Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A Til Oplysning om hvorledes Norge er bleven adskildt fra Danemark, förstnævnte Riges Bestyrelse, overtaget af dets Statholder den danske Prinds Christian Frederik, det norske folk, efter hans Foranstaltning givet en Grundlov, ved en af ham anordnet Rigsforsamling, given paa Eidsvold den 17, May 1814, ved hvilken Forsamling ogsaa höistbemeldte blev valgt til Norges Konge, bliver herved antegnet. At Aar 1814 den 18-de January har Kong Frederik den 6. som begge Rigers Enevolds Konge, ved aabent Brev bekjendtgjort at have avstaaet Kongeriget Norge til den Svenske Kronen, og med Fredstraktaten imellem Danemark og Sverig, sluttet i Kiel den 14 de s. M. hvorved same Afstaaelse nærmere er bestemt, har hoÿstbemeldte Konge af Danemark udi 4.de Artikel, løst Norges Indbyggere fra den Hyldning- og Troskaps Eed som de havde svoret Kongen og Danemarks Krone. Deraf anlediget har höystbemelte Prinds Christian Frederik antagets sig Regjeringen af Rigets Tarv og ved Kungjörelse af 19 Feb. s. A. bekjendtgjort Kong Frederik hernævnte Afsaaelse og anordnet ved Forsamling af Rigets Norges oplyste mænd til at besteme en Regjeringsform for same, samt ved Cirluaire til Geistligheden af same Dato befalet [ ] Fæst eller Bededag i alle Rikets Kirker, og at menighederne ved denne skulle sværge Norges Sælvstændighed, og tillige der udvælge de Mænd som skulle samles for at besteme Grundloven, hvilket og saa hastig Kundgijörelsen var udko-
men, blev efectueret. De ved dene Höytidelighet valgte mænd haver strax derpaa imellom sig udnævnt forrige forvalter Hr. Scheitely som Representant for Drammen Bye og dertil udrusted ham med Fuldmakt til at møde i Rigsforsamlingen som var beramet d. 10. April, hvor Norriges Riges Grundlov blev forfattet og udstedt under 17. May, og höystbemeldte Prinds Christian Frederik der ved same Rigsforsamling blev valgt til Rigets Konge, har under 19 s. m. aflagt sin Eed at ville regjere Kongeriket overendsetemmende med dets Constitution og Love, men da den svenske Regjering paastod Kong Frederik 6. Afstaa- 5 B else opfyldt og truede Landet med Krig, samt ved sin Krigemakt havde indtaget Frederikstads og Frederikseens Fæstninger i hensigt at undertvinge Landet, blev atter af höystbemeldte Kong Christian Frederik foranstaltet en overordentlig Rigsforsamling at holdes i Christiania for at overveie Rigets Tarv, og dette var Grundet i en Vaabestilstand imellom Sverig og Norge, samt en derved udferdiget Conventjon, udstedt i de Svenskes Hovedquarteer Moss den 14.de augs s. A. og i hvis Følge her paa Stædet er skeet følgende Foranstaltninger: Aar 1814 den 13.de Sept, var Byfogden Regimentqvarteermester Lyche, tilligemed underskrevne Byens [H..] Representanter, og flere af de ældste Borgere forsamlede paa Bragernes Raadstue, for i fölge Kongeriget Norges Grundlovs 54, at modtage Stædets Stemeberettigede Indvaaneres Vota paa de Valgmænd, der i anledning af det til 7. næste Måned allernaadigst anordnete extra ordinaire Storting bör vælges, for igjen at vælge de 2 Representanter, som efter de stemmeberettigedes Antal, til Storthing bör afsendes for
denne Bye, og til hvilken Forretning alle Vedkommende, baade ved Tillysning af Prædikkestoelene i alle byens Kirker, og ved offentlig Tromeslag og herunder oplæste Bekjendtgjørelse, udi alle Byens Gader, Gaars Dato var indkaldede. Forsamlingen var bestemt til K 9 Dagens Formiddag, og da man havde ladet de Stemeberettigede Tied at samles til K over [..], begynte Forvoteringen paa den Maade at de stemmeberettigede først bleve kaldt efter det optegnede Mandtal, i den Lyden de deri findes andførte, og efter at de Mødende som vare de fleste af deri anførte Personer vare opraabte og ordnede, blev Grundloven Forsamlingen forelæst og betydet, og derpaa foregikk voteringen ved skrevne Sedler som de mødende selv indleverede, og adskillige ved forfald udeblivne under deres Hænder forseglet indsendte, og efter hvilke ethvert vota blev antegnet, og derefter antallet af stemer paa hver Person samlede, hvormed Resultatet befandtes at blive følgende [..]: at de 7 Personer Hr. Iver Holter med 220, N. Omsted med 116, Byfoged Winsnes 144, Nics Lund 160, P. Beilegaard 75, Hr Tybring 97 og D. Didriks 97 stemer efter fleste Stemer bleve til Valgmænd bestemte. 6 A Drammen ut supra 1. Lyche Næste dag d 14. Sept. vare underskrevne i gaar udvalgte mænd med byefogden ater forsamlede paa Raadstuen for imellom os at vælge Representantene til at möde paa forestaaende Storthing, og voterede man da ved Skriftelige Sedler hvorefter ved Steme Tallet blev Desideret at [ ] Sognepræsten Hr 1 Ut supra: Dato som over
Sören Tybring og grosserer Ridder(?) Iver Holter, bleve de 2 mænd der paa Byens Vegne möde ved Storthin get paa den berammede Tied, hvortil behörig fulmagt dem meddeles Dramen ut supra Lyche De ved nestforanbenævnte Forsamling udvalgte Representanter ere derefter med behørige Fuld Magter forsynede, og har biværet 2 det extraordinære Storthing, for at undersøge RigetsTarv, og hva der overensstemende med samme burde beslut tes i henseende til Sveriges paastand ved hvil ket Storthing der begynder 7. October det blev beslut tet at Norge skulle forenes med Sverig og at sistnævnte riges Kong Carl den 13.de Norges constitutionelle Konge, og i forening(?) med de fra svensk Side udnævnte Commisarier blev den forhen 3 udferdigede Grundlov given de fornødene Forandringer som Rigernes Sam menførelse syntes at udfordre, hvilken saaledes forandrede Grundlov er fra Storthinget udgi vne i Trykken den 4. Nov og ved høistbemeldte Kong Carl d. 13 kundgjørelse den 10. s.m. offent lig gjort, og under [ ] Lov blev det tillige besluttet at det næste der tillige kan ansees som det første ordentlige Stortings skal begynde i Christiania den første Søgnedag 4 i July Maa ned næste aar men Valgene dog afholdes inden Aarets Udgang 1814. Anno 1814 den 21 Dec vare Byfogden og underskrevne byens Representanter, forsamle de paa Bragernes Raadstue for der og da i følge Grund loven for Norge, udgiven af Storthinget den 4. og vedtaget af Landets nye Regent Kong Carl d.13 ved 2 overværet 3 tidligere 4 Hverdag
hans Kongl Prinds Carl Johan Babtist Julius Fyr ste af Ponto Corvo den 10. Nov sidste (?) at modtage de 6 B stemmeberettgedes Vota paa de Valgmænd der efter höystbemeldte Lov skal vælge Representantene til at møde paa næste, som er det første almindelige Storthing, der ved det overordentlige Storthing under 23 nov d.a. er besluttet og af höystbemeldte Hans Kongl Maiestets den 30. s.m. befalet at holdes i Christiania den første Søgnedag i July maaned 1815. Denne Forretnings Foretagels var udi alle(?) af Prædikkestolene i Byens Kirker paa Bragernes og Strömsöe Sidste Söndag bekjentgjort, men endog ved tromeslag og Udraab paa alle byens Gader Gaardsdagen tilkjendegiorts. Indvaanerne og de Stemeberettigede paa Bragernes Siden til i Dag og Paa Strømsöe og Tangen til i Morgen inkalded for at votere paa Valgmændene i Dramen bye Og da man havde opholdt med Foretningenes Begyndelse en Time over den fastholdte Tied K10 [..] Formiddag, og [ ] Deel af de Stemmeberetti Gede vare blevne samlede, blev först Grundloven med [ ] ordlydende oplæst, og derpaa af de Mødende voteret og alle deres vota nedtegnet i den Orden Mandtallet benævner dem, men da udeblevne indtegnet, og ved Byens Tyende (?) tilsagde at möde med de indkaldte Strömsöe og Tangen stem- meberettigede Indvaanere i Morgen Formiddag Den 22. Des K 10 [?] Hvilken dag Forretningen fremdeles continuerede paa lovelig maade ved Grundlovens Gjentagelse og voterings Continuatjon inntil Enhver Vedkommende havde givet sit votum hvorpaa Stemmene bleve samlede og deraf behand lede at fölgende ved Stemetal til byens Valgmænd
bleve [...][...],Hr. Iver Holter med 119, Hr N. Omsted med 96, Byfogd Winsnes 92, Beilegaard 92, D Didriks 68, N. Lund 64, Pastor Tybring 72, dernest havde Fölgende [..] Stemetal [..]Hr P. v. Cappelen 64 og Hr. Forvalter Scheitly 47. Herved blev Forretningen sluttet og underskreven. Drammen ut supra Lÿche. Den nest paafølgende 28-de Samme Maaned var de under 21-de udnævnte 7 Valgmænd med Byfogden forsamlede paa Bragernes Raadstue for at udvælge Representane for denne Bye til at møde ved neste alminnelige Storthing, og blir da efter indbyrdes Votering af Valgmændene efter fleste Stemmer Hr Byfoged Winsnes og Kjöbmand Dietrichs dertil udvagte 7 A men da Kjøbmand Dietrichs undrog sig for at modtage dette værdige Ombud paa grunde som Nærværende og Enhver der er ham personlig bekjendt, maa billige, fornemmelig dette: at han er saa tung hört at han endog for denne Aarsag kan ansees aldeles uskikket til Representant: Saa blev i hans Stæd grosserer Hr Peder v. Cappelen som den der nest efter disse havde fleste Stemmer, udvalgt til Representant, og saaledes er Byfoged Winsnes og hr Peder v. Cappelen de tvende Mænd som efter Valgmendenes Bestemmelse til neste Storthing i Juli Maaned 1815 repre-
sentere dette Sted, og hvorom de i sin Tid med Anordningsmessig Fulmagt skal blive forsynede Hvormed denne Forhandling blev sluttet og underskrevet. Lÿche Iver Holter