Jagtridning Jagtridning er en fantastisk oplevelse med natur, socialt samvær, tempo og udfordringer, som mange ryttere og heste kan få store oplevelser med. Et jagtfelt er et flot syn i naturen. Jagtridning er den ældste form for ridesport. Konger og adelsmænd red jagtridning for fornøjelsen og adspredelsens skyld helt tilbage i middelalderens Europa. Jagtridning har udviklet sig gennem årene, så der ikke længere rides med et kobbel af hunde på jagt efter vilde dyr. I dag er ruten planlagt på forhånd af hensyn til landmænd, skovejere, medfølgende publikum, indlagte pauser til hestene og turens længde. Reglerne for jagtridning er baseret på sportens kultur og traditioner viderebragt gennem generationer af jagtryttere. Det er en sport, hvor alle er vindere, og alle hjælper alle og udviser gensidigt hensyn gennem hele jagten. Den danske rideklub, der har flest jagtryttere i sin medlemsskare, er Sportsrideklubben. Sportsrideklubben arrangerer jagter det meste af året med den kendte Hubertusjagt i Dyrehaven den første søndag i november. Det er på denne jagt, den fra TV så kendte Magasindammen indgår som en af forhindringerne. Sportsrideklubben arrangerer desuden hvert efterår en jagtkampagne, hvor klubbens jagtryttere tager på en uges ophold i Danmark eller det nære udland med flere jagter gennem ugen og andre fælles oplevelser. Jagtridning er en sport, hvor der kan opstå farlige situationer og uheld. Sandsynligheden for uheld kan reduceres betydeligt, hvis alle følger sund fornuft og forebygger uheld. Det er en fælles opgave for rytteren og arrangøren at være godt forberedt til jagtridning. Der er ikke et decideret reglement for jagtridning. Det er båret af kultur og traditioner. Det er derfor hensigten med denne udgivelse at anvise nogle retningslinjer for ryttere og arrangører af jagter, så sikkerheden er på det højest mulige niveau for hest og rytter.
Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde med Sportsrideklubbens jagtledelse. Jagtudvalget Send invitationer ud i god tid, så rytterne har tid til at forberede sig selv og hesten. Udpeg som minimum følgende ledere af jagten blandt de mest rutinerede ryttere: Master Bagmaster (rider bagerst og støtter de eventuelt urutinerede ryttere med at komme godt gennem udfordringerne bagmaster kan godt have en hjælper eller to). Option: Ræve Publikumsguide (leder en eventuel bilkortege af publikum, så der ikke opstår farlige trafiksituationer). o Find en rute af passende længde i forhold til niveauet hos heste/ponyer, så mindre ponyer ikke bliver for trætte, før turen er gennemført. o Træf forudgående aftale med alle lodsejere på ruten et efterfølgende besøg med tak for hjælpen og spørgsmål om alt er i orden, gør det nemmere at spørge næste gang. o Ruten bør indledes med et længere stræk i skridt, så feltet kan finde ind i en rolig rytme, og hestene finder deres plads, og musklerne kan varmes op. Indledningen bør afsluttes med et stræk, hvor feltet traver for at få pulsen lidt op på hestene, inden forhindringerne kommer. o Ruten bør på samme måde afsluttes med et langt stræk i skridt, så alle heste er skridtet af ved hjemkomst med lav puls og ro i kroppen. o Find et sted til pause omtrent midtvejs på ruten, hvor der er god plads til heste og parkering af publikums køretøjer. o På asfalt bør der kun rides i skridt. o Rid ruten igennem weekenden før jagten (master eller ræv), så der er en realistisk tidsplan for ruten på omkring 1½ time plus pause. o Ruten bør veksle mellem strækninger med forhindringer, hvor feltet rider en strækning sammenhængende i galop med forhindringer efterfulgt af en strækning, hvor feltet skridter og samler bagenden af feltet op, så alle
kan finde ind i deres plads to og to. Et jagtfelt er meget elastisk, hvor de bagerste ryttere oplever store svingninger i hastigheden for at følge med feltet. Den bedste måde at reducere den effekt er ved at give feltet nogle passende lange strækninger til at finde en stabil fart og rytme i ridningen. Feltet bør under hele jagten ride to og to. Der kan afsluttes med en galop i 'bred front f.eks. på en stubmark, hvis rytterne har rutine nok til dette. Hesten er et flokdyr, og bred front kan få mindre rutinerede ryttere til at miste kontrollen over deres hest/pony. Bred front er for det rutinerede felt. Hest og rytter Er hesten og rytteren klar til at ride en jagt? Afprøv om din hest kan lide at galopere og springe sammen med andre heste. Hest og rytter skal begge være i form og have kondition til 1½ times skovtur. Rytteren skal kunne styre og kontrollere sin hest i et felt med andre heste. Ekvipagen skal kunne springe forhindringer op til ca. 1 m højden nogle jagter er med lavere forhindringer. Hesten skal være tryg med at springe over grøfter og i vand. Personlig sikkerhed Dansk Ride Forbunds reglement forskriver, at der bæres en korrekt fastspændt og sikkerhedsgodkendt ridehjelm samt sikkerhedsvest under terrænspringning. Dansk Ride Forbund anbefaler at overholde de samme krav ved jagtridning. Alle ryttere under 18 år bør af arrangøren foreskrives i invitationen at ride med sikkerhedsgodkendt ridehjelm og sikkerhedsvest. Dansk Ride Forbunds reglement forskriver, at der ikke må
deltages i ridestævner under indflydelse af stimulerende eller beroligende stoffer. Dansk Ride Forbund anbefaler at overholde de samme krav ved jagtridning. Alle ryttere bør have en gyldig ansvars- og ulykkesforsikring familiens basisforsikring. Hopper i fol, hingste må ikke deltage. Før jagten Gå alt sadeltøj omhyggeligt igennem dagen før jagten. Det er vigtigt at sikre, at spænder, syninger o.s.v. er helt i orden uden trevler, revner i læder eller løse syninger. Hvis du er i tvivl om holdbarheden, så udskift de svage dele. Kontroller at sikkerhedsudløsere af stigbøjler virker. Hold alt læder rent og velsmurt det forebygger revner og efterfølgende brud i læderet. Kontroller at hesten er helt i orden til jagten, så den er i form til turen uden at have generende sår, hævede lemmer og led, at den har tørre og rene næsebor og ellers virker kvik og veloplagt. Prøv at finde en erfaren jagtrytter, som vil hjælpe dig med nyttige tips og informationer. Nogle jagter gennemføres uden forhåndstilmelding (mød op og køb en jagtcheck find mødestedet på klubbens hjemmeside) mens andre inviterer via din rideklub og beder om forhåndstilmelding og måske et mindre startgebyr. -En halv time før start mødes alle hjælpere og Masters til informationsmøde om hvordan jagtudvalget har planlgt jagten, så alle er klar over hvordan man skal forholde sig til hver sin opgave. Umiddelbart før jagten kalder jagtlægger eller master til samling, hvor der informeres bl.a. om de praktiske forhold, ridning i feltet og hensyn til andre, og rytterne kan vælge det felt, de vil ride i, hvis der rides i flere felter med f.eks. ponyer og
begyndere i et særskilt felt. Tag hvide ridebukser og rød trøje/jakke på til jagten, hvis du har det. Det får feltet til at se flot ud, når alle er ens påklædt. Jagtridning foregår ofte uden gamacher på hesten, da opsamlet vådt sand og jord kan gnave huden i stykker under gamacherne. Under jagten Nye jagtryttere bør ride bagerst i feltet og/eller sammen med en rutineret rytter. Heste, som sparker, skal en have rød sløjfe i halen og skal gå bagerst i feltet. Der skal altid holdes en hestelængdes afstand til den foran gående hest. Hvert felt jæger to ræve, som viser således vejen, Rævene har en rævehale monteret på skulderen. Der må kun springes de forhindringer, som rævene (rævene rider ude foran feltet og viser vejen for master og feltet) og master (master fører feltet an og rider lidt foran feltet, så der er tid til at reagere ved uforudsete ændringer af forholdene).anviser. Masters ordrer og anvisninger skal ubetinget efterkommes. Hvis din hest stopper ved en forhindring, så rid straks ud til siden, så du ikke spærrer for andre ryttere. Prøv igen eventuelt lidt tæt bag ved en anden hest, når feltet er passeret. Opgiv efter et par forsøg, så du ikke kommer for langt væk fra feltet. - Har man gennemført uden at tage alle spring på den fastlagte rute, kan man stadig deltage I opløbet. Dog vil ekvipagen ikke kunne placeres og kan ikke vinde hverken opløb eller præmier. -Ved opløbet kan INGEN heste starte opløbet før at starterne(2 personer placeret ved startpunkt) giver klart Go -
signal. Tyvstart medfører diskvalifikation af ekvipager!! Følg bagmasters anvisninger det er en rutineret jagtrytter. Afbryd jagten og skridt hjem, hvis du føler din hest er blevet for træt, og ikke selv trækker for at følge med feltet. Efter jagten Under navneopråbet meldes Fuldført (hvis ekvipagen har sprunget alle forhindringer) eller Deltaget (hvis ekvipagen ikke har sprunget alle forhindringer). Sikkerhed Forhindringerne skal være indbydende for hesten at springe. Det betyder: I jagtridning bør hesten i god tid (mindst 25 meter) kunne se forhindringen, så den kan taksere sit tilløb og er helt klar på sin opgave. Forhindringerne skal have en synlig bom på jorden eller lavt hængende ved jorden, så hesten kan bedømme forhindringens placering i forhold til underlaget. Den højeste bom skal være synlig for hesten, bag den eller de lavere bomme, så forhindringen passer til hestens springbue. Der må ikke være en ny udfordring bag forhindringen (grøft, dyb landing, ny forhindring eller lign.) som hesten (og rytteren) ikke kan se i god tid inden sit afsæt foran forhindringen. Afstanden mellem to forhindringer bør være mindst 30 meter for heste og 25 meter for ponyer, så hver eneste hest/pony frit kan tilpasse antallet af galopspring mellem forhindringerne. Rytterne har ikke gået banen til fods før jagten. Det kræver rutinerede ekvipager at springe ud i vand. Ruter gennem vand bør være undersøgt på forhånd til hest og i waders også udenfor den direkte rute, så udbrydende heste ikke kommer på dybt vand. Bunden kan snyde go holde til mennesker, men ikke til heste Forhindringerne kan med fordel opbygges af rafter med en trebenet buk i enderne. De kan også springes begge veje, hvis der er en lav bom på begge
sider. Væltede eller beskadigede forhindringer bør ikke opbygges af publikum med mindre master kan besigtige den. Halm må kun anvendes som fyld i en normalt opbygget forhindring. Nogle heste respekterer ikke halm og træder ned i halmballer med styrt til følge. Derfor skal der altid være bomme på forkant og bagkant, så hesten ikke er i tvivl om forhindringens størrelse og placering. Det kan være nødvendigt at slå græsset ved spring over grøfter, så hesten tydeligt kan se grøftens kanter grøften må ikke være skjult i højt græs. Plan for sikkerhed Udpeg en person til sikkerhedsleder med ansvar for planlægning af sikkerheden (det kan være jagtlægger, master, bagmaster, en rytter eller en anden fra rideklubben). Udskriv et kort over ruten fra internettet og indtegn ruten, hvor der er flere muligheder: Kort- og matrikelstyrelsen (www.kms.dk) Google map (maps.google.dk) Krak (map.krak.dk) Indtegn forhindringerne, pauseplads og andre markante punkter med nummer eller tydeligt navn, så der ikke opstår misforståelser i en telefonsamtale. Forbered to fyldige førstehjælpskasser en til en skadet rytter og en til en skadet hest. Medbring dækkener til hest og varme tæpper til rytter, hvis der opstår skader eller fald. Udnævn en førstehjælper kan være en rytter, master, en fra rideklubben eller lignende og gerne en med professionel baggrund. Hvis en rytter er faldet af og vil/må udgå, sørg for at der er en til at følge vedkommende hjem, så de ikke rider alene. Under jagten bør der være en hestetrailer hægtet på en bil med chauffør parat enten ved startstedet, pausepladsen eller hvor det ellers er muligt. Nummeret på nærmeste vagthavende dyrlæge findes. Sikkerhedslederen Før jagten starter samles sikkerhedsleder, master, bagmaster, førstehjælper
og trailerchauffør til fods. Sikkerhedslederen udleverer kort til alle med rute og forhindringer, alle telefonnumre m.m. Alle indtaster alle telefonnummre, så numrene ligger først på telefonens opkaldsliste. Nærmeste vagthavendes dyrlæges telefonnummer indlægges i telefonerne. Nu er tingene forberedt, så jagten kan foregå i overensstemmelse med Dansk Ride Forbund værdi Sikkerhed først. Hvis uheldet er ude for hest eller rytter er der en forberedt plan for det videre forløb efter førstehjælpens grundregler: Stands ulykken, tilkald hjælp, giv førstehjælp til de tilskadekomne. -Alle jagtdeltagere og hjælpere/samaritter skal have downloadet 112-app til sin mobiltelefon så hjælpen kan bestilles hurtigst muligt via app en og alarmcentarlen derved kan se hvor på ruten at mobiltelefonen med tilskadekomne befinder sig.