SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSUDDANNELSE Diskussionsdokument EURELECTRIC-EPSU
Præambel EURELECTRIC og the European Federation of Public Service Unions enedes om en erklæring om sikkerhed og uddannelse i 1996,som også blev underskrevet af hr Flynn, Kommissæren for beskæftigelsesanliggender. Der har siden da fundet en større udvikling sted: EMCEF er kommet med som arbejdsmarkedspart fra fagbevægelsens side. Liberalisering af el-sektoren og EU direktiverne om skabelsen af et indre marked, har ført til omstrukturering af el-sektoren Der er blevet vedtaget nye arbejdsmiljødirektiver EU er blevet udvidet, først fra 12 til 15 og nu til 25 medlemsstater med sandsynlighed for at Rumænien og Bulgarien kommer med i 2007, og udsigter til et EU, som omfatter Tyrkiet og landene i sydøsteuropa. Arbejdsmarkedets parter blev derfor enige om at evaluere erklæringen og dens relevans for fremtiden. De blev enige om, at den fortsat afspejler, hvad man kan forvente med hensyn til arbejdsmiljø og uddannelse i el-sektoren. Dokumentet fastlægger såvel nogle overordnede principper som specifikke uddannelsesspørgsmål. Det tager udgangspunkt i nationale erfaringer og den Europæiske Unions direktiver om sundhed og sikkerhed.. Det er ikke hensigten at ville forringe national praksis eller lovgivning. EURELECTRIC og EPSU er stærkt overbeviste om, at uddannelse er vigtig for at opretholde et højt sundheds- og sikkerhedsniveau i El-forsyningsindustrien. Det er deres ønske, at dette dokument må bidrage til en vedvarende debat mellem arbejdsmarkedets parter om sundheds- og sikkerhedsuddannelse i de forskellige lande. Dokumentet er et resultat af de første, succesfulde skridt på vejen mod en dialog mellem de to organisationer. Det begynder at danne grundlaget for tættere samarbejde mellem de to parter. For EPSU For EMCEF For EURELECTRIC Carola Fischbach-Pyttel EPSU General Secretary Peter KERKHOFS Political Secretary Knut HERSTAD Formand for arbejdsgruppen om sociale anliggender og personaleudvikling 2
Indledning 1. Udviklingen i den europæiske el-forsyningsindustri (ESI - European Electricity Supply Industry) stiller nye krav til arbejdstagere, deres forbund og virksomhederne samt disses arbejdsgiverorganisationer. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF har drøftet de nye udfordringer, som arbejdstagerne og virksomhederne i ESI står overfor i forbindelse med arbejdsmiljø. Begge organisationer ønsker at skabe debat om emner af fælles interesse. 1 Der er vedtaget nye direktiver 1 om minimumskravene for sundhed og sikkerhed vedrørende arbejdstagernes eksponering for risici omkring asbest, fysiske agenser (vibrationer, støj og elektromagnetiske felter). Arbejdsmarkedts parter på tværsektorielt plan vedtog en aftale om stress. El-sektorens arbejdsmarkedsparter har godkendt denne aftale. Dens anvendelse i ELindustrien vil blive evalueret efter juli 2007. Vi henstiller til alle, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed og erhvervsfaglig uddannelse at overveje, om alle nye regler og forordninger er blevet indarbejdet i uddannelsesprogrammerne. EURELECTRIC og EPSU er gået i dialog med arbejdsmarkedets parter indenfor sektoren. De arrangerede med støtte fra Europa Kommissionen to workshops (den 28.-29. september og den 14.-15. december 1995), hvor hovedvægten var lagt på sundhed og sikkerhed i elforsyningsindustrien. Sundheds- og sikkerhedsmålsætninger 2. Dette dokument er en erklæring om overordnede principper for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i samtlige aspekter af deres arbejde; det kan være en hjælp for arbejdsmarkedets 1 Direktiv 2003/10/EF fra Europa Parlamentet og Rådet af 6. februar 2003 om mindstekravene til sundhed og sikkerhed for så vidt angår arbejdstagernes eksponering for de risici, der skyldes fysiske agenser (støj) (Syvende individuelle direktiv indenfor betydningen af artikel 16 (1) af Direktiv 89/391/EØF) Direktiv 2003/18/EF fra Europa Parlamentet og Rådet af 27. marts 2003, som ændrer Rådets Direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (Tekst med EØS relevans) Direktiv 2002/44/EF fra Europa Parlamentet og Rådet af 25. juni 2002 om mindstekrav til sundhed og sikkerhed i forbindelse med arbejdstageres eksponering for de risici, der skyldes fysiske agenser (vibrationer) (16. individuelle direktiv indenfor betydningen af artikel 16 (1) af Direktiv 89/391/EØF) Fælles erklæring fra Europa Parlamentet og Rådet Direktiv 2001/45/EF fra Europa Parlamentet og Rådet af 27. juni 2001, som ændrer Rådets Direktiv 89/655/EØF om mindstekrav til sundhed og sikkerhed i forbindelse med arbejdstagernes anvendelse af arbejdsudstyr på arbejdspladsen (andet individuelle Direktiv indenfor betydningen af artikel 16 (1) af Direktiv 89/391/EØF) (Tekst med EØS relevans) Korrigendum til Direktiv 2004/40/EF fra Europa Parlamentet og Rådet af 29. april 2004 om mindstekrav til sundhed og sikkerhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici, der skyldes fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. individuelle Direktiv indenfor betydningen af artikel 16 (1) af Direktiv 89/391/EØF Direktiv af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer på arbejdspladsen (kodificeret udgave) Endelig udgave 24. oktober 2006 3
parter på lokalt plan til at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i alle aspekter af deres arbejde, især med hensyn til sygdom og ulykker, forbedring af arbejdslivskvaliteten, hvor der tages højde for kønsaspektet, og er samtidig også en hjælp til at underbygge og forbedre ESIs gode sundheds- og sikkerhedspræstationer. Dokumentet er blevet drøftet og vedtaget i fællesskab. Overordnede principper for uddannelse indenfor sundhed og sikkerhed 3. Selvom det overordnede ansvar for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed stadig ligger hos arbejdsgiverne 2, så spiller arbejdstagerne en vigtig rolle når det gælder at sikre af foranstaltningernes effektivitet for at forbedre sundhed og sikkerhed. Miljødesign og arbejdstilrettelæggelse, der går ud på at forhindre farer, samt det at lægge stor vægt på de implicerede parters holdninger og indstilling er altafgørende, når det gælder sundhed og sikkerhed 3. Arbejdstagere vil blive inddraget i samtlige opgaver som pålægges via sikkerhedsforordninger og vil i samarbejde med arbejdsgiveren bidrage til at sikre et arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser, som udgør en så lille risiko som muligt for sundheden og sikkerheden 4. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF anerkender, hvor vigtigt det er at ledelsen og arbejdsstyrken bidrager til uddannelse på området for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard og for at sikre at arbejdstagerne er helt klar over deres forpligtelser og ansvar for deres egen og andres sundhed og sikkerhed. Det bør være en målsætning at bidrage til større opmærksomhed overfor (informationer om) sundhed og sikkerhed og at udbrede og fremme kendskab eller forebyggende foranstaltninger indenfor områder af betydning for el-forsyningsindustrien Arbejdsgiveren skal sørge for passende og tilpasset uddannelse. Uddannelsen af arbejdstagerne 4. Uddannelse i sundhed og sikkerhed kan indtage mange former, for så vidt det tilpasses de lokale betingelser samt den enkeltes rolle. Selve indholdet og de anvendte metoder vil variere alt efter hvilken målgruppe, der er tale om. Det er generelt ønskeligt, at en sådan uddannelse/undervisning bør integreres i programmer for erhvervsuddannelse i stedet for at blive opfattet som et tillægsemne. En sådan undervisning bør gentages periodevist, når behovet opstår, og bør gives på en så let forståelig måde som muligt. Alle arbejdstagere i ESI bør modtage den nødvendige undervisning i sundhed og sikkerhed. I den forbindelse er man måske nødt til at ligge ekstra vægt på grupper som kvinder, unge og migrerende arbejdstagere. Stadigt flere kvinder kommer ind i energisektoren, og der er tegn på større mobilitet i den europæiske arbejdsstyrke. Energisektoren har et vedvarende behov for at ansætte og uddanne yngre arbejdstagere. Sundheds-og sikkerhedsrepræsentanterne skal høres i forbindelse med planlægningen og tilrettelæggelsen af uddannelsesprogrammerne. 5 5. Uddannelse skal hjælpe arbejdstagerne til at være i stand til at 6 : - have kendskab til, såvel risici for som årsager til, ulykker og skader i elektricitetsindustrien; - få kendskab til principperne for forebyggelse af ulykker, skader og sygdomme 7, samt evnen til at finde frem til risiciene og anvende forebyggende foranstaltninger i tilfælde af alvorlig og overhængende farer; - forstå forholdet mellem de i virksomheden involverede parter på sundheds- og 4
sikkerhedsområdet; - anvende udstyr på en forsvarlig måde; - kende til juridiske forpligtelser såvel som aftaler, adfærdskodeks og officielle retningslinjer på sikkerheds- og sundhedsområdet; - etablere og opretholde sikre arbejdspladser og sikre arbejdssystemer; - vide, hvor og hvordan man kan få foretaget sundhedskontrol. 6. Der skal udbydes undervisning, hvor der er behov for det, indenfor områder som f.eks. 8 : - sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen; - arbejdstagernes anvendelse af arbejdsudstyr på arbejdspladsen; - arbejdstagernes anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr på arbejdspladsen; - håndtering af byrder, hvor der er risiko; - arbejde med skærmudstyr; - sundhedstegn; - risici i forbundet med arbejde med elektricitet - risici i tilfælde af kontakt med kemiske, fysiske og biologiske stoffer på arbejdspladsen; - risici i forbindelse med støj på arbejdspladsen; - risici i forbindelse med kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal sikre, at det kun er arbejdstageren, der har modtaget den fornødne uddannelse, der må have adgang til områder, hvor der er en alvorlig og særlig fare.dette er også vigtigt i tilfælde af jobudflytning og underentreprise af arbejde. Eurelectric/EPSU/EMCEF anbefaler kraftigt, at sundheds-og sikkerhedsrepræsentanterne bliver hørt og inddraget i udpegelsen af de områder, hvor der findes en alvorlig og særlig fare. 7. Der vil blive lagt særlig vægt på uddannelse i tilfælde af : - en forflytning eller en arbejdstagers eller en gruppe af arbejdstageres jobskift; - et nyt arbejdssted; - nyt udstyr og / eller udskiftning af udstyr; - anvendelsen af ny teknologi, nye materialer og / eller produkter. 8. Uddannelse om sundhed og sikkerhed skal også omfatte de arbejdstagere, der befinder sig i et tidsbestemt ansættelsesforhold, eller i et midlertidigt ansættelsesforhold. Dette vil sikre, at de, for så vidt angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, nyder den samme grad af beskyttelse som de andre arbejdstagere i det pågældende foretagende og/eller virksomhed 9. 9. Ved ansættelse skal arbejdstagerne informeres om : - arbejdsgiverens politik / strategi for forebyggelse af ulykker og arbejdsskader og - sygdomme; - virksomhedens regler og bestemmelser i forbindelse med ovennævnte; - de organisatoriske ordninger, deriblandt sikkerhedsrepræsentanternes rolle samt samarbejdsudvalgets / tillidsfolkenes og fagforeningernes rolle. Dette vil omfatte den måde og med hvilke midler, man gør opmærksom på sundheds- og sikkerhedsproblemer overfor sikkerhedsrepræsentanterne. 10. I de tilfælde, hvor der lægges arbejde ud til underleverandører, pålægges det overordnede ansvar for underleverandørens ansattes sundhed og sikkerhed underleverandøren. Den rekvirerende virksomhed er imidlertid forpligtet til at koordinere emner om sundhed og sikkerhed. Arbejdstagere udenfor virksomheden bør derfor modtage de relevante oplysninger angående sundhed og sikkerhed på det arbejdssted, hvor de skal udføre nogle aktiviteter. Hvis en virksomhed indenfor ESI benytter en entreprenør eller en underentreprenør skal den i 5
kontrakten eller tilbuddet gøre rede for de regler og forordninger, der findes på sundheds- og sikkerhedsområdet i industrien og som anvendes af virksomheden. Underentreprenøren skal bevise, at han vil overholde og fastholde disse standarder. Dette omfatter også den uddannelse og undervisning arbejdstagerne har fulgt om sundhed og sikkerhed. Den kontraherende virksomhed kan forlange ekstra uddannelse indenfor sundheds- og sikkerhedsområdet for at gøre underentreprenørens arbejdstagere fortrolige med de regler og forordninger, der er gældende, dér hvor arbejdet udføres 10. Arbejdstagernes sundheds-og sikkerhedsrepræsentanter hos såvel underentreprenøren som hos kunde-virksomheden skal være i stand til at overvåge dette. Uddannelse af arbejdstagerrepræsentanter 11. EURELECTRIC og EPSU anerkender den vigtige rolle og de vigtige bidrag fra arbejdstagernes sikkerhedsrepræsentanter for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Uddannelse af arbejdstagerrepræsentanterne ydes enten af fagforeningerne eller i samarbejde med arbejdsgiveren. 11 Udover ovenfornævnte (Uddannelse af Arbejdstagerne) dækker dette: - de forskellige parters roller og ansvar i el-forsyningsindustrivirksomhederne på sundhedsog sikkerhedsområdet; - repræsentation af arbejdstagerne og disses interesser; - kommunikative evner. 12. For at lade arbejdsagerrepræsentanterne spille en passende og effektiv rolle, er det nødvendigt, at deres uddannelse tilpasses de opgaver, de pålægges 12. Der skal tilvejebringes de nødvendige foranstaltninger for sundheds- og sikkerhedsrepræsentanterne for at sætte dem i stand til at udføre nye opgaver som f.eks.: - samråd med arbejdstagerne for at evaluere risici; - forebyggende arbejde. 13. For at sikre opfyldelsen af sundheds- og sikkerhedsmålsætningerne skal repræsentanter, som arbejder i forskellige virksomheder og deler en arbejdsplads, hvor det er praktisk muligt, have lejlighed til at deltage i fælles uddannelseskurser i forbindelse med sundhed og sikkerhed på den pågældende arbejdsplads. Uddannelse skal bidrage til bestemmelser og forebyggelse af sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med en opdeling af arbejdspladsen. Uddannelse af Ledere/Opsynsfolk og Sundheds- og Sikkerhedsvejledere 14. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF lægger vægt på et højt sundheds- og sikkerhedsniveau som en integreret del af den service, virksomhederne indenfor ESI yder. Virksomhederne skal have kompetent personale, som kan tage sig af sundheds- og sikkerhedsspørgsmål. Der kan opstå situationer, hvor virksomhederne benytter sig af kompetent, udefrakommende service eller personer. Virksomhederne bør på arbejdsmiljøområdet så vidt muligt rådføre sig med arbejdstagerne og / eller deres repræsentanter om den eksterne service eller personer, som de ønsker at benytte sig af og om de foranstaltninger, som den eksterne service eller person kan tilbyde. 15. Uddannelsen af ledere, opsynspersonale og sundheds- og sikkerhedsvejleder skal som krævet: - gøre det muligt at finde frem til risici, som så kan undgås eller reduceres og kontrolleres; 6
- indeholde forståelse for arbejdstagerrepræsentantens en bredere samrådsmekanisme i virksomheden; - deltage i integreringen af sundhed og sikkerhed på alle processens stadier i ESI, lige fra begyndelsen til slutningen og eventuel sløjfning; - føre til et højt kompetenceniveau, som indeholder ekspertise i: * kontrol og inspektion på stedet; * evaluering af farer og udvikling af kontrolforanstaltninger for risici; * analyse af ledelsessystemer og iværksættelse af procedurer for forbedret sundhed og sikkerhed. Deres erhvervs- og uddannelsesprogram skal også tage hensyn til, hvor grundig og anvendelige viden, som sådannne vejledere, ledere og opsynsfolk kræver, især når man tager den brede vifte af farer og risici i betragtning, som de kan komme ud for at skulle vejlede om. 16. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF bemærker, at det kan blive nødvendigt med større ændringer i tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelsen af dem, som er ansvarlig for risikostyring og -kontrol og for dem, som vejleder disse for at kunne opnå det høje sundhedsog sikkerhedsniveau indenfor for ESI. Uddannelse og undervisning er vigtige for at kunne ændre kulturen og den sociale adfærd blandt dem, der arbejder i industrien. Dem som oplærer lederne, fagfolk og sundheds og sikkerhedsrådgivere må ikke glemme, at skabe den rette psykologiske indfaldsvinkel til sundheds- og sikkerhedsemner. Undervisningsmetoder og teknikker 17. EURELECTRIC og EPSU erkender, at en lang række metoder og teknikker bliver brugt i sundheds-og sikkerhedsundervisningen i forskellige virksomheder i den Europæiske Union. De understreger, at arbejdstagernes erfaringer er udgangspunktet for at kunne udvikle færdigheder, viden og holdninger, som vil føre til en effektiv og vedvarende ændring på arbejdspladsen samt en forbedret og fortsat opmærksomhed på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. 18. Undervisningen skal rettes mod arbejdstagerne 13. Deltagernes egen erfaring skal danne grundlag for udviklingen af sundheds- og sikkerhedskoncepter og aktioner. Til det formål kan underviserne anvende en række elevorienterede, aktive undervisningsmetoder som f.eks. gruppearbejde, kursusmøder og praktik for at behandle emner indenfor sundhed og sikkerhed. En problemløsende indfaldsvinkel betragtes som den mest effektive, når man har at gøre med arbejdspladsrelaterede sundheds- og sikkerhedsproblemer. Den fokuserer ikke kun på tekniske emner, men også på organisatoriske problemer og bidrager til at forstå emnet, således at man effektivt kan omsætte det i praksis. Effektiv undervisning 19. For at undervisningen kan være effektiv, skal den være afstemt og tilpasset for at sikre, at arbejdstagerne er i stand til at bidrage til forbedret sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Undervisningens og uddannelsens effektivitet afhænger imidlertid af en række faktorer som for eksempel ledelseskulturen i virksomheden, sikkerhedsrepræsentanternes aktivitet og arbejdsstyrkens støtte. 14 Det kan, hvor det er relevant, være en hjælp at overveje følgende punkter, når man skal evaluere uddannelsens effektivitet: 7
- kurserne skal afspejle nye rettigheder, krav og indsigt, ændringer i nationale og europæiske regler samt følger i forbindelse med risikoevaluering; - undervisningsmetoden skal være rettet mod arbejdstagerne og leve op til de virkelige behov; - arbejdstagerne og arbejdstagerrepræsentanterne bør have passende muligheder for afspadsering; - arbejdstagernes og arbejdstagerrepræsentanternes arbejdskrav bør ikke få indflydelse på undervisningen; - der er behov for repetitionskurser engang imellem 15 ; - kurserne kan indeholde de bedste eksempler på god praksis udenfor virksomheden og industrien, hvor det er relevant; - adgangen til undervisning på sundheds-og sikkerhedsområdet skal være åben for arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter, som har behov for (mere) uddannelse. Adgangen til uddannelse kan være genstand for drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter. Henstillinger 20. Fornyet pres for sundhed og sikkerhed; vigtigt for sektorens tiltrækningskraft EURELECTRIC og EPSU/EMCEF håber, at dette diskussionsdokument bidrager til at opnå et højere sundheds- og sikkerhedsniveau i El-forsyningsindustrien. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF henstiller til, at deres medlemmer tilstræber at sikre det højeste sundheds-og sikkerhedsniveau for arbejdstagerne på alle arbejdsområder indenfor ESI samtidig med, at man anerkender de forskellige konsekvenser, risiciene har for mænd og kvinder. De opfatter begge undervisning og uddannelse som et vigtigt og nødvendigt middel til at opnå og opretholde gode resultater på sundheds- og sikkerhedsområdet. Som en del af processen i at skabe større opmærksomhed overfor sundhed og sikkerhed anbefaler de følgende til deres medlemmer : - det er nødvendigt at indarbejde information og undervisning om sundhed og sikkerhed i erhvervs- (samt i grund- og efter-) uddannelserne; - arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter skal i passende omfang informeres og tages med på råd om arbejdsmiljøuddannelse. De kan komme med forslag og bør modtage den nødvendige sundheds- og sikkerhedsundervisning og -uddannelse, som er tilrettelagt på en letforståelig måde for de berørte. 21. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF vil indsamle eksempler på god praksis, med hovedvægten lagt på sundhed og sikkerhed på underleverandørniveau; det skal fungere som en indlæringsplatform, som fremstiller et sikkert, produktivt og konkurrencedygtigt arbejdsmiljø. Idet man anerkender at god praksis skal fastsættes i overensstemmelse med lokale behov, kan disse referencearbejdspladser fremstå som nyttige modeller og kan i videst muligt omfang integreres i uddannelseskurser for arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter. 22. EURELECTRIC og EPSU/EMCEF vil overvåge opfølgningen af Sundheds- og sikkerheds og Uddannelsesdokumentet og udvikle henstillingerne for derved at bidrage til et højere niveau af sundhed og sikkerhed. Dette vil foregå i det stående udvalg for sundhed og sikkerhed, med parternes repræsentanter. Kvindelige repræsentanter bør også omfattes. 96\CB\EURELECT \H&SFIN.DA 8
Noter og kommentarer 1. Kommissorium EPSC/EURELECTRIC Task Force 2. Rammedirektiv 89/391, artikel 5 om almindelige bestemmelser, (1) og artikel 6 almindelige bestemmelser for arbejdsgiverne 3. Direktivet om midlertidige og mobile byggepladser, som kræver, at sundhed og sikkerhed planlægges, koordineres og implementeres fra udformningsfasen indtil udførelsen har samlet alle parterne og kræver, at alle parter tager højde for konsekvenserne af deres beslutninger for andre, der måtte være berørt af sundhed og sikkerhed. 4. Rammedirektiv 89/391 arktikel 13 om arbejdstagernes forpligtelser 5. Artikel 11 (e). Arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter med særligt ansvar for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed skal deltage på lige fod i henhold til nationale love og / eller praksis, eller skal høres forud og i god tid af arbejdsgiveren med henblik på: - planlægningen og tilrettelæggelsen af uddannelsen, som der henvises til i artikel 12 (i Rammedirektivet 89/391) For så vidt angår information og høring, så henledes opmærksomheden på den fælles udtalelse fra EFS/UNICE/CEEP vedrørende Uddannelse og Motivation samt Information og Høring, 6. marts 1987. Den definerer information og høring i afsnit B. I artikel 4 står der, at deltagerne noterer sig, at der i de fleste lande i fællesskabet samt i mange industrisektorer, findes forskellige former for informations-og høringsprocedurer og forhandlingspraksis. Samtidig med,at de anerkender mangfoldigheden i de eksisterende procedurer, er de af den opfattelse, at der skal gøres bedst brug af de eksisterende procedurer 6. De fleste af de følgende principper tager udgangspunkt i eksisterende programmer, som forbund, der deltog i dialogen, var involverede i. De er også afdækket i en kommende publikation fra TUTB - Det Europæiske Tekniske Fagforeningsbureau for Sundhed og Sikkerhed. Og visse af principperne indgik også i et seminar hos den Europæiske Føderation for Bygge- og Træarbejdere og den Europæiske Entreprenørorganisation i Pont Royale, 22.-23. november 1993. 7. Ikke alle skader skyldes ulykker, f.eks. arbejdsrelaterede lidelser i overkroppen 8. - minimumskrav om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 89/654 - minimumskrav om sundhed og sikkerhed ved arbejdstagernes anvendelse af arbejdsudstyr på arbejdspladsen 89/655, artikel 7 - minimumskrav om sundhed og sikkerhed ved arbejdstagernes brug af personlige værnemidler på arbejdspladsen 89/656, artikle 4 (5) om passsende information og artikel 4(7) arbejdsgiver informerer om de risici, som de personlige værnemidler beskytter imod ; 4 (8) og sørger for uddannelse - minimumskrav om sundhed og sikkerhed ved manuel håndtering af byrder, hvor der er en risiko for især rygskader hos arbejdstagerne 90/269, artikel 6 (2) - minimumskrav om sundhed og sikkerhed ved arbejde med skærmudstyr 90/270, artikel 6 (2) - minimumskrav for bestemmelserne om sikkerheds og/eller sundhedssignaler på arbejdspladsen 92/58, artikel 7 9
- beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser 80/1107 og ændring 88/642 artikel 2, som ændrer pkt. 4 - beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for støj på arbejdspladsen 86/188, artikel 4 (1a) - beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer 90/394, artiklerne 11 og 12 - beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at være udsat for biologiske agenser 90/679, artikel 9 Denne liste er ikke udtømmende og tjener udelukkende det formål at nævne eksempler på de emner, som arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter skal uddannes særligt i,hvor eksponering for disse og andre risici forekommer. 9. Direktiv 91/383, der supplerer foranstaltningerne til fremme af arbejdsmiljøforbedringer for arbejdstagere i tidbegrænsede ansættelsesforhold eller i midlertidige ansættelsesforhold. 10. Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdstagere i eksterne virksomheder og/eller virksomheder, der indgår i et arbejdsforhold i hans virksomhed og/eller afdeling (artikel 12 (2) rammedirektiv 89/391. 11. Fælles sundheds- og sikkerhedsuddannelse af tilsynsfolk og sikkerhedsrepræsentanter, som ofte udbydes i de nordiske lande under ledelse af fagforeningstutorer og ved anvendelse af erhvervsfaglig undervisningsteknik er generelt udbytterig og får positiv respons fra såvel tilsynsfolk som fagforeningsmedlemmerne. Faglig uddannelse i sundhed og sikkerhed, en undersøgelse af europæisk praksis indenfor uddannelse af arbejdstagerrepræsentanter, Det Europæiske Tekniske Fagforeningsbureau i EFS, november 1995. Selvom sundheds-og sikkerhedskurserne ofte udbydes af fagforeningerne, kan tilsynsfolkene i visse tilfælde deltage. I UK er det (sektorens) rådgivende arbejdsmiljøudvalg, som udsteder fælles henstillinger om uddannelse. Disse henstillinger revideres fra tid til anden. Den oprindelige uddannelse tager udgangspunkt i en selvstudiepakke, som er udarbejdet i fællesskab. Den indeholder: en video om sikkerhedsrepræsentantens rolle, en kursusbog, TUC bogen Farer på arbejdspladsen, håndbog for tutorer, kopi af bestemmelserne, vejledning og adfærdskodeks. 12. Arbejdstagerrepræsentanter med en særlig rolle for beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, skal have ret til relevant uddannelse. (artikel 12 (3) Rammedirektiv 89/391 EØF) 13. Andre betingelser for denne løsning indeholder: problemfokusering / aktiv indlæring / opdagelsesindlæring 14. Arbejdstager-repræsentationssystemet varierer i Europa. Der findes særlige sikkerhedsudvalg i nogle lande som den danske Sikkerhedsgruppen, Den franske Comité d hygiène, de sécurité et des conditions de travail og det tyske Arbeitsschutzausschuß, samtidig med, at samarbejdsudvalget i andre lande har særlige beføjelser for sundhed og sikkerhedsanliggender som i Holland. TUTB publikationen Fagforeningsuddannelse i sundhed og sikkerhed, en undersøgelse af europæisk praksis i uddannelse af arbejdstagerrepræsentanter (november 1995) identificerer fagforeningsuddannelse som en af de afgørende faktorer for effektivitet indenfor sundhed og sikkerhed. Den trækker på resultater fra undersøgelser, som viser, at ledere forholder sig meget positivt til uddannede, faglige repræsentanter. Selvom der kun er få pålidelige undersøgelser, der indikerer et positivt forhold mellem fælles høringsprocesser og forbedring af de objektive sundheds- og sikkerhedsstandarder, er der 10
stadigt flere undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem fagforeningsmedlemskab og indsatsen på arbejdsmiljøområdet. 15. Et eksempel på god praksis er National Grid Company. Virksomheden indkaldte sikkerhedsrepræsentanterne til et et-dags genopfriskningskursus. Fagforningerne ledede kurset. Det bestod af plenarmøder om virksomhedspolitik og gruppe diskussioner om sixpack lovgivningen med en detaljeret konference rapport. Det vil nu blive gentaget hvert andet år og man vil benytte eksempler på god praksis i hele virksomheden. Et andet eksempel er sundheds- og sikkerhedskampagnerne i ENEL. De omfatter et stort antal arbejdstagere. 11