Rapport over evaluering i Ølmærkeudvalget



Relaterede dokumenter
VEJEN TIL GODT ØL

2004 VEJEN TIL GODT ØL

Ølsommelieruddannelsen. KOLD: Dét, du har lært, vil blive din guide i livet.

Dansk Ølmærke Vejen til godt øl 5. Historien om Dansk Ølmærke

Bryggeri Skovlyst's nyhedsbrev november Genopfyldningssted af 1 og 2 l. flasker i Indre København

Danske Ølentusiasters forbrugerpolitik

Pris kr. 10,-

Kellneruddannelsen. giv din ølviden et løft og bliv ekspert i ølhåndtering

Vedtægter for Øl klubben af 2007 revision 2009

en unik og naturlig smagsoplevelse

Pris kr. 10,-

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

På Ølbar i København. Af Henrik Bøegh. Foto: Birger J. Storm

Danhost. Hjemmesideløsning

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : Side : 1/6

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation

UDVIKLINGSPLAN for DANSKE ØLENTUSIASTER

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Arrangør-manual. Danmarksmesterskab Bouldering

Baggrund for XP turnering

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Adresser på Nordeas bankråd

Vesterbro-1. Hos Robert. Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C. Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

4 trins raketten Hvervning af ildsjæle til IDA i praksis

FUR Frokost er en overgæret øl af typen Bitter Pale Ale.

ACAB / Optagelse af nye medlemmer

GUIDE TIL IT-SYSTEMET RAMBØLL RESULTS

Transkript:

Rapport over evaluering i Ølmærkeudvalget September 2005 Introduktion Dansk Ølmærke skal uddeles årligt efter en forudgående bedømmelsesperiode. Alle landets værtshuse kan bedømmes, og modtagere af ølmærket tildeles enten Guld-, Sølv- eller Bronzemærke. Alle værtshuse bedømmes efter et landsdækkende niveau. Indsamling af bedømmelser Menige medlemmer skal indsende bedømmelser. Deres bedømmelsesskema skal laves simplere, og de enkelte kategorier skal forklares meget tydeligere. Skemaet skal kunne trykkes i Ølentusiasten, så folk kan tage det med på værtshusene. Alle bedømmelserne stilles til rådighed for Lokalbestyrelsen. Denne har ansvaret for at få indsamlet ekstra bedømmelser, hvis dette er nødvendigt. På dette grundlag laver Lokalbestyrelsen en samlet indstilling over alle lokalafdelingens kandidater til mærket. Denne indstilling indsendes til et Ølmærkeudvalg. Værtshuset kan eventuelt bedes om selv at udfylde et bedømmelsesskema. Dette vil indgå i den samlede bedømmelse. Ølmærkeudvalget består af 10-20 personer, der er geografisk bredt fordelt. Udvalget samler alle landets indstillinger sammen og laver en samlet Ølmærke indstilling, som godkendes af Landsbestyrelsen. Tidsplan Mærket uddeles ud fra følgende tidsplan: Marts - september: Indsamling af bedømmelser fra medlemmer. Lokalafdelingerne sørger løbende for at motivere medlemmerne til at bedømme, hvis et sted mangler bedømmelser. September - oktober: Indstillinger fra lokalafdelinger. Oktober - november: Sammenfatning og endelig indstilling fra Ølmærkeudvalget. November - december: Endelig godkendelse af Landsbestyrelsen. Januar: Offentliggørelse af modtagere. Januar - marts: Uddelinger og offentliggørelse af trykte guide. Kriterier Følgende kriterier bør indgå i Ølmærket: Høj prioritet: Antal flaskeøl Det samlede antal af flaskeøl, der udbydes på stedet. Antal fadøl Det samlede antal af fadøl, der udbydes på stedet.

Unikke øloplevelser Tilbyder stedet unikke øloplevelser såsom 1) egen import, 2) cask ale, 3) værtshusets helt eget øl eller 4) øl der kun fås ganske få steder i landet? Personalet Har personalet en stor viden om øl? Ved de noget om de øl, der serverer? Kender de forskel på de enkelte øltyper? Kan de fortælle baggrundsinformation om de øl, der serveres? Kan de rådgive om øllene, og kan de hjælpe kunder med at finde frem til øl, der passer til kundens smag? Mellem prioritet: Størrelse af øl Opgives ølstørrelsen (skrives der bare Stor/Lille, eller står der direkte, hvor mange cl der er i en fadøl)? Underskænkes der det vil sige, er der mindre øl i glasset, end der opgives på skilte og ølkort? Ølkort Har stedet et ølkort eller ej? Hvis der er et ølkort, hvordan er det så udformet står der kun navnene på øllene, er der lidt uddybende informationer, eller er der mange uddybende informationer? Særlige aktiviteter Gør stedet noget særligt ud af at lave arrangementer med øl - arrangerer ølsmagninger, laver ølfestivaler, tager specielle øl hjem på forespørgsel, arrangerer øl-studieture eller lignende? Bemærk, det at Danske Ølentusiaster holder medlemsmøder på stedet tæller IKKE med som særlige aktiviteter! Glas Gør stedet noget ud af at have de rigtige ølglas? Serveres alle øl i de rigtige glas (dvs. glas der hører direkte til den øl, man har bestilt)? Hvis det rigtige glas ikke forefindes, forsøger man så at finde en glastype, der passer til øllet? Lav prioritet: Øllets temperatur Gør stedet noget ud af, at øllet serveres ved den rigtige temperatur det vil sige mørke/kraftige/stærke øl ved højere temperatur end lyse/lette/svage øl? Eller serveres kraftige øl iskoldt? Er der flere køleskabe med forskellige temperatur, eller er der flere fadølshaner med forskellig temperatur? Miljø Er der ting ved stedets miljø, som generer dig som kunde og ødelægger din øloplevelse (såsom for megen røg, for lidt udluftning eller for megen støj)? Øl og mad Dette kriterium indgår kun, hvis stedet er en restaurant. Bruger stedet øl som ingrediens i maden? Anbefales der bestemte øl, der passer til maden? Gør stedet noget ud af at promovere brug af øl i og til madlavning?

Uddeling og PR Lokalafdelingerne og regionerne bør selv afgøre - i samarbejde med modtagerstedet - om de vil udarbejde pressemeddelelse og lave lokalt arrangement i forbindelse med selve uddelingen. Såfremt der laves en uddeling, bør det være den lokale kontaktperson, der står for selve uddelingen. Det er oplagt, at regionale repræsentanter eller Landsbestyrelsesmedlemmer deltager med en tale eller lignende, men ansvaret for selve arrangementet og uddelingen tilhører den lokale kontaktperson. På landsdækkende plan skal der hovedsagligt satses på pressedækning, når selve den trykte Ølmærkeguide offentliggøres og udsendes. Skriftlig guide Den skriftlige guide skal indeholde en betydelig mere detaljeret beskrive af, hvordan de enkelte værtshuse bedømmes inden for hver eneste kategori. Alle lokalbestyrelser kan i guiden tilføje en liste over anbefalelsesværdige, lokale værtshuse, som ikke har modtaget et Ølmærke, men som stadig er ølmæssigt mere interessante end gennemsnitsværtshuse.

Dansk Ølmærke: Guld, sølv og bronze December 2005 Dansk Ølmærke - beskrivelse af niveauer Nedenstående beskrivelser er generelle retningslinjer, som dækker hovedparten af alle ølmærkesteder. Enkelte steder vil afvige en smule fra beskrivelserne, men hvor dette er tilfældet, vil det være beskrevet og begrundet i Ølguiden. Hvis et ølsted ligger midt imellem to niveauer, vil man forsøge at vurdere, hvilket niveau, stedet passer bedst på. Som udgangspunkt vil et Guldsted leve op til stort set alle kravene, mens et Sølvsted halter på et par af punkterne. Et Bronzested vil typisk kun være stærkt i 2 eller 3 kategorier. Bronze Stedet har mindst 25-40 forskellige øl, heraf mindst 4-6 fadøl. Der er øl fra minimum 3 andre lande end Danmark og/eller øl fra 3 forskellige danske mikrobryggerier. Der er formentligt ingen eller kun meget få øl, der er specielt sjældne på landsplan. Der er i hvert fald et par stykker blandt personalet, der ved noget om øllet og kan rådgive om det, men ellers møder man ofte en bartender, der ikke ved noget som helst om øl. Stedet har et ølkort, men der er ikke nødvendig ret mange detaljer på dette kort, og det er ikke sikkert, det er helt opdateret. Stedet har de rigtige ølglas til nogle af deres specialøl, men der er typisk ikke ret mange af disse glas, og personalet kan sjældent tilbyde et alternativt glas, der passer til øltypen. Stedet gør ikke noget ud af at servere øllet ved den rette temperatur, og man kan for eksempel opleve at få en kraftig porter eller belgisk ale serveret iskold. Når der er mange mennesker på stedet, bliver lokalet hurtigt meget røgfyldt. Der skal være mindst 3 menige medlemmer, der har indsendt uafhængige bedømmelser af et nyt sted, hvis det skal kunne modtage bronze. Sølv Stedet har mindst 40-60 forskellige øl, heraf mindst 6-9 fadøl. Der er øl fra minimum 4 andre lande end Danmark og/eller øl fra 4 forskellige danske mikrobryggerier. Der er nogle enkelt øl, som ikke er ret udbredte på landsplan. Personalet ved generelt meget om øllet og kan rådgive om det, men man kan stadig møde en enkelt eller to bartendere, der ikke ved så meget om øl. Stedet har et forholdsvis opdateret ølkort, og der står gerne lidt detaljer om hver øl. Stedet har de rigtige ølglas til flere af deres specialøl, og hvis man ikke har det rette glas, kan personalet typisk tilbyde et alternativt glas, der passer til øltypen. Stedet gør formentligt noget ud af at servere øllet ved den rette temperatur, og man oplever sjældent at få en kraftig og fyldig øl serveret alt for koldt. Hvis man gør, vil bartender bemærke, at

øllet gerne lige må stå og blive lidt varmere. Når der er mange mennesker på stedet, kan lokalet eventuelt blive lidt for røgfyldt. Der skal være mindst 5 menige medlemmer, der har indsendt uafhængige bedømmelser af et nyt sted, hvis det skal kunne modtage sølv. Guld Stedet har mindst 60-80 forskellige øl, heraf mindst 10 fadøl. Der er øl fra minimum 5 andre lande end Danmark og/eller øl fra 5 forskellige danske mikrobryggerier. Et guldsted vil altid tilbyde helt unikke eller yderst sjældne øloplevelser. Dette kan for eksempel være 1) egen import af øl, 2) cask conditioned ale, 3) værtshusets helt eget øl brygget enten i Danmark eller udlandet, eller 4) øl der kun findes yderst få steder i landet. Personalet ved meget om øllet og kan rådgive om det, og man møder kun meget sjældent en bartender, der ikke ved ret meget om øl (for eksempel hvis bartenderen er helt ny eller midlertidig afløser). Stedet har et opdateret ølkort med flere detaljer om hver øl. Stedet har de rigtige ølglas til deres specialøl, og hvis man ikke har det rette glas, kan personalet tilbyde et alternativt glas, der passer til øltypen. Stedet gør noget ud af at servere øllet ved den rette temperatur, og man oplever stort set aldrig at få en kraftig og fyldig øl serveret alt for koldt. Stedet har gjort noget ud af at indrette røgfrit lokale eller ekstra udsugning, så lokalet sjældent bliver alt for røgfyldt, selv når der er mange mennesker i lokalet. Der skal være mindst 8 menige medlemmer, der har indsendt uafhængige bedømmelser af et nyt sted, hvis det skal kunne modtage guld. Øl og mad Hvis et værtshus eller et brygværtshus også fungerer som restaurant, vil det trække op i den samlede bedømmelse, hvis stedet forsøger at anvende øl som ingrediens i maden, samt hvis stedet gør noget ud af at servere øl, der passer til retterne på menukortet. Særlige aktiviteter Hvis stedet gør noget særligt ud af at lave arrangementer med øl (såsom ølsmagninger, miniølfestivaler, hjemtagning af specielle øl på forespørgsel, øl-studieture eller lignende), vil dette også trække op i den samlede bedømmelse. Bemærk at det ikke betragtes som en særlig aktivitet, at Danske Ølentusiaster holder medlemsmøder på stedet. Brygværtshuse Et brygværtshus falder ikke helt ind under ovenstående kriterier, da det ikke nødvendigvis har ret mange øl. Til gengæld vil bryggeriets øl være ganske unikt, hvilket trækker meget op. Uddeling af Dansk Ølmærke til et brygværtshus vil blive uddelt efter et skøn fra Ølmærkeudvalget, dog således af nedenstående generelle retningslinjer forsøges overholdt:

Der uddeles kun Dansk Ølmærke til brygværtshuse, hvis personale generelt er gode til at rådgive samt meget vidende om stedets øl. Dog vil personalet på et Guldsted vil være bedre end personalet på et Bronzested. Brygværtshuse bedømmes på antallet af øl, men også på om der fornyelse i sortimentet. Et godt værtshuse vil typisk have mange faste øl, men også en række nye øl der præsenteres som månedens øl eller sæsonøl. Et brygværtshus, der kun har et par faste øl samt en ny månedens øl hver måned, vil kunne modtage Bronze. Et brygværtshus, der har mindst 6 fadøl, samt nogle fadøl der udskiftes løbende (eller eventuelt nogle importøl eller øl fra andre danske mikrobryggerier) vil kunne modtage Sølv. Der skal desuden være et ølkort. Hvis et brygværtshus skal modtage Guld, skal stedet hele tiden have mindst 8 forskellige fadøl fra sit eget bryggeri. Der skal være løbende udskiftning af dele af sortimentet, og der skal ydermere være importøl og/eller øl fra andre danske mikrobryggerier. Personale, glas og ølkort skal være helt i orden.

Oversigtsskema BRONZE SØLV GULD Antal forskellige øl 25-40 40-60 60 80 Heraf antal fadøl 4-6 6-9 10 - Unikke øl Ingen eller få Et par enkelte Ja! sjældne øl Personale Kun en enkelt eller to er Kun et par enkelte ved ikke Personalet er alle meget Glas Temperatur Miljø vidende om øl Har de rigtige glas til et par enkelte af deres specialøl Stedet gør ikke noget ud af at servere ved den rette temperatur Når der er mange mennesker på stedet, bliver lokalet hurtigt meget røgfyldt meget om øl Har de rigtige glas til de fleste specialøl; kan ellers som regel anbefale alternative glas Stedet serverer som regel øllet ved den rette temperatur Når der er mange mennesker på stedet, kan lokalet eventuelt blive lidt for røgfyldt vidende om øl Har de rigtige glas til deres specialøl; kan ellers anbefale alternative glas Stedet serverer næsten altid øllet ved den rette temperatur Stedet har gjort noget ud af at indrette røgfrit lokale eller ekstra udsugning, så lokalet sjældent bliver alt for røgfyldt, selv når der er mange mennesker i lokalet