Byens placering i middelalderens samfund Undervisningskompendiets indhold Byens placering i middelalderens samfund er det undervisningskompendiet bestående af indledning og 7 kilder (1 billede og 6 tekster). Indledningen introducerer emnet og kilderne er eksempler på, de kilder historikere vil anvende. Billedet vedrører samfundets ideologi, og teksterne omhandler byens politiske hierarki, handelsmæssige forhold, borgernes livsvilkår og tro. Teksterne er oversat fra middeldansk (middelalderdansk) for at gøre læsningen mere ligetil og dermed frigøre flere ressourcer til tolkning af teksterne. Oversættelserne har jeg selv stået for på uddraget af Roskilde Stadsret, der er udkommet oversat i antologien Civitas Roscald fra byens begyndelse, der udkom Roskilde Museums Forlag år 2000. Kernestof Kompendiet kan henvendes til studerende på gymnasie- og HF-niveau, og det er relevant i forhold til kernestoffet i fagene historie og kultur og samfund, men kan foruden dette også anvendes til f.eks. historieopgaver og -prøver, SSO eller synopsistræning. Kernestof i STX historie: Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse: - Danmarks tilblivelse. - europæisk middelalder Kernestof i HF Kultur og samfundsfag: Historie: - dansk historie og identitet. - hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag. Religion: - religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Samfundsfag: - økonomiske sammenhænge. Kernestof i HF E: - dansk historie og identitet. - hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag. Brug indholdsfortegnelsen til højre for at navigere i teksten.
Indledning Fra slutningen af 1200tallet og frem til slutningen af 1400tallet udviklede der sig en ny bykultur både i de danske byer og i resten af de skandinaviske byer. Bykulturen blev dels præget af tre ting: 1. at byen blev samlingspunkt for håndværkere, der arbejdede med ikke-agrare håndværk. 2. at byen blev centrum for administration og undervisning. 3. at kongemagten gjorde byerne til centrum for handel og vareudveksling. Dette skulle sikre, at kongen kunne kontrollere og beskatte hele landets vareudveksling. Bykulturen havde således et politisk og økonomisk omdrejningspunkt, men bykulturen udviklede sig. Der blev dannet et overklasse af købmænd, som med tiden opnåede vise fordele i mod at indgå i byens ledelse. Når denne overklasses af købmænd var en del af byrådet, hvilket de ofte var, opnåede de en unik stilling, der gav dem magt i samfundet. Magten var ofte begrundet i administrative opgaver som f.eks. at overvåge, at handlen foregik efter reglerne. Byens borgerlige overklasse blev dygtig til at administrere denne magt, hvilket betød, at byerne tilegnede sig større magt end tidligere over de omkringliggende landområder. Byens borgerlige overklasse havde i senmiddelalderen opnået så stor magt og selvtillid, at den begyndte at stille spørgsmålstegn ved den magt, som ridderne og præsterne havde udøvet over samfundet siden den tidlige middelalder. Ved at inddrage billedet Præst, ridder og bonde, den tidlige middelalders samfundssystem, kan vi problematisere middelalderens samfundssystem. Billedet afspejler middelalderens samfundsopfattelse, der handlede om en samfundspagt imellem bønder, præster og riddere. De tre forskellige dele af samfundet var hver især forpligtet over for hinanden og over for samfundet som helhed. I samfundsopfattelsen var borgerskab ikke repræsenteret, hvilket blev mere og mere problematisk, som borgerskabet tilkæmpede sig mere og mere indflydelse i samfundet. Vi kan derfor bruge billedet som udgangspunkt til at diskutere de historiske processer, som er gået forud for nogle af de konflikter, der opstod imellem borgere, præster og konger i de historiske perioder, som fulgte efter middelalderen. F.eks. opgøret med den katolske kirke under reformationen og endnu senere opgøret med den enevældige kongemagt.
Den urbane udvikling i Danmark var ikke unik, men en del af en større europæisk urban udvikling, der startede i Italien i 1100tallet og bredte sig nord på i løbet af det næste århundrede. Den europæiske bykultur har således flere flerstræk, og lad os se lidt nærmere på byernes politiske strukturer, der er et af disse fællestræk. Politisk struktur og hierarki Byens herre Byens herre var øverst led i byens hierarki. I Danmark havde byen den regerende konge som herre eller lensherre, og han havde magt til at pantsætte byen. Dette skete f.eks. for København, der i en periode af middelalderen var forlenet til biskopperne i Roskilde. I Sverige og i England var det ligeledes den regerende konge, der var byens herre, men i Tyskland kunne byens herre være enten biskop, fyrste greve eller kejser. Byens herre grundlagde byen med de formål at opkræve skat og afgift, at få tilført varer og at opnå kontrol med handel og håndværk. Han stadfæstede byens stadsret og privilegier, hvilket han dog tog sig betalt for. Byen kunne ofte selv regulere skattefordelingen inden for egne grænser, men byskatten, som kongen opkrævede, den lå fast. Kongen opkrævede foruden skat og afgifter også en del af de bødeindtægter, der kom til domstolene. Uddraget af Roskilde Stadsret fra 1268 er en glimrende kilde til kongens position som byherre og til de forskellige skatter og afgifter, der var langt på handlen. Fogeden Fogeden var et andet led byernes hierarki. Fogeden var herrens embedsmand, og denne embedsmandsstilling blev introduceret i byernes hierarkier i 1200tallet, og på daværende tidspunkt var der knyttet meget magt til stillingen, men denne magt degraderedes med tiden i forbindelse med, at rådmandsinstitutionen fik mere magt.
Rådene Rådsmandsinstitutionen var et tredje led i byernes hierarkier. Rådmandsinstitutionerne, eller blot rådene, eksisterede først i Italien, og herfra spredte de sig op nord på igennem Tyskland. Først spredte de sig især til de store byer. I begyndelsen af 1200tallet eksistererede der råd i flere tyske byer, men også i engelske byer, og i slutningen af 1200tallet eksisterer der også råd i nogle danske og svenske byer. Da Roskilde fik sin stadsret i 1268 eksisterede der sandsynligvis ikke en råd i byen og fogeden var byens øverste myndighed, men rådet blev introduceret kort tid efter. Hvis man blev valgt til rådmand, var den generelle tendens over hele Europa, at man forblev det på livstid, selvom der selvfølgelig også eksisterer få eksempler på, at rådmænd har trukket sig tilbage. Borgmesterembedet var i begyndelsen ikke en del af rådet. I begyndelsen var der kun rådmænd, men ingen borgmestre. I løbet af 1300tallet udviklede, der sig borgmesterembeder i byerne. Borgmestrene blev valgt ud af rådene, og ofte forblev borgmestrene på deres post livet ud, men der eksisterer flere eksempler på borgmestre, der opgav deres embeder og blev rådmænd igen. Nogle gange kun for en kortere periode, hvorefter de vente tilbage som borgmestre. Indførelsen af borgmesterembedet svækkede fogedens magt og styrkede rådenes magt over byerne. Fogedens magt blev indskrænket i takt med, at borgmestrenes og byrådenes indflydelse voksende. Rettigheder Ved at inddrage Erik af Pommerns privilegium til Roskilde 1419 får vi indblik i indholdet af de aftaler en byherre kunne indgå med borgerne. Erik af Pommern tog borgerne i Roskilde under sin beskyttelse, og tildelte dem de privilegier, som de havde fået af tidligere konger. Desuden tildelte han dem en række nye privilegier.
F.eks. at ingen var tvungen til at rejse bort fra byen på nær, når kongen udbød dem enten for rigets påliggende, eller for anden skyld tilsagde dem dertil. Dette hang sammen med kongens militære interesse i byen. Alle byer havde et militært beredskab, og borgerne skulle holde voldene og bymurene og have våben til at forsvare byen. Men kongen kunne også kræve at borgerne stille til værn, altså deltog i militære aktioner, uden for byens grænser. Alle sager mod borgerne skulle forfølges på bytinget. Denne rettighed faktisk eksisterede allerede i Stadsretten ( 14) og rettigheden tildelte borgerne en vis retssikkerhed, fordi borgerne ikke kunne blive tvunget ud af byen for at blive dømt på Landstinget af fremmede mennesker, men i stedet var de sikret den rettighed, at såfremt de skulle dømmes, så skulle dømmes i deres egen by, hvor de kendte de borgere, der skulle dømme dem. Handel Erik af Pommern styrkede borgernes handelsmæssige muligheder på flere måder. Et eksempel på dette er, at borgerne fik toldfrihed i danske byer undtagen på de store sildemarkeder på Skanør, Falsterbo og Dragør. Toldfriheden kunne styrke borgernes handelsindtægter og samhandlen imellem byerne. Et andet eksempel er en regel, som kunne styrke lokale købmænds rolle som bindeled i handlen imellem bønder og fremmede købmænd. Kongen lovgav, at en direkte handel mellem fremmede købmænd og bønder var ulovlig. Det var de lokale købmænd skulle opkøbe bøndernes varer og videresælge varerne til fremmede opkøbere. Et tredje eksempel er, at borgerne med byfogedens hjælp kunne rejse tiltale imod skyldnere. Dette styrkede borgerens handelsmuligheder på den måde, at kreditydelse blev mere sikker og kunne dermed også udvides. Tiltrods for lovgivningen om at lokale købmænd skulle være bindeled i vareudvekslingen imellem bønder og fremmede købmænd, handledes bønderne og fremmede købmænd i stor stil, og det var svært at begrænse denne handel. Fremmede købmænd opsøgte landsbyerne for at gøre en god handel uden om de lokale købmænds indblanding. Bønderne byttede deres landbrugsprodukter for
klæde fra væverierne i Flandern eller til gryder, potter og pander fra værkstederne i de tyske byer. Kilden Kongelig forordning viser, hvordan kong Hans forsøgte at sætte en stopper for den ulovlige handel omkring Køge. Det var skotske, tyske og danske købmænd, der rejste gennem Øresund, der også drev handel på landet. Kilden viser, at det var borgmestre og rådet i Køge, der var befalet til at sætte en stopper for den ulovlige handel, og vi kan se, at byrådets opgave strakte sig ud over byens grænse. Håndværk Som vi kan læse i Smedenes skrå i Roskilde og Smedenes skrå i Ribe, var det byrådet, der godkendte og stadsfæstede lavenes privilegier. Byrådene skulle også kontrollere kvaliteten af håndværkernes arbejde. Dette gjorde de i samarbejde med håndværkerne, der også var interesseret i, at arbejdet var af ordentlig kvalitet. Svendeprøver var en regler, der blev indført for at sikre kvaliteten, og i håndværkernes lavsprivilegier blev reglerne for svendeprøverne ofte indskrevet. Lavsprivilegierne sikrede også, at håndværkerne kunne udøve et monopol for deres håndværk inden for byens grænse, og lavsartiklerne indeholdte desuden også sociale foranstaltninger, der sikrede, at medlemmerne kom hinanden til hjælp i krisesituationer, som f.eks. hvis et smedværksted var nedbrændt. Tro Gertrud Nielsdatters sjælegave til Vor Frue Kapel kan anvendes som udgangspunkt for en diskussion om middelalderens og reformationstidens forskellige opfattelse af, hvordan mennesket kunne opnå syndsforladelse. I middelalderen var gode gerninger et middel til at opnå syndsforladelse, men efter reformationen var alene troen til Gud og Jesus tilstrækkelig til at frelse mennesket. Under reformationen kritiserede lutheranske prædikanter kirkens gejstlige for ikke på ordentlig vis at forvalte de mange gaver, borgere som f.eks. Gertrud Nielsdatter havde doneret, og det førte i nogle byer til, at borgere og reformerte præster stillede krav om, at kirken
skulle tilbagelevere ejendom, som familiemedlemmer havde doneret i sjælegave. Det hedder sjælegave, fordi donationen vedrørte ens sjæl og dens ophold i skærsilden.
Kilder Billede: Præst, ridder og bonde, det tidlige middelalders samfundssystem Illustration af den tidligere middelalders samfundsopfattelse. I den tidlige middelalder opfattede mennesker samfundet, som opdelt i tre grupper: 1. Krigerne, der kæmpede, 2. præsterne, der bad, og 3. bønderne, der arbejdede. Erik af Pommerns privilegium til Roskilde 1419 Sølvesborg. 29. december 1419. Vi Erik med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, Venders og Goters konge og hertug i Pommern gør vitterligt for alle, som enten ser dette brev eller hører det læse, at for den troskab og villighed og tjeneste, som vi har fundet hos vore elskelige bymænd, borgere og menighed i Roskilde, og som vi hos dem, som er vore tro tjenere, borgere og underdanige, fremdeles venter at finde, har taget dem i vor kongelige nåde og fred. Og ved egen nådighed vil vi beskærme og unde dem at beholde og have alle de privilegier, friheder og rettigheder, som de fyldestgørende kan redegøre for, at de af vore forfædre, herrer og konger i Danmark, hvis sjæl Gud
har, forud for vor tid har modtaget, hvilke vi stadfæster og konfirmerer med dette brev. Og dertil da under vi dem af særskilt gunst og kærlighed sådanne fordele og begunstigelser, som her efter følger. Først at ingen skal fare ud af byen for nogen sager eller anklager, som vi har magt med, for nogen anden mands stævning, bud eller opkald eller for at gøre nogen tjeneste, uden hvad de ellers ville gøre med kærlighed og god vilje. På nær når vi dem for rigets påliggende, tarv eller værn eller for anden vor og rigets ærinde skyld udbyder eller tilsiger dem. Da må de og bør i alle måder være villige til vort bud at stå. At hvem som har nogen sag at anklage eller tiltale imod dem, han skal forfølge dette imod dem på deres lovlige byting, og at de, som er af vanskelig alder, skal fritages med rette for sådan sager eller og bøde derfor efter minde og nåde. At vi under dem denne særlige frihed og fordel, at hvor de kommer med deres købmandskab i Danmark, der skulle de være toldfri og komme og fare og købslå frit på nær på vore markeder i Skanør, Falsterbo, Dragør eller på andre sildelejre i Danmark. Der skulle de gøre og give told ( ), som andre i vore lande gør. At ingen gæst eller købsvend ( ) tildrages i nogen måder til at købe levende kød eller svin eller fersk kød eller svinekroppe eller saltede huder til udførsel. At vi giver dem lov og magt til at tiltale deres skyldener og andre, der gør dem uret, og deres by betræder, og til at kræve ret og rimeligt af dem og sætte dem til rette derom med hjælp og råd fra vor byfoged, som vi der nu har eller herefter ville have, som vore elskelige borgere udi Slagelse gøre i deres by med deres skyldener og imod andre, som gør dem uret. At alle de som markedstorv og købmandskab ville søge og udøve og alle andre, som har gods og rente og indgæld i byen, at de gør, skatte og skylde, med menigheden og med byen, som rådet i byen tilsiger dem, dog så som ret og rimeligt er, hver i sin ret uforsømmelig. Fremdeles under vi førnævnte vore bymænd og menighed sådan friheder og lav som vore elskelige bymænd i Slagelse har og nyder vedrørende køb og salg af deres gods. Vi forbyder alle vore fogeder og embedsmænd og alle andre, hvor som de er i nogen
måder at hinde, plage eller forurette forskrevne bymænd og borgere i Roskilde imod disse forskrevne friheder, fordele og begunstigelser under vor kongelige hævn og vrede. Til mere stadfæstelse og vise alle disse forskrevne stykker og artikler da har vi vort segl ladet hænge for dette brev. Dateret i vores slot Sølvesborg det herrens år 1419 femte dag efter jul. Kongelig forordning imod ulovlig handel 28. marts 1496 Kong Hans åbne brev, dateret i Ringsted mandagen næst efter palmesøndag 1496: Ingen skotter, tyske eller danske købmænd må have deres drenge løbende på landsbyerne eller omkring Køge by for at købslå, og de må ikke udi nogen måde skade eller lægge forhindringer for borger udi byen. Hvem der gør derimod, er borgmestre, råd og menighed i Køge befalet til at hindre og tilbageholde til kongens eget behov. Smedenes skrå i Roskilde (i uddrag) Roskilde. 1491 Denne skrå har vi, Henning Jensen, byfoged her i Roskilde, og Jens Kruse og Oluf Jepsen, borgmestre, og hele rådet i den samme by med vilje og samtykke givet til alle bolsmede og klejnesmede og kedelsmede, som bygger og bor i denne stad Roskilde, og til alle de som ville bygge og bo her herefter, for at forskrevne embedsmænd i forskrevne gilde alle får fremgang og fastholder deres lav og gilde og overholder denne skrås artikler, som herefter står. Først bestemmer vi, at alle bolsmede og klejnesmede og kedelsmede som ville bygge og bo i denne stad Roskilde, de skulle alle være i dette gilde, og de skulle bede til lavet i to efterfølgende år, før end de bliver brødre. Og den som bliver broder, han skal sværge i gildehuset for oldermand og stolbrødre og for alle brødre, at han til stadighed og ret vil holde denne skrå og ej fornedre den i nogen måde. (...)
Bliver nogen broders gård eller gods brændt, så at han får skade deraf, da skal hver broder hjælpe han med 1 skilling. (...) Hvis en broder køber et læs kul på gaden, og der ikke er flere kulfade, og hvis nogen broder vil have en tønde af dette læs, da skal den første broder lade ham, den anden broder, have en tønde der af for de samme penge, som den første broder fik den tønde for, ellers skal han bøde ½ tønde øl til brødrene. Smedenes skrå i Ribe (i uddrag) Ribe 15. juni 1450 Borgemestre og rådet i Ribe giver byens smede deres lavsartikler. Vi borgmestre og rådmænd i Ribe gør alle mænd vitterligt, at vi har undt og stadfæstet smedeembedet i Ribe denne beskrevne skrå, Gud og Sankt Elegius til lov og hæder (...). Ingen fremmed smed skal have magt til at sælge varer i noget borgerhus eller uden nogen smedegerning på nær på Ribe marked, som er vor frue dag nativitatis, og ingen borger må tage nogen fremmed mands smedegerning for at sælge det på gaden (...). Hvilken mand eller kvinde, som dør i elendighed, og som er så fattig, at de ej formår at komme til graven af deres eget gods, skal smedene komme i graven og lade dem helligholde efter deres formåen. Hvem som kan komme til møde og til at følge den døde til graven og ej kommer, han har forbrudt sig 6 penninge. Hvem som drager sin kniv i vrede i deres samfund, selvom han ej gør skade dermed, eller slår sin gildebroder med næven, giver drøje hug eller sætter ham fast med skændselsord; enhver der gør det, han forbryder sig 2 mark voks og en tønde øl (...)
Gertrud Nielsdatters sjælegave til Vor Frue Kapel (i uddrag) 28. marts 1466. Gertrud Nielsdatter, Værkmester Jes Petersens Efterleverske, giver et Stenhus til Vor Frue Kapel i Københavns Domkirke for to ugentlige Messer og to Årtider. Jeg Gertrud Nielsdatter, Jes Petersen værkmesters efterlever, hvis sjæl Gud nåde, overvejer denne verdens omskiftelige og farlige skikkelse med falskhed og svig, både blandt dem som er levende, og dem som er døde. Hvad som de efterlader her til deres sjæles bestandelse, det svigter tit de, som de tror bedst om. Og jeg overvejer, at alt det gods, som mennesker gør sig umage for her i verden at samle sammen, det beholder han intet af, uden det som han kan overdrage til kirker eller kloster, Gud i himmeriget til lov og ære, jomfru Maria og andre helgener til værdighed og tjeneste. Jeg gør vitterligt for alle nærværende og kommende med dette mit åbne brev, at jeg med beråd, hu og god vilje har undt og givet endnu i min velmagt min stenhusgård med grund og bygning og alt sit tilliggende, intet undtaget, som min husbonde og jeg har købt, og som hovedbrevet udviser, liggende i sankt Clemens sogn på Vestergade, nord for Vombadstuen i København, til Vor Frue Kapel i førnævnte Københavns domkirke. I sådan måde, at kirkeværgerne af Vor Frue Kirke og kapel årligt skulle afholde to evige messer i fornævnte Vor Frue Kapel hver uge for min kære husbunds sjæl og for min og vore venners hjælp og trøst, ro og hvile. Den ene om mandagen for Jomfru Maria, og den anden om onsdagen for alle kristne sjæles ro og hvile, og der til tvende årtider, den ene med hæderlige kanikker, og den anden med vikare i højkoret i fornævnte Vor Frue Kirke. Den første om kyndelmissen og den anden om mortensmissen
Litteraturliste Billede: Præst, ridder og bonde. Den tidlige middelalders samfundssystem Fundet på www.google.com (billeder) med søgning på The three classes. Erik af Pommerns privilegium til Roskilde 1419. Fra Kroman, Erik: Danmarks gamle Købstadslovgivning, III. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København, Rosenkilde og Bagger, 1951-61. Gertrud Nielsdatters sjælegave til Vor Frue Kapel. Københavns Diplomatarium IV nr. 107, side 92 94 (i uddrag): Københavns Diplomatarium: http://www.eremit.dk/ebog/kd/index.html Kongelig forordning imod ulovlig handel. Fra Kroman, Erik: Danmarks gamle Købstadslovgivning, Køge. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København, Rosenkilde og Bagger, 1951-61. Smedenes skrå i Ribe. Fra Nyrop, Christain: Gilde- og Lavskraaer fra Middelalderen. Ribe gilder (i uddrag). København 1899. Smedenes skrå i Roskilde. Fra Kroman, Erik: Danmarks gamle Købstadslovgivning, II (i uddrag). Det danske Sprog- og Litteraturselskab. København, Rosenkilde og Bagger, 1951-61. Uddrag af Roskilde Stadsret fra 1268 Christensen, Tom og Andersen, Michael: Civitas Roscald fra byens begyndelse. Roskilde Museums Forlag 2000.