Folkekirkens Nødhjælp 2006
FOTO KLAUS HOLSTING GRAFIK KIT HALDING Indhold Den gode vilje 3 Frivillige, fortalere og folkelighed 4 Partnerskab og rettigheder 5 Verden rundt 6 Folkekirkens Nødhjælp 12 Regnskab 14 Nødhjælp 2006 REDAKTION Linda Nordahl Jakobsen OMSLAGSFOTO Dennis Skærup Andersen, Heine Pedersen og Ulrik Jantzen DESIGN Kit Halding TRYK Jønsson ISBN 978-87-91972-02-7 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP 2007
2006 blev et år, hvor vi blev skånet for de helt store natur- og tørkekatastrofer. Med undtagelse af Etiopien, hvor tørke og oversvømmelser aktualiserede en nærmest kronisk mangel på mad, så blev året de stille katastrofers tid, hvor især hiv-aids epidemien i Afrika syd for Sahara har præget vores arbejde. Men det blev også et år, hvor bombeangreb, vold og terror mod titusinder af civile i Darfur, i Sri Lanka og i Mellemøsten eskalerede. I Darfur er tusindvis af børn, kvinder og mænd blevet fordrevet fra deres hjem for tredje og fjerde gang. Flere nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet og dræbt. Folkekirkens Nødhjælp har til trods for den forværrede sikkerhedssituation valgt at fortsætte hjælpen til de internt fordrevne. Den gode vilje Folkekirkens Nødhjælp har kunnet glæde sig over folkelig opbakning i Danmark hele året. Med den populære Giv en ged kampagne op til jul blev den langsigtede ulandsbistand sat på en folkelig formel. Frygten for, at danskerne på grund af krisen om Muhammed-tegningerne ville lukke sig om sig selv, blev gjort til skamme. Flere sogne end nogensinde deltog ved sogneindsamlingen. Resultatet på godt 14 millioner kroner viste, at danskerne har stor vilje til at hjælpe verdens fattigste. Samtidig nåede den danske udviklingsbistand det hidtil laveste niveau efter fem års nedskæringer. Den stigende velstand i Danmark betyder, at bistanden beløbsmæssigt vil stige i de kommende år, men at procenten på 0,8 procent af bruttonationalindkomsten fastholdes. Regeringen beskar ulandsoplysningen og har indført 10 procent egenfinansiering for de syv rammeorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp. Selv om det måske kan skabe mere folkelig forankring, betyder det også, at der skal bruges flere penge i Danmark, fordi det koster penge at lave indsamlinger ikke mindst for de organisationer, som ikke tidligere har lavet indsamlinger. Folkekirkens Nødhjælp har styrket sin folkelige forankring i løbet af 2006 på en række områder. Frivilligområdet er vokset med fem nye genbrugsbutikker til ny 118 ialt. Samarbejdet mellem Folkekirkens Nødhjælp og en række danske organisationer som for eksempel Børn i Afrika og Roskilde Festival blev styrket med mere formelle partnerskabsaftaler. En gruppe på 20 Venstre-medlemmer besøgte vores aids- og fødevareprogrammer i Tanzania og Uganda. Og gennem Face2Face arbejdet er nye bidragydere kommet til. Vi fik også et gennembrud over for erhvervslivet. Først med en konference om virksomheders sociale og etiske ansvar, så med en aftale med FDB og Coop Danmark. Minerydningskampagnen Hans & Hanne blev præmieret med Post Danmarks Direct Marketing pris. Og endeligt var der mindst 1.200 virksomheder, som købte gaver til medarbejdere og forretningsforbindelser fra Giv en ged. 2006 blev også året, hvor de over 100 ansatte i København kunne tage nye faciliteter i Nørregade 15 i brug, og hvor Folkekirkens Nødhjælp fik en ny intern struktur. Dermed står vi godt rustet til de kommende års udfordringer. Kirsten Lund Larsen FORMAND Henrik Stubkjær GENERALSEKRETÆR 3
FOTO MIKKEL ØSTERGAARD FOTO ULRIK JANTZEN 2006 Året hvor Folkekirkens Nødhjælp igen har kunnet glæde sig over en vedholdende opbakning fra mange givere, frivillige medarbejdere, sogne og samarbejdspartnere kort sagt den mangfoldighed og folkelighed, som betyder, at vi som humanitær organisation er solidt rodfæstet i befolkningen. Frivillige, fortalere og folkelighed HUMOR MOD AIDS Folkekirkens Nødhjælp gik på gaden for at sælge røde næser sammen med AIDS-Fondet og Ibis. Kampagnen blev bakket flot op af Danmarks Radio og kendte danske komikere, og næsesalget indbragte over en million kroner, som gik til fortalerarbejde og oplysning i Danmark og aids-projekter i Mozambique og Zambia. BEDSTEHJÆLP Foråret bød også velkommen til et helt nyt samarbejde mellem Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp. Ved årets udgang havde godt 700 adoptanter lavet aftaler om at støtte ældre i Kirgistan via bedste HJÆLP. FOTO PERITA TASKINEN ROSKILDE FESTIVAL blev afviklet i høj sol og godt humør, og Folkekirkens Nødhjælp var centralt placeret på festivalpladsen med et informationstelt. 700 frivillige samlede tomme flasker, dåser og plastickrus ind for knap en million kroner. Med en efterfølgende donation fra Foreningen Roskilde Festival blev det samlede resultat 1,5 millioner kroner til kampen mod menneskehandel i Cambodja. Sidst på sommeren tog gadehververe, ungdoms- og fisk-frivillige til festival i Skanderborg, hvor der blev solgt redesignet tøj og skabt opmærksomhed om verdens hiv-smittede. Rent vand koster, som drives af frivillige i samarbejde med caféer i Århus og København, rundede en million kroner. FACE2FACE Arbejdet, hvor unge hverver nye bidragydere på gaden, har vist sig som tidens mest effektive og billige indsamlingsmetode. På fire år har flere end 40.000 personer taget imod tilbuddet om at tegne en fast betalingsaftale med Folkekirkens Nødhjælp. Desværre har Justitsministeriet meddelt organisationerne, at gadehvervning i den form ikke er tilladt. Folkekirkens Nødhjælp har derfor udviklet et nyt koncept, der sikrer, at vi fortsat kan hverve nye bidragydere. FISK I august kunne butik fisk slå dørene op til nye og rummelige lokaler ved siden af vores hovedkontor i Nørregade i København. Fisk i København og i Århus drives af unge, kreative frivillige. GENBRUG I 2006 åbnede fem helt nye genbrugsbutikker heriblandt den første oversøiske butik i Tórshavn på Færøerne. Til regionalmøderne rundt om i landet var der atter stort fremmøde af vore mange aktive genbrugsfrivillige, hvor både Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde og dagligdagen i en genbrugsbutik blev sat til debat. 4
Partnerskab og rettigheder DE FATTIGSTE Folkekirkens Nødhjælps arbejde er rettet mod de fattigste mennesker i Afrika, Asien, Østeuropa/ Centralasien, Mellemøsten og Mellemamerika. Det gælder både den akutte nødhjælp til ofrene for krig og katastrofer og det lange seje træk med at genopbygge og skabe udvikling. Vi arbejder med demokrati og menneskerettigheder, fred og forsoning, fødevaresikkerhed, hiv/aids, flygtninge og fordrevne og med minerydning. Vi arbejder med de kasteløse i Indien, de oprindelige befolkningsgrupper i Mellemamerika og med de mest sårbare og undertrykte befolkningsgrupper i mange andre lande. MENNESKERS RETTIGHEDER Folkekirkens Nødhjælp tror på rettighedsbaseret udvikling. Vi forsøger at ændre de magtstrukturer og barrierer, der fastholder den enkelte i fattigdom og undertrykkelse. Vi arbejder for ligestilling mellem kønnene og for at styrke den enkeltes mulighed for at kæmpe for egne rettigheder og muligheder. I mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om at sikre f.eks. sundhed, retssikkerhed og uddannelse til den fattigste del af befolkningen. Her hjælper Folkekirkens Nødhjælp gennem vores samarbejdspartnere udsatte grupper med at organisere sig og kæmpe for deres ret til mad, sundhed, uddannelse og et værdigt liv. Samtidig er vi med til at opbygge netværk, både lokalt og internationalt, som kan påvirke politikere og andre beslutningstagere. FOTO MORSI stærkere og vigtigere for vores arbejde både lokalt og globalt. Vi er også med i ACT-Development en ny verdensomspændende udviklingsalliance, som skal fokusere på langsigtet udvikling. Kirker og progressive kræfter i civilsamfundet spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale partnere. Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer også, at hjælpen når de allerfattigste. PARTNERSKAB OG NETVÆRK Vores internationale kirkelige netværk, Action by Churches Together (ACT), bliver stadigt FOTO MORSI 5
Afrika FOREBYGGELSE AF HIV/AIDS Folkekirkens Nødhjælp har de sidste 20 år arbejdet med at forebygge hiv/aids i Afrika. I nogle lande er smitteraten faldet, både fordi unges seksuelle adfærd og holdninger har ændret sig, og fordi flere har fået adgang til behandling og forebyggelse. Sygdommen rammer i stigende grad kvinder; tre fjerdedele af nysmittede i Afrika syd for Sahara er unge kvinder. Folkekirkens Nødhjælps programmer i både Zambia, Malawi og Tanzania har særligt fokus på kvindernes og civilbefolkningens rettigheder til blandt andet basale sundhedsydelser, til oplysning om hiv/aids og til at kunne brødføde deres familier. behandling. Hiv-smittede får også glæde af Folkekirkens Nødhjælps Giv en ged kampagne. I Etiopien har Folkekirkens Nødhjælp etableret et nyt hiv/ aids program, som lægger særlig vægt på unge kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. I Etiopien er aids ikke så udbredt som i andre afrikanske lande, derfor er der stadig mulighed for at forebygge den helt store aidskatastrofe. Uganda har gennem flere år været langt fremme med bekæmpelsen af hiv/aids, og antallet af nye hiv-smittede har været faldende. Men den seneste nationale aids-undersøgelse viste, at hiv-smitte er svagt stigende, samtidig med at undersøgelser i de områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, viser, at der er megen viden om hiv-aids. Derfor skal der i projekterne i højere grad lægges vægt på holdnings- og adfærdsændringer i. I både Malawi og Zambia arbejdes med forebyggelse af hiv/aids og fødevaresikkerhed. Igennem samarbejdet med lokale partnere om oplysning, testning, rådgivning og god ernæring gør Folkekirkens Nødhjælp det muligt for mange flere mennesker at gennemføre den livsforlængende ARV- FOTO MIKE KOLÖFFEL GRÆSRØDDERNE BANKER PÅ I flere af de lande i Afrika syd for Sahara, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, har græsrodsorganisationer banket på magtens porte - og fået indflydelse til gavn for de fattigste. Zambia og Malawi fik nedskrevet deres enorme gældsbyrder, som græsrodsorganisationer og gældsnetværket Jubilee 2000 har kæmpet for i flere år. Folkekirkens Nødhjælps partnere vil nu nøje følge, om regeringerne bruger de eftergivne gældspenge til udvikling blandt de fattigste. I alle de lande i Afrika, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, bliver fattige mennesker, der bor på landet og langt fra magten, støttet i at organisere sig og øve indflydelse i deres kommuner, amter og i forhold til de nationale regeringer. I Etiopien støttes blandt andet et projekt, der hjælper kvinder til at stille op ved kommunalvalg. I Uganda følger Folkekirkens Nødhjælps partnere statens finanslov og overvåger også, om der er korruption. 6
FOTO NILS CARSTENSEN KRIGE OG SULT I Zimbabwe lykkedes det samarbejdspartneren Christian Care at styre igennem den vanskelige politiske situation og fortsætte med nødhjælp til de fattigste, som er hårdt ramt af en vedvarende sultkrise. I Sudan i den vestlige Darfur-region tog kampene til mellem militser, oprørsgrupper og regeringshæren i efteråret 2006. Tusindvis af børn, kvinder og mænd er blevet fordrevet fra deres hjem for tredje og fjerde gang. Flere nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet og dræbt, og konvojer med mad og andre fornødenheder til de fordrevne er blevet røvet på landevejene. På grund af den dårlige sikkerhedssituation og chikaner fra de sudanesiske myndigheders side valgte flere nødhjælpsorganisationer at trække sig ud af Darfur. Folkekirkens Nødhjælp har til trods for den forværrede sikkerhedssituation fortsat sit arbejde i Darfurs lejre med blandt andet at skaffe rent vand, drive sundhedsklinikker, skoler og kvindecentre. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også igennem sit internationale netværk på at påvirke politiske beslutningstagere til at stoppe mordene, voldtægterne og de massive overgreb på civile, som fortsat finder sted i Darfur. I Sydsudan er fredsaftalen mellem Nord og Syd, som blev indgået i 2005, stadig i gang med at blive til virkelighed. Befolkningen har endnu ikke set den udvikling, som var forventet. Omkring 1.500 flygtninge er vendt tilbage til Sydsudan. Folkekirkens Nødhjælp fokuserer på fred og forsoning i Sudan. I Jonglei og Blue Nile regionerne er der blevet bygget skoler, og kvinder har fået mulighed for at få sig en indtægt. I Nuba bjergene er fødevaresikkerheden blevet styrket. FEM MILLIONER REDDET I Etiopien var stemningen præget af utryghed i befolkningen og tilbageskridt for demokratiet, efter at regeringen havde slået hårdt ned på pressefriheden, oppositionspolitikere og almindelige borgere ved parlamentets åbning i 2005. Etiopiens kroniske mangel på mad blev aktualiseret af tørke og oversvømmelser. Men mindst fem millioner mennesker overlevede takket være et uddelingssystem af fødevarer til familier, som ikke kan brødføde sig selv. Folkekirkens Nødhjælp deltog i uddelingen og har også satset på udvikling af landbrug og husdyrhold. I Tanzania hjælper Folkekirkens Nødhjælp burundiske flygtninge til at vende hjem. Men forholdene er vanskelige, da Burundi først nu er ved at finde sine demokratiske ben igen, og de konflikter, som folk flygtede fra, lurer stadig under overfladen. FOTO KLAUS HOLSTING 7
I Pakistan, som i efteråret 2005 blev ramt af et voldsomt jordskælv, fortsætter arbejdet med genopbygning. Asien Asien FOTO MICHAEL SØBY ANDERSEN KONFLIKT OG FRED I Burma voksede regeringens undertrykkelse af civile. Det har fået flere flygtninge til at strømme ind over grænsen til de store flygtningelejre i Thailand, hvor Folkekirkens Nødhjælp har støttet arbejdet siden 1996. Landminer er et af våbnene i krigen mellem regeringshæren og oprørsbevægelser, og Folkekirkens Nødhjælp arbejder med oplysning om minefare for befolkningen langs grænsen til Thailand. I Nepal har maoisterne og regeringen sluttet fred, og det har derfor været muligt at starte et nyt projekt, der tager fat på dalitters (kasteløses) rettigheder. KAMPEN MOD SLAVERI I Cambodja fik kampen mod moderne slaveri et løft, da Folkekirkens Nødhjælps frivillige samlede pant på Roskilde Festival. Penge fra pantindsamlingen gav sammen med et tilskud fra Roskilde Festival 1,5 millioner kroner til at bekæmpe slaveri i Cambodja. Slaveri er et voksende problem mange steder i Asien. Folkekirkens Nødhjælp har derfor iværksat et nyt menneskerettighedsprogram, der skal bekæmpe menneskehandel på tværs af grænserne i Asien. GENOPBYGNING OG HJÆLP TIL FORDREVNE De mange indsamlede penge til genopbygning efter tsunamien i Sydasien har gjort det muligt at hjælpe både med akut nødhjælp og genopbygning, som nu er gledet over i udviklings- og katastrofeforebyggende arbejde. I Indien har arbejdet efter tsunamien især drejet sig om at hjælpe de kasteløse med at få en dagligdag til at fungere igen. I Sri Lanka blussede konflikten mellem de tamilske tigre og regeringen op igen. Det har resulteret i endnu flere internt fordrevne blandt andet i Batticaloa distriktet på østkysten. Folkekirkens Nødhjælp har derfor øget hjælpen til internt fordrevne i Sri Lanka, hvor samarbejdspartnere som Sewalanka og OfERR Ceylon hjælper og beskytter disse mennesker. SULT BEKÆMPES I Indien lider 221 millioner mennesker af kronisk sult, selv om landets økonomi stormer frem. Derfor var der fokus på Indien og sult ved sogneindsamlingen i 2006. Et større program til bekæmpelse af sult blandt stammefolk og kasteløse er sat i gang i Indien. Indiens fattige var også tema for en velbesøgt konference i København, der handlede om virksomheders sociale ansvar, når de investerer i udviklingslande. Folkekirkens Nødhjælp blev desuden formand for det danske Dalit Solidaritets Netværk. FOTO MORSI 8
FOTO MIKE KOLÖFFEL Mellem amerika FORTALERE VANDT SEJRE I Mellemamerika lykkedes det for flere af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere at vinde terræn med deres fortalervirksomhed over for det politiske system. Men samtidig var der en generel tendens til, at trusler og overgreb mod menneskerettighedsfortalere tog til - især i den sidste halvdel af 2006. I Honduras blev tre menneskerettighedsfortalere dræbt. Den ene var jurist, som arbejdede for en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere, der støtter blandt andet arbejdstageres rettigheder. I den vestlige del af landet, hvor arbejdet er koncentreret omkring støtte til lokaludvikling, har kvinder fået adgang til mikrokreditter. Flere samarbejdspartnere er med til at overvåge lokalt, at pengene fra regeringens pulje til bekæmpelse af fattigdom, PRSP-puljen, nu også går til at bekæmpe fattigdom ude i de små land- og bjergkommuner. Fire af Folkekirkens Nødhjælps partnere, der er med i Den Civile Alliance for Demokrati, vandt Højesterets ord for, at mineloven fra 1998 er i strid med landets forfatning. Det betyder, at regeringen tvinges til at lave en ny minelov, som tager hensyn til de fattige lokalsamfund og det omgivende miljø. ULIGHED, FATTIGDOM OG RACISME I Guatemala var 2006 tiåret for indgåelse af fredsaftalerne, som satte punktum for 36 års blodig borgerkrig. Men der var ingen store skåltaler, da nogle af fredsaftalens vigtigste punkter om blandt andet at bekæmpe den udbredte fattigdom, ulighed og racisme mod den mayaindianske befolkning stadig støder mod stærke politiske kræfter, der ikke ønsker at ændre den sociale og økonomiske fordeling i landet. Tre af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere kunne med støtte fra EU gå i gang med at styrke deres arbejde med fokus på mayaindianske kvinders rettigheder og kampen mod racisme. Arbejdet mod racisme bakkes op af en FN-rapport om racediskrimination i Guatemala, som opfordrer Guatemalas regering til at ændre landets lovgivning. Arbejdet med at få flere mordsager fra borgerkrigens tid tvunget igennem et modvilligt og korrupt retssystem støttes også fortsat. Men også her var tendensen i 2006, at flere organisationer blev skydeskiver for anonyme dødstrusler, overfald og indbrud på kontorer. Genopbygningsarbejdet i det vestlige Guatemala efter orkanen Stan i 2005 er næsten fuldført med støtte fra EU s Katastrofefond (ECHO). Det mere langsigtede arbejde med at genetablere landbrugsjorder og skabe indtægtsgivende aktiviteter kom i gang i 2006 og fortsætter i 2007. Folkekirkens Nødhjælp havde formandskabet for ACT netværksgrupperne i Mellemamerika, og her er der især blevet arbejdet med kapacitetsopbygning af organisationer i forhold til katastrofearbejde. FOTO MIKE KOLÖFFEL 9
FOTO LARS BERTELSEN ABC FOR BØRN OG UNGE I Kirgistan er flere arbejdende børn og unge kommet i gang med skole og uddannelse med hjælp fra de penge, som Operation Dagsværk samlede ind i 2005. Den lokale partner har også fået råd til et rullende børnekontor i form af en bus, som bruges til ung til ung vejledning og til oplysning om børnerettigheder og konfliktløsning. Desuden har den lokale partner i samarbejde med en gruppe forældre fået overtalt myndighederne til at bygge en skole i en af de fattige bydele i hovedstaden Bisjkek. Mange af børnene i det område har ikke lært at regne og skrive, fordi der var for langt til den nærmeste skole. Øst europa asien BEDSTEHJÆLP Hverdagen for ældre mennesker i Kirgistan er præget af ensomhed, sult og kulde, og mange af de ældre har svært ved at få den sparsomme pension til at slå til. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Ældre Sagen oprettet bedstehjælp. Det er et adoptionsprogram, hvor danskere kan donere penge til en gruppe ældre, der har slået sig sammen for at hjælpe hinanden. I gruppen bringer de stærkeste mad og medicin ud til de svageste. Og de laver håndarbejde og producerer kunsthåndværk, som de sælger på markeder. Derudover er det lykkedes de lokale samarbejdspartnere at få foden inden for i parlamentet, hvor politikerne træffer beslutninger om pensioner og sygehjælp. Folkekirkens Nødhjælp har åbnet et nyt kontor i Kirgistan, fordi udviklingsarbejdet i Kirgistan, Kasakhstan og Tadsjikistan skal styrkes. En af de nye udfordringer for både befolkningen og myndighederne i de tre lande er det stigende antal hiv-smittede. FOTO SONJA ISKOV FOTO SONJA ISKOV FOREBYGGELSE OG HJEMLØSE I Rusland er en af de store opgaver at tage del i kampen for at stoppe hiv/aids-epidemien. Den største stigning af nye tilfælde af hiv-smitte på verdensplan sker netop i Rusland og Centralasien. Størstedelen af de hiv-smittede er mellem 15 og 29 år. Derfor satser Folkekirkens Nødhjælps partnere især på oplysningsarbejde blandt de unge. Et stort researchprojekt, som Folkekirkens Nødhjælp havde iværksat sammen med ngo er i syv russiske regioner, blev færdigt i 2006. Den endelige rapport viser de store problemer, som de mange hjemløse har med den særlige registrering propiska, der udelukker dem fra at stemme, modtage socialhjælp, eje bolig eller søge job. Ngo erne bruger nu dokumentationen, som er den første af sin art i Rusland, i deres lobbyarbejde for at få myndighederne til at ændre det stive registreringssystem. 10
FOTO MIKKEL ØSTERGAARD Mellemøsten FOTO HEINE PEDERSEN i 2005. To danske biskopper har gennem den israelske ambassade anmodet om, at den israelske stat erstatter de ødelagte træer. BOYKOT OG INDESPÆRRING Den israelske adskillelsesbarriere ind til palæstinensiske områder hindrer såvel menneskers som varers frie bevægelighed, og 67 procent af palæstinenserne lever nu under fattigdomsgrænsen på to dollars om dagen. Efter den militante Hamas-bevægelses valgsejr i januar besluttede EU og USA at indstille al økonomisk hjælp direkte til det palæstinensiske selvstyre. Israel tilbageholdt samtidig den told- og momsrefusion, som opkræves på Det Palæstinensiske Selvstyres vegne. Kort efter gik Selvstyret fallit, og mange offentligt ansatte har ikke fået løn siden sidste forår. Mange palæstinensiske kvindeorganisationer frygtede efter Hamas-regeringens tiltræden, at arbejdet for kvinders rettigheder ville blive nedprioriteret. Derfor inviterede Folkekirkens Nødhjælp i juni til et møde for at finde muligheder for at styrke arbejdet for kvinders rettigheder. 22 repræsentanter fra forskellige organisationer, fagforeninger og politiske partier tog godt imod initiativet. Da krisen omkring Muhammed-tegningerne var på sit højeste i februar, tog Folkekirkens Nødhjælp initiativ til et dialogprogram på palæstinensisk TV, hvor biskop Karsten Nissen debatterede via satellit med blandt andre stormuftien af Jerusalem og den ortodokse biskop af Jerusalem. Programmet blev set af 60-70 procent af seerne i de israelsk-besatte områder. Krigen mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen i Libanon blussede op for fuld styrke i 2006, og over en million civile i Libanon blev sendt på flugt. Folkekirkens Nødhjælp støttede via Det mellemøstlige Kirkeråd, MECC, arbejdet med at hjælpe de nødstedte i Libanon. FLYGTNINGELEJRE I Libanon har den danske pædagog Anni Kanafani siden 1975 med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp arbejdet blandt børn i palæstinensiske flygtningelejre. Hun modtog i august sammen med datteren Laila Kanafani Gerdaprisen for banebrydende pædagogisk arbejde. Efter at Anni Kanafani i tre årtier har tilpasset dansk pædagogik til de særlige forhold i lejrene, er ringen sluttet ved, at Laila Kanafani, der er kunstpædagog, nu underviser danske pædagoger i de metoder, som er udviklet i lejrene. DANSKE OLIVENTRÆER I Gaza rykkede den israelske hær ind i juli og pløjede veje, marker og nyplantede oliventræer op, efter at militante Hamas-tilhængere havde bortført en ung israelsk soldat. Oliventræerne var blevet plantet hos en ung bonde i Gazastriben med hjælp fra 982 danske sogne via Høstkollekten FOTO UFFE GJERDING 11
FOTO ESBEN NIELSEN Humanitær minerydning ANDERS OG ANNE Minerydningsarbejdet i både Albanien, Angola og senest i Congo har nydt godt af Folkekirkens Nødhjælps ambassadørprogram, hvor kendte personer i Danmark støtter og tager initiativ til indsamling til minerydningsarbejdet. 12 fremtrædende danskere med fornavnet Anne og Anders samler i 2006-2007 ind til minerydningsarbejdet i Congo. ALBANIEN Folkekirkens Nødhjælp satte punktum for en årelang indsats for at gøre landet minefrit efter Kosovo-krigen. To rådgivere er blevet i landet og hjælper en lokal organisation med at rydde de sidste miner, der ligger uden for beboede områder. LIBANON Krigen mellem Israel og Hizbollah-militsen har medført, at der skal ryddes klyngebomber og andet ueksploderet ammunition i civile områder. Denne indsats begyndte sidst på året og fortsætter i 2007. BURUNDI Minerydningsarbejdet fortsætter efter de mange kamphandlinger op gennem 1990 erne. En større bevilling har betydet, at arbejdet kan fortsætte i 2007. Anders Bech-Jessen Anne-Grethe Bjarup Riis ANGOLA De første forsøg med avanceret, elektronisk sporing af panserminer viste, at der var behov for grundigere afprøvninger i ikke-mineinficeret jord. Derfor er den tekniske nyskabelse WADS hentet til Danmark til videreudvikling. Til gengæld blev indsatsen med den manuelle minerydning øget til det firedobbelte med gode resultater til følge. CONGO Arbejdet er her koncentreret i Tanganyika distriktet i den østlige Katanga-provins, hvor et program med den unikke kombination af oplysning om hiv/aids og humanitær minerydning har vist nye veje for, hvordan man sammenkæder minerydning med andre programaktiviteter. SUDAN I Nuba bjergene er minerydningen foregået under klimatiske forhold, der er særdeles vanskelige, og som kun overgås af de vanskelige politiske forhold i det borgerkrigstruede område. Befrielseshæren SPLA og regeringstropper stod over for hinanden, adskilt af en skrøbelig fredsaftale, og minerydningsprogrammet er i løbet af 2006 blevet tilpasset for at kunne matche den vanskelige opgave. FOTO ULRIK JANTZEN 12
Folkekirkens Nødhjælp FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe og være fortaler for undertrykte, svage og nødlidende befolkningsgrupper i den fattige del af verden og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Folkekirkens Nødhjælp tror på, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor er ligeværdige. At selv de fattigste af de fattige har en styrke, der kan bygges videre på, og at bistand skal gives uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. Som en kristen organisation tror Folkekirkens Nødhjælp på et liv efter døden men så sandelig også på et liv før døden i værdighed og respekt for det enkelte menneske. PARTNERSKAB OG ALLIANCER Folkekirkens Nødhjælp har sin rod i den danske folkekirke. Vi bygger vores arbejde på tætte partnerskaber, og al vores nødhjælps- og udviklingsarbejde er baseret på samarbejde med lokale kirkelige og folkelige organisationer. Ledetråden i arbejdet er den rettighedsbaserede tilgang. I Danmark såvel som internationalt arbejder vi for at oplyse om årsagerne til nøden og uligheden og for at mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse forhold. Internationalt er vi en del af det kirkelige netværk omkring Kirkernes Verdensråd, WCC, Det lutherske Verdensforbund, LWF og Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT. Ved årsskiftet 2006-2007 var Folkekirkens Nødhjælp med til at stifte ACT-Development en ny verdensomspændende udviklingsalliance, der består af kirkeligt relaterede udviklingsorganisationer i 157 lande. ORGANISATIONEN OG ØKONOMIEN Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private og fonde og med penge fra blandt andre Danida, EU, FAO og UNHCR. Folkekirkens Nødhjælp ledes af Rådet på 38 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen med repræsentanter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop Niels Henrik Arendt, vælger en styrelse på op til 11 medlemmer. FOTO KIT HALDING I DANMARK arbejder Folkekirkens Nødhjælp primært inden for oplysning om årsagerne til nød og ulighed og inden for pengeindsamling og fortalerarbejde. Arbejdet er dybt afhængig af den solide folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; i genbrugsbutikker, i ungdoms- og kirkelige organisationer, unge i frivillignetværket, seniornetværket og indsamlingsledere og volontører. På gaderne i de større byer i Danmark arbejder unge Face2Facere, der hverver faste bidragydere til arbejdet ude i verden. Folkekirkens Nødhjælp udsender månedsbladet NØD til flere end 120.000 givere. Vi udsender elektroniske nyheder om arbejdet ude og hjemme via hjemmesiden www.noedhjaelp. Desuden har vi hjemmesiden www.danchurchaid.org, som er rettet mod det internationale ngo- og donormiljø. HER BOR VI Hovedkontoret ligger i Nørregade 15 i hjertet af København. Vi har mindre kontorer i Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor landskonsulenter, frivillige og Face2Facere holder til. Folkekirkens Nødhjælp har desuden kontorer i en række lande. 13
14 hen 9% Europa 30.014.527 5% Mellemøsten 17.483.899 25% Asien 81.846.689 til 47% Afrika 155.768.517 7% Latinamerika 21.162.009 7% Interkontinentalt 22.866.805 329.142.446 40% Udviklingshjælp 166.146.257 3% Varehjælp og -formidling 11.853.640 6% Udsendte medarbejdere 23.304.326 31% Katastrofehjælp 127.838.223 3% Oplysning 11.247.876 5% Kampagne og indsamling 22.238.181 12% Sekretariatsudgifter 49.016.633 411.645.136 fra 32% Private bidrag 125.414.749 22% Gaver, kollekter mv. 87.686.512 4% Genbrugser, overskud 15.726.176 6% Særlige indsamlinger 22.002.061 47% Danida-bevillinger 184.532.958 28% Udviklingsrammen 110.000.000 19% Enkeltbevillinger, inkl. katastrofe 74.532.958 13% EU-bevillinger m.v. 50.560.487 8% Internationale donorer 33.782.538 0% Øvrige indtægter 1.670.080 395.960.812 DKK DKK DKK GUATEMALA EL SALVADOR HONDURA
15 NETTOOMSÆTNING ADMINISTRATION 90,65% 9,35% 90,71% 9,29% 90,23% 9,77% 92,23% 7,77% 90.57% 9,43% 2002 2003 2004 2005 2006 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 HELE MILLIONER KR. type land TYPE LANDE ANTAL LANDE TOTAL OMSÆTNING Fokuslande Projektlande Katastrofelande Regionalt Andre 9 20 8 6 2 119.923.532 109.315.774 54.992.646 44.678.664 231.830 329.142.446 RUSLAND S MAKEDONIEN ALBANIEN LIBANON PALÆSTINA SUDAN KENYA UGANDA BURUNDI TANZANIA DR CONGO MALAWI ZAMBIA ANGOLA ZIMBABWE ETIOPIEN KAZAKHSTAN KIRGISTAN TADSJIKISTAN NEPAL PAKISTAN BANGLADESH INDIEN BURMA SRI LANKA CAMBODJA SYDAFRIKA Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller katastrofearbejde Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har minerydningsprogrammer
Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 DK 1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk noedhjaelp.dk