Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller 1. Næringsstofværdier over det øvre konfidensinterval forventes at være i overskud og kan evt. give forgiftningssymptomer. 2. Det forventes at næringsstofværdier over medianen men indenfor det d øvre konfidensinterval er optimale. Hvis værdierne ligger i dette område vil der ikke opstå mangelsygdomme. Farven kan intensiveres med bladgødninger nger (2-3 3 behandlinger). 3. Det forventes at næringsstofværdier under medianen men indenfor det nedre konfideninterval kan give mangelsymptomer som sandsynligvis s kan udbedres med gentagne behandlinger med bladgødninger (3-6 behandlinger). 4. Næringsstof værdier under det nedre konfidensinterval forventes at give mangelsygdomme. En jordbundsanalyse kan i disse tilfælde være nødvendig.
0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Forgiftning Mangelsygdomme 01-jun 06-jun 11-jun 16-jun 21-jun 26-jun Sikkerhedsgrænser Det forventes at næringsstofværdier over medianen men indenfor det øvre konfidensinterval er optimale. Hvis værdierne ligger i dette område vil der ikke opstå mangelsygdomme. Farven kan intensiveres med bladgødninger (2-3 behandlinger). Øvre konfidensinterval Gennemsnitsværdier (median) Nedre konfidensinterval Det forventes at næringsstofværdier under medianen men indenfor det nedre konfideninterval kan give mangel-symptomer som sandsynligvis kan udbedres med gentagne behandlinger med bladgødninger (3-6 behandlinger).
01-jun 08-jun 15-jun 22-jun 29-jun 06-jul 13-jul 20-jul 27-jul 03-aug 10-aug 17-aug 24-aug 31-aug 07-sep 14-sep 21-sep 6 5 4 3 2 1 0 Plantenorm Hedeselskabet (1997) 1,6-2,0% N (dårlig vækst/lyse træer) Forøgelse af kvælstof med bladgødninger fra 1,4-2,0% Nitro-30 10-20 l/ha 2-4 behandlinger Nitrogen
Plantenorm Hedeselskabet (1997) 0,06-0,11% (Brune nålespidser/gule, gamle nåle) Evt. problemer med gamle gule nåle ved >0,05% Mg Metalosate Magnesium 2-2,5 l/ha hver 3-4. uge hele sæsonen 0,12 0,1 Magnesium 0,08 0,06 0,04 0,02 0 01-jun 08-jun 15-jun 22-jun 29-jun 06-jul 13-jul 20-jul 27-jul 03-aug 10-aug 17-aug 24-aug 31-aug 07-sep 14-sep 21-sep
Mangelsymptomer kan ses fra <0,1% svovl (Gul farvning og nedsat vækst)) 200-300 kg/ha Kiserit (magnesiumsulfat) 0,4 0,35 0,3 Svovl 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 01-jun 15-jun 29-jun 13-jul 27-jul 10-aug 24-aug 07-sep 21-sep
Plantenorm Hedeselskabet (1997) 50-2500 ppm (Gulfarvning/marmorering) Metalosate Mangan 1,5-2,0 l/ha 600 500 Mangan 400 300 200 100 0 01-jun 15-jun 29-jun 13-jul 27-jul 10-aug 24-aug 07-sep 21-sep
45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 01-jun 08-jun 15-jun 22-jun 29-jun 06-jul 13-jul 20-jul 27-jul 03-aug 10-aug 17-aug 24-aug 31-aug 07-sep 14-sep 21-sep Plantenorm Hedesleskabet (1997) 45-200 ppm (Gulfarvning/marmorering) Metalosate Jern 1,5-2,0 l/ha Jern
Brenntag Nordic Agro Uddelingskopier: 1. Foredrag 2. Artikel om bladgødninger (indsendt til Nåledrys februar 2007) PAF Rapporten kan fås hos Winnie W. Olsen/Henrik Pedersen Tlf.: +45 43 29 28 00
PC-Consults Consults aktiviteter i 2006 Bladgødskning af NGR Forebyggelse af rødspidssyndrom
Bladgødskning af NGR i 2006 1. Ubehandlet 2. Gødet iflg. TEAM-analyser 3. Gødet efter kurver 1 gang 4. Gødet efter kurver 2 gange
Metalosate gødninger bladgødskning Gennemsnit af 2 forsøg Giesegaard og Svenstrup Opgørelse i september 2006 Farve (karakter 0-4) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 12 / 06 Forsøg TOL 32 og 33 / 06
Metalosate gødninger Giesegaard Ændring fra juli til september af nålenes indhold af FOSFOR %-vis ændring 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 02 / 07 Forsøg TOL 32 / 06
Metalosate gødninger Giesegaard Ændring fra juli til september af nålenes indhold af KALIUM %-vis ændring 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 02 / 07 Forsøg TOL 32 / 06
Metalosate gødninger Giesegaard Ændring fra juli til september af nålenes indhold af MAGNESIUM %-vis ændring 60 40 20 0-20 -40 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 02 / 07 Forsøg TOL 32 / 06
Metalosate gødninger Giesegaard Ændring fra juli til september af nålenes indhold af MANGAN %-vis ændring 80 60 40 20 0-20 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 02 / 07 Forsøg TOL 32 / 06
Metalosate gødninger Giesegaard Ændring fra juli til september af nålenes indhold af KOBBER %-vis ændring 600 500 400 300 200 100 0 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 02 / 07 Forsøg TOL 32 / 06
Metalosate gødninger Giesegaard Ændring fra juli til september af nålenes indhold af ZINK %-vis ændring 200 150 100 50 0-50 Ubehandlet TEAManalyser Efter kurver 1 gang Efter kurver 2 gange PC-Consult 02 / 07 Forsøg TOL 32 / 06
Bladgødskning af NGR i 2006 Sammenfatning: 1. Det lykkedes ikke at ændre farven på nålene. 2. Forsøgsplanterne var ganske velfodrede. 3. Der blev stoppet flere næringsstoffer ind i nålene.
Forebyggelse af rødspidssyndrom (=CSNN)
Forebyggelse af rødspidssyndrom 1. Ubehandlet 2. Metalosate calcium 1 x 4,0 l/ha 3. Metalosate calcium 1 x 4,0 l/ha 4. Metalosate calcium 1 x 4,0 l/ha 5. Metalosate calcium 3 x 4,0 l/ha 6. Metalosate calcium 2 x 4,0 l/ha 7. Metalosate calcium 5 x 4,0 l/ha
Karakter for rødfarvning 0 = Ingen røde pletter eller spidser 1 = Få røde nåle (1-20 nåle pr. træ) 2 = En del røde nåle (21-50 nåle pr. træ) 3 = Mange røde nåle (>50 nåle pr. træ)
Metalosate calcium forskelligt antal sprøjtninger Sorø Akademi Opgørelse i august og september 2006 Rødfarvning (karakter 0-3) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ubehandlet 1 x 4 liter 1 x 4 liter 1 x 4 liter 3 x 4 liter 2 x 4 liter 5 x 4 liter PC-Consult 12 / 06 Forsøg TOL 31 / 06
Ca-gødskning af NGR i 2006 Sammenfatning: 1. Det lykkedes ikke at forebygge rødfarvning. 2. Det lykkedes ikke at fremkalde røde nåle. 3. Der er ikke ført bevis for, at Ca har noget med sagen at gøre.
Skov & Landskabs aktiviteter i 2006 Forsøg på at udløse røde nåle (CSNN) Faktorer i relation til røde nåle Nedbør Varme Genetik Lokalitet Baseret på data og analyser fra Ulrik Bräuner Nielsens forsøg
Forsøg med at fremkalde CSNN Faktorer: Nedbør Varme Kvælstof - i forskellige kombinationer Resultat: INGEN RØDE NÅLE
Varmt i juli 2005 2006 Køligt i juli Tørt forår År med udbredt CSNN År med nogen CSNN År uden CSNN Vådt forår
Forudsigelse af røde nåle (CSNN)? Ikke skudsikker sammenhæng Nedbør i foråret fulgt af varme i juli. En del år falder uden for. 2006 var typisk CSNN år, evt. også 2005. INGEN røde nåle i forsøg eller hos dyrkere. Vi kan ikke forudsige skaden eller angive årsag.
Genetik og røde nåle (CSNN) Betydning vist for nobilis og grandis (USA) Arvelighed hos nobilis (DK) Erfaring: NGR med røde nåle får det ofte igen. Plustræforsøg: En stor gruppe havde ikke røde nåle i 2003-04. 04. En meget lille gruppe havde røde nåle begge år. Større lokalitetsforskel end genetisk forskel.
Lokalitet og røde nåle 3,5 3,0 Fyn 2,5 Jylland % skadede træer 2,0 1,5 1,0 0,5 Sjælland 0,0 Har Stu Lou Lov Ska Lek Dan Lan Bro Lokalitet 2003 2004
Røde nåle hos nordmannsgran Sammenfatning: Det lykkedes ikke at fremkalde røde nåle kunstigt. Forebyggelse med Ca derfor vanskeligt at teste. Årsagen til røde nåle er ikke afklaret. Betydning af klima, genetik, lokalitet og Ca usikker. Stadigt uvist om røde nåle/rødspidssyndrom = CSNN.
Tak for Deres opmærksomhed
32 30 2005 2006 Max temperatur fra 7. til 13. juli 28 26 24 22 20 2004 18 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 Sum af nedbør 4 d før og 8 d efter VS = 500 Ikke CSNN år Store CSNN år CSNN år