Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 25. august 2003 Renosyd I/S varmepriser

(Varmeforsyning) Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 25. august 2003 Renosyd I/S varmepriser Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Næstformand, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Professor, dr.scient.adm. Ole Jess Olsen Direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen Fhv. Overingeniør, cand.polyt. Jørgen Klitgaard Stadfæstelse af Energitilsynets afgørelse Sagen er indbragt for Energiklagenævnet ved brev af 18. september 2003 af advokat Vibeke Asmin Hansen på vegne af Skanderborg Fjernvarme, der klagede over Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003. Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at Renosyd I/S afregningspriser ikke var i strid med bestemmelserne i varmeforsyningslovens 21, stk. 4 og 20. Klagen har været forelagt Energitilsynet, der den 17. oktober 2003 fremsendte sine bemærkninger til klagen samt sagens akter. Tilsynets bemærkninger blev sendt i høring hos Skanderborg Fjernvarme samt Renosyd I/S ved advokat Eigil Worm. Begge parter har fremsendt bemærkninger til sagen. Advokat Vibeke Asmin Hansen har anmodet om, at nævnet foretager en besigtigelse af Skanderborg Fjernvarmes træpilleanlæg. Nævnet har ikke fundet grundlag for en besigtigelse, idet spørgsmålet om træpilleanlæggets funktion ikke har væsentlig betydning for Energiklagenævnets behandling af sagen. Den påklagede afgørelse Fra Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 citeres:

1. Ved brev af 8. april 2003 har advokat Vibeke Asmin Hansen, Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll, som advokat for Skanderborg Fjernvarme A.m.b.A., klaget over I/S Reno Syds beregnede varmepris for 2001. Desuden er klaget over priserne for henholdsvis 2002 og 2003. 2. Sagen har været sendt i høring hos I/S Reno Syd. Advokat Eigil Worm, Westergaard & Alstrøm Advokatfirma, har sendt sine bemærkninger for selskabet. Disse har affødt nye indlæg fra advokaterne. 3. Skanderborg Fjernvarmes klage falder i fire punkter: Substitutionspris Indregning af indtægter fra erhvervsaffald Fordeling af administrationsomkostningerne Særlige udgifter til dioxinfilter mv. 4. Skanderborg Fjernvarme ønsker, at substitutionsprisen skal beregnes på grundlag af priserne ved varmeproduktion på træpiller. Ifølge praksis skal der ved fastsættelse af substitutionspriser tages udgangspunkt i en faktisk eksisterende energiform, dvs. at den alternative leveringsmulighed skal eksistere rent fysisk. Dette er ikke tilfældet. Energitilsynet må derfor afvise fjernvarmeværkets ønske. 5. Skanderborg Fjernvarme ønsker, at I/S Reno Syds indtægter for erhvervsaffald skal modregnes i affaldsforbrændingsanlæggets fællesomkostninger, før der sker en fordeling af fællesomkostningerne på henholdsvis affaldssiden og varmesiden. Ifølge praksis skal der ikke før fordelingen gøres fradrag for indtægter fra affaldstaksterne relateret til fremskaffelsen af det affald, der skal forbrændes. Der skal heller ikke før fordelingen ske nogen fradrag for salg af varme. Derimod skal der, hvis der også produceres elektricitet, ske et fradrag for disse indtægter inden fordelingen af fællesomkostningerne. Energitilsynet må derfor også afvise fjernvarmeværkets ønsker på dette område. 6. Skanderborg Fjernvarme finder, at de administrationsomkostninger, der pålægges varmesiden, skal reduceres betydeligt. I/S Reno Syd har fremlagt materiale, der medarbejder for medarbejder viser, hvilke opgaver der løses. Materialet støtter den hidtidige fordeling. Endelig må der lægges vægt på, at I/S Reno Syds priser ikke forekommer urimeligt høje. De er således lavere end den reelle substitutionspris fra Århus kommunale værker. 7. Energitilsynet finder ikke, at der er fornødent grundlag til at gå ind i overvejelser om en ændret fordeling. Skanderborg Fjernvarmes påstand må derfor afvises. 8. Skanderborg Fjernvarme klager over, at I/S Reno Syd har henlagt til et dioxinfilter uden om reglerne i afskrivningsbekendtgø- Side 2 af 43

relsen. Indregningen i priserne for 2001 udgør 8,75 kr. per MWh. I/S Reno Syd bekræfter, at dette er tilfælde, men peger på, at filtret er et myndighedskrav, og at det nu er under udførelse. 9. Energitilsynet finder det må påtales over for I/S Reno Syd, at interessentskabet ikke har overholdt afskrivningsbekendtgørelsens regler. Tilsynet finder ikke herudover anledning til at foretage videre. 10. Dette fører samlet frem til, at Energitilsynet tilkendegiver over for klageren - Skanderborg Fjernvarme - at tilsynet ikke finder I/S Reno Syds afregningspriser i strid med varmeforsyningsloven, jf. lovens 21, stk. 4, og 20. Beslutning 11. Energitilsynet vedtog, at meddele Skanderborg Fjernvarme, at Energitilsynet ikke finder, at I/S Reno Syds afregningspriser på det foreliggende grundlag er i strid med bestemmelserne i varmeforsyningsloven, jf. lovens 21, stk. 4, og 20. 12. Desuden vedtog Energitilsynet, at indskærpe over for I/S Reno Syd, at interessentskabet skal overholde bestemmelserne i afskrivningsbekendtgørelsen. Sagsfremstilling 13. Ved brev af 8. april 2003 har advokat Vibeke Asmin Hansen, Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll, som advokat for Skanderborg Fjernvarme A.m.b.A., klaget over I/S Reno Syds beregnede varmepris for 2001. Ved breve af 22. april 2003 har advokaten desuden klaget over priserne for henholdsvis 2002 og 2003. 14. Sagen har været sendt i høring hos I/S Reno Syd. Advokat Eigil Worm, Westergaard & Alstrøm Advokatfirma, har ved brev af 14. maj 2003 sendt sine bemærkninger for selskabet. Disse har affødt nye indlæg fra advokat Vibeke Hansen af 30. juni 2003, og fra advokat Worm af 4. juli 2003. Ved e-post af 5. august 2003 er sendt supplerende oplysninger fra advokat Worm. Klagens hovedpunkter 15. I/S Reno Syd for 2001 har beregnet en varmepris på 233,17 kr. per MWh. Skanderborg Fjernvarme mener, at den korrekt opgjorte omkostningsbestemte pris er 168,87 kr. per MWh. Subsidiært finder værket, at der maksimalt kan opkræves 181,87 kr., som er beregnet som substitutionspris. 16. Frem til 1. september 1998 afregnede fjernvarmeværket til Århus kommunale værkers pris. Herefter er afregnet til I/S Reno Syds omkostningsbestemte pris. Skanderborg Fjernvarme ønsker, at afregningen sker på grundlag af en substitutionspris baseret på fyring med træpiller eller en korrigeret omkostningsbestemt pris. 17. Klagers argumentation falder i disse fire punkter: Side 3 af 43

Substitutionspris 18. I november 1999 lader Skanderborg Fjernvarme det rådgivende ingeniørfirma Bruun & Sørensen foretage en undersøgelse med henblik på mulighederne for at indføre træpiller som brændsel i fjernvarmeværkets kedel. Undersøgelsen konkluderer, at Skanderborg Fjernvarmes eksisterende "fluid bed"-kedel kan producere 58.000 MWh til en pris 190,11 kr. per MWh inkl. alle drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. 19. Udskiftes kedlen, kan der inden for de allerede givne myndighedsgodkendelser produceres 65.000 MWh til en pris på 181,87 kr. per MWh. Skanderborg Fjernvarme peger på, at denne pris må anses for at være substitutionsprisen. 20. Skanderborg Fjernvarme henviser bl.a. til notat af 2. juni 2003 fra COWI A/S (tidligere Bruun & Sørensen) som argumenterer for, at værket kan bruge træpiller i produktionen af varme. Notatet byger på en rapport fra Bruun & Sørensen Energiteknik AS fra 1999. 21. Ifølge Skanderborg Fjernvarmes anmeldelse til varmeprisregistret er værkets forbrug ca. 170.000 MWh, heraf dækkes 60 pct. af I/S Reno Syd. Værket har i øjeblikket kun en egenproduktion på ca. 5.000 MWh. Erhvervsaffald og andre indtægter 22. Dernæst finder Skanderborg Fjernvarme, at der i strid med de tidligere af I/S Reno Syd anvendte regnskabsprincipper og i strid med Energitilsynets praksis i beregningerne af den omkostningsbestemte pris er udeladt gebyrer for erhvervsaffald og "andre indtægter". Værket finder, at I/S Reno Syd er forpligtet til at lade disse indtægter indgå i opgørelsen. 23. Fjernvarmeværket anfører bl.a., at når udgifterne til forbrænding af anvist affald er fælles, må også indtægterne være det. I den forbindelse henviser værket til afgørelsen i Kolding-sagen, Gas- & Varmeprisudvalgets møde den 4. maj 1998. 24. For så vidt angår "andre indtægter" finder Skanderborg Fjernvarme, at et opkrævningsrykkergebyr for erhvervskunder bør modregnes i fællesomkostningerne. (I/S Reno Syd har under skriftvekslingen accepteret indregning af to poster. Disse er derfor ikke nærmere omtalt.) Administrationsudgift 25. Den administrationsudgift, der pålægges varmesiden, er steget fra 2,6 mio. kr. til 4,2 mio. kr. uden, at der - efter fjernvarmeværkets opfattelse - er sket ændringer i anlæg mv. Skanderborg Fjernvarme finder, at de administrationsomkostninger, der pålægges varmesiden skal reduceres betydeligt. Værket peger på, at Side 4 af 43

udviklingen inden for affalds- og miljøområdet betyder, at affaldssiden er betydeligt mere belastende for administrationsomkostningerne - herunder særdeles for personaleomkostningerne. 26. Fjernvarmeværket gør gældende, at der bør ske en fordeling af personaleudgifter og administrationsomkostninger på 30 pct. til varmesiden og 70 pct. til affaldssiden. I klagen findes en beregning, der fører hen til denne fordeling. 27. Fjernvarmeværket henviser til administrationsudgifterne for kraftvarmeanlæggene i Kolding og Haderslev, som er betydeligt lavere. Værket ønsker disse tal lagt til grund ved beregningen af udgiftsgrundlaget. Der henvises til, at det er udgangspunktet for varmeforsyningsloven, at udgiften ikke må være højere end for andre fornuftigt drevne værker. Dioxinfilter mv. 28. Skanderborg Fjernvarme finder endelig, at prisen skal reduceres med 8,75 kr. per MWh. Der henvises til, at I/S Reno Syd ikke har overholdt afskrivningsbekendtgørelsens regler om henlæggelse. Desuden finder værket, at det skal godskrives 73 øre per MWh for omkostninger ved en udligningstank. Samlet bliver det (8,75 + 0,73 =) 9,48 kr. per MWh. 29. Regnestykket, der fører frem til fjernvarmeværkets opfattelse af den korrekte varmepris, kan herefter opgøres således: Side 5 af 43 Kr. per MWh I/S Reno Syds beregnede varmepris for 2001 Korrektion for erhvervsaffald og andre indtægter Reduktion for administrationsomkostninger 233,17-43,90-10,92 Henlæggelse til dioxinfilter mv. - 9,48 Den korrekte pris 168,87 Substitutionspris ved træpilleproduktion 181,87 Høring af I/S Reno Syd Ad substitutionspris 30. Til dette spørgsmål anfører I/S Reno Syd, at der foreligger en reel substitutionsmulighed med varme fra Århus kommunale værker. Parterne har derfor også hidtil afregnet til prisen herfra. Denne pris er nu højere end den omkostningsbestemte pris, hvorfor der nu sker afregning til denne omkostningsbestemte pris.

31. Derimod bestrider I/S Reno Syd, at der foreligger en faktisk substitutionsmulighed med hensyn til træpiller. Der peges på, at det fremgår af klagerens egne oplysninger, at der regnes med en kedeludskiftning. Desuden peges på, at der ikke på det nuværende anlæg er nogen mulighed for at benytte træpiller. Dette vil kræve en betydelig ombygning af værket. I den forbindelse henvises til et notat fra Teknologisk Institut af 13. maj 2003. 32. I/S Reno Syd peger på, at praksis vedrørende substitutionspris efter varmeforsyningsloven er fremadrettet. 33. I/S Reno Syd skal efter Energistyrelsens godkendelse af projektforslag om det affaldsbaserede kraftvarmeværk være grundlast. Der peges endvidere på, at Skanderborg Fjernvarme i et projekt for flisvarme selv anfører, at varmeaftaget fra I/S Reno Syd har fortrinsret forud for varme fra Århus kommunale værker. Desuden peger affaldsforbrændingsanlægget på, at selve det, at fjernvarmeværket har et projekt om at opføre et flisværk for at kunne producere den samme varmemængde, som efter værkets påstand kunne være produceret på træpiller i det eksisterende anlæg, også viser, at det ikke er en reel mulighed at benytte kedlen til træpiller. Ad erhvervsaffald og andre indtægter 34. I/S Reno Syd oplyser, at der med posten "andre indtægter" overvejende er tale om indtægter, som ikke vedrører de fælles driftsforhold. Bortset fra gebyrer for vejebilag og indtægt ved udlejning af en antenne, der er placeret på forbrændingsanlægget, er der tale om indtægter/udgifter, der ikke berører de fælles driftsforhold mellem affald og varme. Affaldsforbrændingsanlægget accepterer, at de to nævnte poster indgår i prisberegningen. 35. Derimod fastholdes, at indtægter fra leje af en vaskehal, som ikke indgår i fællesskabet og at rykkergebyr skal holdes udenfor. 36. For så vidt angår gebyrer for forbrænding af erhvervsaffald mv. anfører I/S Reno Syd, at indtægten for salg af varme og indtægten fra forbrænding af affald ikke er fælles indtægter, men beløb der indgår til hver side for at dække den pågældende sides andel af de fælles omkostninger. 37. I/S Reno Syd peger på, at affaldet kan komme fra forskellige kilder: affald, der leveres fra interessentkommuner på kommunens vegne, fordi der er tale om indsamlet affald affald, der leveres fra ikke-interessent kommuner, men også som følge af en indsamlingsordning affald, der leveres efter anvisningsordninger - enten fra affaldsproducenter i interessentkommuner eller andre kommuner. Side 6 af 43

38. Ved indsamlingsordninger afregnes med den pågældende kommune, mens der for anvist affald afregnes med affaldsproducenten eller den vognmand, der leverer affaldet til anlægget. Det varierer fra kommune til kommune, i hvilket omfang affaldet kommer fra den ene eller anden form for ordning. 39. Selve organiseringen af affaldsbortskaffelsen må være uden betydning for den økonomiske opgørelse over for varmesiden. Dvs. om affaldet er leveret som anvist affald mod betaling af gebyrer i forbindelse med leveringen, eller om affaldet er indsamlet, og derfor afregnes samlet over for kommunen, må være uden betydning. 40. I/S Reno Syd finder, at det vil være meningsløst at forudsætte, at nogle af de beløb, der betales for at få bortskaffet affald ved forbrænding skulle tilgå varmesiden. Ad administration 41. For så vidt angår væksten i administrationsudgifterne har I/S Reno Syd sendt et notat af 12. maj 2003, hvori der nærmere er redegjort for personalets fordeling på henholdsvis fællesomkostninger for affald/varme og på særomkostninger for affald. Vurderingen bekræfter en fordeling på 50/50. Samtidig afviser affaldsforbrændingsanlægget, at der er sket personalemæssige udvidelser til administration fra 1998 til 2001. Desuden peger I/S Reno Syd på, at en række ekstraordinære forhold gjorde sig gældende i 2001. Bl.a. førte et direktørskift til forøgede udgifter. Det findes derfor misvisende at sammenligne netop disse år. Ad dioxinfilter mv. 42. I/S Reno Syd bekræfter, at det har henlagt til et dioxinfilter. Sådant filter kræves af myndighederne etableret på alle forbrændingsanlæg. Der er henvist til et EU-direktiv fra 2000, som er gjort til dansk ret ved bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Anlæggene har derfor kendt kravet og kunnet foretage henlæggelser. I/S Reno Syd finder, at betingelserne for henlæggelse er opfyldt, og at Energitilsynet vil kunne godkende henlæggelsen. 43. Endelig er der spørgsmålet om en udligningstank. Der er tale om et anlæg hos Skanderborg Fjernvarme, som tilhører fjernvarmeværket. I/S Reno Syd har ved etableringen betalt en andel af omkostningerne. Disse er medregnet som fællesomkostninger i den omkostningsbestemte pris. Advokaten afviser derfor korrektionen. Side 7 af 43 Begrundelse 44. Energitilsynet administrerer bl.a. prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven. Finder tilsynet, at tariffer, omkostningsforde-

ling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i lovens 20, 20a eller 20b eller regler udstedt i henhold til loven, kan tilsynet give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. Påbud forudsætter, at forholdet ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling. 45. Økonomi- og erhvervsministeren har i lovens 20, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg og om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg. Denne hjemmel er endnu ikke udnyttet. Skanderborg Fjernvarmes klage er derfor vurderet efter lovens almindelige bestemmelser og tilsynets praksis for affaldsforbrændingsanlæg. 46. I klagen gøres en række bemærkninger om den mellem parterne indgåede prisaftale. Energitilsynet kan ikke gå ind og vurdere de forskellige bestemmelser i aftalen. Tilsynet skal vurdere de konkrete priser efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven, jf. lovens 21, stk. 4. Det står parterne frit for at aftale priser, der ligger under den pris, der fremkommer ved anvendelse af lovens bestemmelser. Det vil derimod være i strid med lovgivningen, hvis der aftales priser, der ligger højere, dvs. priser der overstiger den laveste pris af enten den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen. 47. Energitilsynets afgørelser efter varmeforsyningsloven har ikke tilbagevirkende kraft. Lovgivningen indebærer som hovedregel alene, at tilsynet kan bringe et konstateret urimeligt forhold til ophør med fremadrettet virkning. Foreligger der imidlertid et ulovligt forhold - fx indregning af ikke-indregningsbare omkostninger - vil tilsynet kunne lade afgørelsen få virkning fra et tidligere tidspunkt. 48. Nedenfor vurderes de fire klagepunkter hver for sig på samme måde, som de er opstillet i sagsfremstillingen. Side 8 af 43 Vurdering af spørgsmålet om substitutionspris 49. Det grundlæggende princip ved tilsynets afgørelser om brug af substitutionspriser er, at den forsyningsvirksomhed, der aftager varme produceret af et affaldsforbrændingsanlæg, ikke afkræves en betaling, der overstiger, hvad en tilsvarende mængde varme ville koste i egenproduktion eller ved køb fra tredjemand. 50. På et affaldsforbrændingsanlæg produceres normalt tre produkter - nemlig elektricitet, forbrænding af affald og varmt vand. Produktionen sker i forenet produktion, dvs. at der dels er særomkostninger ved produktionen af produkterne, dels er en række fællesomkostninger. Efter korrektion af indtjeningen på elektrici-

tet, fordeles resten af fællesomkostningerne efter en omkostningsfordelingsnøgle. Der findes derfor ikke en "rigtig" omkostningsbestemt pris. Fastlæggelsen af substitutionsprisen er en måde at vurdere et realistisk alternativ og om en valgt omkostningsfordeling er realistisk - såvel for varmeprisen som for den afledte forbrændingspris. 51. Ifølge praksis, der bygger på det tidligere Gas-& Varmeprisudvalgs afgørelser i en lang række sager, skal der ved fastsættelse af substitutionspriser tages udgangspunkt i en faktisk eksisterende energiform, dvs. at den alternative leveringsmulighed skal være realistisk - anlægget skal eksistere rent fysisk, have tilstrækkelig kapacitet, brændslet kunne leveres og være lovligt. 52. I den foreliggende sag er det tvivlsomt, om der er tale om en realistisk alternativ leveringsmulighed. Fjernvarmeværket har som nævnt vedlagt en rapport fra COWI A/S, der fastslår, at kulanlægget eksisterer og der derfor er en potentiel varmeproduktion. Desuden fastslås, at det er almindeligt, at der skal reinvesteres i anlæg, som ønskes gjort funktionsdygtige. I/S Reno Syd peger heroverfor på, at værket ikke er et realistisk alternativ. Der er problemer med røgrensning, spørgsmål om træpiller kan anvendes lovligt, store ombygninger, herunder kedeludskiftning mv. 53. Men selv om muligheden skulle antages at eksistere, vil varmen fra et evt. træpilleanlæg alligevel ikke kunne anvendes til en beregning af substitutionsprisen. Skanderborg Fjernvarme modtager 40 pct. af sit varmeforbrug fra Århus kommunale værker. Dette svarer til den maksimale produktion på 68.000 MWh fra træpilleanlægget efter en ombygning. Da fjernvarmeværket ud fra en omkostningsoptimering først skal erstatte varmen fra den dyreste leverandør, er der ikke fornøden kapacitet til fortrængning af varme fra I/S Reno Syd. Substitutionsmuligheden er derfor heller ikke af denne grund realistisk. 54. På baggrund af de øjeblikkelige prisrelationer er den realistiske substitutionspris prisen for leverancer fra Århus kommunale værker. Energitilsynet må derfor afvise Skanderborg Fjernvarmes påstand på dette punkt. Den beregnede pris ved brug af træpiller er ikke en realistisk substitutionspris. Side 9 af 43 Vurdering af spørgsmålet om korrektion for erhvervsaffald mv. 55. Som nævnt ovenfor [ ] skal der for, at affaldsforbrændingsanlægget kan beregne den omkostningsbestemte varmepris efter varmeforsyningslovens 20 ske en fordeling af omkostningerne. For produktionen af elektricitet sker fradraget ved at indtægterne ved salget trækkes fra de samlede omkostninger. De omkostnin-

ger som herefter er tilbage er de samlede omkostninger ved den forenede produktion af de to varer - forbrænding af affald og varmt vand. 56. Disse omkostninger kan fordeles i tre grupper: særomkostninger for affald særomkostninger for varme fællesomkostninger for affald og varme 57. Det, der skal fordeles, er fællesomkostningerne. Der skal ikke før fordelingen gøres fradrag for indtægter fra affaldstaksterne relateret til fremskaffelsen af det affald, der skal forbrændes. Der skal heller ikke før fordelingen ske nogen fradrag for salg af varme. Når fællesomkostninger er fordelt ved hjælp af den fastlagte omkostningsfordelingsnøgle, kan de samlede omkostninger ved affaldsforbrændingen henholdsvis produktionen af varmt vand opgøres og danne grundlag for prisfastsættelsen på de to varer. 58. Skanderborg Fjernvarme finder, at det er i strid med Energitilsynets praksis, at der er udeladt modregning for gebyrer for erhvervsaffald i den omkostningsbestemte pris. Fjernvarmeværket henviser til afgørelsen i Kolding-sagen. 59. I/S Reno Syd peger på, indtægten fra forbrænding af affald ikke er en fælles indtægt. Affaldsforbrændingsanlægget finder det meningsløst at forudsætte, at de beløb, der betales for at få bortskaffet affald ved forbrænding skulle tilgå varmesiden. 60. I Kolding-sagen tog Gas- & Varmeprisudvalget stilling til prisfastsættelse af den omkostningsbestemte varmepris fra et affaldsbaseret decentralt kraftvarmeværk ved leverance til Kolding Områdets Energiselskab. Sagen behandledes i udvalgets møde den 4. maj 1998. 61. Selve sagsfremstillingen drejer sig om fordelingen af fællesomkostningerne. Der er ikke nogen særlig drøftelse af forhold i forbindelse med erhvervsaffald. Erhvervsaffaldet indgår i en note om en korrektion til en økonomisk oversigt i forbindelse med opgørelsen af affaldskraftvarmeværkets omkostninger. Der findes ikke oplysninger i sagen, der nærmere kan begrunde korrektionen. Tilsynet må kunne gå ud fra, at der er tale om konkret regnskabsmæssig korrektion til det forelagte talmateriale. Det er ikke i overensstemmelse med praksis, at der modregnes affaldsindtægter i fællesomkostningerne. 62. I en sag om I/S REFA - Gas- & Varmeprisudvalgets møde den 13. april 1987 - drøftedes, hvorledes der skulle forholdes med gebyrer, som I/S REFA modtog for forbrænding af sygehusaffald. Der var tale om noget helt specielt affald fra en ikke-interessent kommune. Det var sekretariatets oplæg, at indtægterne skulle indgå ved beregning af den omkostningsbestemte varmepris. Sa- Side 10 af 43

gen blev ikke afgjort, men I/S REFA accepterede synspunktet under efterfølgende forhandlinger. 63. Sagen kunne tyde på, at udvalget på daværende tidspunkt har overvejet at sondre mellem forskellige typer af affald. Sondringen har imidlertid ikke aflejret sig i udvalgets praksis. Det er tvivlsomt, om man i dag ville nå det samme resultat. Affaldsmarkedet er siden 80'erne udviklet sig betydeligt i retning af et "brændselsmarked", hvor der ikke sondres om affaldet er indsamlet eller anvist. 64. Ved vurderingen kan der også henvises til formuleringen i den endnu ikke udnyttede bemyndigelse i 20, stk. 4, der sondrer mellem omkostninger til behandling af affald og produktion af varme. Dette støtter, at de to produkter skal ses hver for sig. 65. Som det fremgår af sagsfremstillingen har I/S Reno Syd under skriftvekslingen accepteret indregning af to poster i "gruppen andre indtægter". Det drejer sig om gebyrer for vejebilag og indtægt ved udlejning af en antenne. Disse er derfor ikke nærmere omtalt. 66. Herudover finder Skanderborg Fjernvarme, at et opkrævningsrykkergebyr for erhvervskunder bør modregnes i fællesomkostningerne. I/S Reno Syd peger på, at det i praksis er rentekompensation til affaldssiden. Beløbet andrager 6.500 kr. 67. Det er praksis i forbindelse med fordeling af omkostningerne, at der lægges betydelig vægt på, at anlægget er beregnet til forenet produktion af to varer - nemlig forbrænding af affald og opvarmet vand. Omkostningerne er derfor som udgangspunkt fællesomkostninger. Dvs. kun, hvis det kan defineres helt entydigt, vil omkostninger være særomkostninger. Henset til beløbets størrelse finder tilsynet ikke grundlag for yderligere overvejelser. 68. Energitilsynet finder at måtte afvise Skanderborg Fjernvarmes synspunkter vedrørende de udeladte gebyrer for erhvervsaffald og "andre indtægter" da disse vedrører affaldssiden. Side 11 af 43 Vurdering af fordelingen af administrationsomkostningerne 69. Skanderborg Fjernvarme finder, at de administrationsomkostninger, der pålægges varmesiden, skal reduceres betydeligt. Det gøres gældende, at der bør ske en fordeling af personaleudgifter og administrationsomkostninger på 30 pct. til varmesiden og 70 pct. til affaldssiden. 70. I/S Reno Syd har foretaget en opgørelse over størrelsen af de administrationsomkostninger (personaleudgifter), som indgår i fællesudgifterne. Opgaverne for hver enkelt er beskrevet og fordelt. Beregningen bekræfter den hidtidige fordeling, hvor 50 pct. af administrationsudgifterne henføres til fællesomkostningerne.

71. Da fællesomkostningerne fordeles efter en fastsat fordelingsnøgle med 60 pct. af omkostningerne til varmesiden og 40 pct. til affaldssiden bliver resultatet, at (60 pct. af halvdelen af de samlede administrationsomkostninger=) 30 pct. henføres til varmesiden. Samlet set er fordelingen af administrationsomkostningerne derfor allerede i overensstemmelse med Skanderborg Fjernvarmes påstand. 72. Energitilsynet finder, at de oplysninger I/S Reno Syd har fremlagt er tilstrækkelige til at dokumentere fordelingen af administrationsomkostningerne. Tilsynet har ikke materiale, der kan begrunde en anden fordeling. I den forbindelse må der lægges vægt på, at den varmepris som I/S Reno Syd afregner leverancer til Skanderborg Fjernvarme ligger lavere end priserne for leverancerne fra Århus kommunale værker. 73. Energitilsynet må derfor også på dette område afvise Skanderborg Fjernvarmes påstand. Side 12 af 43 Vurdering af henlæggelsen til dioxinfilter mv. 74. Skanderborg Fjernvarme klager over, at I/S Reno Syd har henlagt til et dioxinfilter uden om reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning). Indregningen i priserne for 2001 udgør 8,75 kr. per MWh. 75. I/S Reno Syd bekræfter, at dette er tilfældet, men peger på, at filtret nu er under udførelse. I/S Reno Syd anfører desuden, at der er tale om et myndighedskrav. 76. Efter bekendtgørelsen skal henlæggelser godkendes af Energitilsynet. Da projektet nu er under udførelse, vil en korrektion for henlæggelserne ikke have anden praktisk virkning end en anden periodisering af udgifter, dvs. priserne i henlæggelsesårene skulle være lidt lavere - mod til gengæld nu at blive lidt højere. Tilsynet finder, at det over for I/S Reno Syd må indskærpes, at affaldsforbrændingsanlægget overholder de gældende bestemmelser, men finder ikke, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at foretage videre i denne forbindelse. I denne vurdering indgår også, at der er tale om et myndighedskrav. 77. Endelig er der spørgsmålet om udligningstanken. Der er tale om et anlæg hos Skanderborg Fjernvarme, og som tilhører fjernvarmeværket. Energitilsynet må være enig med I/S Reno Syd i, at fjernvarmeværkets særomkostninger holdes uden for beregningen af den omkostningsbestemte pris. I/S Reno Syds øvrige omkostninger ved udligningstanken kan indgå i fællesomkostningerne.

78. Energitilsynet finder, at den manglende overholdelse af afskrivningsbekendtgørelsen skal påtales over for I/S Reno Syd, men at der ikke herudover er grundlag for af foretage videre i forbindelse med Skanderborg Fjernvarmes klage på dette punkt. Skanderborg Fjernvarmes klage Ved brev af 18. september 2004 klagede Vibeke Asmin Hansen på vegne af Skanderborg Fjernvarme over Energitilsynets afgørelse. Fra klagen citeres: Som advokat for Skanderborg Fjernvarme a.m.b.a. skal jeg herved påklage Energitilsynets afgørelse. For Energiklagenævnet nedlægger jeg påstand om, at I/S Reno Syds afregningspriser er i strid med bestemmelserne i varmeforsyningslovens 20 samt afskrivningsbekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991, således principalt at den korrekt opgjorte omkostningsbestemte pris opgøres til kr. 168,87 pr. MWh, og subsidiært at prisen opgøres til substitutionsprisen på kr. 181,87 pr. MWh. Indledningsvist gøres det gældende, at klager ved Energitilsynets ensidige henvendelse den 28. juli 2003 til Reno Syd I/S' advokat er blevet afskåret fra at kommentere dels denne henvendelse, dels Reno Syd I/S' svar. Samtidig er klager blevet afskåret fra at fremkomme med afsluttende bemærkninger og supplerende dokumentation ved Energitilsynets ensidige information til Reno Syd I/S den 28. juli 2003 om forberedelsens afslutning og sagens udsendelse til Energitilsynets medlemmer. I indledningen til det notat, der danner grundlag for Energitilsynets afgørelse fremgår det, at der ved fastsættelse af en substitutionspris skal tages udgangspunkt i en faktisk eksisterende energiform. Energitilsynet fastslår, at denne ikke eksisterer. Det er ikke korrekt. Tværtimod fastslår Cowi Consult (tidligere Bruun og Sørensen), at der er en faktisk eksisterende energiform. Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. har opfordret til, at en uvildig sagkyndig udtalelse indhentes til brug for denne sag og yderligere dokumentation af den faktisk eksisterende substitution. Energitilsynet fastslår videre i forbindelse med påstand om modregning af indtægter for erhvervsaffald, der direkte indleveres til affaldsforbrændingsanlægget, at der ifølge praksis ikke skal ske modregning. Ved henvendelse til Energitilsynet har Energitilsynet oplyst, at der kun findes 3 afgørelser, og at disse 3 afgørelser udgør praksis: 1. Afgørelse af 14. maj 1990 i sagen j.nr. 88-17.910 I/S Refa ctr. Gas- og Varmeprisudvalget, idet Konkurrenceankenævnet Side 13 af 43

på dette punkt ikke ændrer Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse. 2. Konkurrenceankenævnets afgørelse i sagen 97-200.523 - Sønderjyllands Højspændingsværk ctr. Gas- og Varmeprisudvalget. 3. Gas- og Varmeprisudvalgets møde den 4. maj 1998 - Prisfastsættelse af den omkostningsbestemte varmepris fra et affaldsbaseret decentralt kraftvarmeværk ved leverance til Kolding Områdets Energiselskab. I alle 3 sager er resultatet, at indtægterne vedrørende erhvervsaffald skal modregnes. Energitilsynet finder ikke, at der er fornødent grundlag til at gå ind i overvejelser om ændret fordeling af administrationsomkostninger med henvisning til en af Reno Syd I/S ensidig udarbejdet udokumenteret oversigt over medarbejdere. Heroverfor står faktiske tal for sammenlignelige værker i Kolding og Haderslev, der tilsyneladende ikke er taget i betragtning. Reno Syd I/S' administrationsomkostninger isoleret set kan ikke sammenlignes med Aarhus Kommunale Værkers substitutionspris. Det kan lægges til grund, at Reno Syd I/S har overtrådt afskrivningsreglerne. Det må betragtes som særdeles afgørende i hvilket år en henlæggelse indregnes i priserne, da en substitutionspris, alt afhængig af omkostningsprisens andre bestanddele, herunder prisen på "råstof', kan blive den laveste. At en investering påbydes i henhold til EF-direktiv nu eller siden retfærdiggør ikke en overtrædelse af afskrivningsreglerne. Til Energitilsynets begrundelse bemærkes i øvrigt følgende: Vurdering af spørgsmålet om substitutionspris: Det bestrides, at "forbrænding af affald" er et "produkt". "Forbrænding af affald" er en fællesaktivitet, der afstedkommer 3 indtægtskilder, nemlig gebyr for forbrænding af erhvervsaffald, indtægten vedrørende el-salg og varmesalget. Omkostningerne ved fællesaktiviteten må herefter fordeles på henholdsvis varmesiden og affaldssiden efter at affaldssidens og varmesidens omkostninger/indtægter, der ikke vedrører selve forbrændingen, er skilt fra. Der er en realistisk alternativ leveringsmulighed. Reno Syd I/S' påstande om problemer er udokumenterede. Alligevel tillægger Energitilsynet Reno Syd I/S' påstande betydning, og lægger en ensidig indhentet erklæring til grund, der end ikke bygger på en faktisk besigtigelse. Til de enkelte spørgsmål bemærkes følgende: Ad røgrensning Kedlen er forsynet med et posefilter. For at undgå flere misforståelser illustreres dette ved vedlagte fotoserie. Side 14 af 43

Posefilterets masker kan rense røggassen, så støvemissionsgrænsen på 40 mg/nm 3 overholdes. Ad lovlig anvendelse af træpiller: Varmecentralens miljøgodkendelse af 20/10 1999 vedlægges i kopi. Miljøgodkendelsen omfatter godkendelse af fyring med kul og træpiller. Miljøgodkendelse er givet til spids- og reserveforsyning som varmecentralen aktuelt anvendes til. Varmemængden er derfor oplyst til 4500 MWh årligt. Overskrides denne mængde skal Skanderborg Fjernvarme dokumentere, at emissionskravene overholdes. Kopi af Miljøcenter Østjylland I/S' skrivelse af 2. juni 2000 vedlægges. I skrivelsen oplyser centret, at Skanderborg Fjernvarme vil kunne få en miljøgodkendelse som et fuldlastanlæg til træpillefyring. Ad behov for ombygninger: Anvendelse af kedlen til træflisfyring kræver ikke ombygning. Kedlen er funktionsdygtig, og kan som den står i dag anvendes til fyring med kul og træpiller. Kedlens elektroniske udstyr skal i forbindelse med et ændret behov for løbende vedligeholdelse moderniseres. Der er ingen forbrændingsproblemer. DTI' bemærkning om reduktion i ydelse er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. For god ordens skyld vedlægges fotos af den eksisterende kedel, bygning og skorsten. Energitilsynet har, trods Skanderborg Fjernvarmes opfordring til indhentelse af dokumentation i form af sagkyndig erklæring, ikke givet mulighed herfor. Reno Syd I/S har i øvrigt ved tidligere prisberegninger anerkendt substitutionsmuligheden. Ifølge Energistyrelsens forudsætningsskrivelse er Reno Syd I/S grundlast. Reno Syd I/S er den varmekilde, der primært skal anvendes så vidt kapaciteten rækker. Det er således også denne varmekildes prisberegning, der skal indrettes efter den laveste af substitutionsprisen eller omkostningsprisen. At Århus Kommunale Værkers priser måske p.t. er højere end Reno Syd I/S er uden betydning. Situationen kan alt afhængig af omkostningssammensætningen og behovet være den modsatte. Energien må købes eller produceres, når der er behov, og der er ikke mulighed for at købe eller producere til oplag, når det er billigst. Den opgivne varmemængde fra træpiller fremkommer, når træpillekedlen producerer varmen som grundlast. Kedlens effekt er 8 MW. Det er beregnet, at kedlen kan producere 4 MW i 2 måneder, 5 MW i 2 måneder og 8 MW i 8 måneder. Samlet giver det korrigeret for udetid en varmemængde på 58.000 MWh. Behov for supplement af grundlasten er primært i vinterhalvåret. Side 15 af 43

Energitilsynet forudsætter en model ved substitution af ÅKV med træpillefyring, hvori indgår 3 samtidige varmeproduktionsmodeller. Ved energitilsynets synspunkt vil træpillefyring blive substitution til ÅKV, og resultatet vil blive, at Reno Syd I/S leverer varme, og at varme fra træpiller og ÅKV vil blive halveret, hvilket i det hele vil give en økonomisk uforsvarlig løsning. Skanderborg Fjernvarmes synspunkt er slet og ret i forbindelse med prisberegning, at Reno Syd I/S ikke eksisterer, og at træpillerne kører som grundlast. Energitilsynet fastslår uden nærmere begrundelse eller dokumentation, at den beregnede pris ved brug af træpiller ikke er en realistisk substitutionspris. Det gøres gældende, at Skanderborg Fjernvarme ved indhentelse af uvildig sagkyndig erklæring skal levnes mulighed for yderligere at dokumentere sin påstand. Vurdering af spørgsmålet om korrektion for erhvervsaffald m.v. Energitilsynet fordeler omkostningerne i 3 grupper, herunder "Fællesomkostninger for affald og varme". Af den praksis, som Energitilsynet har henvist til er det ikke kun "fællesomkostningerne", men også "fællesindtægter ved fællesaktiviteten", der skal fordeles. Afgiften, der opkræves for erhvervsaffald, kan kun opfattes som afgift for at slippe af med affaldet (kvitblivning), afgift for at få affaldet brændt af, og netop affaldsforbrændingen udgør den fælles aktivitet. Indtægten ved indlevering af erhvervsaffald er den indtægt, der er beskrevet i de 3 sager, jfr. foran. I I/S Refa-sagen - 88-17910 - bemærker direktoratet, at "da affaldsvarmeproduktionen og affaldsforbrænding sker ved forenet produktion må samtlige indtægter og udgifter, der opstår i forbindelse med denne forenede produktion, indgå ved beregningen af den omkostningsbestemte varmepris... At indtægter (kvitblivningsafgifter) vedrørende den forenede produktion af affaldsvarme og forbrænding modregnes i fællesomkostningerne". Der findes i sagen ikke noget belæg i afgørelsen for Energitilsynets bemærkning om, at der skulle være tale om en sondering mellem forskellige typer affald, eller at der konkret skulle være tale om "noget helt specielt affald". I Konkurrenceankenævnets afgørelse i 97-200-52 - Sønderjyllands Højspændingsværk ctr. Gas- og Varmeprisudvalget - tiltræder ankenævnet, at det er urimeligt, hvis der ikke ved beregning af den omkostningsbestemte pris indgår passende indtægter og udgifter ved modtagelse m.v. af affaldet til bortskaffelse ved forbrænding. Side 16 af 43

I Kolding-sagen, der behandledes i Gas- og Varmeprisudvalgets møde den 4. maj 1998, indgår erhvervsaffaldsafgift i den økonomiske oversigt, der danner grundlag for afgørelsen. Ved Kolding Kommunes senere henvendelse til Energitilsynet, hvor netop modregningen af erhvervsaffaldsafgiften er grundlag for henvendelsen, fastslår Energitilsynet, at "det beregningsgrundlag der ligger til grund for denne afgørelse fortsat er gældende", d.v.s. indregning af erhvervsaffaldsafgift er stadig gældende, idet et nyt beregningsgrundlag ellers skulle udarbejdes og godkendes. Erhvervsaffaldsafgiften er således netop grundlag for særlig drøftelse, modsat Energitilsynets konklusion. Energitilsynets fortolkning af varmeforsyningslovens 20, stk. 4 bestrides. Bestemmelsen, som Energitilsynet i øvrigt selv tilbageviser som uanvendelig, opererer ikke med på den ene side affaldsforbrænding og på den anden side produktion af varme, men netop omkostninger (og indtægter) ved den forenede aktivitet. Energitilsynets nummerering side 10/12 ad 3, 4 og 5 ses ikke at indgå i nogen sammenhæng. Opkrævningsgebyr erhvervskunder: Opkrævningsgebyret vedrørende erhvervskunder har en naturlig sammenhæng med erhvervsaffaldsafgiften, og der henvises således i enhver henseende til foranstående redegørelse. Energitilsynets begrundelse "ad 4" synes at støtte klagers synspunkter, da der netop er tale om en fælles indtægt i forbindelse med den fælles aktivitet. Vurdering af fordelingen af administrationsomkostninger: Som Energitilsynet tidligere har anført, er der 3 grupper: l. Særaktivitet for affald 2. Fællesaktiviteten, nemlig affaldsforbrændingen og 3. Særaktiviteter for varmesiden - ingen. Til belysning af denne problematik vedlægges notat, udarbejdet af RevisionsCentret Hobro A/S. Der er tilsyneladende opstået en misforståelse, der hermed forsøges endelig løst. Skanderborg Fjernvarme kan ikke påvirke Reno Syd I/S' samlede administrationsomkostninger. Skanderborg Fjernvarme gør imidlertid gældende, at Reno Syd I/S ikke kan henføre halvdelen af sine administrationsomkostninger til fællesaktiviteten, d.v.s. selve affaldsforbrændingen. Omkostningerne fra 1998-2001 er steget fra 5,1 mill. kr. til 8,5 mill. kr. Den væsentligste del udgør aktiviteter på miljø- og serviceområdet, og tilgang af 2 nye interessenter, der serviceres men som ikke leverer affald til affaldsforbrændingen. Side 17 af 43

Affaldsforbrændingen har ikke givet grundlag for nye/udvidede aktiviteter. Det er Reno Syd I/S' samlede administrationsomkostninger, det gøres gældende skal fordeles med 70 % til affaldssæraktiviteten og 30 % til fællesaktiviteten - affaldsforbrændingen. De 30 % skal herefter fordeles med 60 % til varmesiden. Energitilsynets afgørelse bygger således på et forkert grundlag. At I/S Reno Syds administrationsomkostninger, der pålægges fællesaktiviteten, er helt ud af proportion viser vedlagte kopi af dokumentationsmateriale fra sammenlignelige værker; Thisted Varmeforsyning 2002 1.342.999 Haderslev 2002/2003 1.394.000 Skagen 426.000 Grenå 220.000 Vejen 1.515.270 Horsens 669.096 Kolding 922.504 Skanderborg Fjernvarme 4.250.000. Tallene dokumenterer et misforhold. Skanderborg Fjernvarme er bekendt med, at der verserer en sag vedrørende størrelsen af de af Elsam i Frederikshavn opkrævede administrationsudgifter, og Skanderborg Fjernvarme anmoder i den forbindelse om, at Energiklagenævnet lader resultatet af denne sag indgå i overvejelserne. Som beskrevet foran gøres det gældende, at ÅKV's aktuelle prisfastsættelse ikke har nogen betydning for, om Reno Syd I/S' administrationsomkostninger og den del, der tillægges fællesaktiviteten, er rimelig. Sammensætning af prisen består som bekendt af mange bestanddele, og ingen af disse bestanddele er statiske. Situationen kunne ligeså vel have været, at ÅKV's pris i det pågældende år havde været lavere. Det er konkret administrationsomkostningerne, der påklages, og her gøres det gældende, at kun andre sammenlignelige værkers administrationsomkostninger kan anvendes til vurdering af rimeligheden. Vurdering af henlæggelsen til dioxinfilter: Det bestrides, at det forhold at et anlæg er under udførelse (udokumenteret) og at udførelsen sker med henvisning til et myndighedskrav, har betydning for vurdering af overtrædelse af afskrivningsbekendtgørelsen. Det gøres gældende, at det kan være afgørende i hvilket år henlæggelsen placeres, da beregningen af varmeprisen er afhængig af de til enhver tid afholdte omkostninger, der ikke er konstante. Side 18 af 43

Da det samtidig er den laveste pris, der skal betales af omkostningspris og substitutionspris, og da substitutionsprisen til enhver tid kan tænkes at være lavere end den omkostningsbestemte pris, kan henlæggelsens overvæltning på omkostningsprisen blive gjort illusorisk. Substitutionsprisen fra ÅKV er stort set konstant. Ved idriftsættelse af dioxcinfilteret må Reno Syd I/S' priser forventes at stige væsentligt. Det gøres således gældende, at henlæggelsen ikke kan ske i 2001, og må udgå i forbindelse med beregning af den omkostningsbestemte pris. Der er ikke sket hensættelser i 2002, og det må derfor forudsættes, at henlæggelsen for 2001 er ren overskudsdisponering. Udligningstanken: Investeringen i udligningstanken skete som det fremgår af såvel Reno Syd I/S' og Skanderborg Fjernvarmes indlæg for Energitilsynet i fællesskab, og udgiften er afholdt af parterne i fællesskab. Det må lægges til grund, at der er enighed om, at investeringen skal placeres i fællesaktiviteten. Det må ligeledes lægges til grund, at Reno Syd I/S belaster fællesskabet med afskrivning af investeringen. Det gøres således gældende, at Skanderborg Fjernvarmes afskrivning og forrentning af investeringen tilhører fællesskabet, og må betragtes som en fællesomkostning. Lige så selvfølgeligt som det er, at Reno Syd I/S medtager omkostningerne ved sin del af fællesinvesteringen bør det være, at Skanderborg Fjernvarme på samme måde får sine omkostninger vedrørende sin del af anlægget med ind i fællesskabet. I øvrigt henvises til de for Energitilsynet frembragte synspunkter og bevisligheder. Side 19 af 43 Energitilsynets redegørelse Ved brev af 17. oktober 2003 fremsendte Energitilsynet sine bemærkninger til Skanderborg Fjernvarmes klage. Fra Energitilsynets redegørelse citeres: Afskæring mulighed for kommentarer Fjernvarmeværket anfører indledningsvist, at klager ved Energitilsynets ensidige henvendelse den 28. juli 2003 til I/S Reno Syd er blevet afskåret fra at kommentere dels denne henvendelse, dels I/S Reno Syds svar. Samtidig påstås, at klager er blevet afskåret fra at fremkomme med afsluttende bemærkninger mv. Det er ikke tilfældet. Skanderborg Fjernvarmes advokat har modtaget kopi af I/S Reno Syds besvarelse af 5. august 2003 direkte fra I/S Reno Syds advokat - se bilag 2 (bilagsside 125 i bilagssamlingen til tilsynsnotatet). Herudover har advokaten den 12. august 2003 samtidig med I/S Reno Syds advokat modtaget ori-

entering om sagens behandling på Energitilsynets møde den 25. august 2003 samt en kopi af sagsfremstillingen - se vedlagte bilag 3 (sagens akt nr. 14). Faktisk eksisterende energiform Dernæst anfører Skanderborg Fjernvarme, at det ikke er korrekt, når Energitilsynet i afgørelsen fastslår, at der ved afbrænding af træpiller ikke er tale om en faktisk eksisterende energiform. Skanderborg Fjernvarme anfører, at det har opfordret til, at der indhentes en uvildig sagkyndig udtalelse til brug for sagen. Det fremgår af sagen, at Skanderborg Fjernvarme har opfordret I/S Reno Syd om at medvirke til, at der indhentes en uvildig udtalelse - se bilag 2 (bilagsside 108 i bilagssamlingen til tilsynsnotatet). Dette har I/S Reno Syd afvist, jf. bilagsside 123. Energitilsynet har herefter truffet afgørelse på det foreliggende grundlag. Tilsynet finder ikke, at der er tale om en realistisk substitutionspris. Tilsynet henviser til begrundelserne i notatets pkt. 52-54 - se bilag 2 og de heri anførte henvisninger til bilag fremlagt af Skanderborg Fjernvarme. Der kan supplerende henvises til bilag 2 (bilagsside 116 i bilagssamlingen til tilsynsnotatet), hvor Danske Fjernvarmeværkers Forening i brev af 24. juni 2003 til Skanderborg Fjernvarme anfører, at der skal foretages "de nødvendige ændringer og renoveringer for at muliggøre en varmeproduktion med træpiller som brændsel." Skanderborg Fjernvarme skal i overensstemmelse med praksis først fortrænge den dyreste varme. Hertil anfører fjernvarmeværket, at det er uden betydning, at Århus kommunale værkers priser måske p.t. er højere end I/S Reno Syds. Situationen kan alt afhængig af omkostningssammensætningen og behovet være det modsatte. Energitilsynet træffer sin afgørelse på det foreliggende grundlag om prisrelationerne. Der kan ikke heri indgå en hypotetisk situation om eventuelle senere forhold. Hvis de senere skulle ændre sig, kan sagen tages op på ny. Side 20 af 43 Praksis vedrørende erhvervsaffald Herefter anfører Skanderborg Fjernvarme tre tidligere afgørelser, som efter fjernvarmeværkets opfattelse viser, at indtægterne vedrørende erhvervsaffald skal modregnes. Dette er ikke tilfældet. Der foreligger ikke nogen praksis om modregning af indtægter for affald inden opgørelsen af fællesomkostningerne. Kolding-sagen er drøftet i tilsynsnotatets pkt. 60-61 - se bilag 2, hvortil vi henviser.

I/S REFA-sagen er omtalt under pkt. 62 i notatet til tilsynsmødet. Supplerende kan oplyses, at i 1988 var alternativet til forbrænding af affald deponering på losseplads. Dette alternativ var meget billigt for affaldsproducenterne og afspejler sig også i, at varmeforbrugerne stort set måtte afholde alle fællesomkostninger. Af den ankekendelse, der henvises til, kan der således ses en stadfæstelse af varmesidens andel af fællesomkostningerne med 90 pct. og 10 pct. til affaldssiden. Afgørelsen tilsigtede konkret, at sikre varmeforbrugerne en del af fordelen ved en særlig aftale om forbrænding af sygehusaffald. Sagen om Sønderjyllands Højspændingsværk drejede sig om, at affaldsproducenten - daværende Affaldsregion Nord - havde opnået en gunstig aftale med forbrændingsanlægget, der betød, at affaldsproducenten ikke betalte vederlag for levering af affaldet, dvs. at fordelingen af fællesomkostningerne således var 100 pct. til varmesiden og 0 pct. til affaldssiden. Ved kendelsen blev det stadfæstet, at varmesiden kun kan afholde 60 pct. af fællesomkostningerne over varmepriserne, dvs. at fællesomkostningerne skal fordeles på begge produkter: affaldsforbrænding og varme. Der er ikke i kendelsen nogen særlig diskussion om erhvervsaffald. Den billigere affaldsdeponering som alternativ til affaldsforbrænding eksisterede frem til 1997, hvor det med det daværende Miljøog Energiministeriums bekendtgørelse om affald (BEK nr. 299 af 30. april 1997) blev påbudt at forbrænde affaldet. Energitilsynet afviser, at de nævnte afgørelser kan tages som udtryk for praksis vedrørende erhvervsaffald. Side 21 af 43 Skanderborg Fjernvarmes bemærkninger om forenet produktion Skanderborg Fjernvarme bestrider, at "forbrænding af affald" er et "produkt". Fjernvarmeværket anser forbrænding af affald som en fællesaktivitet, der afstedkommer 3 indtægtskilder, nemlig gebyr for forbrænding af erhvervsaffald, indtægten vedrørende el-salg og varmesalget. Omkostningsfordelingen ved fællesaktiviteten må herefter fordeles på henholdsvis varmesiden og affaldssiden efter affaldssidens og varmesidens omkostninger/indtægter, der ikke vedrører selve forbrændingen, er skilt fra. Energitilsynets formulering i tilsynsnotatet, pkt. 49-50 og 55-57, er i overensstemmelse med årelang praksis og kan genfindes i en lang række af de afgørelser, der er offentliggjort på internettet. Tilsynet kan desuden henvise til den seneste ankenævnskendelse om spørgsmålet - Skagen Varmeværk A.m.b.A. ctr. Gas- & Varmeprisudvalget (den 17. april 1997), hvori det bl.a. anføres: "Da der er tale om forenet

produktion af affaldsbortskaffelse og varme, udfindes prisen på fjernvarmen ved at opdele affaldsforbrændingsanlægget samlede omkostninger i særomkostninger for henholdsvis affaldsbortskaffelse og fjernvarme og i fællesomkostninger for de to produkter. Den omkostningsbestemte varmepris skal herefter opgøres som varmens særomkostninger plus varmens andel af fællesomkostningerne." Den således opgjorte omkostningsbestemte pris indgår herefter i ankenævnets bemærkninger. Det er således i overensstemmelse med praksis, at det - der herefter skal fordeles - er fællesomkostningerne. Administrationsomkostninger i sammenlignelige værker Skanderborg Fjernvarme henviser til opgørelser af administrationsomkostningerne i en række sammenlignelige værker. Fjernvarmeværket er utilfreds med, at disse oplysninger ikke er taget med i Energitilsynets overvejelser. Hertil bemærkes, ar varmeforsyningsloven ikke bygger på en benchmarkkontrol af omkostningerne, som Skanderborg Fjernvarme forudsætter ved inddragelse omkostningerne i andre affaldsforbrændingsanlæg. Varmeforsyningsloven bygger derimod på en opgørelse af omkostningerne på det enkelte kollektive varmeforsyningsanlæg mv., jf. lovens 20. Energitilsynet henviser til begrundelsen i notatet pkt. 72 - se bilag 2. Tilsynet har ikke materiale, der kan begrunde en anden fordeling. Tilsynet fastholder afgørelsen. Side 22 af 43 Overtrædelse af afskrivningsbekendtgørelsen Skanderborg Fjernvarme anfører, at det er særdeles afgørende, i hvilket år en henlæggelse indregnes i priserne. Det fremgår ikke af klageskriftet, at der konkret i forbindelse med henlæggelsen har været et tab for Skanderborg Fjernvarme. Energitilsynet fastholder, at en påtale over for I/S Reno Syd er tilstrækkelig. Tilsynet har lagt vægt på, at der er tale om et myndighedskrav. Henlæggelsen betyder i øvrigt, at priserne fra I/S Reno Syd er lavere i 2003 og resten af afskrivningsperioden, end de ellers ville have været. Yderligere bemærkninger fra Skanderborg Fjernvarme Ved brev af 27. november 2003 fremsendte Skanderborg Fjernvarmes advokat Vibeke Asmin Hansen bemærkninger til Energitilsynets redegørelse, hvorfra citeres: Energiklagenævnet anmodes hermed om at henvise sagen til fornyet behandling i Energitilsynet, da Energitilsynets bemærknin-