Indvendige sidebånd i Odsherred Temagennemgang 2004 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet
Titel Indvendige sidebånd i Odsherred Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet 2004 Manuskript Lisbeth Brorsen Foto Kulturarvsstyrelsen og Jan Steen Jacobsen fra Odsherreds og Stenstrup Museer Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Lisbeth Brorsen Oplag 300 eksemplarer Henvendelse vedrørende publikationen Kulturarvsstyrelsen, Bygninger Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Email: postbyg@kuas.dk Hjemmeside: www.kuas.dk 2
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD side 5 SIDEBÅNDSKONSTRUKTIONER OG DERES UDBREDELSE side 7 Ind- og udvendige sidebånd side 10 Omsluttende og dobbelt udvendige sidebånd side 11 BYGNINGER MED INDVENDIGE SIDEBÅND I ODSHERRED Oversigtskort side 13 Dragsholm Kommune Harebjerg 11, Bjergene side 14 Næsvangsvej 1, Asnæs side 15 Søndergade 23, Ellemosegård, Vejleby, Hørve side 17 Ærtebjergvej 2 side 19 Nykøbing-Rørvig Kommune Bygaden 10, Nakke side 19 Løvstræde 7, Rørvig side 20 Nakke Østvej 19, Tranebjerggård, Nakke side 21 Vandværksvej 23, Rørvig side 23 Vestergade 23, Rørvig side 23 Trundholm Kommune Brændtvej 7, Svinninge/Nr. Asmindrup side 24 Sandskredsvej, Hølkerup side 24 Gammel Nykøbingvej 26, Utopia, Vig side 25 Grønlandsvej 17, Grønlandshuse, Hølkerup side 26 Grønlandsvej 48, Grønlandshuse, Hølkerup side 26 Oddenvej 62, Tengslemark side 27 Oddenvej 64, Tengslemark side 27 Toftebjergvej 1, Toftebjergård, Højby side 28 3
4
FORORD Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet denne temagennemgang over bygninger med indvendige sidebånd i Odsherred for at få en oversigt over, hvad der i dag er bevaret af denne bindingsværkskonstruktion. Udgangspunktet for gennemgangen er dels en magisterkonferens om sidebåndskonstruktioner øst for Storebælt af Grith Lerche fra 1966, dels en oversigt over bygninger med indvendige sidebåndskonstruktioner, som etnolog Jan Steen Jacobsen fra Odsherreds og Stenstrup Museer i 2001/2002 har udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsens temagennemgange plejer at omfatte bredere emner, men denne gennemgang er et eksempel på, at styrelsen i enkelte tilfælde også udarbejder temagennemgange over mere specielle emner. 5
SIDEBÅNDSKONSTRUKTIONER OG DERES UDBRE- DELSE Bindingsværkskonstruktioner med sidebånd adskiller sig først og fremmest fra bindingsværkskonstruktioner med løsholter ved, at sidebåndene er bladet på bindingsværkskonstruktionens stolper, mens løsholterne er tappet ind i stolperne. Grith Lerche har i sin magisterkonferens fra 1966 gennemgået bindingsværkskonstruktioner med sidebånd i bygninger øst for Storebælt og registreret deres udbredelse. Det drejer sig først og fremmest om ind- og udvendige sidebåndskonstruktioner, men også om de mindre udbredte omsluttende sidebåndskonstruktioner og dobbelt udvendige sidebåndskonstruktioner. Generelt følger udviklingen i bindingsværksteknikken på landet udviklingen i bindingsværksteknikken i købstæderne, blot med en væsentlig forsinkelse. I købstæderne var de udvendige sidebånd kendt allerede fra 1300 til 1500-årene, hvor de blev afløst af bindingsværk med tapkonstruktioner, herunder løsholter. Denne bindingsværkskonstruktion var i byerne fuldt udviklet i perioden 1570-1650. Fra midten af 1800-tallet blev bindingsværkskonstruktioner i alle områder efterhånden afløst af grundmurede bygninger. I Odsherred var der i 1900-tallet bevaret en del bindingsværkskonstruktioner med indvendige sidebånd. Bindingsværk med indvendige sidebånd Bindingsværk med løsholte. 1 De indvendige sidebåndskonstruktioner er de ældste. De afløstes i løbet af 1700- tallet på landet af bindingsværkskonstruktioner med udvendige sidebånd, undtagen i Odsherred og på Sejerø, hvor man helt op til slutningen af 1800-tallet fortsat 1 Fra Grith Lerches Bøndergårde i Danmark 1789-90. 6
anvendte bindingsværk med indvendige sidebånd. I den øvrige nordlige del af Sjælland blev de udvendige sidebånd anvendt frem til sidste halvdel af 1800-tallet, mens man i den sydlige halvdel af Sjælland gik over til bindingsværkskonstruktioner med løsholter. Men både i Odsherred og det øvrige Nordsjælland blev der sideløbende opført bygninger med den nyere og mere stabile bindingsværkskonstruktion med løsholter, når det drejede sig om det mere officielle byggeri, som skoler samt bygninger under kirkerne og herregårdene. Som dokumentation for denne udvikling har Grith Lerche registreret ca. 20 spredte eksempler på indvendige sidebånd udenfor Odsherred og Sejerø. I alle eksemplerne var de indvendige sidebånd bevaret på de ældste bygninger og bygningsdele, hvad der viser, at indvendige sidebånd tidligere har haft en langt større udbredelse, men så er afløst af andre bindingsværkskonstruktioner. Odsherred var i førhistorisk tid og middelalderen et strategisk vigtigt område, bl.a. blev en af Sven Estridsens sønner, Harald Hejn kåret til konge på Isøre ting rimeligvis, fordi det var et bekvemt sted for ledingsflåden, der kunne ligge i læ ved øret, mens dens våbenføre mandskab gik i land og foretog kongehyldingen. 2 Dengang spillede søtrafikken en dominerende rolle i forhold til landtrafikken. Efter reformationen (1536) overtog kongen (Chr. III) det meste af Odsherred, som var kirkegods, og opkøbte senere de to resterende større gårde (Ellingegaard og Annebjerggaard). Men allerede fra 1500- og begyndelsen af 1600-tallet faldt områdets betydning. Det var vanskeligt tilgængeligt fra landsiden, da det kun var forbundet med det øvrige Sjælland ved en smal tange mod sydvest, netop hvor Roskildebispen i middelalderen byggede Dragsholm, og jordene var ikke særlig frugtbare. Under Svenskerkrigene i 1600-tallet og de store epidemier i årene 1652-57 blev området - ligesom det øvrige land - udmarvet, og der opstod adskillige ødegårde. I de nordvestlige egne af Sjælland (Kalundborg, Dragsholm og Sæbygaards amter) var antallet af ødegårde meget stort i 1664, og området udmærker sig ved, at antallet af ødegårde her formindskes langsommere end i andre områder, således at disse tre amter i 1680 erne har den største andel af ødegårde i hele landet. Odsherred og Sejerø var således blevet et isoleret og tilbagestående område, hvor man bevarede og videreførte anvendelsen af indvendige sidebånd i landbrugets bindingsværkskonstruktioner. I det sydlige grænseområde for de registrerede indvendige sidebåndskonstruktioner, dvs. i Føllenslev og Særslev sogne i Skippinge herred samt Vallekilde og Hørve i Odsherred, er der registreret indvendige sidebånd side om side med udvendige sidebånd. De bevarede bygninger med udvendige sidebånd her er alle ret sene 2 GL side 87-89 7
efter 1800, hovedsagelig opført af spinkelt fyrretømmer og med kæmmede bjælker. (GL s. 47) Udvendige sidebånd er registreret i det nordøstlige Sjælland samt i et bredt bælte over Sjælland samt på Reersø. Grith Lerches sammenfattende kort med angivelse af registrerede ind- og udvendige sidebåndskonstruktioner 8
Indvendige sidebånd A: syld af marksten under stolper B: stolpe C: det indvendige sidebånd D: loftsbjælke, som er glammet på stolpen E: skråbånd F: rem G: tagspær. Spærfoden ender i en klo. H: skalk Skråbånd mellem stolpen og loftsbjælken var almindelige for både indog udvendige sidebåndskonstruktioner, mens bladede samlinger mellem stolpe og rem er karakteristisk for indvendige sidebåndskonstruktioner. Bindingsværkskonstruktion med indvendigt sidebånd på Toftebjerggård. Opmåling af Grith Lerche. Det indvendige sidebånd er bladet på stolpens inderside. Udefra ses ingen tværforbindelse mellem bindingsværksvæggens stolper, og indefra er sidebåndene ofte dækket af ler. Væggen mellem stolperne i de indvendige sidebåndskonstruktioner er udfyldt med ler, klinet til nogle lange stave, som rakte fra syld til rem. Stavene er bundet til sidebåndene, men der er intet fletværk mellem dem til at fastholde leret. Klinevæggene er derfor ret massive, og de buler ofte ud mellem stolperne, hvilket giver væggene en helt anden karakter end i andre egne af Sjælland. 3 Udvendige sidebånd I bindingsværkskonstruktioner med udvendige sidebånd er sidebåndet bladet på stolpens yderside. Det betyder at sidebåndene er synlige udefra og ikke skjules bag tykke lerlag, og det giver væggene lighed med en løsholtkonstruktion. Dertil kommer, at de udvendige sidebånd gennemgående er bredere end de indvendige. De af Grith Lerche undersøgte bygninger med udvendige sidebånd viste større variation end bygningerne med indvendige sidebånd. Således kunne forbindelsen mellem stolpe og bjælke være udført som glammet bjælke, gennemstukket bjælke eller kæmmet bjælke. De gennemstukne bjælker var meget udbredt i det sydlige område for udvendige sidebånd. Kæmmede bjælker tydede på, at bygningen var 3 Bjarne Stoklund s. 33-34 i Bondegård og Byggeskik før 1850 9
opført sent, eller at det var et gammelt hus, der havde fået løftet bjælkerne for at øge loftshøjden. Omsluttende sidebånd Omsluttende sidebånd er af Grith Lerche anvendt som betegnelse for sidebåndskonstruktioner med både ind- og udvendige sidebånd placeret i samme højde på stolpen. Sidebåndene har i sådanne konstruktioner ikke samme længde, enten er der anvendt korte indvendige sidebånd og lange udvendige sidebånd eller omvendt. Lerkliningen i forbindelse med omsluttende sidebånd er aldrig tykkere end stolpens bredde, og væggene buler altså ikke ud som ved indvendige sidebånd. Grith Lerche konkluderer, at omliggende sidebånd er en bevidst kombination af konstruktioner med henholdsvis ind- og udvendige sidebånd, og at konstruktionen derfor er yngre end de to andre. De bevarede eksempler viser, at denne konstruktionsform er opstået ved nordkysten af Nordsjælland med Halnæs og i et bredt bælte ned langs østsiden af Roskilde fjord. Tidspunktet må være den anden fjerdedel af 1700-årene, og konstruktionen findes fuldt udviklet i Fogedgården fra 1760 erne. (GL s. 36) Denne gård brændte i 1958. Dobbelte udvendige sidebånd Dobbelte udvendige sidebånd er af Grith Lerche anvendt som betegnelse for to parallelt løbende udvendige sidebånd bladet på de samme stolper, det ene over det andet. Gård i Dragør med dobbelte udvendige sidebånd i portlængen. 10
De dobbelte udvendige sidebånd havde gammel hævd på Amager, hvor der var registreret ni gårde med dobbelte udvendige sidebånd på høje udhuslænger. På gårdene var der i øvrigt også grundmurede længer, længer med indvendige sidebånd eller i sjældnere tilfælde længer med udvendige sidebånd. Dobbelte udvendige sidebånd er ikke en konstruktion, som amagerbønderne har taget med fra Holland, for den kendes ikke fra øen Marken, hvor de fleste bønder kom fra. Anvendt litteratur Jessen, Curt von m.fl.: Landhuset. Byggeskik og egnspræg, 1975 Lerche, Grith: Magisterkonferens 1966 Lerche, Grith: Bøndergårde i Danmark 1789-90, 1987 Petersen, Henrik: Ødegaarde i 1680 erne i Historisk Tidsskrift, ottende række, 1912-13 Stoklund, Bjarne: Landbygninger indtil 1870 i Danmarks Bygningskunst, 1963. Red. af Hakon Lund og Knud Millech Stoklund, Bjarne: Bondegården i nyere tid i Turistårbogen 1965: Den danske bondegård Stoklund, Bjarne: Bondegård og Byggeskik før 1850, København 1980 Steensberg, Axel: Den danske bondegård 1974 11
BYGNINGER MED INDVENDIGE SIDEBÅND I ODS- HERRED Oversigtskort 12
Harebjerg 11, Bjergene, Dragsholm Kommune Længehus med senere tilbygninger. De ældste dele af huset, der menes at være fra 1780 erne, indeholder (rester af) indvendige sidebånd. Bygningen er gennemgribende moderniseret, således er der mod haven tilføjet to bygninger til det oprindeligt enlængede husmandssted. 13
Næsvangsvej 1, Asnæs, Dragsholm Kommune Stuehuset mod haven Stuehuset mod gården 14
Ejendommen består af en firelænget gård med indvendige sidebånd i stuehuset (ca. 1840) og i to af staldlængerne. Den tredje staldlænge er grundmuret (1922). Det oprindelige stråtag på stuehuset er omkring 1848-50 erstattet af det nuværende skifertag mod haven og bølgeeternit mod gården. Den ene skorstenspibe er ny. Stuehuset har mod haven på et tidspunkt fået tilføjet en havestue af træ. De øvrige længer er beklædt med bølgeeternit eller pandeplader. Ejendommen er besigtiget af Kulturarvsstyrelsen i august 2002. De tre længer med indvendige sidebånd er i konstruktion ikke ændret afgørende, men er meget nedslidte. Stuehuset er endvidere omfattende ændret indvendigt. En gennemgribende istandsættelse ville indebære omfattende udskiftninger. 15
Søndergade 23, Ellemosegård, Vejleby, Hørve, Dragsholm Kommune Ældre foto af Ellemosegård, som er den gård, der ligger nederst i billedet Østlængen har indvendige sidebånd Sydlængens nordside har udvendige sidebånd Gården blev fredet i 2003. Fredningen omfatter den firelængede gård bestående af stuehuset (1777 med senere tilføjelser), vestlængen (1777), sydlængen (ca. 1842), østlængen (1850, ombygget 1918), den pikstensbelagte gårdsplads samt slibestenen og gråpæretræet på gårdspladsen. Begrundelsen for fredningen er, jf. Kulturarvsstyrelsens brev af 29. september 2003: at Ellemosegård, Søndergade 23 i Hørve er en af de meget få gårde, som indeholder væsentlige bindingsværksdele med indvendige sidebånd, som tidligere var så karakteristisk for Odsherred og Sejerø. Gården ligger i denne byggeskiks sydlige udbredelsesområde i overgangen til udbredelsen af bindingsværk med udvendige sidebånd, hvorfor anvendelsen af udvendigt bindingsværk i sydlængens sydside ikke er så overraskende endda. 16
Ellemosegård er således et bemærkelsesværdigt eksempel på en mindre gård, som, selvom den er præget af ændringer, stadig har bevaret mange egnskarakteristiske træk, især de indvendige sidebånd i dele af alle længer og de udvendige sidebånd i sydlængens sydside. Dertil kommer, at gården på gammel sjællandsk vis vender ryggen til omverdenen omkring et veldefineret gårdrum med en pikstensbelagt gårdsplads og med mange bevarede lerklinede tavl i væggene. Videre lægges der vægt på, at der er bevaret mange kopbånd mellem bjælker og bindingsværksstolper og bræddebeklædte gavle. Endelig er bjælkelaget i gårdens ældste dele bevaret på dets oprindelige plads. Stuehuset fra gårdsiden Stuehuset fra havesiden Loftsbjælke med skråbånd i stuehus 17
Ærtebjergvej 2, Dragsholm Kommune Ejendommen er en trelænget gård med et stuehus med bindingsværk og indvendige sidebånd. I gavlen angives bygningens alder til 1682. I staldlængerne er felterne mellem de lodrette stolper udfyldt med brændte sten. Gården var i 2001 under istandsættelse med nye døre og vinduer. Bygaden 10, Nakke, Nykøbing-Rørvig Kommune Bygningen ligger i Nakke by, har indvendige sidebånd i facaden mod gaden, men i væggen mod haven er de klinede vægge sat om med nyere materialer for år tilbage. Der er isat nyere vinduer, en nyere skorstenspibe og nyere, store vinduer i gavltrekanterne. 1. salen er under istandsættelse. 18
Løvstræde 7, Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune Ejendommen, der ligger i Rørvig by, har spor af indvendige sidebånd i havesiden, hvor lerkliningen formentlig er erstattet af brændte sten. Gårdsiden er tilsyneladende helt omsat i grundmur. Bygningen er for området omkring Højby forholdsvis stor med ca. 10 fag og har formentlig fungeret som ramme for fiskere, søfart og lodsvirksomhed i 1800- årene. Der er opsat nyere kviste. 19
Nakke Østvej 19, Tranebjerggård, Nykøbing-Rørvig Kommune Firelænget gård (1780 med senere, der formentlig har bevaret indvendige sidebånd i avlslængernes gårdsider, i de to portrum og i del af nordlængens yderside. Næsten hele stuehuset og det meste af avlslængernes ydersider er formentlig omkring 1865 omsat i grundmur. I øvrigt er især stuehuset og dele af avlslængerne ombygget omkring 1865, 1975 og 2003. 20
21
Vandværksvej 23, Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune Tolænget ejendom med rester af indvendige sidebånd i stuehusets vægge. Stråtækt tag, rødkalkede vægge med sorte stolper og blåmalede vinduer og vindskeder. Vestergade 23, Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune Bygningen fremtræder ikke umiddelbart som en sidebåndskonstruktion, da også stolperne er dækket af puds. Bygningen er på 7 fag og trænger til vedligeholdelse, men der skulle være bevaret flere gode bygningsmæssige detaljer. 22
Brændtvej 7, Svinninge/Nr. Asmindrup, Trundholm Kommune Bygningen er på 7 fag med en tilbygget garage. Den fremtræder ikke umiddelbart som en sidebåndskonstruktion, da også stolperne er dækket af puds. Den har stråtag, er kalket hvid, har grønmalede vinduer og en nyere skorsten. Bygningen trænger til vedligeholdelse. Sandskredsvej, Hølkerup, Trundholm Kommune Fire fag af bygningen står med bindingsværk uden hverken sidebånd eller løsholter. 23
Gammel Nykøbingvej 26, Utopia, Vig, Trundholm Kommune Bygningen har seks fag og bindingsværk med indvendige sidebånd. Taget er tækket med rør, væggene kalket røde og vinduer og døre malet blå. Vinduerne er ældre, men døren er nyere. 24
Grønlandsvej 17, Grønlandshuse, Hølkerup, Trundholm Kommune Bygningen er et længehus med stråtag. Den er ombygget gennem de senere år og har i følge ejeren tidligere haft indvendige sidebånd. Lerkliningerne er udskiftet med gasbeton. Grønlandsvej 48, Grønlandshuse, Hølkerup, Trundholm Kommune Bygningen er - som det overfor liggende Grønlandsvej 17 - et længehus, hvor taget er tækket med strå og her forsynet med ovenlysvinduer. Facaden mod nord har bevaret de lodretstående stolper og smårudede vinduer. De øvrige facader og gavle er mere eller mindre omsat i grundmur. 25
Oddenvej 62, Tengslemark, Trundholm Kommune Vinkelbygget husmandssted med nogle bevarede sidebåndskonstruktioner. En del af facadernes lerklining er udskiftet med beton, brændte sten eller andet. Flere nyere døre og vinduer. Oddenvej 64, Tengslemark, Trundholm Kommune Husmandssted, som ligger overfor Oddenvej 62, og ligesom dette har indvendige sidebånd. Bygningerne er tækket med strå og har mod vejen en halmklædt gavl. Ejeren har tidligere - meget bestemt - tilkendegivet, at han ikke er interesseret i nogen form for opmærksomhed i forhold til bygningen. 26
Toftebjergvej 1, Toftebjerggård, Højby, Trundholm Kommune Ejendommen er en firelænget gård med et fritliggende stuehus (1794), tre sammenbyggede driftslænger (1794, 1874 og 1887) samt en fritliggende svinestald (beg. 1900) vest for vestlængen. Der er bevaret indvendige sidebånd i gårdens østlige (1794) og nordlige (1874) længer. Gården er målt op af Grith Lerche i 1964. Skov- og Naturstyrelsen (nu Kulturarvsstyrelsen) besluttede med brev af 4. januar 1999 at ophæve den i 1990 gennemførte fredning med den begrundelse: at Skovog Naturstyrelsen ved en nyvurdering finder, at gården ikke i tilstrækkeligt omfang har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af en fredning. Således finder Skov- og Naturstyrelsen ikke, at de bevarede dele af en sidebåndskonstruktion er tilstrækkeligt til at opretholde en fredning af gården, når der i øvrigt tages hensyn til de gennemførte ændringer af bygningsanlægget og bygningernes dårlige vedligeholdelsestilstand. Samtidig oplyste Skov- og Naturstyrelsen, at styrelsen ved sin stillingtagen til om Toftebjerggård har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, som kan begrunde en fredning, foretager en samlet vurdering af gården, og at styrelsen i den aktuelle sag ikke finder at tilstedeværelsen af de særlige sidebåndskonstruktioner i to af længerne er tilstrækkeligt til at opretholde fredningen af Toftebjerggård. Dertil kommer, at der findes sidebåndskonstruktioner i andre af egnens bygninger. Styrelsen er i den forbindelse interesseret i sammen med Odsherred Museum at undersøge, om der er andre gårde på egnen, som i tilstrækkeligt omfang har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning og hermed sikre en sidebåndskonstruktion for eftertiden. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det overvejes at sikre et eksempel på denne konstruktion i museumssammenhæng. 27