Organisatorisk Beretning 2004-2005 Forretningsudvalgets organisatoriske beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 26.-27. november 2005 på Stengård Skole, Triumfvej 1 i Gladsaxe 1.-14. juni hang Folkebevægelsens store plakater ved alle landets togstationer samtidigt med, at meningsmålingerne om EU-grundloven skiftede til at vise et nej-flertal i Danmark sådan som afstemningerne i Frankrig og Holland viste i de to gamle EU-lande. Foto: Granizo
Organisatorisk Beretning 2004-2005 Organisatorisk Beretning 2004-2005 af landssekretær Poul Gerhard C. Kristiansen til landsmødet 26.-27. november 2005 1. EU-grundlov og alligevel ikke i denne omgang Folkebevægelsens valgaften i København udviklede sig til spontan gadefest, da den franske folkeafstemning 29. maj gav et stort nej. Foto: Granizo. Jublen vil ingen ende tage hos de forsamlede i Folkebevægelsens sekretariat, da den hollandske afstemning 2. juni sparkede EU-grundloven endnu længere ned. Foto: Folkebevægelsen mod EU. Selvom blot ét af de to nejer fra henholdsvis Frankrig og Holland burde have givet EU-grundloven dødsstødet, har man i stedet valgt at dekretere tænkepause. En tænkepause i stedet for den afstemning, der var udskrevet til den 27. september, og en tænkepause, der ser ud til at munde ud i en ny, hovedsagelig elitær og ufolkelig debat alene af den grund, at den ikke kommer til at foregå ude blandt folk. Ydermere er meldingen fra statsministeren og EU-politikerne, at man nok vil lytte, men i øvrigt ikke ændre noget. Så vidt den folkelige debat. Men beretningsåret har naturligvis især været præget af den folkeafstemning, vi troede skulle komme. Samtidig har man via diverse manøvrer forsøgt at forringe EU-modstandernes vilkår for at deltage ved at forringe de økonomiske tilskud til nej-bevægelserne markant. På landsmødet sidste år i Århus vedtog vi en årsplan, der naturligvis indeholdt en kampagne mod EU-grundloven, herunder aktivt at gøre debatten om europæisk politik bredere end blot at diskutere EUs indhold. Det vil sige også at fremføre, at europæisk samarbejde i høj grad er andet end EU, og at europæisk samarbejde sagtens kan foregå i andre og bedre fora. Altså skulle alternativerne til EU-medlemskab spille en markant rolle. Ydermere skulle Folkebevægelsen aktivt støtte den videre opbygning af et bredt nej-netværk mod EU-grundloven altså støtte til Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning. 2. Forretningsudvalget Forretningsudvalget har i årets løb holdt 10 møder heraf 2 todages- møder. Folkebevægelsen har fortsat 2 repræsentanter i Notats bestyrelse, nemlig Sven Skovmand og Luise Hemmer Pihl. 3. Styrelsen Styrelsen har holdt møder med 3 ugers mellemrum. På forretningsudvalgets konstituerende møde i november 2004 valgtes Niels Eriksen (økonomiansvarlig), Sven Skovmand, Ditte Staun, Tue Sylvest og Karina Rohr Sørensen. På alle landets stationer gav Folkebevægelsens plakater klare argumenter for et nej i de dage, da den hjemlige opinion vendte sig imod EU-grundloven. 4. Kampagneudvalget Kampagneudvalgets medlemmer i 2004-2005: Kathrine Klok Due, Franz Krejbjerg, Henning Mortensen (formand), Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen. Fra sekretariatet har Lave K. Broch og Ib Roslund deltaget. Kampagneudvalget har siden sin konstituering i november 2004 holdt 11
møder, hvor vi efter bedste evne har planlagt aktiviteter i forbindelse med (den aflyste) folkeafstemning om EU-grundloven. Vi planlagde blandt andet kampagneavis til husstandsomdeling, plakater X Nej, dagbladsannoncer og store plakater på DSB-stationer samt annonce i Ud & Se. De to sidstnævnte aktiviteter, der blev finansieret af regeringens ekstra bevilling, kunne ikke annulleres, men til alt held har de vakt en del opmærksom-hed. Senest er det besluttet, at vi opdaterer hvervefoldere og for GUE/NGL midler udgiver en firesiders uddelingsavis og 3 såkaldte pixibøger, som allerede er trykt. 5. Støtte til opbygning af Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning Folkebevægelsen har både fra centralt hold og lokalt støttet opbygningen af Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning. I ledelsen af initiativet indgik bl.a. Karen Sunds og Luise Hemmer Pihl fra FU og Folkebevægelsens kampagnekoordinator Lave K. Broch. Initiativet afholdt bl.a. en velbesøgt konference den 7. november, hvor fokus blev sat på tre emner: 1.EU-grundloven og dansk statsret 2.Fair folkeafstemninger 3.Hvad betyder EU-forfatningen for Europa. Gennem Borgerinitiativet blev der også taget initiativ til den fælles kampagnestart den 10. april i Borups Højskole. Følgende organisationer var fælles om kampagnestarten: Borgerinitiativet Ja til Europa- Nej til EU-forfatning, Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen, Fagbevægelsen mod Unionen, Nødvendigt Forum, Socialdemokratisk Netværk Europa, Radikalt EU-kritisk Netværk, Stop Unionen, Grundlovsværn, Folkebevægelsens Ungdom, Frit Norden, Frit Europa. Den fælles kampagnestart var både velbesøgt og fik god dækning i landets medier, samtidig med at den synliggjorde den tværpolitiske EU-grundlovsmodstand, og at der var et solidt sammenhold på nej-siden. Folkebevægelsens indsats var afgørende for, at konferencen blev gennemført. Bl.a. bar Folkebevægelsen størstedelen af udgifterne i forbindelse med kampagnestarten. Frem til folkeafstemningens aflysning havde Borgerinitiativet således styrket bredden på nej-siden både tværpolitisk og ved at samle meningsdannere, heriblandt kunstnere, musikere og skuespillere, og man havde præsenteret vigtige emner som f.eks. spørgsmålet om, hvordan en fair folkeafstemning kunne gennemføres. Dette var et emne, som Folkebevægelsen også fortsatte med at kæmpe for i andre sammenhænge. Netop Borgerinitiativets og Folkebevægelsens indsats må have været medvirkende til, at der blev ydet en ekstrabevilling til Folkebevægelsen mod EU på 2,3 mio. Efter at folkeafstemningen blev aflyst, skulle partier og bevægelser dog tilbagebetale ubrugte midler. Men med de fantastiske franske og hollandske resultater er det nemt at bevare troen på, at vi kan påvirke udviklingen, selvom vi ikke får så mange støttekroner fra staten. 6. Forhandlinger mellem ja- og nejsiden I august indkaldte statsminister Anders Fogh Rasmussen folketingspartierne og en række bevægelser, heriblandt Folkebevægelsen mod EU, til et møde om en landsdækkende debat om Europa. Folkebevægelsen deltog aktivt i dette møde og har senere også samarbejdet med den øvrige ja- og nej-side om at sikre de bedste vilkår for en retfærdig ramme for den fremtidige Europadebat. Der har Pelle Geertsen fra JuniBevægelsen og Ditte Staun fra Folkebevægelsen sammen på gaden efter aflysning af folkeafstemningen. Folkebevægelsen på gaden i selskab med TV2 i forbindelse med Folketingets 2. behandling af lovforslaget om folkeafstemningen. MEP erne Ole Krarup og Jens- Peter Bonde ved forhandlinger med ja-siden om tænkepausedebatten.
været mindre lyspunkter i dette forsøg, men generelt har en stor del af ja-siden ikke ønsket at skabe lige vilkår for ja- og nej-siden. F.eks. har der ikke været vilje til at ændre på den ulige fordeling af støtte til henholdsvis ja- og nejsiden. Folkebevægelsen modtager f.eks. ca. 450.000 kr. årligt i fast støtte fra Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa og kan ikke søge ekstra støtte, mens f.eks. Nyt Europa og Europabevægelsen modtager henholdsvis 800.000 kr. og 1 mio. kr. og kan søge ekstra midler fra Nævnet. Europabevægelsen får desuden en ekstra støtte over Finansloven. Begge organisationer har langt færre medlemmer end Folkebevægelsen, og derfor må denne favorisering betegnes som en klar diskriminering af Folkebevægelsen mod EU. Forretningsudvalget til seminar om kampagnen op til den folkeafstemning, som blev aflyst Forretningsudvalgsmedlemmerne Ditte Staun og Thorkild Sohn i en solfyldt pause i Vejle. Foto: Karina Rohr Sørensen Gæster i Folkebevægelsens bod på Fælleden i København 1. maj. Foto: Granizo 7. Kampagneaktiviteter Hele året har stået i EU-grundlovens skygge. Dette har præget Folkebevægelsens kampagne-aktiviteter. Der blev fremstillet et opdateret optryk af folderen 10 gode grunde, og for dem, der ønskede lidt mere fordybelse, fik vi i samarbejde med GUE/NGLgruppen trykt 2. oplag af en særlig oplysningsbog EU-forfatningen gennemgang og konsekvenser. Derudover blev der arrangeret en kampagnebustur, som både delte forslaget til EU-forfatning (Folketingets udgave) og vore egne oplysningsmaterialer ud. I hele kampagneperioden har Folkebevægelsens medlemsblad Folk i Bevægelse haft EU-forfatningen som gennemgående tema og været anvendt til offentlig uddeling. 8. Ulandskampagne Et af Folkebevægelsens mål var at skabe oplysning om enkeltdelene i EU-grundloven og påvise, at EU-grundloven ville videreføre problemer, som allerede eksisterer i det nuværende EU. Folkebevægelsen lavede derfor en særlig ulandskampagne i samarbejde med Folkebevægelsens Ungdom mod EU. Kampagnen blev bygget op om en særlig hjemmeside www.ansvarsflugt.dk, og der blev trykt både plakater, løbesedler og indrykket annoncer. På hjemmesiden kan man finde en række gode argumenter også finde et sarkastisk computerspil, hvor man som EU kan udkonkurrere de fattige lande. Folkebevægelsen lavede også en særlig meningsmåling om EUs handelspolitik i samarbejde med GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet, og der blev lavet pressearbejde om ulandsspørgsmålet i forhold til EU-grundloven. Ulandskampagnen har haft stor succes og ført til, at nye grupper er begyndt at interessere sig for EU-spørgsmålet. 9. Andre aktiviteter Folkebevægelsen medvirkede også til en meningsmåling, hvor de enkelte temaer var opdelt. Og der blev lavet løbende mediearbejde, bl.a. i forbindelse med topmødet i Bruxelles. Lige efter det franske og hollandske nej kunne Folkebevægelsens tre kampagneplakater ses på alle landets stationer. Temaerne for plakaterne var folkestyre, EUmilitær og ulande. Layoutet fra ulandskampagnen blev dermed videreført til den generelle kampagne, og i hele september måned kunne man også se Folkebevægelsens helsides annonce i Ud & Se med netop samme layout. Grundlovsdag blev der mange steder i landet afholdt møder, for eksempel blev der fra centralt hold arrangeret et særligt cafémøde på Café Sommersko. På grund af folketingspartiernes krav om, at ubrugte midler skulle tilbagebetales, blev flere planlagte aktiviteter aflyst, heriblandt en landsdækkende buskampagne.
10. Debat i medierne Efter aflysningen af afstemningen har Folkebevægelsen fortsat debatten bl.a. i medierne. Folkebevægelsen har således i samarbejde med talspersoner og andre interesserede styrket indsatsen centralt over for de skrevne medier. Der er blevet oprettet et særligt læserbrevsnetværk, hvor man kan give hinanden idéer og informere om egne initiativer. Alle er velkomne i dette netværk. En forudsætning er dog, at man har adgang til e-mail, da det vil være for dyrt og langsommeligt at gøre det på anden vis. Indsatsen har i løbet af året ført til en række kronikker, debatindlæg og læserbreve i både landsdækkende og lokale aviser. Folkebevægelsen har derudover fastholdt en aktiv medieindsats, f.eks. ved jævnligt at udsende pressemeddelelser og henvendelser til landets nyhedstjenester. Dette har også ført til en god dækning i de elektroniske medier, ikke mindst lige efter det franske og hollandske nej. 11. Indsamling Ikke mindst efter de kraftige beskæringer af de oplysningstilskud, som Folkebevægelsen får, er indsamlinger blevet vigtige. Det har været en fornøjelse at konstatere den flotte respons, der har været. Selv om vi den ene gang efter den anden beder om bidrag, så er offerviljen til stede. Det er vi utroligt glade for. Vi håber, offerviljen vil vare ved også selv om EUgrundlovsafstemningen er landet i en tænkepause. Grundlovsdag blev en festdag for EU-modstanden mange steder i landet efter de 2 x Nej til EU-grundloven. Herover og under er billeder fra København. Foto: FB København 12. Flere medlemmer I forbindelse med arbejdet mod EU-grundloven mærker vi også en forøget interesse for Folkebevægelsen. Denne interesse skal vi forstå at udnytte. For også nye medlemmer er en god måde at forbedre økonomien på samtidig med øget aktivitet og flere berøringsflader. Folkebevægelsen har i øjeblikket ca. 3500 individuelle medlemmer samt ca. 40 kollektive medlemmer. Det er for lidt, og den tilgang, der kommer i øjeblikket er ikke nok til at opveje den naturlige afgang. Vi ved til gengæld, at en indsats fra komitéerne flere steder har givet gode resultater. Derfor husk at spørge venner og bekendte, kollegaer og andre, som udtrykker synspunkter, som ligner vores, om ikke de kunne tænke sig at støtte og være medlem. Brug vores materialer, så vi kan få endnu flere medlemmer end dem, vi fik under valgkampen, hvor vi fik mange nye medlemmer. 13. Komitéarbejde og Komitéudvalget Komitéudvalget bestod af Anders Kock, Jens Høj, Hans Hansen (formand), Lis Jensen (fra Salling), Povl Kristensen, Tue Sylvest og Poul Gerhard Kristiansen fra sekretariatet. Vi har desværre ikke været gode nok til at følge op på debatterne om at få mere gang i komitéerne. Komitéudvalget har imidlertid taget fat på at styrke nettet af komitéer og udarbejde materiale og lave aktiviteter til støtte for komitéerne. Bl.a. er udvalget gået i gang med en organisationshåndbog, der for eksempel skal give ideer til aktiviteter i komitéerne. Aktiviteterne er gradbøjet, så der både vil være aktiviteter for den lille komité og den store komité. Det betyder også, at vi vil kunne give håndsrækninger til de komitéer, der er i knibe og måske har lidt åndenød. Vi vil også prøve at udbygge arbejdet ved at få de velfungerende komitéer til at give de skrantende komitéer en håndsrækning. David Gibson fra 3F og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU i paneldebat på grundlovsdag i København. Foto: FB København
Arbejdet vil blive fortsat og styrket i den kommende periode. Komitéerne er livsnerven i vores arbejde, og skal vi udbygge medlemstallet, er det vigtigt, at komiténetværket fungerer så godt som muligt. Selvom det kan være svært at trænge igennem, så har Folkebevægelsen ikke været helt udenfor mediernes rampelys. Her ved landsmødet i 2004, hvorfra DR TV sendte den sædvanlige udsendelse, som blev set af 204.000 danskere (Socialdemokraternes kongres samme år blev set af 220.000). 14. Medier og hjemmeside Mediemæssigt har det forløbne år ikke været så ringe endda. Vi er blevet bedre markeret i aviser, radio og tv. Journalister har valgt at omtale os i landsdækkende medier i nyhedsindslag, artikler og ledere mere end 70 gange heraf ni gange i tv-nyhederne. Vi har hverken haft parlamentsvalg eller folkeafstemning, hvor vi kunne markere os. Men vi har haft start af folkeafstemningsaktiviteter og de to udenlandske nej-afstemninger, som vi især har brugt til at markere os. Samtidig har vi også haft mærkbart flere læserbreve i aviserne, selvom det langt fra altid er nemt. Der findes debatredaktører, der helt åbenlyst udsætter den organiserede tværpolitiske EU-modstand for regulær censur, samtidig med at de taler om åbenhed og frisind. Som en håndsrækning til den indsats har vi oprettet en netværk for læserbrevsskribenter, som på den måde kan inspirere hinanden. På Internettet får vores hjemmeside hver måned besøg af over 2.500 mennesker i gennemsnit. Og vi har 400 abonnenter på vores ugentlige, digitale nyhedsbrev. Blandt abonnenterne er der mange journalister, mange relevante myndigheder som Dansk Institut for Internationale Studier og fagbevægelsen, politiske partier og aktive EU-modstandere. 15. Fagligt Udvalg og Fagligt Nyhedsbrev Fagligt Udvalgs medlemmer har arbejdet sammen med Stop Unionen i planlægningen af aktiviteter op til den afstemning, der så ikke kom endnu. Disse aktiviteter blev altså ikke gennemført. Desværre har Fagligt Nyhedsbrev holdt udgivelsespause siden parlamentsvalget, men vi håber, at få genoptaget udgivelsen i den kommende periode. 16. Internationalt Udvalg og TEAM Der vil foreligge en selvstændig beretning på landsmødet. 17. Komitéfonden Fonden administrerer og uddeler midler til komitéerne. Fonden har flere puljer til rådighed alt efter formålet. Der uddeles en del af Folkebevægelsens midler fra Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa, der uddeles midler til etablering eller genoplivning af komitéer; der uddeles midler fra Folkebevægelsens egne midler til aktiviteter, der ikke kan dækkes af for eksempel nævnsmidler. Aktiviteterne og udgifterne, der dækkes, kan være møder, tryksager, annoncer, porto mv. I år er der udkommet ni numre af Folkebevægelsens blad Folk i Bevægelse til medlemmer og interesserede. 18. Folk i Bevægelse Der er udkommet 9 numre siden sidste landsmøde. Folk i Bevægelse har i perioden fortsat den redaktionelle udvikling i positiv retning, så bladet kan være et vægtigt bidrag til information og debat om EU-spørgsmål. Det har bl.a. betydet mere udadvendte artikler, så bladet i endnu højere grad kan bruges udadtil, og organisationsstoffet er blevet en mere integreret del. Bladet har i perioden skiftet trykkeri til Notat Grafisk.
19. Samarbejde med andre EU-modstandere og EU-kritikere Der har været holdt regelmæssige kontaktudvalgsmøder mellem de forskellige bevægelser og netværk, hvor spørgsmål af fælles interesse og fælles initiativer løbende er blevet diskuteret. Især i planlægningen af aktiviteter op til EUgrundlovsafstemningen var der hektisk aktivitet med mange fælles møder og diskussioner om kriterierne for støtten til aktiviteter. I samarbejde fik de forskellige netværk og organisationer foretræde for Europaudvalget i to omgange for at fremlægge vore synspunkter vedrørende støttefordelingen. 20. Sekretariatet i København og Bruxelles Landssekretariatet varetager serviceopgaver for hele landet, for forretningsudvalget, arbejdsudvalg, komitéer, enkeltpersoner og for styrelsen. Sekretariatet er også det sted, hvor henvendelser om materialer, møder og indmeldelser indgår og koordineres. Det kan være fra enkeltpersoner, organisationer, skoler og uddannelsessteder, biblioteker, arbejdspladser mm. Endelig skal der holdes styr på medlemskartoteket. Herudover sker der såvel i København som i Bruxelles en omfattende politisk sagsbehandling. Resultatet kan aflæses i arbejdspapirer, udgivelser, pressemeddelelser, læserbreve og meget andet.. Blandt andet er udgivet EU-grundloven gennemgang og konsekvenser, redigeret af Folkebevægelsens medarbejdere i Bruxelles, Mette Tonsberg og Lars Pedersen. Denne gennemgang har været meget populær allerede ved 1. udgaven sidste år, og vi nåede i år at udgive en 2. udgave, der gennemgår det endelig forslag til EU-grundlov. Udgivelsen sker i samarbejde med GUE/NGL-gruppen. Vi har i den forløbne periode haft flere ansatte i meget korte perioder f.eks. via Frivillighedsformidlingen. Fra den 1. september og et år frem vil Magnus Falko være ansat i et job med løntilskud, hvor han især vil være tilknyttet miljøudvalget, men også deltager i forefaldende arbejdsopgaver. Endelig er der grund til at understrege, at uden mange løse og faste aktivister ville det ikke være muligt at gennemføre de nødvendige aktiviteter. Vi vil derfor også i år sige tak til de heldigvis mange frivillige på sekretariatet og i komitéerne, der altid er villige til at give et nap med. Denne beredvillighed bliver ikke mindre nødvendig i det kommende år, hvor vi ikke blot skal være med i debatten om Europas fremtid i den såkaldte tænkepause, men også om EU-grundloven og om undtagelserne. Sekretariaterne i København og Bruxelles har forstærket koordinationen af den fælles indsats i det forgangne år.. Tak for indsatsen.. Uanset om du er enkeltperson, i komité, i organisationer, så er der grund til at udtrykke en stor tak for indsatsen vi ser frem til, at det vil fortsætte. På forretningsudvalget vegne Poul Gerhard Kristiansen landssekretær