30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN
DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for både myndigheder og erhverv DCE er national videnbase for myndigheder vedr. natur og miljø Blandt kunderne er: Miljøministeriet, Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Grønlands Selvstyre, kommuner og EU DCE inkluderer hele AU s forskningsbase men primært Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab DCE koordinerer rådgivningen på tværs af fagområder for en anvendelsesorienteret, tværfaglig og konsistent rådgivning DCE udgiver rapporter, nyhedsbrev etc.: http://dce.au.dk 2
ØKOSYSTEM TJENESTER Økosystem tjenester er de fordele som folk får direkte eller indirekte fra naturen gennem dens økosystem funktioner (Millennium Ecosystem Assessment, 2005) Beskyttelse mod stormflod Hurtigere nedsivning af regnvand Regulering af temperatur og luftkvalitet Fjernelse af næringsstoffer fra og til vandmiljøet. 3
ØKOSYSTEMBASERET KLIMATILPASNING Brugen af biodiversitet og økosystemtjenester til at hjælpe folk med at tilpasse sig til negative effekter af klimaændringer (Biodiversitetskonventionen) Systematisk brug og udvikling af grøn infrastruktur i byrum til klimatilpasning Side-gevinster Omkostningseffektivitet Socialt inkluderende 4
Parker kan integreres til at indsamle regnvand og opbevare det i indrettede søer Royal Park, Melbourne, Australien MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013 5
Grønne områder langs med veje og fortove opsamler vand og virker kølende Seattle, USA MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013 6
Regnhaver langs veje virker trafikdæmpende, mindsker regnvand i kloaker og skaber mere grønne omgivelser Før Efter Portland, USA MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013 7
Peblinge Dosseringen, Kbh AARHUS Grønne tage mindsker vand i kloaker, virker kølende, skaber habitater og korridorer 8-tallet, Kbh Foto: Vegtech MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013 Foto: Vegtech
Viborg Rådhus Positive synergieffekter mellem grønne tage og energiproduktion Foto: Vegtech TITEL NAVN 30. MAJ 2013
Grønne tage skaber opholdsarealer og cykel/gang korridorer TITEL NAVN SEB Bank/Rigsarkivet, Kbh Foto: Dorte Rømø 30. MAJ 2013
SPØRGSMÅL VI STILLEDE OS Hvordan arbejdes der med økosystembaserede tilgange i byplanlægningen? Hvilket potentiale er der for grønne tage i København? Hvordan ser bybeboere på natur i deres omgivelser og hvilke præferencer har de til grønne tage hvor de bor? Hvilke konflikter og potentialer ligger der i en systematisk økosystem-baseret tilgang? 11
FREMGANGSMÅDE Interviews med byplanlæggere i Københavns kommune omkring grønne infrastrukturer og grønne tage i særdeleshed Deliberativ værdisætnings workshop med beboere i almennyttigt boligselskab GIS analyse over potentialet for grønne tage i København på eksisterende bygninger 12
BYPLANLÆGNING OG GRØNNE TAGE 13
Klimaplanen 2009 Klimaplan 2025 2012 2008 Spildevandsplanen 2011 Kommuneplanen Operativt: - Lokalplaner kan pålægge krav om grønne tage - Grønne tage integreret i guidelines omkring miljø i bygninger Forventing om ca. 200.000m2 grønne tage opført på nye bygninger Over de kommende år MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013 14
HVAD FREMMER TILTAG SOM GRØNNE TAGE? Politisk stærk lederskab Branding af København som en grøn by Timing Befolkningens interesser og ønsker Multifunktionalitet på sparsom plads Funktionel visuel OG grøn Side-gevinster Guidelines og kvalificering 15
HVAD BREMSER TILTAG SOM GRØNNE TAGE? Skepsis og forudindtagede meninger Mangel på dansk research og standarder Udfordringer i at mainstreame i kommunen Modsatrettede interesser (fx sekundavand) 16
HVAD BREMSER TILTAG SOM GRØNNE TAGE? Mangel på guidance omkring hvordan man optimerer for forskellige økosystemtjenester på forskellige lokaliteter Mangel på performanceindikatorer for vandopsamling Mangel på evidens omkring økonomiske fordele Intern læringsproces nødvendig og igangværende Manglende incitamenter/krav på eksisterende bygninger 17
RESULTATER FRA WORKSHOP 18
DELIBERATIVE WORKSHOP 3-4 TIMER Forret Middag Dessert Informations input omkring generelle tema Deltageres udsagn om deres meninger/visioner dertil Informations input omkring specifikke tema & visualiseringer Debat og spørgsmål Individuel afgivelse af præferencer gennem valg-eksperimenter i to omgange med diskussion imellem Evaluering/sidste meninger 19
VISUALISERINGER Standard sedum-mos Sedum-mos-græs + Standard sedum-mos m. solceller Sedum-mos-græs + pryd/nyttehave MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013
Tag-type Vand retention Biodiversitet Mit valg (kun et kryds) Valg A Sedum-mos-græs + pryd/nyttehave 50% optages af taget & 50% i kloarken Høj biodiversitet Standard sedum-mos Valg B 50% optages af taget & 50% genanvendes på ejendom Lav biodiversitet Status quo 0% vandretention Ch:3; block: 1 Ingen biodiversitet TITEL NAVN 30. MAJ 2013
Tag-type Vand retention Biodiversitet Huslejestigning pr måned Mit valg (kun et kryds) Valg A Standard sedum-mos 50% optages af taget & 50% i Kloaken Lav biodiversitet 200 kr Valg B Sedum-mos-græs + pryd/nyttehave 50% optages af taget & 50% genanvendes på ejendom Lav biodiversitet 30 kr Status quo Ch:6; block: 1 0% vand retention Ingen biodiversitet 0 kr TITEL NAVN 30. MAJ 2013
REGRESSIONSANALYSE Session 1 Multinomiel logit model variabler Parameter signifikans Sedum/mos/græs & pryd/nyttehave -.0004 0.99 Sedum/mos/græs -.1711 0.38 Sedum/mos & solceller 1.0234 0.00 50% retention fra tag & 50% genbrug i bygning.49007 0.00 Høj biodiversitet -.03091 0.75 ASC Status Quo -2.9772 0.00 23
REGRESSIONSANALYSE Session 2 Multinomiel logit model variabler Parameter signifikans Sedum/mos/græs & pryd/nyttehave -.6415 0.13 Sedum/mos/græs.42769 0.14 Sedum/mos & solceller 1.0140 0.00 50% retention fra tag & 50% genbrug i bygning.67529 0.00 Høj biodiversitet -.09507.045 Huslejestigning 200kr/md -.47164 0.20 Huslejestigning 120kr/md -.22493 0.33 Huslejestigning 80kr/md -.20982 0.55 ASC Status Quo -1.8675 0.00 24
KONKLUSIONER Blandt undersøgte beboere : Signifikant præference for: grønt tag, selv ved egen betaling Lokal vandanvendelse, standard grønt tag kombineret med solaranlæg Biodiversitet ikke nogen signifikant faktor Blandt byplanlæggere : Lederskab, politik og timing Forsøg på paradigme skifte i forvaltning Potentiale for gevinster på flere fronter Konflikter med gængs praksis byggeteknisk, vandhåndtering 25