FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS BERETNING PÅ GENERALFORSAMLING I DANMARKS FISKERIFORENING Munkebjerg Hotel, Vejle, 13. april 2013 ---------------------------------------------------------------------- Jeg skal som formand aflægge den årlige beretning. Siden sidste års generalforsamling i april 2012 har vi i dansk fiskeri haft en række store problemer, som har præget dagligdagen i fiskeriet og arbejdet i fiskeriforeningen. Jeg vil i denne beretning komme ind på disse problemer og jeg vil også give nogen bud på, hvad det er vi skal arbejde med. For at finde løsninger der både giver acceptable vilkår for fiskerne, og samtidig det størst mulige udbytte for samfundet. Men lad mig starte et andet sted: Hvert år i maj/juni måned udsender EU-Kommissionen et såkaldt politik-papir. Man kalder det en konsultation om fiskerimulighederne for det kommende år. Det skete også i juni 2012. Jeg vil gerne citere fra dette papir i vores egen danske oversættelse: Dette konsultationsdokument udstikker Europa Kommissionens ideer om metoderne for fastsættelse af Totalt Tilladte Fangstmængder (TAC er) og indsatsniveauer i europæiske farvande og for europæiske fiskerier i 2013. Det drejer sig altså om kvoter og havdage. Det var indledningen, længere nede skriver man: Formålet med at fastsætte størrelsen på TAC er, kvoter og niveauer for fiskeri indsats skal vedblive at være at udfase overfiskeri Overfiskeri medfører en risiko for kommercielt kollaps En afslutning på overfiskeriet betyder, at meget større mængder fisk kunne fanges med mindre fiskeriaktivitet, mindre forbrænding af brændstof og mindre brug af små masker Man skulle tro, at teksten var designet til at gå direkte ind på de grønne organisationers hjemmesider.
Det gælder både dette her og lignende udtalelser fra Europaparlamentet. Det er til skade for fiskeriets økonomi og det er til skade for væksten i de fiskeriafhængige samfund. Senere i papiret giver Kommissionen nogle oversigter over, hvordan fiskeriindsatsen har udviklet sig oversigterne er fra Kommissionens eget forskningscenter. Vi kan lige tage et par stykker her. Kig på den røde kurve, det er totalen for fiskeriindsatsen fra 2004 til 2010. Først den vestlige Østersø 2
Så den østlige Østersø Så Kattegat 3
Så Nordsøen, Skagerrak og den østlige Kanal Alle steder markante reduktioner i fiskeriindsatsen fra 2004 til 2010, og det er jo fortsat også i de sidste 3 år Vi kan konstatere, at de ord, som Kommissionen anvender: overfiskeri, overfiskeri og overfiskeri, ikke dækker den udvikling, de selv videnskabeligt påviser. Lad os kigge lidt på hvad ICES siger, altså det internationale havforskningsråd. ICES har det lidt ligesom meteorologerne. I ICES er de måske ikke så gode til at sige, hvad vi kan fiske her og nu, og mere usikre på i morgen, men de er gode til at følge op på, hvordan det var for 2, 5,10 og 50 år siden. I januar fremlagde ICES en videnskabelig artikel om fiskedødeligheder altså hvor meget, der bliver fisket af en bestand. De kiggede på ca. 50 bestande i det norøstlige Atlanterhav, som jo er vores område. Det gælder fladfisk altså de benthiske Det gælder torsk, kuller, sej osv de demersale arter Det gælder sild og makrel de pelagiske Resultatet kan I se her: Et dramatisk fald i fiskeridødelighederne for alle arter i de seneste 5-10 år. 4
Vi omtalte artiklen i Fiskeri Tidende for nogle uger siden, men har for en sikkerheds skyld lavet nogle særtryk, som er omdelt på bordene, så kan I selv studere videre. Man kan spørge, hvor jeg vil hen med denne lange indledning om Kommissionens udmelding, om Kommissionens analyser af fiskeriindsats og ICES undersøgelse af fiskeridødeligheder. Både Kommissionen og ICES og andre er 1, 2, 3 eller mange flere år bagud i forhold til den aktuelle situation: Vi fiskere gider ikke høre på mere om uansvarlighed, overfiskeri eller rovfiskeri. Vi har tilpasset flåden Vi anvender selektive redskaber. Fiskebestandene i vores farvande har det godt. Vi producerer en sund, nødvendig fødevare. Vi skaffer valuta til landet. Vel sådan i omegnen af 7 milliarder kr. om året 5
Men vi er desværre underlagt en række umulige regler, som hverken kan forklares eller kan forsvares. Derfor bliver vi også meget fortørnede, når fødevareministeren bramfrit i et interview siger Nu kommer fiskerne fand me til at skulle lære at fiske. Jeg ved godt, at du måske har fortrudt den udtalelse, men den blev sagt. Og sagen er, at vi ER gode til at fiske i Danmark, så hjælp os med de rette politiske rammer både i EU og nationalt. Det er det vi har politikere og embedsmænd til. Sidste år havde vi held til at lokke den verdensberømte biolog Ray Hilborn fra USA til at holde foredrag for os i København Her er lige et citat fra ham Miljøet kommer til at betale en pris, hvis fiskeriet bliver stoppet eller stærkt begrænset. Enten ved at vi rydder mere skov, eller ved at vi dyrker jorden mere intensivt med vanding, gødning og pesticider slog han fast. Vi er stolte over at bidrage til billig og bæredygtig fødevareproduktion. En meget stor del af dansk fiskeris produktion kommer fra trawlfiskeri. Det er der nogen, som ikke bryder sig så meget om, det kan forstyrre miljøet. Lad mig slå fast, at alt fiskeri forstyrrer miljøet, det gør al fødevareproduktion i øvrigt. Hvis ikke vi i Danmark havde trawlfiskeri, så havde vi ikke så meget tilbage, som I også kan se af tallene foran jer. Vi forsøger naturligvis hele tiden, gennem udvikling af nye redskaber og nye metoder, at minimere miljøpåvirkningerne. Det vil vi blive ved med, blandt andet gennem de projekter vi får finansieret igennem GUDP af Fødevareministeriet. Omsætningen i dansk fiskeri i 2012 havde en førstehåndsværdi på2,9 mia. kr., hvilket var en tilbagegang på 270 mio.kr. eller ca. 9 % i forhold til 2011. Vi kender alle de væsentligste årsager, hvor den primære var den lave tobiskvote. Basistallene for dansk fiskeri er uddelt på bordene, så I kan selv studere dem nærmere. Vi har ikke i år været i stand til at lave så gode statistikker, som tidligere, bl.a. fordi tallene for udenrigshandlen ikke foreligger. 6
Siden midten af 2012 har prisudviklingen for langt de fleste arter været for nedadgående i førstehåndsleddet. Det kan vi desværre ikke gøre noget ved, vi er price-takers, som det hedder. Nu, hvor de sidste kvoter for 2013 er kommet endelig på plads kan vi konstatere, at kvotesituationen har vist en positiv udvikling en række steder, det gælder f.eks. rødspætter, kuller, sej, sperling og sild. I kan se kvoteoversigter i Fiskeri Tidende. Kvoterne er bare for lave i forhold til den faktiske bestandssituation for mange arter i havet. Vi har den situation, at mange fiskere oplever, at de ikke kan komme til for torsk. Vi gør, hvad vi kan for at undgå dem i visse farvande, men føler os kvalt af torskene. Vi er ikke, som vore kolleger i landbruget, afhængige af statsstøtte, men vi gør naturligvis brug af de strukturstøttemidler, som den danske stat og EU stiller til rådighed for fiskere og for fiskerisektoren i øvrigt. Uden at gå ind i lange redegørelser skal jeg konstatere, at strukturstøtteordningerne i 2012 var alt for længe undervejs. Om det skyldtes regeringsskifte, EU formandskab eller omorganisering i NaturErhvervstyrelsen ved jeg ikke. Men hvis ikke strukturordningerne kan bringes i anvendelse i et sammenhængende forløb, så kan vi ikke opnå de forbedringer og omstillinger, vi stræber efter i fiskerisektoren. Jeg kan anbefale, at man kigger på, hvorledes administrationen fungerer i andre lande, hvor man ikke kører så meget stop-go politik. Sidste år gjorde jeg en del ud af at illustrere de mange indgange til NaturErhvervstyrelsen vi har i vort daglige arbejde. Jeres fremmøde på denne generalforsamling viser dette med al tydelighed, men I er naturligvis alle meget velkomne. Det er jo så også en god lejlighed for alle jer, der arbejder med fisk, til at hilse på hinanden. I Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation arbejder vi i det daglige sammen med vore myndigheder og organisationer i Danmark og internationalt. Vi har i de senere år gradvist lagt vores organisation om, så vi nu har en større stab af ansatte på højt fagligt niveau, eksperter hedder det, og en mindre, men strømlinet supportorganisation. 7
Dette gælder også for Fiskeri Tidende, som aktuelt arbejder med introduktion af en ny og bedre hjemmeside foruden den ugentlige avis. Vi er repræsenteret alle de steder, hvor vi på nogen måde kan gøre en indsats for danske fiskere: I de regionale råd, RAC erne, i Europeche,i EAPO over for Europa Kommissionen og Europa Parlamentet, i forhandlingerne med Norge foruden de daglige berøringsflader til vores myndigheder og det danske politiske system, ikke mindst fødevareudvalget i Folketinget. Og jeg vil gerne sige, at vi gør en forskel. Der er mange eksempler, jeg vil nævne fire: 1. Det var Danmarks Fiskeriforenings indsats, der, gennem forskellige kanaler, førte til, at vi kunne bibeholde torskekvoten og kw-dagene i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat 2. Det var Danmarks Fiskeriforenings indsats, som resulterede i fleksibilitet på kulmule mellem Skagerrak og Nordsøen, så vi kan øge dansk fiskeri direkte, eller gennem byttehandler 3. Det var Danmarks Fiskeriforening og Pelagisk PO s indsats, der resulterede i en retfærdig kvote for tobis i område 3 i 2013. 4. Det var Danmarks Fiskeriforenings indsats, der sikrede omfordelingen af havdage i Østersøen, så der er nok dage til at fiske sine kvoter Vi er ikke alene om det. Vi har stærke og gode kolleger og samarbejdspartnere i Danmark og i de andre lande. Somme tider føler vi imidlertid, at vort eget ministerium, Fødevareministeriet, bruger alt for meget tid på at forklare os, hvorfor noget ikke kan lade sig gøre, i stedet for at bakke os op og trække på samme hammel fra starten. Vi kan ikke udføre det store arbejde uden at det koster. I 2012 resulterede vore aktiviteter i et underskud i foreningens samlede aktiviteter på ca. 2,5 mio. kr. Jeg skal ikke gå dybt ned i tallene, regnskabet bliver forelagt senere, men blot konstatere, at det naturligvis ikke er et tilfredsstillende resultat. En række hovedårsager kan nævnes: En hovedårsag er det manglende tobisfiskeri, som gav en mindre omsætning på 400 mio. kr. og dermed mindre promilleindtægt til foreningen En anden hovedårsag til underskud var en stor engangsudgift i forbindelse med vort 125 års jubilæum og udgivelsen af jubilæumsbøgerne. Jeg mener det var pengene værd og giver goodwill 8
mange år frem i tiden. Landbruget har lige brugt 60 mio. kr. på en goodwill kampagne, var det pengene værd? En tredje hovedårsag var et stort antal fiskerlærlinge, over 90, året igennem. Dette resulterede i et underskud alene i vores uddannelseskasse på ca. 2 mio. kr. Var det for mange lærlinge? Vi har i hvert fald brug for de unge. Vi skal i år have en ajour føring af vores lærlingeordning, det tager vi fat på nu, også i lyset af underskuddet i lærlingekassen; det er i øvrigt også et hængeparti siden sidste års overenskomstforhandlinger med 3F. En fiskeriforening som vores SKAL lytte sit bagland, men uanset hvad vi foretager os. Det har vi i det daglige gennem hovedbestyrelsen. Derudover deltager vi i en lang række møder og generalforsamlinger året igennem og vi arrangerer også møder om specielle fiskerier, specielle områder og problemer, som f.eks. discardforbud. På den måde kan vi spørge jer til råds. Jeg har i december 2012 og specielt i de seneste uger været på en større rundtur i Danmark til generalforsamlinger i lokalforeningerne. Men i det forløbne år har vi ikke kunnet afholde de tværgående møder, som vi kalder formands- og bestyrelsesmøder, hvor det er alle lokalforeningsbestyrelserne vi mødes med. Vi vil tage disse møder op igen. Jeg skal også her gentage, at vi gerne kommer rundt og deltager i lokale møder og bestyrelsesmøder. Sig til, så finder vi en dato. Der går selvfølgelig ikke et år uden at vi er i berøring med pressen. Somme tider synes vore medlemmer, at vi er for langsomme eller for lidt fremme i støvlerne, men man booker altså ikke bare tid i medierne. Til andre tider synes vi alle, at vi er for meget i pressen, i hvert fald på forkert grundlag. Sidste år nævnte jeg, at vi havde vundet en sag over Politiken i Pressenævnet. Vi har haft organisationer, der vil have stoppet salget af ål i supermarkeder selv om vi fisker efter den politisk vedtagede ålehandlingsplan. Og nu har vi en sag med TV 2, som har lagt sendetid til umulige og utrolige påstande fra deres faste morgenkok, som tilfældigvis også er knyttet til Greenpeace, der også tilfældigvis har fodret indslaget til TV 2. 9
På godt jysk så er det træls. Vores kommunikationsafdeling gør, hvad de kan, men vores side af sagen er sjældent den mest spændende. Vi har et konstant samarbejde med Danske Fiskeres Producent Organisation i kraft af den fælles administration af de to organisationer. Men vi har alligevel også en klar afgrænsning af, hvem der gør hvad. Det er PO en som er tovholder i en række fælles projekter i fiskerisektoren, bl.a. kampagnen 2gangeomugen og Fiskens Dag, der kører med Fiskebranchen som organisator hvert år. Det er også PO en, der er involveret i SIF projektet, Sporbarhed I Fiskeriet, ligesom det også er PO`en der arbejder med MSC certificering, alligevel vil jeg tage emnet MSC op her: Regeringen har en målsætning om, at mindst 60 % af alle fødevarer, der bliver anvendt i offentlige kantiner og storkøkkener skal være økologiske. Vi har haft en føler ude om MSC certificeret fisk kan sidestilles og tælle med i de 60 %. Det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre, med den begrundelse, at MSC ordningen ikke er en statskontrolleret ordning, men en privat. Dette synspunkt undrer os, når udenlandske, privatcertificerede økologiske varer kan tælle med i de 60 %. Det gælder bl.a. tyske og svenske økologiske produkter, som er privatcertificerede på linje med MSC, ofte af de samme certificeringsbureauer. Vi må spørge: Hvad vil I med fisken i de offentlige kantiner og storkøkkener i fremtiden? Jeg bliver her nødt til her at citere en af mine forgængere, som forklarede, hvorfor vildt fanget fisk ikke kan være økologisk: For at en vare kan være økologisk, så skal den først ødelægges og så gøres lidt bedre igen Det er ikke sket med den vildt fangne fisk. Den er nemlig af natur økologisk. Danmark er det land, der har flest fiskerier bæredygtighedscertificeret vi får også offentlig strukturstøtte til udvikling af certificeringen, og det er vi glade for. På den led er vort arbejde anerkendt. Vi har netop i denne uge fået brev fra Kommissionen gennem Nordsø RAC en, det er praktisk at have formanden for RAC en i huset vejen er ved at være banet for en forvaltningsmodel for rødspætter i Skagerrak, så det lysner med hensyn til at også få dette fiskeri MSC certificeret. 10
Makrellen er på MSC stand-by, som I ved, og jeg er stadig utrolig forundret og forarget over den danske regerings holdning til EU sanktioner over for Færøerne og Island. Ændringerne i EUs fiskeripolitik med bl.a. en ny markedsordning og den stadige reduktion af fartøjer og fiskere har betydet, at formanden for Danske Fiskeres Producent Organisation, Kurt Madsen, og jeg har taget initiativ til nedsættelse af et fælles strukturudvalg. Det skal arbejde frem mod en egentlig sammenslutning af de to organisationer, altså ikke bare fælles administration, som vi har det i dag. Vi har holdt 2 møder i strukturudvalget og er ved at knække de to nødder, der hedder Organisation og Finansiering Når vi har en indstilling, præsenterer vi den for jer og for de andre producent organisationer og så går vi i gang med de formelle procedurer: Ekstraordinære generalforsamlinger og Medlemsrådsmøder. Ikke blot markedsordningen i EUs fiskeripolitik skal revideres Det gælder hele den fælles fiskeripolitik. det skulle den pr. 1. januar 2013, men indviklede beslutningsprocedurer gør, at det hele er forsinket. Det er noget rod, og jeg skal ikke bruge tid på at uddybe alle de bureaukratiske regler. Det har vi tidligere gjort i Fiskeri Tidende og vi kan gøre det igen. Forsinkelsen har imidlertid den negative indflydelse på vort daglige fiskeri, at der ikke bliver taget hul på den nødvendige revision af de flerårige forvaltningsplaner. F.eks torskeforvaltningsplanerne i både Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og i Østersøen. De er nu låst, indtil revisionen af den generelle politik er på plads. Hvad er så status ganske kort for revisionen af EU politikken lige nu: Der skal besluttes en ny grundforordning: den skal regulere de faste kvoter mellem landene her sker der ingenændringer Relativ stabilitet, altså den faste fordeling af kvoter mellem landene her sker der ingen ændringer Adgang til andre landes fiskerizoner her sker der ingen ændringer Forbud mod discard det helt store emne, som er blevet pisket op og ud af alle proportioner; det kommer jeg tilbage til 11
MSY mål for fiskerierne, altså maksimal bæredygtig udnyttelse. Kan det lade sig gøre for alle bestande det vil være en god ide at begynde med at blive enige om hvordan MSY skal defineres inden man vedtager hvornår vi skal opnå det. Regionalisering. Det er foreløbig sat på stand-by Omsættelige kvoter for at tvinge kapacitetsreduktioner igennem. Dette er opgivet som obligatorisk Der skal besluttes en ny markedsordning. Det er den, der er lovgrundlaget for Producent Organisationer, altså også vore tre danske POer. Den nye markedsordning vil og det skal understreges med et enigt dansk folketing i ryggen afskaffe mindsteprisordningen. Det ser ud til at det sker. Som jeg har været inde på, har vi andre væsentlige opgaver, som vi skal varetage i vore PO er, men forstår ikke politikernes holdning. Mindsteprisordningen med udtag af fisk i PO erne har kostet EU samlet ca 15 20 mio kr. om året for alle lande. Et tilsvarende system for frugt og grøntsager, som man fortsætter med, koster EU årligt 600 mio. kr. Jeg kan kun være enig med en af vore skotske kolleger, som siger: Det er den højeste grad af idioti at afskaffe det eneste element i EUs fiskeripolitik, som faktisk har virket i 40 år. Det er utroligt store mængder fisk, der hvert år bliver solgt til priser lige over mindstepriserne, og dermed har dette system været med til at udgøre et sikkerhedsnet, ikke mindst for de mindre fartøjer, Der skal også i EU besluttes en ny fond for fiskeriet: EMFF. Den kommer i høj grad til at ligne den nuværende EFF fond. Dog må det forudses, at større midler bliver kanaliseret til Fiskeri LAGer og lignende områder. Danmark havde formandskabet for EU i første halvår 2012 og der nåede man i juni til en slags aftale I EU sproget: Fælles forståelse - i Ministerrådet om, hvordan fiskeripolitikken skal ændres. nu har det irske formandskab ambition om at nå til enighed med Europaparlamentet i juni i år om hele politikken. Det ta r tid og imens sander vi til med forældede forvaltningsplaner med fastlåste reduktionsmekanismer, om ikke kan blive revideret. det gælder også for Østersøen, som man ellers har erklæret som forsøgsområde for en flerartsplan. 12
Vi havde foreslået, at Danmark kunne invitere fiskerikommissær Damanaki til Danmark under det danske formandskab, men det var der for travlt til, var beskeden. Det er utroligt, at fiskerikommissæren, som nu har været i embedet i snart 3 ½ år, aldrig har været i Danmark bortset fra en lynrunde sammen med de andre kommissærer i anledning af starten af det danske formandskab. Kommissærens store emne har været discardforbud. Det har overskygget alt andet. Det har også tydeligt været båret frem af grønne organisationer, TV-kokke og politikere specielt rundt om Nordsøen og Østersøen og helt specielt kun med torsk som fokus. De seneste udmeldinger om indførelse af discardforbud er, at det skal indføres pr 1.januar 2014 for Skagerrak - også fra 2014 for Pelagisk fiskeri og industrifiskeri i alle farvande og laks i Østersøen. Andre arter kommer senere. Der blev fundet frem til en slags tidsskema på fiskeriministrenes møde i februar. Jeg var til møde om det i Fødevareministeriet forleden. Det er nærmest uforståeligt, selv de notater vore danske embedsmænd har lavet om sagerne. Man taler bl.a. om landingsforpligtelse for arter, som definerer fiskerierne - hvad er arter, som definerer fiskerierne? Måske ministeren vil give en orientering om datoer og arter og områder. Det behøver ikke være her i dag det kan også være i Fiskeri Tidende, når I har overblik over det. Allerede i november 2011 besluttede vores minister sammen med den svenske og norske minister. at der skulle være discardforbud i Skagerrak fra 1. januar 2013. Vi holdt møde med generaldirektøren for fiskeri i EU-Kommissionen, som kunne se danske fiskeres hovedinteresse i Skagerrak i forhold til alle andre nationer. Da det gik op for de involverede parter både i EU og i Danmark, hvad et discardforbud betyder i praksis, blev det udsat til 1. januar 2014. Jeg behøver ikke gå i detaljer om forløbet. Nu står vi i april 2013 og der har ikke været bevægelse omkring de udestående punkter fra Fødevareministeriet i det sidste halve år. Jeg har før sagt, at hvis vi skal have et discardforbud pr. 1. januar, så skal fiskerne senest pr. 1. juli altså et halvt år før vide, hvad vilkårene bliver. Er det urimeligt, når man ved hvor stor en omvæltning, der er tale om? 13
Jeg gør meget ud af dette, men det er også et totalt skift i fiskeripolitikken siden den blev etableret for mange år siden. Lad os se på, hvad vi har brug for at få afklaret: Hvilke tekniske regler har vi brug for Hvilke kontrolregler har vi brug for Vi har brug for indførelse af en positiv nødprocedure Proceduren skal sikre, at fiskeriet kan fortsætte, når bestandsudviklingen er ude af trit med kvoterne. Vi har nødprocedure, når der bestandskollaps. Det er også nødvendigt i den anden retning. Dette punkt er måske det allervigtigste af alle forhold omkring skift af fiskeripolitik. Som jeg omtalte i indledningen til min beretning har fiskeridødeligheden været faldende og bestandene er stigende, men det kommer først frem i den biologiske rådgivning senere. Når det kommer frem, er det for sent, hvis bestandene er stigende og vi har indført en politik med discardforbud FOR SÅ ER FISKERIET FOR LÆNGST STOPPET - PÅ GRUND AF EN POSITIV BESTANDSUDVIKLING. Kvote-tilskrivning (for bestande, som omfattes af discardforbud) Afklaring af om der skal være kamerakrav, og hvem der skal omfattes Bestemmelser om data fra kameraerne Bestemmelser for praktisk indførelse af discard-forbud ( for eksempel håndtering af det, der kaldes de-minimis mængder, håndtering af beskadigede eller forurenede fangster, håndtering af uundgåelige bifangster) Hvordan håndteres begrænsende arter, det som i den internationale debat kaldes choke species eller på dansk: de arter med små mængder, som kan stoppe alt andet fiskeri. Her skal der være en almindelig regel, der er ikke tale om en nødprocedure. Bestemmelser for opbevaring, håndtering og mulig forarbejdning af discardfisk om bord på fartøjer Bestemmelser for, hvordan discardfisk må og skal landes Bestemmelser for, hvilke faciliteter der skal være i havne og på andre landingssteder til håndtering af discardfisk En sag er det discardforbud, der er vedtaget for Skagerrak fra 1. januar 2014. En anden sag er naturligvis det andet discardforbud, som skal indføres pr. 1. januar 2014, som nævnt for de pelagiske fiskerier, industrifiskeriet og laks i Østersøen. 14
Jeg vil betegne denne vedtagelse som en død sild. Det er umuligt. Der er ingen, som på nuværende tidspunkt er begyndt at overveje, hvordan det skal gennemføres og hvilke problemer, vi skal have løst. Det må nødvendigvis udsættes. Jeg er nødt til at sige det meget klart: Som jeg ser det, så går man ind i discard spørgsmålet med lukkede øjne uden at kende konsekvenserne både for det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet. Hvis vi tager industrifiskeriet kan vi risikere, at man fanger fisk, som hverken må tages ombord, landes, eller discardes. Vi mangler i det hele taget en strategi for hvordan dansk industrifiskeri skal kunne fortsætte under et discardforbud. I den første afrapportering fra den arbejdsgruppe om industrifiskeri som vi fik ministeren til at nedsætte, blev et punkt klart trukket op af os: En tilstrækkelig sidebifangst kvote ministeriet fulgte bare ikke op på anbefalingen og kvoten blev igen i år reduceret. Set i lyset af et kommende discardforbud var det et dansk selvmål. Vi håber at en fortsættelse af arbejdsgruppen for industrifiskeri kan få tilstrækkeligt fokus på en strategi for industrifiskeriet i fremtiden. Vi kan selvfølgelig ikke forhindre danske og EU politikere i at indføre en ny fiskeripolitik, som for eksempel discardforbud i Skagerrak. Vi havde håbet på, at det man ville nå frem til, ville være ens regler for alle fiskere. Det ser nu ud til, at danske fiskere får andre regler, end de norske. Og det ser også ud til, at danske fiskereheller ikke får det samme regelsæt, som svenske, hollandske, tyske, belgiske, franske og britiske, som jo også har kvoter og fiskerirettigheder i Skagerrak. Vi vil ikke være til grin i Skagerrak. Et discardforbud med kamera skal være for alle. Det ser også ud, som om vi ender med forskellige regelsæt for forskellige områder og fiskerier: Skagerrak for sig, så de andre farvande, hvor vi har interesser og endelig de sydlige farvande, hvor man helt kan tvivle på et discardforbud. Meget af det vi foretager os afhænger af Norge, forholdet til Norge er vigtigt. 15
Vi har i øjeblikket problematikken om others kvoten det er igen forårsaget af stigning i fiskebestandene, her er det kulmulen, som er skurken. Det er også Norge, som er en central spiller sammen med EU omkring de fortsatte problemer med makrelkvoten og nu også med atlantoskandiske sild. Jeg forventer, at EU inden længe gennemfører sanktioner mod Færøerne og Island, så vi kan få makrelproblematikken afklaret. Vi har i igennem det seneste år haft en række problemer med kontrol fra de norske myndigheder, altså kystvagten. Overordnet har vi en god kommunikation med myndighederne, men vore medlemmer opfatter det som ren chikane, det der foregår nu. Der er nu et behov for at man også om bord på de norske kystvagtfartøjer finder ud af at se fornuftigt på tingene. Inden jeg helt forlader forholdet til Norge vil jeg ønske vore norske kolleger til lykke med den fantastiske torskekvote, som I har sammen med Rusland i Barentshavet. Reidar Nilsen som er her i dag, velkommen igen, Reidar - og jeg er enige om, at det er alt, alt for lave priser, der sælges norsk torsk til på det europæiske marked. Det er dumping, det underminerer hele markedet for fersk fisk i EU, og det gør alt konsumfiskeri urentable. På både det nationale og det internationale område er der mange opgaver, som har at gøre med andres aktiviteter på søterritoriet. Det gælder specielt olie- og gas aktiviteter, havmølleparker og Natura 2000 områder. Det gælder også arbejdet med Havstrategidirektivet. Det vi koncentrerer os om på disse områder, er at finde løsninger, så fiskeriet kan fortsætte så uhindret som muligt. Jeg synes, at vi sædvanligvis kommer langt i forhold til de andre interessenter gennem den saglige dialog. Dog havde vi en meget negativ oplevelse omkring muslingefiskeriet i Natura 2000 områderne i Limfjorden. Vi havde nået et kompromis og var inviteret til nikkemøde hos ministeren, alle var enige, og så sprang Danmarks Naturfredningsforening fra i sidste øjeblik. Et eksempel på uansvarlig grøn politik fra nogen, som ikke har noget i klemme. Men kære minister - modsat andre aktuelt sammenbrudte forhandlinger, så har vi jo en et kompromis. Så hvad venter du på? 16
Også i det daglige arbejde med fiskerilovgivning, fiskeriregler og fiskeriforvaltning sætter Danmarks Fiskeriforening fagligheden og sagligheden højt. Det er jo os, der har økonomien på spil, ikke alle de andre, som bare har en mening. Vi forventer, at vores rådgivning bliver behandlet sagligt. Det er desværre ikke altid tilfældet. Somme tider får vi indtryk af, at der ikke er tilstrækkelig fiskerifaglig rådgivning til det danske politiske niveau fra ministeriet. Mit ærinde er at sige: Lyt til fiskernes rådgivning, det er os, der bedst kan bedømme situationen og konsekvenserne! Der er et konkret eksempel i Kystfiskerordningen. Vi har haft en ordning kørende i en række år. Den var måske ikke perfekt, det er der ingen fiskeriregler der er. Men der er 300 fiskefartøjer der igennem 6 år har baseret deres fiskeri og deres forretning på kystfiskerordningens betingelser. Vi foreslog fra Danmarks Fiskeriforening at bevare de hidtidige betingelser for deltagelse, og at der kunne stilles krav om, at man skulle have fanget sin egen fisk, inden man fik kystfiskertildeling. Kystfiskerordningen blev politisk ændret med nedsættelse af længden af fangstrejserne, og begrænsning i muligheden for at udleje fisk. Det skete uden forudgående drøftelse i erhvervsfiskeriudvalget og uden at tage notits af vores høringssvar. Resultatet ser vi nu: Op imod halvdelen af dem, der var i kystfiskerordningen, har valgt at forlade den. 17
Lad os kigge på et kort. Det er ingen hemmelighed, at mange af dem, der stadig er tilmeldt, også forventer at ryge ud, hvis ikke fangstrejsereglerne ændres igen. Vi sidder naturligvis med i det kæmpe store udvalg - ja, undskyld, der er næsten lige så mange udvalgsmedlemmer, som der er kystfiskere tilbage. Udvalget skal kigge på kystfiskerordningen men ind imellem har vi den følelse, at konklusionerne på udvalgsarbejdet var skrevet, inden udvalgsarbejdet blev igangsat. Hvis man virkelig skal gøre noget for de danske kystfiskere. På Bornholm, i Bagenkop, i Bønnerup, i Hirtshals og Thorup Strand, eller hvor de nu er langs de danske kyster, så skal man fokusere på: Enklere kontrolregler Mindre administrativt bøvl 18
Mindsteprisordning Opdatering af fiskerfradraget Speciel støtte til lærlingeordning/ til mindre fartøjer Bedre analyser af fiskebestandene i de kystnære områder En styrket indsats mod sæler og skarver Det er det, der er blevet efterlyst på samtlige generalforsamlinger jeg har deltaget i her i foråret. Nu jeg er ved sælerne. Sælerne er det største problem overhovedet for en lang række af vore garnfiskere. derfor følger vi med stor interesse med i debatten om ulve-skader og erstatninger. Der må gøres noget over for det, jeg vil kalde sæl-plagen, og det haster! Det er bemærkelsesværdigt, at en af de førende, mangeårige sælforskere i Danmark, Thyge Jensen, har udtalt: Det kan da ikke være meningen, at vi i Danmark vil overlade det til tilfældige sygdomsepidemier at forvalte sælbestanden Det du r ikke. Men det er måske den politiske dagsorden. Vi har et arbejde i gang sammen med DTU Aqua for at forsøge at finde ud af, hvorfor fisken forsvinder fra de kystnære områder. Det er kun et af mange samarbejdsprojekter. Vi lægger meget vægt på det, som vi kalder Fisker/Forsker samarbejdet, og det er min forventning, at vi i den fremtidige europæiske fiskerifond får mulighed for at øge dette arbejde. Konkret vil vi gerne starte ny fisker-forsker projekter vedr. tobis og torsk vi er godt i gang med det forberedende arbejde. Et af de steder der bliver brugt meget energi på fiskeriforskning er i Kattegat. Danske biologer mener, at vi i de lukkede områder i Kattegat kan åbne for fiskeri med selektive redskaber fra 1. maj efter den evaluering, der fandt sted i 2012. Vi spørger: Hvor er vi henne? Sker det, eller er det fundamentalistiske svenske biologer, der bestemmer? Et andet forhold omkring det lukkede område i Kattegat, er de såkaldte Gilleleje-sager. Da området blev lukket, fik vi i 2009 en advokatudredning om, at lukningen var i strid med EU lovgivningen. 19
Denne udredning overbragte vi Fødevareministeren. Efter 14 dage sagde Fødevareministeriet, at der var EU hjemmel til det. I de aktuelle Gilleleje-sager, som nu kører i Østre Landsret, er vi nu oppe på, at Fødevareministeriet skal bruge 10 måneder på at forklare Rigsadvokaten, hvorfor det var lovligt i henhold til EU at lukke området. Hvorfor ikke gå til biddet og få en EU afgørelse? Der er ikke bare kontrol i Kattegat, der er kontrol over alt. For at ingen skal misforstå mig: Selvfølgelig skal vi have en effektiv fiskerikontrol i Danmark. Det har vi også. Men det er fuldstændig vanvittigt den måde, som regel efter regel fra EUs kontrolforordning bliver indført på. Det er ikke de danske kontrolfolk, der er et problem. Selv de indrømmer, at kontrolforordningen er helt ude i hampen. En af dem brugte som undskyldning, at vi unne jo bare have ladet være med at komme ind i EF for 40 år siden. Det er lidt sent at sige det nu. Kontrolforordningen er sådan indrettet, at jo bedre vi får styr på fiskerierne, jo flere flerårige forvaltningsplaner vi får, jo mere kontrol skal vi have! Når der er en flerårig forvaltningsplan, så gælder der specielle, skærpede regler for fiskerne. Omladning af fisk Landing i udpegede havne Separat stuvning af demersale arter Og for myndighederne Hyppigere meldinger til kommissionen Nationale kontrolhandlingsplaner De nationale kontrolhandlingsplaner er meget omfattende og omkostningskrævende, f.eks. skal en høj %-del af al laks landet i Østersøen kontrolleres, også selvom der overhovedet ikke er mistanke om uregelmæssigheder. Det er simpelthen spild af penge - Det er tosset. 20
Nu må det stoppe, og derfor skal vort ministerium og danske politikere arbejde aktivt med at ændret forholdene. Lad mig pege på nogle af de andre tåbeligheder der er i kontrolforordningen Tilmelderegler: 50, 300, nej vi skal have 1000 kg som tilmeldegrænse Farvandsskiftemeldinger hvorfor? Landingserklæringer hvorfor? Logbogstolerancer hvorfor? Vejeregler hvorfor? Strafpointsystem, som resulterer i dobbelt eller tredobbelt straf hvorfor? Med den elektroniske logbog, satellitovervågning, afregningerne fra førstehåndsmodtagerne og måske også kamera er vi vel dækket ind. Vi har også iværksat et arbejde i Nordsø RACen om kontrolbestemmelserne, vi er jo ikke ene om dette problem. Som jeg har været inde på, er priserne på vore forskellige fisk ikke gode, måske med undtagelse af industrifisken. Et svagt marked på grund af store forsyninger udefra og tilbageholdenhed fra forbrugerne i markederne i Sydeuropa. Det er billedet for mange af vore fiskearter. Dertil kommer, at brændstofpriserne er høje. Vi kan som danske fiskere eller på dansk grund ikke gøre meget ved hverken fiskepriserne eller brændstofpriserne, men vi kan gøre noget ved finansieringen af vore virksomheder. Politisk er der i de senere år gennemført en række finansielle pakker, for at bjærge samfundet gennem den generelle krise. Ingen af disse har vi kunnet benytte os af. Vi er det eneste erhverv, der ikke har form for realkreditbelåning af vore virksomheder. Derfor har vi iværksat et arbejde for at finde løsninger på dette. Den bedste løsning for os vil være en direkte realkreditlignende belåning. Det kunne også være erhvervsobligationer med en statsgaranti i ryggen. Det er vigtigt, at vort erhverv får adgang til finansiering, der matcher andre erhverv i Danmark. Vi synes også det er på tide, at danske fiskere bliver omfattet af DIS-ordningen, Dansk Internationalt Skibsregister. 21
Det forekommer mærkværdigt, at besætningsmedlemmer på et forsyningsfartøj til mølleparken på Middelgrunden ud for København kan være omfattet af DIS, men ikke en fisker, der er forhyret på et fartøj, der fisker makrel i Nordatlanten. Sammen med de andre organisationer i fiskerisektoren har vi iværksat et arbejde omkring det, som vi i arbejdstitlen kalder blå vækst. Målet er at undersøge, hvordan vort erhvervsområde kan skabe større vækst både til gavn for os selv og for samfundet hvis vi altså får de rette rammer og betingelser. Rigtige rammer og rigtige betingelser er helt afgørende for dansk fiskeri. Det gælder for alle fiskerier i alle farvande. Det gælder også for tobis, som jeg kun vil berøre kort, nu er sæsonen jo i gang og vi har diskuteret tobis næsten uafbrudt siden dette tidspunkt sidste år. Vi er naturligvis glade for, at vi har fået en nogenlunde tobiskvote i år, selv om den ikke historisk er fantastisk. Sammen med de øvrige industrifiskerikvoter og med de priser, der hersker på markedet for industrifisk, er der basis for at industrifiskeriet kan få et godt år. Jeg vil gerne her takke de borgmestre i fiskerikommunerne, som hele vejen igennem har bakket os op omkring vort industrifiskeri. Det har de gjort ved stormødet om tobis i Thyborøn i juni 2012, det har de gjort over for Folketinget, og det har de gjort i deres daglige virke. Det er af kolossal vigtighed for fiskeriet, at vi har det lokale politiske bagland med os i vores hverdag. Jeg er kommet til afslutningen af min beretning så jeg skal også takke en række andre mennesker, som vi i Danmarks Fiskeriforening og jeg som formand har arbejdet sammen med i det forløbne år. Det gælder i første række Fødevareministeriet: Fødevareminister Mette Gjerskov, som jeg har haft mange samtaler med både formelt og uformelt - og dine embedsmænd i departement og i styrelserne. Også en tak til andre ministerier og styrelser, offentlige myndigheder og Folketingets Fødevareudvalg, som vi samarbejder med. Tak til alle lokalforeningerne og alle danske fiskere for medspil og opbakning året igennem. Tak til mine kolleger i hovedbestyrelsen, som har hjulpet i alle retninger og som har udviklet sig til et godt, solidt, fagligt team, der også kan holde ud at se hinanden uden at tale om fisk og fiskeri. Og så tak til vores administration for en stor og loyal arbejdsindsats. 22
Inden I slipper helt for mig i denne omgang vil jeg gerne vise en slide med vore største udfordringer i det kommende år. Det er disse hovedpunkter, vi skal arbejde med internt, over for danske myndigheder og over for udenlandske myndigheder, RAC er og øvrige organisationer. Finansiering vi skal have en finansieringsmodel, der er på niveau med fx landbruget Kontrolregler vi skal kun have de regler, der er brug for hverken mere eller mindre Discardforbud der skal være en nødstartsknap, så vi kan forhøje kvoten, hvis fiskeriet tvinges til et stop Natura 2000 vi skal ikke hindres i fiskeriet; vi forstyrre miljøet, men ødelægger det ikke EU fiskeriet skal både høres og lyttes til i Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet Synlighed fiskeriet skal være synligt, så danskerne kender deres fiskere og erhvervet Sammenhold vi skal stå sammen, så vi kan opnå de positive forhold for vort erhverv, som vi stræber efter Jeg vil slutte med at citere fra denne uges udgave af Fiskeri Tidende. I sommers drog to københavnere på fisketur fra Thorsminde til Christianshavn for at lære dansk fiskeri at kende. Det blev sendt på DR 2 under titlen DET SEJLER. Fiskeri Tidende har talt med David og Adam, som de hedder og Adam siger blandt andet: Vi havde en forventning om, at fiskerne var nogle brokkehoveder. I virkeligheden har de en konstruktiv kritik. De har ofte gode idéer til at gøre systemet nemmere for den enkelte fisker. Det er jeg helt sikker på, Mette, at du er enig i. Tak for ordet! 23