Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.



Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse:RødlisteartervedStubberupvad,RoldSkov. - Ansøgning om tilskud til beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø.

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje

Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

5. Indhold og aktiviteter

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Ferbæk Ejerlaug ansøgte i juli 2012 om et tilskud på kr. til natur- og miljøprojekt med afgræsning af hedemosen i Ferbæk, Rødhus Fredningen.

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

NATUR I LANDSKABET. Info. Præsentation. Thomas Møller Skov- og naturkonsulent. Skov- og landskabsingeniør 1983

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Plejeplan for Lille Norge syd

Natura Status og proces

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

Forslag til Natura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Natura plejeplan

LIFE Lille Vildmose LIFE10 NAT/DK/102

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Ansøgning om tilskud til natur- og miljøprojekter

Forslag til Natura plejeplan

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Slutrapport for projektet

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Plejeplan for Piledybet

I 2008 har kommunerne afgjort 53 sager om heder, mens amterne i 2006 afgjorde 68 sager

Naturpleje i Natura 2000

Forslag til Natura plejeplan

Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede

til gravning af 4 lavninger hvor der vil opstå lavvandede søer på mellem 500 og 2000 m 2 til løgfrø.

Hammer Bakker, østlig del

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Natura plejeplan

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

Natura plejeplan

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

UDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-område nr Habitatområde H119

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Natura plejeplan

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000

Alternativ kr Drift Anlæg 400 Finansiering. I alt

Natura 2000 Basisanalyse

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Natura plejeplan

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Landskabet er under stadig forandring

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214

Referat fra møde i Det grønne Råd tirsdag den 15. april 2008.

Foto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Natura 2000-handleplan Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter. Natura 2000-område nr. 83 Habitatområde H72

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Rideskov i Hodsager Plantage

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

DN Sønderborg Årsmøde den 30 oktober 2017

Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

For at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Udkast til Natura 2000-handleplan

DN og Naturprojekter

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Politisk 2. behandling

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239

Dispensation til etablering af dyrehold indenfor byzone Dato:

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version:

Forslag til Natura plejeplan

Transkript:

Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på pleje og af den fredede Skallerup indlandsklits specielle flora og fauna. Arealerne ved Skallerup Klit rummer mange biologiske værdier, som f.eks Gul engemyre, Nikkende Kobjælde, Skovpiberen, Tornirsk mm. Med udgangspunkt i Hjørring Kommunes anbefalinger ansøges der om tilskud til pleje 138 hektar 3 natur af særlig høj biologisk og rekreativ værdi. Gennem etablering af hegn, forbedret adgang til naturen og formidling vil lodsejere og Hjørring Kommune sikre og forbedre naturtilstanden samt bevidstgøre de mange biologiske værdier omkring Skallerup Klit. Arealet er meget kuperet og sårbar, udskiftning af gamle pigtrådshegn bør derfor foretages meget varsomt. 2. Baggrund for ansøgning Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Hele området er privat ejet (8 lodsejere) og blev til i 1500-1700 årene, hvor sandstorme lagde hele sogne øde i Nord- og Vestjylland. Indlandsklitterne strækker sig på ishavets gamle bund helt ud til Lien. De fredede klitter ses i dag som markante græs- og hjelme-klædte høje med stikkende buske som havtorn, vild rose, hvidtjørn og ene. På den næringsfattige jord findes en rig flora med den smukke nikkende kobjælde som den mest iøjnefaldende. Typiske fugle for den lysåbne indlandsklit er tornsanger, tornirisk, rødrygget tornskade (snart en sjælden fugl i Vesteuropa), gulspurv, sanglærke og rovfuglene musvåge og tårnfalk. Afgræsning er nødvendigt for at forhindre uønsket tilvoksning af den sårbare natur. Mangfoldigheden på naturarealer som disse øges væsentligt ved afgræsning, da lav vegetation giver plads til væsentlig flere plante- og dyrearter. Det er således forventningen, at tilsagn om tilskud til projektet både vil kunne bidrage til at skire og fremme de truede arter og naturtyper i området. Området benyttes flittigt til rekreative formål, hvilket der naturligvis vises hensyn til i naturplejen. Ansøgningen støttes af lokale lodsejere, Hjørring Kommune, Naturstyrelsen og Agri Nord. 3. Formål Formålet med afgræsningsprojektet Skallerup Klit er: - At bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at sikre og skabe levesteder i området. 1

- At bevare og fremme natur- og miljøvenlig drift på naturarealerne. - At bevare og fremme miljø- og naturværdier. - At forbedre de rekreative værdier i området. - At sikre og bevare kultur- og landskabsværdier. - At fremme dyrevelfærd for de græssende dyr i natur- og landskabsplejen. Ovenstående formål forventes realiseret gennem de tiltag og aktiviteter som beskrives nærmere i afsnit 5. Indhold og aktiviteter. Projektet har lokal opbakning og dermed høj realiserbarhed. Figur 1: Oversigtskort. 4.Områdebeskrivelse Figur 2: Skallerup indlansklit. Skallerup Klit udgør sammen med Skallerup Indlandsklitter et 8 km2 stort klitområde 6-8 km NV for Hjørring. Det afgrænses af Liver Å og den gamle kystskrænt fra Litorinahavet. Flyvesandet, der danner klitterne på yoldiafladen, dækker nu agerjorden til gårde i de forsvundne landsbyer Skallerup og Nørlev. Ved fredning er 330 ha af Skallerup Indlandsklitter og litorinaskrænten friholdt for beplantning, opdyrkning og bebyggelse. Selve ansøgningsarealet omfatter kun ca. 138 hektar, hvoraf det meste af arealet i dag er hegnet med et gammelt pigtrådshegn. Der er flere adgangsstier og området bruges meget til rekreation tild fods eller ved hjælp af de lokale islænder heste. 4.2Truslermodområdetsnaturværdier. Den største trussel mod områdets naturværdier er tilgroning. Hidtil er den truende tilgroning blevet afværget ved hjælp af afgræsning. Men i de senere år er der blandt lodsejere, myndigheder og 2

dyreholdere blevet en større og større fokusering på dyrevelfærd i naturplejen, hvilket har medført et behov for at fjerne nogle af de meget gamle og rustne pigtrådshegn. Derudover opsætning af klaplåger og lignende publikumsfaciliteter guide publikum udenom de områder som er mest følsomme i forhold til forstyrrelser og hen til de mere robuste dele af området. Dyrevelfærdinaturplejen Dyrevelfærden forbedres primært ved at nedtage gamle rustne pig-trådshegn og erstatte dem med nye og mere dyrevenlige el-hegn. Hensyntilofentligheden Området er kendetegnet ved velfungerende aktivitets liv med stor lokal opbakning. I forbindelse med den fremtidige pleje, skal dette arbejde respekteres, gennem hensyn til offentligheden. Adgangen til området sikres ved klaplåger mm. 5.Indholdogaktiviteter. Der etableres otte større hegn med et samlet areal på ca. 138 hektar. Tidligere erfaringer fra lignende ekstrem følsom og utilgængelig natur viser at nedtagning, opsætning og anden hegnsetablering er meget mandskabskrævende, fordi arealerne beskaffenhed besværlig- eller umuliggør brug af traktorer, ATV eller lignede motoriseret hjælpemidler. For at få størst mulig lokal opbakning til projektet, skal afgræsningen så vidt muligt varetages af lokale landmænd (helst interesserede lodsejere). I forbindelse med forundersøgelserne herunder udarbejdelse hegnsskitsen, har projektgruppen kontaktet lodsejerne og der er fuld opbakning til projektet. Som udgangspunkt forventes alle lodsejere at deltage i projektet, således der samlet afgræsses 138 hektar privat ejede frede arealer. 6.Efekt Udover den direkte nyttige effekt af afgræsning indlandsklitten, hvor den truende opvækst nedbides, så flora og fugleliv får bedre levevilkår, skal projektet også fungere som et eksempel på mulighederne i at forene naturpleje, formidling og turisme. På grund af arealernes ringe foderværdi, besværlige beliggenhed (dagligt tilsyn bliver meget tidskrævende) og hele arbejdet med at samle lodsejerne om projektet, har projektet begrænset kommerciel interesse for de lodsejere, som involveret. Og på grund af den følsomme flora er tilskudsfodring ikke et alternativ. Til gengæld vil budskabet om nødvendigheden af naturpleje og forskellige naturplejeformer komme ud til en meget bred brugergruppe af botanikere, ornitologer, lokale lodsejere og familien Danmark som besøger området i deres sommerferie. Den lokale aktionsgruppe under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, LAG Vendsyssel, har bl.a. som udviklingsstrategi at skabe oplevelser i landdistrikterne med udgangspunkt i Vendsyssels enestående natur og rige kulturarv. 3

Derudover støttes ansøgningen som sagt af Hjørring Kommune. 7.Projektorganisation Projektet er forankret hos lokale lodsejere, der står som ansøger, samt i projektorganisationen. Der etableres en følgegruppe for projektet. Projektets følgegruppegruppe består af: Landboforeningen AgriNord v. Skov- og Landskabsingeniør Svend K. Lassen Hjørring Kommune, Skov- og Landskabsingeniør Jens Baggesen Interesserede lodsejere, dyreholdere, jægere, fugleinteresserede mm (en åben gruppe) Projektet gennemføres med teknisk bistand. Konsulent på projektet er: Agri Nord, der også er projektleder på projektet Spørgsmål til ansøgningen rettes til: Landboforeningen Agri Nord, Svend K. Lassen, tlf. 99 98 97 39, svl@agrinord.dk 4

8. Tidsplanforplanlægningsprojektet *Opfølgning og revisionsarbejdet forventes at tage yderligere 6 mdr. Projektet forventes endeligt afsluttet ved udgangen af 2013 2012 2013 Aktivitet J F M A M J J A S O N D J F M A M Opstartsmøder Opfølgning, koordinering, udbud og anmeldelse af hegning og øvrige plejetiltag. Opsætning af hegn, faldlåger og evt. info tavler Opfølgning og revision* 9. Projektbudgetex.moms. Aktivitetnr. Prisexmoms 1 Projektledelse incl. møder mv. gennemførelsen (30 timer). 27.000 2 Hegn incl. opsætning (17240 meter). 310.320 3 Klaplåger, information mm. 35.000 4 Opfølgning, koordinering og udbud (40 timer). 36.000 5 Afslutnings rapport 8.000 Sum 416.320 Timesatsen er 900 kr/time. 5

Bi l ag1:udkastt i lhegnsl i nj enca.17km. 6

Bilag 3: Aalborg kommunes anbefaling. 7

8

Bilag 3: Dansk ornitologisk Forenings anbefaling 9