Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:



Relaterede dokumenter
Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Installationer - besparelsesmuligheder

Elforbrug og energirigtige skoler

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Hejrevangens Boligselskab

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

Varmepumper i fremtidens energisystem.

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Energiproduktion og energiforbrug

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

SOLCELLER energi for alle

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Projektforslag Metso m.fl.

Energiforsyning i landdistrikter

Varmepumpefabrikantforeningen

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

2014 monitoreringsrapport

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Hvor kommer varmen fra

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Bautavej 1 ombygning Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Grøn energi i hjemmet

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Idékatalog for vedvarende energi

2 Supplerende forudsætninger

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Halsnæs Kommune HALSNÆS KOMMUNE - SOLCELLEANLÆG PÅ 10 EJENDOMME Vurdering af rentabilitet af solcelleanlæg

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Best Green. Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning

Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted>

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Verdens første brintby

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Indsæt intro-billede

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Indstilling. Lp 902, byggemodning og salg til erhverv i Skæring. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Arealudvikling Aarhus

Markedsfør dig med Danfoss

Distributionsnet Projekt nr Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B

Indsæt intro-billede

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

Udvikling contra afvikling

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

Afgiftsændringer og gartnerne.

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

Fjernvarme til lavenergihuse

4700 Næ stved Fax

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Notat vedrørende strategiplan

Klima- og Miljøudvalget

Transkript:

SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i Teknik og miljøudvalget, Faxe Kommune. Notatet er tænkt som grundlag for beslutning om valg af opvarmningsform m.v. for Faxe Kommunes nye mandskabsbygning, Bækvej, Haslev. Det er tidligere besluttet, at Mandskabsbygningen projekteres færdig og udbydes med opvarmning via gaskedel. Radiatorer og varmeflader fremtidssikres, ved at disse er dimensioneret dem mulighed for lavtemperatur. Licitation er afholdt og i forbindelse med behandling af indstillingen i Faxe Kommune kommunalbestyrelsen er det vedtaget, at byggeriet skal forsynes med mere klimavenlig energiforsyning. Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: 1. Nødvendige tiltag for at sikre, at byggeriet lever op til kravene til klasse 1 byggeri som angivet i det gældende Bygningsreglement. 2. Muligheden for, at bygningen kan drives uden brug af fossilt brændsel (CO2 neutralt). Byggeriet opføres som klasse 1 byggeri. Bygningen er allerede i udbudsmaterialet planlagt som velisoleret og det er derfor meget begrænsede tiltag der kræves for at opfylde kravene til klasse 1 byggeri. Yderligere isolering vil kun have ringe effekt da der i forvejen arbejdes med store isoleringstykkelser. Det skal derfor foreslås, at bygningen forsynes med solceller for at reducerer nettoenergibehovet til et niveau svarende til klasse 1. Solceller producerer elektricitet gennem en direkte omsætning af lysets energiindhold. Solceller til produktion af strøm til den almindelige elforsyning og kan internationalt komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens energiforsyning. Solcelleanlæg bruger ikke brændstof og kræver minimal

overvågning og vedligehold skaber ingen forurening og ingen affaldsprodukter. Nettilsluttede solcelleanlæg producerer og leverer strøm i nettilsluttede områder og dermed reducerer det almindelige strømforbrug ved at sende overskudsstrømmen på det offentlige elnet. Systemer med solceller kan indbygges i bygninger på forskellige måder. Solcellerne placeres typisk på taget af den bygning som skal forsynes, men det er også muligt at bruge facader eller stativer på jorden til fastgørelse. På taget er det ideelle sted hvor solcellerne nemt kan monteres i den rigtige vinkel i forhold til solen. Desuden kan solceller indbygges som facader til bygninger eller balkoner eller opstillet på stativ på terræn. Til bygningen kunne et nettilsluttet anlæg med ca. 20m2 solceller placeret på taget være egnet til at give et mærkbart tilskud til el-produktionen, være et synligt bidrag til klimaforbedring og sikre, at bygningen lever op til kravene til klasse 1 byggeri. Solcellerne tænkes placeret på tag. Anlægsinvestering (håndværkerudgifter): ca. kr. 80.000,- Årlig produktion: ca. 2.000 kwh. (retning syd, hældning 42 grader) Reduceret co2 udslip. ca. 2 tons pr. år. Forventet levetid: 25-30 år. Projekteringsomkostninger ingeniør kr. 15.000,-. Alle anførte beløb er ekskl. moms, prisniveau d.d. Byggeriet etableres som C02 neutralt. Opføres byggeriet med mulighed for co2 neutral drift vil jordens atmosfære ikke blive belastet af forøget co2 udslip som følge af bygningens drift. For at opnå dette skal energikilderne til opvarmning, belysning og el-forbrugende apparater være enten alternative energikilder som eksempelvis solceller eller vindmøller eller de skal komme fra andre co2 neutrale brændsler som eksempelvis affald eller halm. Det er valgt at se på to mulige løsninger drift af byggeriet som CO2 neutralt:

Opvarmning af bygningen med luft til vand varmepumper suppleret med solceller der kan leverer strøm til såvel varmepumpernes drift som til øvrige elforbrug. Opvarmning af bygningen med fjernvarme suppleret med solceller der kan leverer strøm til bygningens elforbrug. Begge løsninger vil, ud over at være co2 neutrale og så være klasse 1 byggeri. Varmepumpeløsningen: Varmepumpeanlæg luft/vand bestående af 2 varmepumper koblet i kaskade. Radiatoranlæg er forøget i det udbudte projekt således, at der kan arbejdes med lavere drifttemperaturer egnet til varmepumpeanlæg. For etablering af varmepumpeanlæg forudsættes det at der kan opnås evt. dispensation fra varmeforsyningsloven. Endvidere forudsættes det at varmepumperne kan opstilles på terræn umiddelbart ved bygningens facade, på egnet sted. Støjafgivelsen fra varmepumperne er minimal. Det skal dog undersøges om der er evt. utålelig gener herfra, eller om der er evt. støjkrav som hindrer etableringen. Netto merinvestering for varmepumpeanlæg (håndværkerudgifter): ca. kr. 150.000,- Årlig besparelse: ca. kr. 7.000,- Reduceret co2 udslip. Ca. 1,4 tons pr. år. Forventet levetid: 10-25 år (Forventet levetid kondenserende gaskedel: 10-30 år) Projekteringsomkostninger ingeniør kr. 40.000,-. Til bygningen kunne et nettilsluttet anlæg med ca. 100m2 solceller placeret på taget være egnet til at give et mærkbart tilskud til el-produktionen og være et synligt bidrag til klimaforbedring. Det er valgt at foreslå et anlæg der i lange perioder dækker langt det meste af bygningens elbehov. Solcellerne tænkes placeret på tag. Anlægsinvestering (håndværkerudgifter): ca. kr. 400.000,- Årlig produktion: ca. 10.000 kwh. (retning syd, hældning 42 grader) Reduceret co2 udslip. ca. 10 tons pr. år.

Forventet levetid: 25-30 år Projekteringsomkostninger ingeniør kr.30.000,- Ved et solcelleanlæg på denne størrelse vil bebyggelsen nærme sig co2 neutral drift. Samlet investering ved denne løsning ca. 620.000,- kr excl. moms. Fjernvarmeløsningen: Muligheden for, at bygningen forsynes med fjernvarme fra Haslev Fjernvarmeværk er drøftet med værket. John Risby fra varmeværket oplyser, at de både kan og vil forsyne mandskabsbygningen med fjernvarme, der kræves dog en ændring af områdegrænserne i den nugældende varmeplan Radiatoranlæg er forøget i det udbudte projekt således, at der kan arbejdes med lavere driftstemperaturer egnet til varmepumpeanlæg. Netto merinvestering for fjernvarme i forhold til det udbudte gaskedel anlæg: ca. kr. 25.000,- Årlig besparelse: Grundet strukturen i fjernvarmetariffer vil der være en merudgift svarende til fastafgiften på ca. 8.000,- denne kan dog sidestilles med udgifterne til afskrivning på et tilsvarende lokalt opvarmningsanlæg. Reduceret co2 udslip. Ca. 1,4 tons pr. år. Forventet levetid: Ikke begrænset Projekteringsomkostninger ingeniør kr. 15.000,-. Til bygningen kunne et nettilsluttet anlæg med ca. 50m2 solceller placeret på taget være egnet til at give et mærkbart tilskud til el-produktionen og være et synligt bidrag til klimaforbedring. Det er valgt at foreslå et anlæg der i lange perioder dækker langt det meste af bygningens elbehov. Solcellerne tænkes placeret på tag. Anlægsinvestering (håndværkerudgifter): ca. kr. 200.000,- Årlig produktion: ca. 5.000 kwh. (retning syd, hældning 42 grader) Reduceret co2 udslip. ca. 5 tons pr. år. Forventet levetid: 25-30 år Projekteringsomkostninger ingeniør kr.25.000,- Ved et solcelleanlæg på denne størrelse vil bebyggelsen nærme sig co2 neutral drift.

Samlet investering ved denne løsning ca. 250.000,- kr excl. moms. Det skal bemærkes, at fjernvarmeløsningen forudsætter at der kan opnås en ændring af områdegrænserne for gas og fjernvarmeforsyning. Der kan være et tidsmæssigt aspekt i dette. Næstved d. 2009.06.28 Claus H. Larsen