FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk RESUME Regeringen og partierne V, K og SF besluttede i deres fælles aftale for en folkeafstemning om det danske retsforbehold at holde EU s såkaldte koncernarbej- derdirektivet udenfor en ny dansk tilvalgsordning. Det er ellers et relativt ukontroversielt direktiv, der giver virksomhederne mulighed for hurtigt og nemt at kunne rokere medarbejdere til opgaver i forskellige lande med kort varsel. Koncernarbejderdirektivet har til formål at gøre det lettere for udenlandske virksomheder at udstationere højtuddannede medarbejdere fra tredjelande til korterevarende opgaver i EU, som virksomheder ikke kan finde erstatning for lokalt. Danmark og danske virksomheder kunne have flere fordele ved koncernar- bejderdirektivet, men direktivet er en del EU s udlændingepolitik, som aftaleparti- erne fra starten har valgt helt at holde ude af aftalen. Danmark risikerer derfor at gå glip af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Men en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år viser, at 54 pct. af danskerne støtter et EU- samarbejde om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Samtidig vedtog alle partier, undtagen Enhedslisten, i sommeren 2014 en lovpakke, der i høj grad lægger sig op ad EU s linje. Alligevel har aftalepartierne ikke ønsket at medtage direktivet i tilvalgsordningen. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

HOVEDKONKLUSIONER: Koncernarbejderdirektivet vil lette proceduren for højtuddannede ikke- EU- borgeres mulighed for at tage arbejde inden for EU i kortere perioder på op til tre år. Da direktivet rent teknisk ligger under udlændinge- og asylområdet, har de EU- positive partier på Christiansborg valgt at holde Danmark uden for det ellers ukontroversielle område. Et flertal af danskerne siger dog ja tak. 54 pct. ønsker at indgå i EU- samarbejde om at fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Direktivet forventes at have meget begrænset betydning for immigratio- nen. På europæisk plan at omfatter reglerne ca. 20.000 personer årligt. Tænketanken EUROPA skønner, at det i Danmark ville dreje som om 500-1000 personer, hvis vi gik med i direktivet. Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten vedtog i somme- ren 2014 en udlændingepakke, der lægger sig op ad koncernarbejderdi- rektivet. 2

Fremtidens samfund skal leve af højtuddannet arbejdskraft. Det har politikere, arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark længe været klar over. Og behovet er stigende. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer f.eks. at der kommer til at mangle 23.000 personer med en lang videregående uddannelse i 2020. 1 Men Danmark er ikke det eneste sted, der har brug for højtuddannet arbejds- kraft. Udfordringen berører hele EU. Derfor har Europa- Kommissionen gennem de seneste år igangsat en række initiativer, der skal gøre det nemmere for højtuddannede specialister fra tredjelande at få opholds- og arbejdstilladelse i EU. 2 Et af de seneste initiativer er det såkaldte koncernarbejderdirektiv. Direktivet er er del af EU s lovpakke om at harmonisere det indre marked for arbejdskraft og tjenesteydelser for dermed gøre EU mere konkurrencedygtig. Koncernarbejder- direktivet er specielt, da det omhandler ikke- EU- borgere, der arbejder i EU. Derudover adskiller direktivet sig fra andre direktiver som f.eks. Blue Card- ordningen ved at henvende sig til en særlig kategori af lønmodtagere. Det drejer sig for det første om personer, der er arbejder hos multinationale selskaber uden for EU, og som midlertidigt ønskes overflyttet til et EU- medlemsland for herefter at vende tilbage til det oprindelige land. Ifølge direktivet skal medarbejderen vende tilbage til oprindelseslandet efter senest tre år efter udsendelsens begyndelse. Disse personer er for det andet kendetegnet ved at være højtuddannede og særligt udvalgte medarbejdere, der ikke kan findes en lokal erstatning for. Der er altså tale om medarbejdere, der arbejder for virksomheder med afdelin- ger i forskellige lande og som er udstationerede for en kort periode for derefter at rejse ud igen. På den måde er der ikke tale om traditionel indvandring. Det er afgørende for virksomheder, at kunne udsende medarbejdere med højspecialiseret viden eller særlige færdigheder midlertidigt fra et land til et andet, da det er mindre omkostningsfuldt, end at finde og uddanne lokale medarbejdere. 3 Det ligger desuden i direktivet, at koncernarbejdere skal 1 Mismatch på arbejdsmarkedet og løndannelse i 2020. Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2014. 2 Se f.eks. Tilvalgsordning bør omfatte Blue Card, Tænketanken EUROPA, 2015 (http://thinkeuropa.dk/politik/tilvalgsordning-boer-omfatte-blue-card). 3 The Intra-Corporate Transferees Directive: time to break the deadlock Alex Lazarowicz, European Policy Centre, 2013 3

modtage løn på et niveau, der er svarer til det, en medarbejder opholdslandet i en lignende stilling modtager. Direktivet vil gøre det hurtigere og nemmere at få tilladelse til ophold og arbejde til medarbejdere fra tredjelande gennem en fast track- procedure på maks. 30 dage. Det vil også blive nemmere for koncernarbejdere at få familiesammenfø- ring, da de i udgangspunktet har ophold i højst tre år, hvorefter de skal vende tilbage til deres oprindelige land. En meningsmåling blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år, der er foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA i april, viser, at 54 pct. af danskerne går ind for at Danmark skal tilslutte sig EU s samarbejde om at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, når de bliver spurgt direkte. Kun 23 pct. siger nej og lige så mange ved ikke. Der er tale om en markant overvægt af ja- sigere, og det understreger, at danskerne ser nuanceret på indvandring og ønsker at tilslutte sig EU- samarbejdet på dette område. Figur 1: Opbakning til EU-samarbejde Andel af befolkningen, der ønsker EU-samarbejde om at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft, pct. 60 50 40 30 20 10 0 Ja Nej Ved ikke Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af YouGov. Alligevel har aftalepartierne valgt ikke at medtage koncernarbejderdirektivet, selvom det burde være oplagt at tage med i en kommende tilvalgsordning. Direktivet er et godt eksempel på en relativt ukontroversiel del af EU s udlæn- dingepolitik, som Danmark kunne få glæde af at deltage i. 4

Begrænset betydning for immigrationen I dag er mobiliteten blandt koncernmedarbejdere i EU markant lavere end i andre OECD- lande som f.eks. Canada, Japan eller USA. I absolutte tal er der også tale om relativt få personer. For Tyskland var det årlige antal af koncernudstati- onerede medarbejdere f.eks. under 6.000 i 2008 og under 5.000 i 2009. 4 I Danmark vil konsekvenserne af at gå med i direktivet være begrænsede i forhold til tilflytning af indvandrere. Kommissionen forventer, at 15-20.000 personer vil falde ind under direktivet årligt på europæisk niveau. 5 Tænketanken EUROPA vurderer, at direktivet for Danmarks vedkommende maksimalt vil have betydning for 500-1.000 medarbejdere om året. 6 Der er således tale om en marginal betydning for indvandringen til Danmark, og det vil kun være tidsbe- grænsede ophold. Direktivet kan samtidig være afgørende for internationale virksomheders muligheder for at fungere og udføre opgaver effektivt i Danmark. Danmark sættes tilbage i kampen om fremtidens arbejdskraft Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten vedtog i sommeren 2014 en lovpakke, der i vid udstrækning lægger sig op ad indholdet i direktivet. Det skete således få måneder efter koncernarbejderdirektivet, var blevet vedtaget. Blandt ændringerne er en revision af den danske Green Card- ordning og en ny fast track- ordning, der erstatter den tidligere danske ordning for koncernarbejdere. Fast track- ordningen omhandler helt specifikt udenlandske specialister, der arbejder for internationale virksomheder, hvor fleksibilitet og hurtig rekrutte- ring for virksomhederne er afgørende. Lovgivningen er dermed skræddersyet til at tiltrække højuddannede udenlandske specialister og ligger sig dermed i væsentlig grad op af koncernarbejderdirektivet. 7 Selv mere EU- kritiske partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance deltog i aftalen for at være med til at gøre det nemmere for udenlandske specialister at 4 Impact Assessment, European Commission, 2010 (http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/ia_carried_out/docs/ia_2010/com_2010_0378_en.pdf). 5 Press Release, Council of the European Union, 2014: (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/jha/142571.pdf). 6 Egen vurdering foretaget af Tænketanken EUROPA på baggrund af opgørelse 2007-2011 for europæiske OECD lande: International Migration Outlook 2014: OECD. 7 Aftale om en reform af international rekruttering Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft, Beskæftigelsesministeriet, 2014 (beskæftigelsesministeriet). 5

komme til Danmark. Den danske lovgivning ligner i høj grad koncernarbejderdi- rektivet, og de danske initiativer var ikke mere kontroversielle, end at de mere EU- kritiske partier gik med i aftalen. Både arbejdsgivere og fagbevægelsen har talt for, at Danmark er nødt til at åbne sig mere op for at kunne tiltrække kompetent arbejdskraft fra hele verden. Danmark har stærkt brug for personer, der kan bidrage med den særlige viden og de kompetencer, vi kommer til at efterspørge i fremtiden. Det er essentielt ved direktivet, at det imødekommer de udfordringer, som bl.a. fagbevægelsen påpeger i forhold til social dumping. LO vurderer, at op mod halvdelen af dem, der hidtil har arbejdet i Danmark med et Green Card, ender i beskæftigelse, der kræver et lavt uddannelsesniveau. 8 Koncernarbejderdirekti- vet adresserer specifikt denne bekymring, da direktivet er henvendt til speciali- ster, ledere og andre, som det ikke er muligt at finde erstatninger for lokalt. Dertil kommer, at direktivet pålægger arbejdsgiverne, at de berørte medarbejde- re aflønnes i overensstemmelse med niveauet i værtslandet. 9 Det betyder f.eks., at en indisk ingeniør ikke kan aflønnes på et niveau, der ligger under en tilsvarende dansk medarbejder. Rent teknisk falder direktivet ind under udlændingeområdet, og da forligspartierne har fra starten været enige om at holde udlændinge- og asylpolitikken ude af aftalen, har koncernarbejderdirekti- vet heller ikke været en del af forhandlingerne. Det på trods af at et flertal af danskerne får ind for at deltage i EU- samarbejder om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Det er ærgerligt når danskerne viser at de er i stand til at se nuanceret på spørgsmål om indvandring i EU- regi. Aftalepartierne burde være interesserede i at få højtuddannede specialister til Danmark for en kort periode og dermed få adgang til særlig knowhow og viden overført. Ved at stille sig på sidelinjen mister Danmark indflydelse på de regler, der skal gælde på fremtidens arbejdsmarked, og vi kan ende med blot at kopiere det, der bliver vedtaget i de øvrige EU- samarbejde, som det har været tilfældet med koncernarbejderdirektivet. 8 Højtuddannede udlændinge skal have specialistjob, LO, 2014: (https://www.lo.dk/politik/beskaeftigelse/mere%20om%20beskaeftigelse/140410_international_rekrutt ering.aspx?p=print). 9 Press Release, Council of the European Union, 2014: (http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/jha/142571.pdf). 6