Mindesten om svenskekrigene, Binderup Strand Pensionatsejer Jørgen Mikkelsen rejste den 7. juli 1929 foran sit badepensionat en mindesten for svenskernes overgang over Lillebælt 30. januar 1658 under ledelse af Carl X Gustav. Det skete på forslag af pastor Fibiger, København. Selve stenen blev fundet på Mikkelsens ejendom. På forsiden står: Kong Carl X Gustaf gik over isen med sin hær 30.1. 1658 På bagsiden står: Sondringens Tid for længst svandt hen, Fortids Fjende blev Nutids Ven, på Dybbøl de Side om Side stod, og ofred for Danmarks Sag deres Blod. Binderup Strandvej 94. Adgang til mindesmærket: En privat have. Stenen står i den østlige, "dybe", ende af haven. Vis hensyn, bilkørsel er ikke tilladt.
Sdr. Stenderups brand 1807 Den 27. juni 1807 var en dag med kraftig blæst fra vest. I middagspausen, hvor folk sov til middag, opstod der brand i stråtaget på Stenderupgård i den vestlige ende af landsbyen Sdr. Stenderup. Med den kraftige blæst bredte ilden sig voldsomt til alle huse og gårde i den sydlige del af byen. Så voldsom var ilden, at det siden forlød, at der var faldet brændende strå ned fra himlen på Fyn. Hele den sydlige del af Sdr. Stenderup blev lagt øde. Det forlyder at byens smed på sit dødsleje bekendte at han havde påsat branden ved i vrede over sin nabo at have stukket sin glødende ildtager op i ladens stråtag. Når man i dag færdes i Sdr. Stenderup, kan man stadig se grænsen for ildens hærgen. De gamle stråtækte huse er stadig der, hvor branden ikke nåede hen. Mindepladen ved indkørselen til Stenderupgård er sat for den forfærdelige dag. Stenen bærer indskriften: Til minde på den i Stenderup bye ulykkelige 27. juni 1807 af C. L. Zoega. Adresse: Stenderupvej 180 Placering: Sten i muren til venstre for indkørselen til Stenderupgård.
Mindesten for fire spanske og tre franske soldater 1808 Mindesten for fire spanske og tre franske soldater af den allierede arme, som døde i Kolding i året 1808. Kolding gamle kirkegård, Tøndervej 1, 6000 Kolding Beskrivelse: Fra vejkrydset Haderslevvej/ Tøndervej ad Tøndervej 45 meter mod vest, her en trappe op til kirkegården, her 90 meter mod syd til krigergraven. Mindestenen står blandt en række minde- og gravsten
Mindesten for Stormfloden den 13. november 1872 Stormflodsstenen blev sat af gårdejer Jacob Hansen, Kobbelgård i Nr. Bjert i 1873 for at vise, at vandet fra Kolding Fjord havde vasket rødderne i Kobbelskoven. Ved stormfloden den 13. november 1872 nåede vandet i Kolding Fjord det højest registrerede vandstand nemlig 2,75 meter over det normale. Til sammenligning har "almindelige" højeste vandstand med års mellemrum været fra 1.50 meter til 1,66 meter (i uge syv i 1993). I december 1904 blev dog registreret 2.25 meter. Kobbelvænge 1, Strandhuse, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Fra vendepladsen ved Kobbelvænge følges en sti under Lyshøj Allé ca. 130 meter ind i Kobbelskoven, her en sten ved stiens højre side
Lene Kierstins Bøge Stenen er opsat i 1890, da bøgene på skråningen blev plantet. Lene Kierstin var husmoderen på gården "Nålebjerggård", hvis opgave det bl.a. var at så og høste kartofler og ru denne bakke. Hendes søn plantede bøgene, så hun og de andre kvinder kunne slippe for dette hårde arbejde. Mindestenen står til venstre på markvejen, der fører ned til festpladsen Vestergade 112, "Nålebjerggård", Almind, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Fra Almind kirke ca. 1300 meter mod vest ad Vestergade, til en markvej mod nord her ca. 250 meter. Stenen står par meter inde i skoven på den vestlige side af vejen. Området er privat, men færdsel til fods og med omtanke er tilladt. (Fra det sted hvor markvejen begynder er der yderligere ca. 200 meter mod vest ad Vestergade til Nålebjerggård
Arbejdere som druknede ved Harteværkets opførelse Søndag den 20. juli 1919 tog 10 mænd, der arbejdede på opførelsen af Harteværket, ud i en lille båd på Stallerup Sø. Båden kæntrede i søen, og da flere af dem ikke kunne svømme, druknede de fem. De fire er begravet på Harte Kirkegård. Kammerater ved Vandkraftværket i Harte satte mindestenen over dem. Litteratur: Koldingbogen, 1983. s. 7. Harte Kirke, Hartevej 3, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Indenfor kirkegårdslågen ved parkeringspladsen skråt frem til højre ca. 10 meter, derefter ad en sti ca. 45 meter mod vest, endelig 10 meter mod nord.
Mindesten om det gamle bystævne i Viuf Foto: Peter D. Jensen Stenen er rejst den 25. maj 1929 til minde om det gamle bystævne i Viuf på hjørnet af Vestersig og Storegade i Viuf. Inskriptionen på stenen lyder: Til Minde om det gamle Bystævne i Viuf rejst d. 25-5-1929 Hjørnet Storgaden - Vestersig, 6052 Viuf
Møsvraastenen Møsvraastenen ved Stensbjerg i Møsvraa er rejst af beboerne i landsbyen i 1934 som et ydre tegn på at man kunne vise sammenhold og enighed i en krisetid. Stenen har skålformede fordybninger fra bronzealderen. Den blev fundet på Tavnsballegårds mark, og det lykkedes at samle penge ind til at betale Falcks Redningskorps for at flytte den til Stensbjerg. Møsvråvej 30 Adgang til mindesmærket: Fra indkørslen til "Stensbjerggård", Møsvråvej 30, 65 meter mod øst, i hegnet ved vejens nordlige side.
Pullert til minde om Kolding havns 100 år i 1943 Til minde om Kolding havns 100 års dag rejstes denne pullert ved Kolding havn. Den blev siden flyttet til den nuværende plads foran skibsmæglerne Svane og Gørding. På pullerten står: Rejst af kommunens tjenestemænd 1843 24/10 1943 Jens Holms Vej 2, 6000 Kolding Beskrivelse: På den nordlige side af inderhavnen, ved den østlige ende af bindingsværkshuset Jens Holms Vej 2.
Mindesten for Kvindernes valgret i 1915 I 1915 fik kvinder for første gang valgret til Folketinget. I den anledning plantede Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds i 1915 en eg på Slotsbanken og satte ved den en lille granitsten med indskriften: Kvindernes valgret 1915 Koldinghus, 6000 Kolding Adgang til mindesmærket: Fra Staldgården ad vejen op til Koldinghus, her på venstre side under en eg.
Mindesten til minde om 20 året for kontakter mellem Christiansfeld og Frederiksdal, Nanortalik Kommune Foto: Kolding Stadsarkiv På plænen foran det tidligere rådhus i Christiansfeld er opsat en sten til minde om kontakter mellem Frederiksdal, Nanortalik Kommune Grønland og Christiansfeld. Stenen blev opsat i forbindelse med 20 års jubilæet for kontakterne til venskabsbyen Nanortalik, som i denne forbindelse tilbød at skænke Christiansfeld stenen. Indvielsen fandt sted den 24. april 1994, i forbindelse med at borgmesteren fra Nanortalik var på tjenesterejse til Danmark. Inskriptionen på pladen lyder: Den 24. april 1994 - i 20-året for oprettelse af venskabsforbindelse mellem Frederiksdal i Nanortalik og Christiansfeld - er denne
fjeldsten fra Frederiksdal sat til erindring om vor fælles historie Brødremenigheden grundlagde Christiansfeld i 1773 og oprettede missionsstation i Frederiksdal i 1824. Lindegade 63, 6070 Christiansfeld
Mindesten til minde om Tyrstrup Herreds Ting 1562 Foto: Peter D. Jensen På Tingskovhedevej mellem Taps og Christiansfeld er rejst et minde over Tyrstrup Herreds Ting, der lå på stedet indtil 1562, hvorefter tingstedet blev flyttet til Aller. Initiativtagerne var Brødrene Boysen i Christiansfeld. Et ting er en middelalderlig forsamling, hvor beboerne i et område (fx et herred) mødtes for at drøfte sager af almen interesse, afgøre retstvister, afgøre ejendomsforhold etc. Stenen blev sat i 1970. Inskriptionen på stenen lyder: Nærmest adresse: Tingskovhedevej, 6070 Christiansfeld Her laa indtil 1562 det gamle Tyrstrup Herreds Ting
Minde over Tyrstrup Herreds Ting 1562-1864, Aller. Foto: Peter D. Jensen I Aller ved Christiansfeld er opsat et minde over Tyrstrup Herreds tingsted bestående af en sten med inskription omkranset af mindre sten, hvorpå de 15 sogne, der tidligere hørte under Tyrstrup Herred er angivet. Et herred er betegnelsen for en tidlig retskreds, og tingstedet var det sted, hvor herredets beboere mødtes for at afgøre retstvister, træffe beslutning om forhold af almen interesse etc. Ved fredsafslutningen efter krigen 1864 blev en del af sognene under Tyrstrup Herred afstået til Preussen, hvilket tydeligt kommer til udtryk i inskriptionen på stenen. Stenen blev rejst af sognene i 1938 og har følgende inskription: Hertug Hans Den Ældre Lod Aaret 1562 Tyrstrup Herreds Tingstokke Flytte til Aller Her var Tingsted indtil 1864 I hedenold har du din rod Du værned borg og hytte Til tinge styred folkets fod Ved trætte, salg og bytte Men splittet blev ved grænsepæl
Kær Møllevej, 6070 Christiansfeld, Aller Mindesten med sognesten Et herred og en folkesjæl. Her tavse stene binde De fælles fortidsminder Rejst af de 15 sogne Anno 1938
Minde over Høkelbjerg Kro, Tingskovhede Taps Foto: Peter D. Jensen I 1936 rejste Historisk Samfund en mindesten for kongeligt privilegerede kro: Høkkelbjerg Kro ved Tingskovhedevej. Kroen blev opført 1660 og nedrevet i 1854. Inskriptionen på stenen er: Her laa fra 1660 til 1854 den navnkundige af Frederik III priviligerede Høkelbjerg Kro Historisk samfund 1936 Tingskovhedevej, 6070 Christiansfeld, Taps
Mindemur ved Christiansfeld Skole Foto: Kolding Stadsarkiv Christiansfeld skole er i muren ud mod Gl. Kongevej indmuret tre sten til minde om dels den kongevej, der var på stedet i perioden 1560-1854, dels om jernbanen i Christiansfeld i perioden 1899 til 1932. Gl. Kongevej 3, 6070 Christiansfeld
Jordrup "Årets Landsby 1997" Foto: Peter D. Jensen Den 20. september blev en flise med indskriften Årets Landsby 1997 anbragt på en jernskulptur på torvet i Jordrup. Op mod 600 overværede højtideligheden, der startede med taler ved amfiteatret efterfulgt af optog til torvet, hvor flisen blev anbragt af Hans E. Sørensen. Blandt deltagerne var den tidligere Venstre-minister Britta Schall-Holberg, borgmester for forhenværende Lunderskov Kommune Bent Bechmann og den daværende amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen. Torvet i Jordrup Kilde: Kolding Ugeavis, den 21. september 1997, s. 54.
Minde om stormfloden 1872, Hejls Foto: Peter D. Jensen Den 13. november 1872 blev Hels oversvømmet af en stormflod, hvor vandstanden i Nordet steg, hvorved vandet blev ledt ind gennem floden op mod Hejls Landevej. Byens beboere satte efterfølgende en vandstandsmåler i granit med påskriften Stormflod 1872. Hejls Landevej 70, 6094 Hejls