Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus
Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede ) c) Bilag 5-virksomheder ( standardvilkår ) 2. Ikke godkendelsespligtige virksomheder a) Branchebekendtgørelsesvirksomheder b) Alle andre
Hvem er myndighed? Staten har kompetence i relation til ca. 200 listevirksomheder (smærkede). For alle andre er det kommunen der er myndighed. Staten kan efter anmodning fra virksomhed og/eller kommune overtage kompetencen i væsentlige sager (MBL 82, stk. 2)
Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 listevirksomheder må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 2 Den godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
Godkendelsespligt bagatelgrænse? MKN-citat (KFE 1991.201): Selv om miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, nr. 2 ikke fastsætter nogen nedre grænse for den forureningsforøgelse, der kan begrunde en godkendelsespligt, finder Nævnet ikke, at det i nærværende sag oplyste forøgede paraffinforbrug medfører en sådan forureningsforøgelse, at den efter sin karakter og omfang i sig selv kan bevirke godkendelsespligt. MBL 85, stk. 1: Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.
Godkendelsens ramme MBL 5, stk. 1 og 2: Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer. Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning og udformning, at varen eller produktet 1) sikres den længst mulige levetid, 2) i videst muligt omfang lader sig genanvende og 3) ved den endelige bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening eller anden miljøbelastning.
Godkendelsens ramme Citat fra den kommenterede miljøbeskyttelseslov: Bestemmelsen har karakter af en programerklæring Eksempelvis kan det ikke være en følge af bestemmelsen, at miljømyndighederne ved meddelelse af miljøgodkendelse skal påse, at vedkommende listevirksomhed lever op til principperne i 5, og i benægtende fald fastsætte konkrete vilkår, der stiller krav til virksomhedens produkter.
Hvad er hjemlen til at kræve vilkår? MBL 34, stk. 1: Godkendelsen efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens etablering, drift,...
Hvilke vilkår kan stilles? Betingelser: 1) Skal som hovedregel fremgå af vilkårskataloget i godkendelsesbkg. 14, stk. 1. og 2) må ikke være i strid med de forvaltningsretlige principper (magtfordrejning mv.)
Klarhed Den Kommenterede Miljøbeskyttelseslov: Vilkårenes indhold skal være af en vis bestemthed, idet vilkår der savner den nødvendige, bestemte karakter, må anses for ugyldige.
Retsbeskyttelse Miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 1: Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 41.
Indbrudsmuligheder (MBL 41a, stk. 2) Nye oplysninger om forureningen Uforudsete skadevirkninger Forureningen større end lagt til grund Væsentlige ændringer i BAT Hensyn til driftssikkerhed Risikoforhold
Revurdering Miljøbeskyttelseslovens 41b, stk. 1: Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 41. Ministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41.
Revurdering (i)-mærkede regelmæssig revurdering Godkendelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1: Godkendelser af listevirksomheder, der er (i)-mærkede på listen i bilag 1, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt.
Revurdering (i)-mærkede offentlighed Godkendelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 og 2: I sager om revurdering af godkendelser af listevirksomheder, der er (i)- mærkede på listen i bilag 1, må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse efter lovens 41, jf. 41 b, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse. Stk. 2. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal tilsynsmyndigheden foretage offentlig annoncering, når den indleder en revurdering efter 18. Annonceringen skal som minimum indeholde følgende
Revurdering (i)-mærkede opstart Godkendelsesbekendtgørelsens 18, stk. 2: Som indledning til revurderingen sender tilsynsmyndigheden et oplæg til virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingen.
Revurdering (i)-mærkede afslutning Godkendelsesbekendtgørelsens 18, stk. 3: På baggrund af revurderingen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, enten at vilkårene skal ændres, eller at revurderingen ikke medfører ændringer i virksomhedens godkendelse. Afgørelsen træffes med hjemmel i lovens 41, jf. 41 b. I afgørelsen fastsættes også tidspunktet for den næste regelmæssige revurdering. Afgørelsen skal tillige indeholde oplysning om den i 12 gennemførte procedure, herunder en redegørelse for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.
Revurdering IKKE (i)-mærkede Godkendelsesbekendtgørelsens 19: Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse, kan tilsynsmyndigheden revurdere godkendelser af listevirksomheder, der ikke er (i)-mærkede, jf. lovens 41 b. Hvis revurderingen vedrører en bilag 2-virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5, finder bestemmelserne i 15 tilsvarende anvendelse.
Kort om IE-direktivet Industrial Emissions Directive (IE-direktivet) er en sammenskrivning af 7 eksisterende industridirektivet Direktivet trådte i kraft den 6. januar 2011, mens implementeringsfristen er 7. januar 2013. Loven indeholder en række bemyndigelser, som vil blive udmøntet ved bekendtgørelser i efteråret. Formålet er at reducere udledninger fra industrien i hele EU. Miljøministeriet anslår, at det bl.a. vil medføre renere luft i Danmark, der medfører 275-375 mio. kr. i årlige besparelser i sundhedsrelaterede udgifter.
De omfattede virksomheder I Danmark vil ca. 800 industrivirksomheder og 1200 husdyrbrug være omfattet af reglerne Der er navnlig tale om store fjerkræ- og svinebrug, store mejerier, slagterier, bryggerier, cementfabrikker, kemiske fabrikker og store kraftog varmeværker
Krav om basistilstandsrapport Implementeringen af IE-direktivet indebærer, at (i)-mærkede listevirksomheder, hvor der bruges, fremstilles eller frigives relevante, farlige stoffer skal udarbejde en såkaldt basistilstandsrapport, jf. miljøbeskyttelseslovens 35c, stk. 1 (bemyndigelse). Denne basistilstandsrapport skal danne grundlaget for de foranstaltninger, som skal gennemføres ved virksomhedens ophør. Der gælder dog en række relevante skæringsdatoer, som har betydning for virksomhedens forpligtelser til at udarbejde en basistilstandsrapport
Efter den 7. januar 2013 Nye virksomheder skal udarbejde og indsende en basistilstandsrapport, inden aktiviteten påbegyndes Eksisterende virksomheder, som ikke har været omfattet af reglerne hidtil, skal tilsvarende udarbejde og indsende en basistilstandsrapport, hvis de påbegynder aktiviteter omfattet af reglerne Eksisterende virksomheder, som ikke hidtil har brugt, fremstillet eller frigivet relevante, farlige stoffer, skal tilsvarende udarbejde og indsende en basistilstandsrapport, hvis de påbegynder sådanne aktiviteter Virksomheder, der har udarbejdet en basistilstandsrapport, som foretager udvidelser eller ændringer, som indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives yderligere relevante, farlige stoffer, skal udarbejde en supplerende basistilstandsrapport.
Efter den 7. januar 2014 Eksisterende IPPC-virksomheder, der er i drift den 7. januar 2013, bliver først omfattet af IE-reglerne fra 7. januar 2014 Ansøgning om miljøgodkendelse inden den 7. januar 2013 til virksomhed omfattet af IPPC-reglerne, som kan være i drift inden 7. januar 2014, bliver først omfattet af IE-reglerne fra 7. januar 2014 Efter den 7. juli 2015 Visse eksisterende virksomheder, som ikke er omfattet af IPPC-direktivet, der er i drift den 7. januar 2013, bliver først omfattet af IE-reglerne fra den 7. juli 2015. Eksempelvis fremstilling af simple kulbrinter, syntetisk gummi eller sprængstoffer
Foranstaltninger ved ophørt drift Implementeringen af IE-direktivet indebærer som et centralt element, at en driftsherre skal vurdere jordens og grundvandets forureningstilstand som følge af de af virksomhedens aktiviteter, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 35, og de husdyrbrug, der er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Denne vurdering skal sammen med basistilstandsrapporten danne grundlaget for de foranstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med driftsophøret. Efter den vedtagne 38 k i jordforureningsloven skal driftsherren ved driftsophør vurdere jordens og grundvandets forureningstilstand. Der kan være tale om totalt ophør, ophør af de omfattede aktiviteter eller nedskæring af de omfattede aktiviteter til et niveau, hvor de ikke længere er omfattet.
Betydning af basistilstandsrapporten Hvis der er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der gennemføres foranstaltninger, der bringer ejendommen tilbage til den tilstand, som fremgår af basistilstandsrapporten. Dette er det klare udgangspunkt i den vedtagne 38 l, stk. 1, i jordforureningsloven. Hvis der konstateres forurening, som ikke fremgår af basistilstandsrapporten, er udgangspunktet, at det er opstået efter basistilstandsrapportens tilblivelse, medmindre andet kan bevises.
Hvis der ikke er basistilstandsrapport Hvis der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport, og det på baggrund af vurderingen efter den vedtagne 38 k fastslås, at der som følge af de omfattede aktiviteter er sket en væsentlig forurening af ejendommen, som udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, så skal driftsherren foretage foranstaltninger, som sikrer, at de forurenede arealer ikke længere udgør en sådan risiko.
Overvågning af forureningstilstanden Alle industrivirksomheder og husdyrbrug omfattet af IE-direktivet er omfattet af krav om overvågning af de foranstaltninger, der skal forebygge emissioner til jord og grundvand samt overvågning af jordbund og grundvand af relevante farlige stoffer, der kan tænkes at forekomme på området med tanke på en mulig forurening af jordbund og grundvand på virksomhedens område, jf. artikel 14, stk. 1, litra e. Som udgangspunkt skal overvågningen ske mindst hvert 5. år for grundvand og hvert 10. år for jord, jf. artikel 16, stk. 2, 2. afsnit.
Overvågning af forureningstilstanden Disse krav vil skulle fremgå som vilkår i godkendelserne og regler herom vil blive fastsat i godkendelses- og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 2, og husdyrgodkendelseslovens 34. Det kan således være en betydelig fordel at have de fornødne miljøgodkendelser, herunder i forhold til udvidelser og ændringer, på plads inden den 7. januar 2013, hvorved vilkår om overvågning undgås
Pligten påhviler driftsherre ved driftsophør Det er virksomhedens eller husdyrbrugets driftsherre på tidspunktet for driftsophør, som er forpligtet til at gennemføre vurderingen af jordens og grundvandets tilstand samt de nødvendige foranstaltninger som følge af virksomhedens påvirkning af arealerne. Dette gælder uanset, om en eventuel forurening er sket i den periode, hvor den pågældende drev virksomheden. Det fremgår af forarbejderne, at en senere driftsherre dermed kan gøres ansvarlig for tidligere driftsherrers forureninger, og at det ikke er en forudsætning, at den seneste driftsherre vidste eller burde vide, at der var en forurening på ejendommen.
Pligten påhviler driftsherre ved driftsophør Pligten påhviler således entydigt driftsherren, som efter lovens forarbejder er den, som er adressat for miljøgodkendelsen, og som udnytter miljøgodkendelsen på ophørstidspunktet. Dette er et opgør med den danske forståelse af forureneren betalerprincippet, som det er kodificeret i jordforureningslovens kapitel 5, idet forureneren herefter som udgangspunkt ikke vil kunne overdrage ansvaret for en forurening. De nye regler kan således efter omstændighederne indebære et objektivt driftsherreansvar.
Kort om kommunens rolle IE-loven ændrer ikke på kommunernes rolle som godkendelses- og tilsynsmyndighed Det anslås, at kommunerne samlet set skal anvende 1.000 timer årligt til BAT Det anslås, at det vil koste kr. 2,2 mio. årligt de fire første år at gennemføre ekstra revurderinger. Herefter forventes årligt 0,5 mio. kr. Det vurderes, at der på landsplan vil komme fire sager om året om ophør af virksomhed, og at det årligt vil koste kr. 300.000.