NS - LOGGER 1-2 kanals universal datalogger. ninasoft
NS - DATALOGGER. SIDE 1 NS DATALOGGERE er en serie dataloggere, der er udviklet for at tilfredsstille det stigende behov for opsamling af data, både som dokumentation overfor offentlige myndigheder, men også til at kontrollere egne kvalitetskrav. Serien består af følgende dataloggere: 1 kanal: Intern temperatur. 2 kanaler: Intern temp. / ext. temp. 2 kanaler: Intern temp. / ext. high temp. 2 kanaler: Intern temp./ Fugt 2 kanaler: Intern temp. / ext. 10 Volt. Alle modeller kan leveres med den interne temperaturmåling ført til et stik, så temperaturen kan måles ekstern. 10 Volts dataloggeren kan med en modstand over indgangen ændres til måling af 0-20 ma. (4-20mA.) så mange forskellige typer sensorer kan tilkobles. NS datalogger systemet kan benyttes med loggere, der enkeltvis tilkobles en PC for aflæsning af data, eller benyttes hvor dataloggerne er opkobles i et 2 strengs netværk, hvor data kan hentes ind i PC programmet. Op til 25 NS dataloggere kan opkobles i samme netværk. Hardware. Alle dataloggere er indbygget i et kraftigt plastkabinet. Kommunikationen sker via et BNC coaxstik på fronten. Alle modeller har indbygget temperatursensor, og modellerne Temp./ Temp. og Temp / 10 Volt, har et separat stik til forbindelse af den eksterne sensor. Hukommelsen kan rumme ca. 11000 sæt målinger på 1 eller 2 kanaler (22000 målinger), og måleintervallerne kan sættes i 5 spring mellem 2 min. og 2 timer. Opløsningen er 8 bit. ( bedste opløsning ved temperatur 0,3 C.). NS Dataloggeren kan tilsluttes et standard modem, så både programmering samt overførsel af data kan ske fjernbetjent via en telefonlinie. Software. Softwaren til NS datalogger systemet er lavet til windows, og der forventes at brugeren har kendskab til windows i almindelighed. PC programmet installeres ved at benytte kør rutinen og indtaste A:\SETUP. Programmet installeres nu på normal vis. Programmet består af 5 elementer, hvoraf de 2 kun benyttes såfremt systemet er opkoblet i et netværk. 1 benyttes til at programmere et evt. tilkoblet modem. De 2 sidste elementer benyttes til opsætning og kommunikation med NS loggeren, samt til grafisk visning, analysering og udprintning af de opsamlede data. Benyttes datalogger med ekstern sensor 0-10 Volt sker opsætningen i softwaren, hvor værdierne indtastes både ved 0 Volt - 10 Volt, ved 0 ma. - 20 ma. og ved 4 ma. - 20 ma., hvorefter programmet selv laver beregningerne så de målte værdier aflæses i de rigtige enheder. En On-Line rutine, der opdaterer de målte værdier hver 5 sek. er ideel til justering og kontrol af eksterne sensorer. On-line rutinen bør ikke benyttes konstant, da strømforbruget er væsentlig større. Permanent opkoblet til en PC, vil det interne lithium batteri kun kunne holde i ca. 20 dage. NS dataloggere kan benyttes via Comport 1-2 - 3 eller 4. NS Dataloggeren strømforsynes af et internt lithiumbatteri, der har en kapacitet på følgende: NS Datalogger benyttet enkeltvis og ikke tilsluttet en PC ca. 10 år. NS Datalogger benyttet i et netværk fast opkoblet mod en PC ca. 5 år. Batteriet kan udskiftes hos producent. Bemærk! NS-Logger systemet er CE godkendt, men dette er ikke en garanti for 100% immunitet overfor elektriske støjspidser. Derfor bør der tages hensyn til placering af NS-Loggeren, så denne anbringes langt fra relæer, spoler og kabler med spænding. Hvis NS-Loggeren bliver forstyrret af støjpulser, kan der ske følgende: Den indbyggede controller lider overlast, skal udskiftes, hvorved alle opsamlede data tabes. Programmet i controlleren stopper, strømforbruget stiger kraftigt, og lithiumsbatteriet tømmes, hvorved opsamlede data mistes. Når NS-Loggere anbringes i frostrum, produktionslokaler eller lignende bør NS-Loggerne beskyttes mod indtrængende vand, da kabinettet ikke er vandtæt. Beskyt loggeren ved at anbringe den i et kabinet eller en plasticpose. Alle enheder der tilkobles NS-Loggeren skal være jordet.
NS - DATALOGGER. SIDE 2 NS - Logger PC-programmet er opdelt i 4 dele, der har hver sin funktion : NS-logger hvor opsætningen og kommunikationen med NS loggeren sker. Mltgraph programdelen, hvor analysering og udprintning af de opsamlede data foregår. NSmodul hvor de enkelte dataloggere nummereres, hvis disse er opkoblede i et loggernetværk. Network programmet hvor der vælges om loggerne kører i netværk eller enkeltvis. Prgmodem programmet benyttes til at programmere et evt. modem. Network. Skal flere NS loggere opkobles i et netværk, klikkes på Network, hvor der med mus eller piletaster skiftes fra: Single logger function til Network logger function. Efter skiftet godkendes med OK. NSmodul. Dobbeltklik på NSmodul og skærmbilledet til venstre vil fremkomme. Er Network logger function ikke valgt i Network menuen, vises meddelelsen Network not selected (Netværk ikke valgt) og NSmodul programmet kan ikke benyttes. Er Network logger function valgt tilkobles den første NS - Logger, der vælges mellem comport 1-2 - 3 eller 4, hvorefter der vælges et modulnummer efterfulgt af OK. Programmet vil nu undersøge om der er andre NS - Loggere tilkoblet, da disse da vil få samme nummer og systemet da ikke vil fungere. Når meddelelsen Programming OK fremkommer, har loggeren fået tildelt et modulnummer. Loggeren demonteres og en ny logger kan nu tilsluttes og få tildelt et modulnummer på samme måde. Er der flere NS - loggere tilkoblet på samme tid vil der fremkomme en alarm. Når alle NS - loggere der skal benyttes i netværket, har fået et modulnummer, afsluttes med Exit. Nu klikkes på NS - logger ikonen og skærmbilledet der viser menuerne, vil fremkomme. Menuerne vælges med musen eller med piletaster efterfulgt af [Enter]. Comport. Her vælges med musen eller piletasterne mellem comport 1-2-3 eller 4. Valget godkendes med mus eller [Enter]. Valget vil blive husket af programmet. Name. Hvis Network logger function benyttes, er der her mulighed for at give de tilkoblede NS - loggere et navn. Navnene hentyder f. eks. til hvor disse NS - loggere fysisk er placeret, og numrene svarer til de modulnumre, der blev programmeret i Nsmodul menuen. Skærmbilledet kan udprintes ved at vælge Print, billedet kan godkendes og forlades med OK, eller rutinen kan afsluttes med Cancel, hvor evt. indtastninger vil blive annulleres. Current. Current er en rutine, hvor der kommunikeres On-Line med dataloggerne. Det forudsættes naturligvis at disse er tilsluttede den tidligere valgte comport. Rutinen vil automatisk genkende den tilsluttede loggertype og vise dette øverst. Underneden vil feltet til venstre vise den aktuelle temperatur. Feltet til højre viser værdien af en evt. intern RH sensor eller værdien af en anden ekstern sensor. Værdierne opdateret ca. hver 5 sekund. Er flere loggere tilkoblet i et netværk, kan der nederst skiftes mellem disse, og hvis der vælges et nummer der ikke findes, kommer meddelelsen Communication Error Rutinen forlades med Cancel, der vælges med musen eller med [Tab] [Enter] tasterne. Ved 2 kanals NS loggere vises 2 felter med data og ved 1 kanals logger vises kun 1 felt.
NS - DATALOGGER. SIDE 3 Receive. I denne rutine sker overførslen af NS - Loggerens opsamlede data til PC programmet. Er flere dataloggere opkoblet i et netværk, vælges den ønskede logger med musen. Loggernummeret er ikke et serienummer, men et modulnummer den har i det opkoblede netværk. Rutinen afbrydes med Cancel eller godkendes med OK, der fremkalder Logfile rutinen, hvor filen der indeholder de opsamlede data normalt vil gemmes i et bibliotek ved navn Data, der er et underbibliotek i NS - logger programmet. Datafilen kan også gemmes i andre biblioteker og på andre drev, på normal måde for windows programmer. Alle filer får efternavnet. NSL, og der må kun indtastes et filnavn på max. 8 karakterer foran. NSL, hvorefter filen vil blive gemt. En advarsel vil fremkomme hvis et allerede benyttes filnavn igen benyttes. Efternavnet altid skal være.nsl, da grafprogrammet, hvor data senere kan analyseres og udprintes, kun kan behandle filer med efternavnet.nsl. Program. I denne rutine sker programmeringen af NS - loggeren. Det ses, når Program vælges og det rigtige logger nr. er valgt, at programmet kommunikerer med dataloggeren, da der straks vises hvilken type datalogger der er tilsluttet. Der findes fem forskellige type NS - logger: 1 kanal temperaturlogger (T) 2 kanals temperaturlogger (T/T og T/HT). 2 kanals logger temp./fugt (T/RH) 2 kanals logger temp. 10V (T/10V). Ved alle 5 typer kan der vælges mellem følgende Logintervaller: 2 min. - 10 min. - 30 min. - 1 time - 2 timer. Logintervallet vælges med musen eller piletaster, og godkendelsen sker med [Tab] tasten efterfulgt af [Enter], eller med musen. I Run Mode vælges mellem: Latest, hvilket betyder at dataopsamlingen vil køre i ring og når hukommelsen er fyldt overskrives de ældste data. Earliest betyder at logningen stopper, når hukommelsen er fyldt. Under Logger kan der kun vælges loggernummer, hvis netværk benyttes, ellers vil det altid være logger nr. 1. Vælges et logger nummer der ikke er tilkoblet fremkommer Communication Error. Er en NS - logger model T / 10Volt tilkoblet når programmeringsrutinen vælges, vil ovenstående skærmbillede fremkomme, med mulighed for justering af den eksterne sensor. Under Extern Setup kan der vælges mellem følgende, ved at klikke på pilene højre venstre: 0-Volt TO 10-Volt. 0-mA TO 20-mA 4-mA. TO 20-mA Underneden ses to felter med betegnelsen Low og High. I Low feltet indtastes hvad der svarer til henholdsvis 0 Volt 0 ma. eller 4 ma. I High feltet indtastes hvad der svarer til henholdsvis 10Volt 20mA. eller 20mA. Er en NS - logger model T /F tilkoblet vises skærmbilledet der ses til højre, hvor det er muligt at justere på den interne fugtsensor, hvis denne har ændret sig. NS-Logger Type T/F har et område på 30-80% Rh. og det kræver naturligvis en refferencemåling for at kunne bestemme, hvor stor en korrigering der skal indtastes. Offset justering er en parallelforskydning der liniært forskyder hele området. Slope justering er en uliniær ændring af hele måleområdet, og Slope tallet er et tal, som de opsamlede data vil blive multipliceret med. Et indtastet tal under 1 (f. eks. 0,9) vil sænke resultatet og et tal over 1 (f. eks. 1,1) vil hæve resultatet. Korrigeringen der foretages, gemmes i den tilsluttede TF logger og vil herefter automatisk korrigere de opsamlede data, når disse indlæses under Receive rutinen. Programmeringsrutinen godkendes og forlades med OK. Modem. NS logger systemet kan benyttes via modem, d.v.s den enkelte logger eller hele netværket tilsluttes et standard modem. Skal der kommunikeres med NS - loggerne, vælges Modem rutinen, der vil vise et lille vindue, hvor tlf. nr. kan indtastes i feltet til højre. Er PC - modemet tilsluttet et telefonsystem, hvor det kræver indtastning af tal for at få en linie ud, indtastes disse tal i feltet til venstre. Valg af OK starter opringningen, og når forbindelsen er etableret, forsvinder vinduet, og menuerne kan nu benyttes på normalvis. Cancel annullerer rutinen uden opringning. Modem rutinen afsluttes på samme måde som hele NS - logger programmet, ved at klikke på X i øverste højre hjørne.
NS - DATALOGGER. SIDE 4 MLTGRAPH. Mltgraph programdelen kan vælges direkte fra NS Logger programmet ved at klikke på grafmærket nederst i højre hjørne, eller der kan klikkes på Mltgraph ikonen. Når grafbilledet fremkommer kan dette forstørres, så det fylder hele skærmen, ved at klikke på maximer feltet øverst i højre hjørne. Skærmen er opdelt i felter, hvor der lodret på Y - aksen ses de målte værdier og vandret på X - aksen ses tiderne. Øverst i skærmbilledet ses NS logger type samt serienummer og et evt. modulnr. File. Når File menuen vælges, fremkommer et lille vindue, hvor der vælges mellem Load File eller Compare File. Vælges Load File vises Load Logfile menuen, hvor den ønskede datafil hentes i det bibliotek og på det drev, der blev indtastet i NS - Logger programmet, da datafilen blev gemt. Når der klikkes vil den valgte datafil vises grafisk på skærmen. Øverst i højre side ses om det er en 1 eller 2 kanals logger og kanalerne der bliver vist er markeret med et flueben. Har NS Loggeren 2 kanaler, men uden at den eksterne sensor benyttes, vil der ingen kurve ses for kanal 2, selv om denne er valgt aktiv. Compare File er en rutine til sammenligning af 2 eller flere datafiler. Skal 2 filer sammenlignes, hentes først den ene fil på normal vis, hvorefter der klikkes på Compare. Nu hentes fil nr. 2, og det ses at den første datafil forbliver på skærmen når fil 2 indlæses. Bemærk at det kun er den sidst indlæste fil, der kan udprintes eller zoomes. Y - Axis. Her kan værdierne på Y - aksen om nødvendig ændres. Indtast værdier for Minimum og Maximum efterfulgt af OK, der godkender ændringen, eller Cancel der afslutter uden at en evt. ændring registreres. Unzoom. Ønskes der zoom på en del af kurven, anbringes musen på det sted der ønskes forstørret, og tryk på musens venstre tast vil når musen efterfølgende flyttes, vise en firkant. Alt i firkanten vil blive forstørret, når der igen klikkes på musens venstre tast. Firkanten forsvinder igen ved tryk på musens højre tast. Det forstørrede udsnit kan igen forstørres om nødvendig. Bemærk at zoomes der på en del af kurven gentagne gange kan kurven forsvinde, da der mindst kræves 2 målinger for at en kurve kan vises. Antal af gange der kan zoomes afhænger af antal opsamlede data. Klik på Unzoom returnerer til den oprindelige kurve. Table. Klik på Table viser kurvens værdier i talform. Til venstre ses dato og klokkeslæt, og nederst ses værdierne for min. og max. samt et gennemsnit af de opsamlede data. Er der zoomet, vil kun talværdierne for det forstørrede afsnit vises. Klikkes igen på Table vil talværdierne igen forsvinde. Bemærk! Hvis datafilen indeholder mange data, kan det tage nogle sekunder inden talværdierne fremkommer. Print. Print er rutinen der benyttes til udprintning af dataopsamlingen. Vælges Print vises et lille vindue, hvor cursoren blinker på en tom linie. Denne linie kan benyttes til at indtaste evt. kommentarer vedrørende datalogningen. Disse kommentarer vil komme med på en udprintning (både grafisk eller i tabelform). Underneden vælges Table for udprintning i tabelform (bemærk at såfremt loggerens hukommelse er fuld (11000 sæt data) vil dette fylde mange A4 sider). Vælges Graph udprintes kun en side, hvor dataopsamlingen vises grafisk. Benyttes zoom funktionen, er det kun talværdierne eller grafen for det forstørrede afsnit der udprintes. Excel. Rutinen benyttes hvis opsamlede data skal overføres til Excel regneark program. De ønskede data hentes først ind på normal vis, så de ses på skærmen, hvorefter Excel rutinen vælges. Før data ændres til excel-format er der mulighed for ændring af filnavn, og excel-filen kan gemmes i et ønsket bibliotek, på normal måde for windows programmer. Quit. Det grafiske program forlades ved at klikke på Quit. www.ninasoft.com