FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

Transkript

1 Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi de ønsker at arbejde og derved bidrage til det danske samfund. Ligesom de tusinder af danskere, der rejser til Tyskland eller Storbritannien for at arbejde, gør også de europæere, som kommer til Danmark, brug af en af de mest grundlæggende fordele medlemskabet af EU giver alle, nemlig retten til frit at slå sig ned og arbejde i et andet land. Når Danmark foretager ændringer af velfærdsydelser, er det vigtigt, at det også indgår, at Danmark mere og mere er en del af et stort indre marked. EU kan ikke fastlægge, hvordan Danmark indretter velfærdssystemet, så længe der ikke sker forskelsbehandling af andre EU-borgere. Det er op til Danmark at skabe et socialt system, der ikke lægger op til utilsigtet brug af danskere eller personer fra andre EU-lande. Kort fortalt Medarbejdere fra andre EU-lande kommer til Danmark for at arbejde og bidrager derved positivt til de offentlige kasser. De ligner danskere i forhold til træk på offentlige ydelser. Der er ikke noget, der tyder på misbrug af danske ydelser. Der er derfor ikke i øjeblikket noget faktuelt velfærdsturismeproblem i Danmark. Det er lykkedes at integrere medarbejdere fra andre EU-lande på det danske arbejdsmarked, herunder også i a-kasserne. Medarbejdere fra EU-landene har, i vidt omfang fuldstændigt som danskere, optjent deres dagpengerettigheder gennem arbejde. Ikke-vestlige indvandrere har et omfattende merforbrug af offentlige ydelser. Medlemslandene i EU bør benytte den kommende forhandling om forordning 883/4 om koordinering af social sikring og fri bevægelighed til at tilpasse de regler, som de selv i enighed og sammen med Europa-Parlamentet vedtog for 1 år siden. Et dansk arbejdsmarked og danske ydelser i en global verden De offentlige ydelser i Danmark skal fungere i et åbent samspil med omverdenen, herunder EU-lovgivningen om arbejdskraftens fri bevægelighed. EU-retten giver i en række tilfælde europæiske borgere og arbejdstagere adgang til de samme velfærdsydelser som danskere. 23

2 Udenlandsk arbejdskraft er blevet en fast del af det danske arbejdsmarked Udenlandsk arbejdskraft har de seneste fem år udgjort 5-6 pct. af beskæftigelsen i Danmark 1. Udenlandsk arbejdskraft er blevet en fast integreret bestanddel af medarbejderstyrken på det danske arbejdsmarked. Udfasning af Østaftalen og overgangsordningerne for øst- og centraleuropæiske lande har bevirket, at flere borgere fra disse lande er blevet en del af det danske arbejdsmarked. EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde De fleste EU-arbejdstagere i Danmark er i alderen år 2, og de har ofte taget deres uddannelse i et andet land. De ligner på mange måder danskere. Blandt de 16. personer, som kom til Danmark i 28 for at arbejde, var knap halvdelen fortsat i landet fem år efter, og blandt dem var langt størstedelen i arbejde i 212, jf. figur 5.1. Figur Udenlandsk arbejdskraft forbliver beskæftigede Udenlandsk arbejdskraft indvandret i 28 og personernes primære status i de følgende år, 1. personer Beskæftigede og under udd. Offentligt forsørgede Udvandret ANM.: Offentligt forsørgede inkluderer dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, orlov, fleksjob m.v. KILDE: Egne beregninger på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistiks vandringsdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-registerdata. Vestlige indvandrere ligner danskere Personer med vestlig (EU, EØS, USA, Canada, New Zealand og Australien) modtager ikke offentlig forsørgelse hyppige end danskere gør, jf. tabel

3 Tabel 5.1 Vestlige borgere ligner danskere 213, årige Andel af befolkningsgruppen der modtager offentlig forsørgelse, pct. Dansk Vestlig Ikke-vestlig Personer i alt Dagpenge 4,5 5,3 8, Kontanthjælp 3,5 3,2 13, Førtidspension 6,8 4,1 11, KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Ikke-vestlige indvandrere modtager hyppigere forsørgelse Personer med ikke-vestlig baggrund modtager offentlig forsørgelse væsentligt hyppigere end personer med dansk baggrund eller personer fra vestlige lande, herunder EU-landene. I gennemsnit får hver somalier i Danmark 12. kr. om året i offentlige ydelser. Til sammenligning modtager hver dansker i gennemsnit 46. kr. om året, hvilket er mere end en polak, som får godt 42. kr., og en rumæner som gennemsnitlig modtager 25. kr. jf. figur 5.2. Figur Stor forskel i træk på velfærdsydelser Gennemsnitlig årlig udgift til ydelser pr. person, 212, år, 1. kr. Efterløn Folke- og førtidspension, Skattepligtig kontanthjælp Arbejdsløshedsdagpenge Andre ydelser fra kommuner Stipendier fra Statens Udbetalte børnetilskud Korrigeret boligstøtte Somalia Irak Afghanistan Tyrkiet Pakistan Danmark Sverige Polen Tyskland USA Rumænien ANM.: Øvrige ydelser er sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse, særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, f.eks. uforudsete udgifter. KILDE: Danmarks Statistiks Indkomst- Befolknings- og Vandringsregister og egne beregninger. 25

4 Udlændinge kommer til Danmark for at arbejde Det er faktisk lykkedes at få integreret EU-borgerne rigtig godt på det danske arbejdsmarked, herunder i a-kasserne. De har, ligesom danskere hvis de bliver ledige, optjent deres dagpengerettigheder igennem arbejde i Danmark. EU-borgere optjener rettigheder gennem arbejde Ifølge tal fra Beskæftigelsesministriet 3 var der dagpengemodtagere fra EU og EØS-landene i 213. Heraf modtog kun 37 personer dagpenge inden for et år efter, at de var registreret i det danske CPR-register, det vil sige som følge af beskæftigelsesperioder i hjemlandet. Samspil mellem reglerne konkrete justeringer For at danske virksomheder kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er det afgørende, at: reglerne er sammenhængende, så medarbejdere ikke bliver fanget i et ingenmandsland, hvor de sikringsmæssigt hverken hører til i det nye eller det gamle arbejdsland regelændringer ikke gør det dyrere for virksomhederne at have udenlandske end danske medarbejdere ansat eller indebærer forskelsbehandling Behov for ændringer i forordning 883/4 om koordinering af de sociale sikringsordninger EU-kommissionen vil i løbet af 214 fremsætte forslag til revision af forordning 883/4 om koordinering af social sikring og fri bevægelighed af arbejdskraft. Der er her mulighed for, at medlemslandene og Europa-Parlamentet ændrer en række bestemmelser, som er unødvendige i forhold til at sikre fri bevægelighed, og som i teorien kan åbne op for velfærdsturisme. Danmark bør gå sammen med de mange andre EU-lande, som forventes at ville foreslå ændringer. I det følgende gives en række eksempler på bestemmelser, som kunne ændres i forordning 883/4. Artikel 7 Det fremgår af artikel 7 i forordning 883/4, at ydelser som for eksempel børnechecken ikke må gradueres efter f.eks. leveomkostningerne i børnenes opholdsland. Det vil ikke skade arbejdskraftens frie bevægelighed, hvis man går over til at beregne efter leveomkostningerne i børnenes opholdsland. Artikel 64 I henhold til artikel 64 kan en EU-borger rejse til et andet EU-land og søge arbejde med dagpenge fra den kompetente stat (hjemlandet) op til tre måneder, såfremt vedkommende har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i fire uger. Reglerne kunne ændres til f.eks. tre måneder. Så ville der være en større indsats for at opnå beskæftigelse i hjemlandet, inden hjemlandet skal betale for at søge arbejde i en anden medlemsstat. Artikel 21 Det følger af artikel 21, stk. 2, i forordning 883/4, at man kun må beregne kontantydelser på baggrund af den seneste arbejdsindkomst i landet, hvor man beder om en kontantydelse. Det betyder, at ved beregning af f.eks. barselsdagpenge eller sygedagpenge i Danmark må man kun bruge arbejdsindkomsten i Danmark, også selv om der kun er ydet en dags arbejde i Danmark, og beregningsperioden i Danmark er længere. Bestemmelsen kunne ændres, så man i beregningen kan medtage arbejdsindkomsten i det tidligere arbejdsland. Dermed ligestiller man også danskere og andre EU-borgere ved beregningen. 26

5 Artikel 62 Det følger af artikel 62, stk. 1, i forordning 883/24 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at man kun kan beregne arbejdsløshedsdagpenge på baggrund af den seneste arbejdsindkomst i landet, hvor man anmoder om arbejdsløshedsdagpenge. Man kan altså kun bruge arbejdsindkomst i Danmark til at beregne størrelsen af arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. En afvikling af artiklen vil bevirke, at man kan foretage en beregning af arbejdsløshedsdagpenge for EU-borgere i Danmark på baggrund af indkomster i Danmark samt indkomster fra andre lande, hvor den pågældende har arbejdet, dermed ligestiller man danskere og andre EU-borgere. Sag mod Finland om beskæftigelseskrav EU-Kommissionen har rejst en sag ved EU-Domstolen mod Finland, som handler om, hvilket krav et land kan stille for, at en EU-borger bliver anset for at være beskæftiget og dermed gøre brug af muligheden for at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder på tværs af EU-lande. Finland har et krav om fire ugers fuldtidsbeskæftigelse for at blive anset for at være beskæftiget. De danske regler Kravet for, at en EU-borger kan anses for at være i beskæftigelse i henhold til det danske dagpengesystem, er, at pågældende har haft mindst 296 timers beskæftigelse inden for de sidste tre måneder. En EU-sag kan få danske konsekvenser Ved allerede nu at arbejde for en afvikling af artikel 62, stk. 1, i forordning 883/24, så forebygger man i et vist omfang eventuelle konsekvenser for Danmark, hvis Finland taber sagen. Kan Danmark ikke fastholde det nuværende 296 timers krav, så kan det betyde, at EU-borgere får nemmere ved at opnå dagpengeret i Danmark. Hvis artikel 62 afvikles, så vil de personer, der måtte have opnået dagpengeret i Danmark efter en kort beskæftigelsesperiode i landet, skulle have beregnet dagpenge på baggrund af indkomst i hjemlandet, hvilket kan resultere i lavere dagpenge. Fordeling af omkostninger mellem medlemslandene Der er behov for at overveje, om der bør indføres karens-/forsinkelsesperioder inden udbetalinger flyttes fra tidligere arbejdsland til et nyt arbejdsland. Dernæst bør der være mere effektive muligheder, herunder de rette økonomiske incitamenter for medlemslandene til at foretage effektiv kontrol af EU-borgere, som tager en ydelse f.eks. sygedagpenge med til et andet EU-land. Behov for øget kontrolindsats m.v. Ud over ændring af bestemmelser i forordning 883/4 er der behov for at sikre en langt mere effektiv kontrol i Danmark og gennem bilaterale aftaler med andre EU-lande at sikre en mere effektiv kontrol, når danske ydelser udbetales til personer bosat i et andet EU-land. Noter 1) DA, Arbejdsmarkedsrapport 213, tabel ) DA, Arbejdsmarkedsrapport 213, figur ) faktaark EU/EØS-borgeres brug af arbejdsløshedsdagpenge 27. marts