Hvad er en sætning, og hvordan sætter jeg komma? En sætning består af et verbum (udsagnsord) og et subjekt (grundled). Det kaldes neksus! I dette nedenstående tilfælde er der 3 hovedsætninger og en spørgende sætning (spørgsmål). Hunden gør. Hunden gøede. Manden går. Gik manden? For at kunne sætte korrekte kommaer er det nødvendigt at kunne udpege neksus (grundled og udsagnsled) i en sætning, der kan indeholde flere neksus. Prøv nedenunder at sætte X under subjekt (grundled) og O under verbum (udsagnsord) F.eks.: Manden går, og hunden gør. Manden løber, men kvinden går. Manden løber, fordi hunden er efter ham. Er der 2 neksus i en sætning, så skal der sættes et komma. Spørgsmålet er bare: Hvor? En sætning kan dog sagtens indeholde flere verballed (udsagnsord) uden at der sættes komma. F.eks.: Manden kom gående hen ad gaden. Kvinden løb råbende ind ad butikkens hoveddør. Drengen kom klatrende over plankeværket. Pigen var blevet hædret for sin heltemodige indsats. En sætning kan dog også indeholde flere verballed (udsagnsord), hvor der skal sættes komma. F.eks.: Manden kom gående hen ad gaden, mens kvinden løb råbende ind ad butikkens hoveddør. Pigen var blevet hædret for sin heltemodige indsats, hvor hun havde reddet en gammel dame. Drengen kom klatrende over plankeværket, idet han skulle hurtigt hjem. 1
En hovedsætning: En sætning, der kan stå alene, er en hovedsætning. Manden går. Manden går, og kvinden løber. To hovedsætningen kan stå i samme sætning, hvis de forbindes med og. En ledsætning: En sætning, der er led i en anden sætning, kaldes en ledsætning. Den kan ikke stå alene. Når han kommer hjem = ledsætning. Der mangler dog et led, for at den kan stå som en sætning. Når han kommer hjem, laver han mad. En sætning består typisk af én hovedsætning og flere ledsætninger. F.eks.: Hvis manden kendes skyldig i overlagt mord (ledsætning), får han nok 10 års fængsel (hovedsætning), hvilket offerets forældre sikkert finder rimeligt (ledsætning), mens den dømte nok synes det modsatte (ledsætning). Ikke-prøven til bestemmelse af hoved- eller ledsætning: I ledsætninger placerer ikke sig foran verballedet (verbum) = imellem subjekt og verbum I hovedsætninger placerer ikke sig efter verballedet = udenfor subjekt og verbum (neksus) Ledsætning: 1. da de kom hjem = da de ikke kom hjem. 2. selvom de rejste til London = selvom de ikke rejste til London 3. fordi han er blevet syg = fordi han ikke er blevet syg 4. idet de trådte ind ad døren = idet Hovedsætning: 1. Hun kørte en tur = Hun kørte ikke en tur. 2. Frøen hoppede over vejen = Frøen hoppede ikke over vejen. 3. Sygdommen blev værre = Sygdommen blev ikke værre. 4. Det er nemt at sætte komma = 5. Det er svært at sætte rigtigt komma = HUSKEREGEL: Ikke står til højre for verballedet (udenfor neksus) i hovedsætninger 2
En sætning er meget kompliceret, men med nogle få gode hovedregler bliver det lettere: Hovedprincipperne for det grammatiske kommatering er som følger: 1. Der sættes komma i opremsninger Han købte sild, ost og mælk. 2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende, præciserende tilføjelser og relativ sætninger) Endelig nåede vi frem, trætte og glade. Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen. 3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger Vinden peb, og tordenen rullede. At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af. 4. Der kan sættes komma foran ledsætninger (den vanskelige) Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren? 5. Der sættes komma efter ledsætninger Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster. 6. Altid komma foran MEN 3
7. Sæt komma foran udråb, udbrud og slutendelser, som adskiller sig fra resten af sætningen. F.eks.: Av, det gør ondt! Hold op, sagde jeg. Vi skal ikke i biografen, øv! Sprognævnet anbefaler (06/10-03) at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som, hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor, når, da, hvis etc. Dvs.: Hovedsætning + ledsætning = ingen komma Ledsætning + hovedsætning = KOMMA Sæt punktum eller komma mellem sætningerne: 1. Ole er min gode ven han har været min nabo i over 20 år og hjælper mig tit med forskellige opgaver 2. En bevæbnet røver slap i går væk med 500.000 danske kroner fra Sydbank i Århus Bymidte med en pistol truede han kassereren der sad ved kassen til at udlevere pengene hvorefter han forsvandt politiet står stadig uden spor i sagen men forventer en opklaring i løbet af de nærmeste dage 3. Jeg ved ikke om jeg kommer i dag fordi jeg har meget travlt med hjemmeopgaver i morgen besøger jeg dig det lover jeg 4. Hunden gik amok da drengen forsøgte at tage dens kødben mirakuløst slap drengen dog med en hudafskrabning på kinden 5. Det vides ikke om alle de inviterede bryllupsgæster kommer bruden er derfor meget sur mens brudgommen tager det mere køligt Lav 5 sætninger med en hovedsætning og en ledsætning i nævnte rækkefølge: 1. 2. 3. 4. 5. 4
Lav 5 sætninger med en ledsætning og en hovedsætning i nævnte rækkefølge: 1. 2. 3. 4. 5. Sæt streg under ledsætningerne i nedenstående stykke (sæt også komma): 1. Når vi kommer hjem skal vi have en kop te. 2. Vi skal se tv-avis når vi kommer hjem. 3. Hvem er det der har glemt at lukke døren? 4. Kender du ham der går derovre? 5. Jeg aner ikke hvad ordet betyder. 6. Han kørte en søndagstur og kvinden var med. 7. Hun sagde at det var svært. 8. Hun sagde at det var svært at finde ud af. Komma foran at, men ikke altid: Ordet at kan både være et bindeord (indlede en ledsætning), men det kan også fungere som infinitiv (at-formen). 1. Det var vanskeligt at finde frem til den rigtige indkørsel. (infinitiv) DER SKAL ALDRIG KOMMA FORAN EN AT-FORM. 2. Han sagde intet om at de kom sent hjem. (bindeord til ledsætning) Hovedsætning + ledsætning = ingen komma 3. At de kom sent hjem, sagde han intet om. Ledsætning + hovedsætning = komma 5
Nutids-R: Mange mennesker kan ikke skelne mellem infinitiv (at-form) og nutidsformen (præsens), men det er egentlig ikke særlig svært. Nutidsform: 1. Jeg henter en liter mælk hos købmanden 2. Jeg går mig en tur. 3. Jeg ser fjernsyn. Infinitiv (at-form): Jeg vil hente en liter mælk hos købmanden. Jeg vil gå mig en tur. Jeg vil se fjernsyn. Findes der et hjælpeverbum (ovenstående er det ER) vil selve verbum ikke have nutids-r. 1. Jeg valgte at bringe avisen til døren. 2. Vi har valgt ikke at kommentere sagen yderligere. 3. Pigen gå på strøget. 4. Efter middagsmaden køre de i biografen. 5. Efter middagsmaden vil de køre i biografen. 6. 7. 8. Komma, ikke komma? Mange unge vælger at tage på efterskole et år eller to. Når man er elev på en efterskole så bor man der 24 timer i døgnet. I weekenden kan man dog tage hjem men ellers foregår et efterskoleliv meget det samme sted. Det betyder dog ikke at de unge keder sig. De indgår i en virkelighed som de fleste ikke har prøvet før. Pludselig skal den unge vaske op vaske tøj gøre rent og lave lektier og samtidig indgå i et fællesskab. Dagligdagen er som regel bygget fast op hvor de unge skiftevis har timer og sociale arrangementer. Når den unge efterskoleelev får fri om eftermiddagen kan vedkommende være sammen med vennerne der også går på efterskolen. Det tager oftest et stykke tid at vænne sig 6
til livet som efterskoleelev idet det er så fremmed. Eleven træt hen af eftermiddagen kan dog altid lukke sin dør til værelset og tage en lur. Når eleven så atter er udhvilet mødes han igen med kammeraterne. Det er sjovt og det er lærerigt. En blanding af alt med komma og uden komma: De valgte at tage i biografen men alle pladser var optaget. Jernporten lukkede tungt bag Peter idet han trådte ind i rummet. Idet Peter trådte ind i rummet lukkede jernporten tungt bag ham. John Nielsen Danmarks bedste racerkører er en ægte veteran. Av råbte den lille dreng da han væltede på sin cykel. Det grammatiske komma volder mig måske problemer men jeg vil lære det. Jeg skal nok lære det grammatiske komma for jeg laver nemlig lektier derhjemme. Gik han ind i væggen eller gjorde han ikke? Finalekampen endte 0-0 fordi den blev aflyst. Fordi finalekampen blev aflyst endte den 0-0 ØVELSER TIL AT ØVE SIG PÅ SÆT X O OG KOMMAER: Agerhønen er en lille rund hønsefugl med orange-brunt ansigt Den er almindelig i agerlandet og om vinteren lever den i familie-flokke. Agerhønen er en rund grå hønsefugl med orange-brunt ansigt og en brunplettet ryg. Den er en del mindre end en fasan. Den har korte ben kort hale og et lille hoved på en kort hals. Agerhønen har for mange år siden bredt sig fra steppen i øst til vores agerland men den klarer sig dårligt i Europas moderne landbrug og bestanden er dalet til en fjerdedel på 50 år. Agerhønen er vidt udbredt i hele Europa. I Danmark findes den i hele landet men er kunstigt indført på øer som Læsø Anholt Samsø Sjælland og Bornholm. Den er mest talrig i Vestjylland men også på det sydlige Sjælland. Agerhøns er standfugle som bliver i yngle-området hele året rundt. Han og hun lever parfast og går om vinteren sammen med ungerne i familie-flokke. Flokken opløses først i marts når parrene fordeler sig i hvert sit yngle-område. Den færdes meget stille og man skal se godt efter for at finde den. 7
Næbbet er kort og krumt og bruges sammen med klørene til at rode i jorden med. Kroppen er grå med brun-plettet ryg. På siderne er der brune zebra-striber. Halen er rustrød og ses bedst i flugten. Hannen har en kraftig sortbrun halvmåne på maven. Hunnen har kun en smal buet tværstribe. Agerhønen har bredt sig fra steppen i øst til vores agerland Agerhønen findes i det sydligste Norge Sverige og Finland. I både Norge og Sverige er bestandene ikke naturlige men kunstigt indført med jagt for øje. Østpå er agerhønen udbredt ind i det centrale Asien. Agerhønen er en steppefugl. Den indvandrede til Danmark efterhånden som agerlandet bredte sig. Den lever på åbne brak- og kornmarker enge og overdrev. Men helst hvor der er buske eller markhegn i nærheden. Reden lægges i højt græs. Agerhønen lever af spirer og olieholdige frø mens ungerne æder insekter og smådyr. Agerhønsene går om vinteren i flokke på de snedækkede marker og i hegn. De graver sig ned i driverne og laver gange nede under sneen. Her æder de spirer fra græs kløver og korn. Hvis sneen bliver skorpet af is kan fuglene ikke komme ned til føden. Så dør mange af dem. Almindelig ørentvist er kendt af alle Almindelig ørentvist kendes især på tangen for enden af bagkroppen. Almindelig ørentvist med den karakteristiske tang for enden af bagkroppen er nok kendt af de fleste mennesker. Den kan findes på mange forskellige lokaliteter overalt i Danmark og den mangler kun i tæt skov. Den er især almindelig i haver gartnerier og i frugtplantager. Der findes ca. 1100 arter af ørentviste i hele verden. Langt de fleste findes i troperne og i Danmark har vi kun 5 arter. Af dem er den almindelige ørentvist som navnet også antyder den mest almindelige. Almindelig ørentvist æder en del ådsler men den er først og fremmest planteæder. Den æder mange slags grøntsager frugter og blomsterknopper. Når den optræder i store mængder kan den gøre stor skade i gartnerier og frugtplantager. Den almindelige ørentvist er et fladt langstrakt dyr. Hovedet med de lange og tynde antenner er rustrødt kroppen rødbrun. Dyret måler 10-14 mm i længden. 8
De meget små gullige forvinger er dækvinger. De beskytter bagvingerne som er flyvevinger. Bagvingerne rager et lille stykke ud under forvingerne og de ser ikke ud af meget. Når de foldes ud ser man dog at de er forbavsende store. I hvile er de derfor foldet så de i "færdigpakket" tilstand er samlet i ca. 40 lag! Yderst på bagkroppen sidder den velkendte tang. Tangen er kraftigt krummet hos hannen, men lige hos hunnen. Det er samtidig et af de insekter der kan træffes i det meste af verden. Den æder grøntsager som for eksempel salat kartofler og rodfrugter. Også frugt er den meget glad for og den kan være et stort problem i blomstergartnerier fordi den gerne æder blomsterknopper. Almindelig ørentvist kan af og til optræde i meget store mængder. Når det er tilfældet regnes arten for at være et alvorligt og irriterende skadedyr. Almindelig ørentvist er aktiv om natten. Så kravler den op i vegetation for at søge føde. Af og til kan den findes helt oppe i trækronerne. Den er i stand til at flyve men den gør det vist kun sjældent. Om dagen gemmer dyrene sig under blade i barkrevner og under sten. I haver og i udhuse og skure findes de overalt hvor de kan skjule sig. Hvis man forstyrrer dem søger de i skjul så hurtigt som muligt. Uddrag fra Livshistorie Kim stirrer uforstående på den store pakke som ligger foran ham på skrivebordet. Det var underligt. Hvem er interesseret i at sende en pakke til mig siger Kim til sig selv. Kim tager pakken op i hænderne. Ja den er god nok. Den er til ham. Derpå vender og drejer han den for ligesom at være sikker i sin sag. Kim river tapen i stykker hvorpå han åbner papæsken. Han kigger forsigtigt ned i æsken men tager sig i agt som om han ved at indholdet er dårlige nyheder. Han hælder indholdet ud på skrivebordet. Det er en forholdsvis tyk mappe hvorpå der står Til Kim. Han griner forundrende mens han sætter sig til rette i stolen hvorefter han åbner mappen og begynder at læse.. Kære Kim Lad mig starte med at fortælle at du ikke aner hvem jeg er og du vil aldrig få det at vide. Du er udvalgt! Ja det er rigtigt. Du er udvalgt blandt telefonbogens navne. Lad os bare sige at du har vundet i lotteriet. Hvad jeg ønsker at fortælle dig er aldrig før blevet fortalt til et menneske. Det er min livshistorie. 9