Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet henvender sig til alle i Danmark lige meget hvor de er født. At lære om demokrati er vigtigt for integrationen. Demokratiet i Danmark Indtil 1849 bestemte den enevældige konge over alle danskere. I 1849 blev demokratiet indført, da kongen blev tvunget til at lave en fri forfatning. Grundloven blev underskrevet den 5. juni 1849. Folket fik ret til at vælge repræsentanter til parlamentet. Brug museerne de er et værktøj til at forstå, hvad demokrati betyder, for det enkelte menneske og for samfundet, nu og for 100 år siden. Demokrati betyder, at hele folket skal være med til at bestemme. Det vil sige, at alle menneskers meninger er lige vigtige. Alle skal have indflydelse på, hvordan landet styres. Vi fortæller historien, så kursisterne får et godt indblik i det danske samfund socialt, politisk og kulturelt. Besøget kan blive starten på forståelse af Danmark og danskerne i dag. Materialet er både til forberedelse før besøget på museerne og til at arbejde med i klassen. Men indtil 1915 var det kun 18 % af mændene, der bestemte over alle andre: Mænd, kvinder og børn. Kong Frederik d. VI 1808-1839 var den sidste traditionelle enevældige konge i Danmark. Han bestemte alt. 1824. Københavns Begyndelsen til demokratiet blev indført i 1849 med Grundloven. I 1908 fik kvinderne lov til at stemme til kommunalvalget. Først 7 år senere i 1915 fik kvinderne lov til at stemme til folketinget. Her takker et optog fra Dansk Kvindesamfund kongen for stemmeretten. Mor og far arbejder. Den ældste datter går i byen, laver mad og passer sine små brødre og søstre. Arbejdermuseet og ABA. 2
Kampen for demokrati København begyndte tidligere end resten af Danmark at udvikle demokratiet. Allerede i 1840 kunne et lille gruppe ca. 2000 mænd stemme om pladserne i byens styre. Københavns I 1849 mente landets ledere ikke, at det var alle mennesker, der havde forstand på politik. Kun rige mænd over 30 år fik stemmeret. Kvinder, fattige og arbejdere havde ikke stemmeret. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte de at gøre krav på demokratiske rettigheder: de ville også have stemmeret, de ville også kunne tale offentligt og de ville også mødes med hvem de ville. Arbejderbevægelse Arbejderne gik sammen i fagforeninger. Her kæmpede de for at få rettigheder på deres arbejdsplads: De ville have en ordentlig løn, rimelig arbejdstid og i det hele taget bedre forhold på arbejdspladsen. Dengang var lønnen nemlig så lav, at en familie ikke kunne leve af den. Arbejdstiden var 10-12 timer hver dag, og der var mange arbejdsulykker. Der var ingen hjælp at hente, hvis de blev syge eller arbejdsløse. Kun når de stod sammen, var de stærke. Så kunne de strejke for at tvinge arbejdsgiveren til at høre på dem. Kvindebevægelse I slutningen af 1800-tallet begyndte kvinder både kvindelige arbejdere og borgerskabets kvinder at kræve ligestilling med mændene. Derfor ville de have samme skolegang og uddannelse. Mange flere kvinder begyndte at arbejde uden for hjemmet. Nu tjente de deres egne penge og kunne klare sig uden manden som forsørger. Men kvinder fik ikke samme løn som mænd for deres arbejde. I Danmark får de stadig ikke samme løn som mænd. Ret og pligt I Danmark må folk tro og sige, hvad de vil, men man skal tage hensyn til andre. For at stemme til folketingsvalg skal du være dansk statsborger. For at stemme til kommunalvalg skal du have boet tre år i Danmark. Man kan også stille op og selv blive valgt. I et demokrati har alle pligt til at deltage, ellers fungerer demokratiet ikke. Man kan også skrive læserbreve til avisen eller ringe eller skrive til radio og tv. Men: Hvis flertallet bestemmer noget andet, end man selv mener, har man pligt til at rette sig efter det. Som borger i Danmark skal man overholde loven og betale skat. Til gengæld har man ret til at få hjælp fra staten eller kommunen, hvis man har brug for hjælp. I dag kæmper fagforeningen stadig for bedre forhold for arbejderen, for eksempel løn under barselsorlov og mere ferie. 3
Københavns Bymuseum Demokrati for alle? Københavns Bymuseum ligger på Vesterbrogade i et palæ fra 1787. Huset blev bygget af Det Kongelige Københavnske Skydeselskab. Dengang lå Vesterbro uden for København. Det var militært område. Der måtte ikke bygges høje huse, fordi fjenden kunne snige sig ind på byen uden at blive opdaget. Men her blev der gjort en undtagelse kongen var jo medlem af selskabet. Skydeselskabet boede i huset indtil 1956, hvor Københavns Bymuseum flyttede ind. Museets udstillinger fortæller Københavns historie med ting, billeder og modeller af byen. Museet viser, hvordan forholdet var mellem byens herskere: bispen, kongen og borgerrepræsentationen over for befolkningen. På Københavns Bymuseum er der fokus på demokratiets udvikling i Danmark; fra enevældens afskaffelse i 1849 til velfærdssamfundets start i begyndelsen af 1900-tallet. Hvilke grupper var der i samfundet? Hvilke rettigheder fik de med grundloven i 1849? Hvem blev holdt udenfor? Er demokrati bare godt, eller er der også ulemper? Hvor mange opgaver skal velfærdssamfundet løse? Københavns Bymuseum ligger midt på Vesterbrogade i et gammelt palæ. Københavns Bymuseum Vigtige ord: enevælde demokrati borgerskab stemmeret, ytringsfrihed forsamlingsfrihed Det var ikke alle, der kunne klare sig. Nogle måtte have hjælp. Her ser du lemmer fra Almindelig Hospital omkring 1890. Hvis man fik hjælp af det offentlige system, havde man ingen rettigheder. Med Grundloven i 1849 fik Danmark religionsfrihed. Nu kunne alle dyrke deres egen religion. Arbejderne kæmpede ofte for bedre arbejdsvilkår: bedre løn, kortere arbejdstider og mindre fysisk hårdt arbejde. Men der findes også eksempler på et bedre forhold mellem arbejdere og fabriksejerne. Her er et bord, som arbejderne på Den kgl. Porcelænsfabrik gav deres direktør i bryllupsgave i 1872. Københavns Tjenestepigerne var blandt de 5 f er: folkehold, fruentimmere, fattige, fjolser og forbrydere, som ikke havde stemmeret. Københavns 4
Arbejdermuseet Demokrati til hverdag Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1879 er rammen om Arbejdermuseet. Grundloven i 1849 gav arbejderne ret til at holde møder. Men de måtte selv bygge et hus med en stor sal, fordi ingen ville leje ud til dem politiet var efter dem. 100 år senere kom arbejderne på museum, da Arbejdermuseet åbnede med en udstilling om hverdagsliv i 1950 erne. Siden da er flere udstillinger kommet til, så man kan få et indblik i almindelige menneskers liv i de seneste 100 år. På Arbejdermuseet er der fokus på demokratiet, som det kommer frem i hjemmet og på arbejdspladsen: Hvem bestemmer hjemme, og hvem bestemmer på arbejde? Ved besøget bruger vi både den gamle festsal, der blev brugt til politiske møder af de første arbejdere, og museets udstillinger. Arbejdermuseet i huset i Rømersgade. Vigtige ord: industrialisering fagforening strejke lockout familie kvindearbejde husarbejde børnearbejde Hver dag, tre gange om dagen, skulle arbejderne møde på havnen. Måske fik de arbejde. Bossen bestemte. Arbejdermuseet og ABA. Kvinder i en fagforening stemmer ved et møde i 1899. Hvem bestemmer i familien? For 50 år siden arbejdede mange kvinder i hjemmet. 5
Familien har fri og er sammen i haven. Børnehave. Invitation Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet indbyder sprogskoler til at besøge de to museer. Besøg det ene, det andet eller begge to. Målgruppen er kursister på sprogskoler på alle niveauer. Dig og demokratiet giver et indblik i den del af Danmarks historie, der handler om demokrati. Der ses på det enkelte menneske som borger, som arbejder og som medlem af en familie. Besøg på museerne vil give kursisterne en referenceramme, som de kan bruge i det danske samfund. Kursisterne gennemgår et målrettet forløb, der er skræddersyet til klassen. På den måde får de mere ud af besøget, end de ville have fået på egen hånd. Besøget er også sprogtræning sproget er dansk, og der er tid til at stille spørgsmål og tale sammen. Besøg kan bestilles ved at skrive en e-mail til: alw@arbejdermuseet.dk sekr@kbhbymuseum.dk I vil så blive kontaktet så hurtigt som muligt. Takket være støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er besøgene ind til videre gratis. Dette materiale kan downloades fra: www.arbejdermuseet.dk www.bymuseum.dk Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum, 2006. Tekst, billeder og redaktion: Anne-Lise Walsted og Sidsel Risted Staun Grafik: Marianne Bisballe. Tryk: Kailow Graphic. 6