU i 2011 viste, at der var behov for opdatering af den vejledende 3-registrering, jf. naturbeskyttelsesloven Derfor blev der afsat 36 mio. kr. af miljømilliard II Forhandling med KL resulterede i: Naturstyrelsen opdaterer 3-registreringen i 2011-13 Kommunerne forpligter sig til fortsat at opdatere registreringen indenfor en 10-årig cyklus Naturstyrelsen SIDE 15
Naturstyrelsens 3-registrering Den eksisterende 3-registrering i Miljøportalen blev sammenlignet med nyeste luftfoto Det registreres, hvor der er forsvundet natur, og der søges efter overset og ny natur Afvigelser mellem den nuværende 3- registrering og nyeste luftfotos er besigtiget i felten Der blev udviklet nye digitale værktøjer, som sikrede optimering af arbejdsprocesser Nye tekniske anvisninger sikrer kvalitet og ensartethed Naturstyrelsen SIDE 16
Status pr. maj 2014 Luftfototolkning: Opgaven er gennemført i perioden april 2011 august 2013. I alt blev 310.000 lokaliteter luftfototolket 40.000 mere end det oprindelige estimat. Feltbesigtigelser: Opgaven er gennemført i perioden maj 2011 til oktober 2013. I alt er besigtiget knap 40.000 lokaliteter. Heraf ca. 11.500 af konsulenter (heraf 2 kommuner). Naturstyrelsen
Status pr. maj 2014 (fortsat) Håndtering af data: Kvalitetssikring (NST) (Konsistens- og overlapskontrol m.m.) Datapakke i 4 måneders høring hos kommunerne stor indsats fra kommunerne Håndtering af kommunale kommentarer (NST) Data i DMP (NST) ( 3-lag, besigtigelseslag, Naturdatabase) Naturstyrelsen
Hvilke data leverer projektet? Data opdateres i Danmarks Miljøportal - DAI (Besigtigelseslag + 3-lag) - Naturdatabasen Afsluttende rapport for hver kommune Hvad siger rapporten - og hvad siger den ikke Datapakke til hver kommune Opdatering på NST s hjemmeside Ved afslutning af projektet - opsamling af resultater (ved DCE) Naturstyrelsen SIDE 19
Hvad sker der når registreringen er offentliggjort? Kommunerne skal følge op på uoverensstemmelser ved at afgøre, om der er sket en overtrædelse af 3-beskyttelsen Hvis der er tale om en overtrædelse, skal kommunerne håndhæve 3-beskyttelsen Rollefordelingen mellem kommuner og stat er uændret Løbende vedligeholdelse af registreringen (kommunerne gennemfører i 10 årig cyklus regnet fra 1. januar 2011) Naturstyrelsen SIDE 20
Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: nst@nst.dk www.naturstyrelsen.dk Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen SIDE 21