Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Transkript

1 Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant færre blandt især indvandrerdrengene kan se frem til at få en ungdomsuddannelse end etniske danskere. Samtidig viser nye tal fra uddannelsesregisteret, at over ¼ af de unge indvandrer-/efterkommerdrenge hverken har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er foruroligende, fordi sammenhængen mellem ledighed og uddannelse er stærk. Derfor bør der satses massivt på at uddanne indvandrere og efterkommere. af senioranalytiker Lars Foldspang 8. februar 2015 Analysens hovedkonklusioner Den seneste fremskrivning fra Undervisningsministeriets Profilmodel viser, at markant færre indvandrerdrengene kan se frem til at få en ungdomsuddannelse end blandt etniske danskere. Samtidig viser tal fra uddannelsesregisteret, at mere end ¼ af de unge drenge med indvandrerbaggrund ikke har en uddannelse og heller ikke er i gang med nogen uddannelse. Det giver foruroligende udsigter, fordi sammenhængen mellem ledighed og uddannelse er stærk. Empirien bør tages alvorligt en stor del af løsningen på overledigheden blandt indvandrere og efterkommere er at sikre uddannelse til gruppen. Det uddannelsesmæssige efterslæb, der er blandt især indvandrerdrengene, bør imødegås. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Færre indvandrere kan se frem til at få en uddannelse En fremskrivning af de unges uddannelsesniveau fra Undervisningsministeriets Profilmodel viser, at generelt færre indvandrere kan forventes at få en ungdomsuddannelse. På basis af overgangsmønstrene i 2012 var forventningen ifølge Undervisningsministeriets Profilmodel, at 69,6 pct. af drenge med udenlandsk herkomst ville få en ungdomsuddannelse 10 år efter endt grundskole. I 2013 var tallet faldet til 67,4 pct., jf. figur 1A. Det giver et fald i andelen, der ventes at opnå en ungdomsuddannelse 10 år efter endt grundskole på ca. 2,2 pct.-enheder mere end dobbelt så stor et fald som for drenge med dansk eller udenlandsk herkomst generelt, jf. figur 1B. Generelt viser figurerne, at markant færre indvandrere kan se frem til at få en ungdomsuddannelse end etniske danskere. Figur 1A. Andel, der ventes at opnå ungdomsuddannelse 10 år efter grundskole Figur 1B. Ændring i andel, der ikke ventes at få en ungdomsudd. 10 år efter grundskole ,5 2,0 2,5 2, ,5 1,5 55 Drenge - udl. herk. Drenge - alle Piger - udl. herk. Piger - alle 55 0,5 Drenge - udl. herk. Piger - udl. herk. Drenge - alle Piger - alle Ændring ,5 Ser man på den forventede andel 25 år efter endt grundskole, er faldet lidt mindre. På basis af uddannelsesmønstrene i 2012 viste Undervisningsministeriets profilmodel således, at omtrent 77,5 pct. af drenge med udenlandsk herkomst ville få en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen. I 2013 var det tal faldet til 76,3 pct., jf. figur 2A. Det giver et fald på ca. 1,2 pct.-enheder, jf. figur 2B. Figur 2A. Andel, der ventes at opnå ungdomsuddannelse 25 år efter grundskole Figur 2B. Ændring i andel, der ikke ventes at få en ungdomsudd. 25 år efter grundskole 1,4 1,4 1,2 0,8 1,2 0,8 0,6 0,4 0,2 0,6 0,4 0,2 Drenge - udl. herk. Drenge - alle Piger - udl. herk. Piger - alle Drenge - udl. herk. Piger - udl. herk. Drenge - alle Piger - alle Ændring Samtidig viser nye tal fra uddannelsesregisteret, at især de mandlige unge med anden etnisk herkomst har problemer med at få en uddannelse efter endt folkeskole. 2

3 Ifølge de nye tal fra uddannelsesregisteret var der således omkring 26½ pct. af unge mandlige indvandrere og efterkommere, der hverken havde eller var i gang med nogen uddannelse ud over folkeskolen. Det fremgår af figur 2, der viser andelen af årige, der kun har grundskole og ikke er i gang med anden uddannelse. Figur 2. Andel af årige, der kun har grundskole og ikke er i gang med anden uddannelse Drenge Piger 0 Dansk Indvandrere+efterkommere Anm: Figuren viser andelen af unge, der ikke er i gang med en uddannelse og ikke har fuldført en uddannelse højere end grundskoleniveau. Indvandrere der er kommet til Danmark efter de er fyldt 15 år indgår ikke, da Danmarks Statistik ikke længere opgør deres medbragte uddannelse. Opgørelsen er foretaget på senest tilgængelige oplysninger i uddannelsesregisteret, nemlig uddannelsesregisteret for Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks Registre De nye tal fra Profilmodellen og fra Uddannelsesregisteret tyder på, at selvom vi har set en kraftig stigning hen over det seneste årti i den andel af de unge indvandrere og efterkommere, der ventes at få en ungdomsuddannelse, så er der lang vej igen i forhold til at få indvandrerne og efterkommerne på samme uddannelsesniveau som øvrige danskere og det er gået den gale vej i løbet af Stor andel indvandrere uden uddannelse Vigtigheden af at følge og imødegå en udvikling, som den, der er set fra 2012 til 2013 med et fald i andelen, der ventes at få en ungdomsuddannelse understreges af, at der allerede i dag er stor forskel mellem danskernes og indvandrernes og efterkommernes uddannelsesniveau. I det seneste år, der findes oplysninger om (2013), var knap ¼ af danskere over 16 år uden anden form for uddannelse end folkeskolen. Ca. 12½ pct. var i gang med en uddannelse. Til sammenligning stod lige under halvdelen af indvandrerne uden uddannelse, og lige godt 10 pct. var i gang med en uddannelse, jf. tabel 1. Det skal dog bemærkes, at indvandreres uddannelsesniveau er dårligt belyst af statistikken, som ikke nødvendigvis indeholder indvandreres medbragte uddannelse. 3

4 Tabel 1. Uddannelsesniveau fordelt på herkomst Dansk Indvandrere, lande Indvandrere, ikke lande lande ikke- lande Kun grundskole 24,7 48,1 48,8 26,6 25,0 Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse 4,6 3,6 6,7 8,5 6,6 32,9 14,8 17,9 16,0 1 Videregående 25,2 21,7 16,0 24,9 9,4 Igang med en uddannnelse 12,5 11,9 10,6 23,9 49,0 All Anm: Indvandreres uddannelsesniveau er behæftet med stor usikkerhed, idet indvandrere indvandret efter de er blevet 15 år ikke nødvendigvis står opført i Danmarks Statistiks uddannelsesregister med eventuelt medbragte uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Der er en slående forskel mellem indvandrere og efterkommere. Selvom andelen, der ikke har anden uddannelse end grundskole (og som heller ikke er i gang med nogen uddannelse), er behæftet med stor usikkerhed for indvandrernes vedkommende, er forskellen alligevel svær at overse. Samtidig vil det i mange tilfælde gælde, at en indvandrer, hvor der ikke er opgjort nogen medbragt uddannelse, heller ikke kan få en eventuel uddannelse anerkendt på arbejdsmarkedet i Danmark. Derfor afspejles det reelle, at indvandrere i denne situation ofte må arbejde som ufaglært arbejdskraft på trods af eventuel uddannelse. Under alle omstændigheder viser tallene, at der er en betydelig forskel mellem efterkommeres, indvandreres og øvrige danskeres uddannelsesniveau og peger på det vigtige i, at der gøres en ekstra indsats for at sikre, at indvandrerne og efterkommerne opnår samme uddannelsesniveau som øvrige danskere. Uddannelse sikrer lavere ledighed også for indvandrerne Blandt de unge er der en udtalt tendens til, at ledighed rammer hårdere blandt indvandrere og efterkommere end blandt øvrige danskere. Godt to-tredjedele af etniske danskere mellem 16 og 25 år var således uberørte af ledighed i Det samme gjaldt for omkring 58 pct. af gruppen af indvandrere og efterkommere mellem 16 og 25 år. Det viser tabel 2, der viser de unges ledighed fordelt på herkomst Tabel 2. Unges ledighed fordelt efter herkomst Mænd Kvinder Dansk Indvandrere og efterkommere Dansk Indvandrere og efterkommere Ingen ledighed 67,9 58,2 66,8 58,2 Op til 25 pct. 1 10,2 9,5 9, pct. 8,8 11,9 8,8 11,8-75 pct. 4,4 7,8 4,4 6, pct. 7,9 11,9 10,6 14,4 Anm: Tabellen viser andelen med angivet ledighedsgrad. Personer, der er i gang med en uddannelse, indgår ikke. Værdierne er beregnet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database blandt personer mellem 16 og 25 år, der ikke er i gang med en uddannelse. Personer, der ifølge DREAM ikke er en del af arbejdsstyrken (folkepensionister, revalidenter, efterlønsmodtagere, m.fl.) i mindst pct. af året er ikke medtaget. pct. er valgt som parallel til Danmarks Statistiks definition af fuldt ledige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 4

5 Når uddannelse er så væsentlig at fremme blandt indvandrere og efterkommere, skyldes det især, at integrationen på arbejdsmarkedet hænger tæt sammen med uddannelse. Uddannelse sammenholdt med fravær af erhvervskompetencegivende uddannelse giver således langt bedre jobmuligheder og mindre ledighed. Ser man på ledighedsgraden her målt som hvor meget, en person berøres af ledighed hen over året 2013 fordelt på uddannelse og herkomst, er det således en klar tendens, at personer med uddannelse i bagagen i mindre grad berøres af ledighed. Blandt etniske danskere over 16 år er godt to-tredjedele af dem, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, ikke berørt af ledighed. Heroverfor er det ca. pct. af dem, der har en videregående uddannelse, der slet ikke var berørt af ledighed i Blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund er ca. 56 pct. af dem uden anden uddannelse end grundskolen uberørt af ledighed, mens 71 pct. af dem med en videregående uddannelse er uberørte af ledighed i 2013, jf. figur 3. Figur 3. Andel o. 16-årige uberørt af ledighed i 2013, fordelt på uddannelse og herkomst Dansk Indvandrere, Indvandrere, ikke ikke- Grundskole Gymnasial EUD Videregående Anm.: Andelen, der ikke berøres af ledighed i 2013 (senest tilgængelig, fulde dataår), er beregnet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database blandt personer over 16 år der ikke er i gang med en uddannelse. Personer, der ifølge DREAM ikke er en del af arbejdsstyrken (folkepensionister, revalidenter, efterlønsmodtagere, m.fl.) i mindst pct. af året er ikke medtaget. pct. er valgt som parallel til Danmarks Statistiks definition af fuldt ledige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Personer, der har opnået en gymnasial uddannelse, men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, er blandt ikke- efterkommere den gruppe med højst andel uberørte af ledighed. Det afspejler formentlig, at denne gruppe er forholdsvis ressourcestærke trods det faktum, at de (endnu) ikke har valgt at læse videre. Samtidig er det ikke utænkeligt, at beskæftigelse i en periode efter gymnasiet udgør en planlagt mellemstation før en videregående uddannelse. Denne fortolkning understøttes, hvis man ser på personer over 30 år. Blandt personer over 30 år er det ca. halvdelen af efterkommerne fra ikke- lande uden anden uddannelse end grundskolen, der er uberørte af ledighed i 2013, mens det er ca. pct. af både dem med en gymnasial uddannelse og dem med en erhvervsfaglig uddannelse, der er uberørte af ledighed. 5

6 Ca. pct. af de ikke- efterkommere med en videregående uddannelse er uberørte af ledighed, jf. figur 4. Figur 4. Andel o. 30-årige uberørt af ledighed i 2013, fordelt på uddannelse og herkomst Danske Indvandrere, Indvandrere, ikke ikke- Grundskole Gymnasial EUD Videregående Anm.: Andelen, der ikke berøres af ledighed i 2013 (senest tilgængelig, fulde dataår), er beregnet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database blandt personer over 30 år der ikke er i gang med en uddannelse. Personer, der ifølge DREAM ikke er en del af arbejdsstyrken (folkepensionister, revalidenter, efterlønsmodtagere, m.fl.) i mindst pct. af året er ikke medtaget. pct. er valgt som parallel til Danmarks Statistiks definition af fuldt ledige. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Uddannelse er den bedste integration Tallene viser, at uddannelse betyder flere, der ikke berøres af ledighed. Det gælder inden for alle de viste grupper af herkomst. Og forskellen er slående: For efterkommere fra ikke- lande er det ca. halvdelen, der er uberørt af ledighed. Ca. pct. af de ikke- efterkommere over 30 år, der også havde taget en videregående uddannelse, var uberørte af ledighed. Hvis flere indvandrere og efterkommere får en uddannelse, vil det forbedre deres jobchancer markant. Derfor bør der sættes ind, hvor empirien tilsiger: Indvandrere og ikke mindst deres efterkommere må og skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, så deres ledighedsrisiko kan komme ned på niveau med, hvad den er for øvrige danskere. Det er vigtigt, at den nylige tendens med fald i andelen, der forventes at få en ungdomsuddannelse, imødegås, så vi ikke igen oplever at stå med en meget stor andel ufaglærte blandt indvandrere og efterkommere, som har meget svært ved at komme i arbejde. Der er derfor brug for handling for at sikre, at vi ikke havner i en situation med et A-hold med uddannelse og et B-hold uden hvor B-holdet i meget høj grad vil kunne genfindes blandt indvandrere og efterkommere. En sådan indsats må i meget høj grad dreje sig om at geare uddannelsessystemet, så vi får alle med. Derudover har vi set, at krisen har gjort arbejdsmarkedet mindre rummeligt. Vi har mistet mange ufaglærte job under krisen og mange af de job kommer aldrig igen. På nutidens og fremtidens arbejdsmarked er det uddannet arbejdskraft der bliver efterspurgt. Derfor er det vigtigt, at vi får løftet uddannelsesniveauet og har fokus på jobskabelse. Det er den bedste vej til en bedre integration på arbejdsmarkedet. 6