Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Transkript

1 Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen 30. juni 2011 Sag 4/ /SB Deres ref. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Helsingør Kraftvarmeværk beregningsgrundlag for den omkostningsbestemte pris efter evt. overdragelse I forbindelse med forhandlinger om overdragelse af Helsingør Kraftvarmeværk og varmetransmissionsledningen, der ejes af Vattenfall A/S/Helsingør Kraftvarmeværk, har parterne den 8. juni 2011 rettet henvendelse til Energitilsynet. Parterne har anmodet Energitilsynet om en udtalelse vedrørende: 1. afskrivningsgrundlaget i Helsingør Kraftvarmeværk efter en overdragelse af værket og transmissionsledningen 2. mulighederne for forrentning af lån i forbindelse med overdragelsen 3. over-/underdækning i værket ENERGITILSYNET Nyropsgade København V Tlf Fax CVR-nr et@dera.dk Det er oplyst, at overtagelsen af Helsingør Kraftvarmeværk påregnes finansieret ved indskudskapital dels i form af anlæg dels i form af aktiekapital og ved fremmedkapital. Helsingør Kraftvarmeværk har ikke anmeldt budgetter og priseftervisninger (regnskabsoplysninger) til Energitilsynet. Der er i forbindelse med henvendelsen afholdt møde i Energitilsynets sekretariat den 28. juni 2011, og efterfølgende har parterne fremsendt supplerende materiale. Energitilsynets sekretariats tilkendegivelse Energitilsynets sekretariat 1. har på det foreliggende grundlag ikke indvendinger mod opgørelsen af den varmeprismæssige anlægssum og den nedskrevne anlægssum fsv. angår investeringerne på varmesiden 2. henviser for så vidt angår forrentning til, at renter efter varmeforsyningslovens almindelige regler kan medregnes ved beregningen af den omkostningsbestemte pris 3. har på det foreliggende grundlag ikke bemærkninger til den opgørelse af over-/underdækning, der foreslås efter en mulig overtagelse. Energitilsynet vil ikke senere være afskåret fra på baggrund af en klage eller på eget initiativ at tage prisfastsættelsen i Helsingør Kraftvarmeværk op til fornyet overvejelse.

2 2/5 Uddybning af de enkelte punkter, parterne har anmodet Energitilsynets sekretariat om at se på: ad 1. Afskrivningsgrundlag Vattenfall A/S, der har været ejer af Helsingør Kraftvarmeværk og transmissionsledningen siden 2006, har fremsendt oplysninger vedrørende aktivernes varmeprismæssige anlægssum. Den oprindelige anlægssum er oplyst til 413 mio. kr. Heraf er varmens andel af den samlede investering opgjort til 247 mio. kr. Der er efterfølgende foretaget investeringer på varmesiden på i alt 14 mio. kr., således at den samlede oprindelige anlægssum på varmesiden efter investeringerne i perioden var 261 mio. kr. Der er i henvendelsen til Energitilsynet og Vattenfalls mail af 29. juni 2011 nærmere redegjort for fordelingen mellem el- og varmesiden. Energitilsynets sekretariat har på det foreliggende grundlag ikke indvendinger mod opgørelsen af den varmeprismæssige anlægssum, herunder fordelingen mellem el- og varmesiden. Da der ikke er foretaget anmeldelser til Energitilsynet, og derfor ikke foreligger en dokumentation for de hidtidige afskrivninger, har Vattenfall A/S har foretaget en beregning af afskrivninger på anlægget. Afskrivningerne er beregnet som lineær afskrivning over 30 år. Denne afskrivningsperiode er længere end den afskrivningsperiode, der er indgået i beregningerne i den verserende prissag (efter parternes ønske sat i bero) mellem på den ene side Vattenfall A/S og på den anden side Helsingør Kraftvarmeværk og I/S Nordforbrænding. Den 30-årige afskrivningsperiode oplyses at være valgt, da anlægget har en teknisk lang levetid, samt på baggrund af det forhold, at indtægterne fra varmesalget ikke ville have kunnet dække en kortere afskrivningsperiode. Investeringerne efter 1993 afskrives over den resterende afskrivningsperiode på den oprindelige anlægssum, dvs. over en kortere afskrivningsperiode end denne, således at den samlede investering er afskrevet højst 30 år fra anlæggets idriftsættelse. Den beregnede nedskrevne anlægssum udgør for investeringerne på varmesiden 115 mio. kr. og for investeringer på elsiden 79 mio. kr., i alt 194 mio. kr. Vattenfall A/S har med mail af 29. juni 2011 fremsendt opgørelse over afskrivninger og resterende anlægssaldo. På mødet den 28. juni 2011 er det oplyst, at afskrivningsgrundlaget forventes reduceret i forbindelse med salget. Den valgte afskrivningsperiode ligger inden for grænsen i afskrivningsbekendtgørelsens 4, stk. 3. Energiklagenævnet har i afgørelse af 6. juni 2011 (om E.ON Produktion A/S tilbageførsel af elmæssige henlæggelser i fjernvarmepriserne over

3 3/5 afskrivninger på anlæg) taget stilling til, at det ikke er stridende mod varmeforsyningslovens regler, at anlægssummen (afskrivningsgrundlaget) overstiger købesummen. På det foreliggende grundlag, navnlig henset til, at det er oplyst, at de faktiske indtægter fra varmesalget ikke ville have kunnet dække en kortere afskrivningsperiode, har Energitilsynets sekretariat ikke indvendinger mod opgørelsen af den nedskrevne anlægssum fsv. angår investeringerne på varmesiden. ad 2. Forrentning På møde den 28. juni 2011 er det oplyst, at spørgsmålet vedrørende forrentning vedrører lånefinansiering i forbindelse med overdragelsen. Det er oplyst, at finansieringsrenten vil være på vilkår, som Forsyning Helsingør Varmes og I/S Nordforbrænding som kommunale virksomheder kan opnå. På mødet henviste Energitilsynets sekretariat til, at renter af fremmedfinansiering efter de almindeligt gældende regler, jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 1, kan medregnes ved beregningen af den omkostningsbestemte pris. Der er ved denne tilkendegivelse ikke taget stilling til, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang, der fra anlæggets etablering til en overdragelse af dette, har kunnet ske indregning af forrentning af elsidens lån til varmesiden i den omkostningsbestemte pris. Reguleringen efter varmeforsyningsloven er fremadrettet, og spørgsmålet om indregning af renter i den omkostningsbestemte pris vil derfor alene kunne indgå, hvis omkostningerne indgår i en fremtidig prisberegning, og dermed i en fremadrettet vurdering af prisernes rimelighed efter lovens 21, stk. 4, jf. nedenfor ad 3. om, at akkumuleret underdækning fra tidligere ikke indregnes i prissætningen. ad 3. Over-/underdækning Det oplyses i parternes henvendelse, at det er Forsyning Helsingør Varme og I/S Nordforbrændings hensigt at se bort fra en evt. akkumuleret underdækning fra før 1. januar Det er i mail af 29. juni 2011 yderligere oplyst, at underdækningen på ca. 11 mio. kr., der fremgår af den varmeregnskabsopgørelse, Vattenfall A/S har udarbejdet (og som inkluderer forrentning af elsidens lån til varmesiden), forudsættes tabt, bortset fra et evt. lille beløb [1 mio. kr.] til at udligne den mulige overdækning i Energitilsynets sekretariat har på det foreliggende grundlag ikke bemærkninger til den opgørelse af over-/underdækning, der foreslås efter en mulig overtagelse.

4 4/5 Retsgrundlag Energitilsynet administrerer priskapitlet (kapitel 4) i varmeforsyningsloven. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser, jf. lovens 21, stk. 4. En aftale, der indgås mellem to eller flere varmeforsyningsvirksomheder, fx om opkøb, vil være en privatretlig disposition. En privatretlig disposition vil som udgangspunkt ikke være omfattet af Energitilsynets kompetence, medmindre forholdet kan bedømmes efter varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Det falder inden for Energitilsynets kompetence at udtale sig vejledende om varmepriser mm. Vi forhåndsgodkender imidlertid ikke privatretligt indgåede aftaler, og det er således som udgangspunkt værkernes ansvar at sørge for, at priser og betingelser er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. Den konkrete vurdering af, om et aftalevilkår er i overensstemmelse med loven, afhænger af forholdene på vurderingstidspunktet. Energitilsynet er derfor ikke afskåret fra at tage en sag op til fornyet vurdering, enten på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, hvis aftalerne skulle føre til priser m.m., der er i strid med bestemmelserne i varmeforsyningsloven, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4. I sager om virksomhedsoverdragelse er det Energitilsynets rolle at påse, at vederlaget for virksomheden ikke påfører forbrugerne højere priser end de kunne være blevet, hvis overdragelsen ikke havde fundet sted. Overdragelse af virksomheder, varmeforsyningslovens 20, stk. 7 Varmeforsyningslovens 20, stk. 7, nedlægger et forbud mod prisstigninger som følge af vederlag ved salg. Omkostninger, som skyldes, at en varmevirksomhed skifter ejer, kan således ikke hverken direkte eller indirekte overvæltes på forbrugerne. Bestemmelsen i stk. 7 blev indsat i varmeforsyningsloven ved en lovændring i Af bemærkningerne, herunder betænkningen til loven, fremgår, at formålet med ændringsforslaget var at præcisere, at forbrugernes varmepriser ikke må stige alene som følge af overdragelse af virksomheder, der driver kollektiv varmeforsyning, eller af virksomheder, der leverer varme til den kollektive varmeforsyning. Det vederlag, som betales ved overdragelse af et anlæg, må således ikke føre til, at 1 3 til lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. [Oprindelig 20, stk. 2, 2 pkt.]

5 5/5 varmepriserne bliver højere, end de kunne være blevet, hvis overdragelsen ikke havde fundet sted. Hvis køberen er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, er det både priserne for ydelser fra det overdragne anlæg og for ydelser fra det købende anlæg, som ikke må stige som følge af det vederlag, der betales ved overdragelsen. Det vil derfor ikke være foreneligt med bestemmelsen, at en overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg fører til, at afskrivningsgrundlaget som følge af overdragelsen forøges, selv om anlægget måtte være overdraget til en højere pris end den varmeprismæssigt nedskrevne værdi. Dette følger af afskrivningsbekendtgørelsen 2, hvorefter der alene kan afskrives på et anlægs værdi på det oprindelige idriftsættelsestidspunkt. Begrebet»vederlag«inkluderer også eventuelle handelsomkostninger, finansieringsomkostninger, gebyrer etc., der uanset betalingstidspunktet skal erlægges i forbindelse med en overdragelse af en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed. Driftsmæssige afskrivninger, afskrivningsbekendtgørelsen Varmeforsyningsvirksomheder kan i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 2, bl.a. indregne driftsmæssige afskrivninger i varmeprisen. De nærmere regler findes i afskrivningsbekendtgørelsen. Afskrivningsgrundlaget er den konstaterede anlægssum med fradrag af henlæggelser. Ved anlægssum forstås anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen. Heri kan endvidere indregnes byggerenter opgjort på idriftsættelsestidspunktet. Afskrivninger på nye anlæg kan påbegyndes fra og med anlæggets idriftsættelsesår. Med venlig hilsen Susanne Brix Fuldmægtig Tlf. direkte sb@kfst.dk 2 Bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 596 af 8. juni 2007.