LEDER BAGSIDEN Ingen Sektion 2: Militærets løgnefabrik svar fra FORSVARET Irakkrigens forbrydelser er viklet ind i et spind af løgne. ansvarlige GÅR Ingen af de ansvarlige er stillet til ansvar. Men hvis man siger sandheden, bliver man trukket for en domstol. side 6-7 LØGN-AMOK! 36. ÅRG. NR. 107 LØSSALGSPRIS 16,00 KR. WWW.ARBEJDEREN.DK FACEBOOK.COM/ARBEJDEREN TWITTER.COM/ARBEJDEREN ARBEJDEREN AFSLØRER NY SKANDALE I FANGESAGEN IRAKCHEF KENDTE SANDHEDEN OM CIVILE FANGER Side 2-9 Alle løgnes moder KOMMENTAR af Freja Wedenborg Nyhedschef ersoner, der ikke vil Irak P det godt. Anti-irakiske styrker. Betegnelserne bliver brugt om de flere end 30 irakere, der blev anholdt under operation Green Desert i Irak i 2004 i hærens pressemeddelelse og rapporter, men spørgsmålet er, om de ikke passer bedre på de danske militærchefer, der stod i spidsen for operationen. Den skandaleombruste operation Green Desert er allerede viklet ind i et tykt spind af løgne. Men den Target Folder, som Arbejderen i dag kan afsløre, giver løgnene en ny dimension. Folderen viser, at øverstkommanderende John Dalby allerede inden operationens start vidste, at de irakiske efterretninger var helt utroværdige. Han var advaret om, at den danske kampgruppe kun ville møde civile mænd, kvinder og børn, som ikke ville forsøge at gøre modstand, i de huse og på de gårde, der var udpeget som mål, og at det store antal civile kunne føre til mange fanger. Hans egen efterretningsofficer med ansvar for området bad ham direkte om ikke at gennemføre operationen. Alligevel valgte han at sende danske, britiske og irakiske soldater afsted mod byen Az Zubayr den tidlige novembermorgen i 2004. Her blev efterretningsofficerens advarsler bekræftet, og soldaterne fandt kun civile irakere på målene. De blev vækket, trukket ud af deres huse, sparket og slået, mens danske soldater filmede og kommenterede mishandlingen, og kørt væk til måneders fængsling og tortur i Basra. Men hvorfor fandt operationen overhovedet sted? Hvad var formålet med missionen? Svaret skal findes i den pressemeddelelse, som blev sendt ud kort efter operationen. I løbet af 2004 var både briterne og amerikanerne Target Folderen viser, hvordan de civile irakere og de soldater, der risikerede livet, blev brugt som brikker i hærchefernes kyniske teater. blevet inkrimineret af Abu Ghraib-skandalen, og fra dansk side havde Annemette Hommel-skandalen på holdet før Dalbys rejst fornyet kritik af krigen herhjemme. Flere lande var begyndt at trække deres tropper hjem. Der var brug for en succesoperation, der kunne retfærdiggøre den danske krigsdeltagelse. I det spil blev både de civile irakere og de soldater, der risikerede livet, brikker i hærchefernes kyniske teater. Da irakerne kom med oplysninger om mål i en by lige uden for den danske lejr, så John Dalby en chance for en nem operation. Det kunne vise de internationale troppers effektivitet, og så var det god kamptræning for de irakiske rekrutter. Operationen gik som planlagt og med stor effektivitet, kunne bataljonen dagen efter melde den danske offentlighed. Der var åbenbart ingen grund til at rette i pressemeddelelsen, da operationen gik galt, og det viste sig, at de efterretninger, den byggede på, slet ikke holdt stik. Efterfølgende fortsatte de danske chefer i Irak løgnene. De løj om filmoptagelsen fra operationen, de løj om danskernes rolle, og de løj om den mishandling, de danske soldater overværede, indtil de afsløring for afsløring blev tvunget til at trække deres historier tilbage. De næste uger vil Arbejderen bringe en stribe af historier, som viser, hvordan løgnene forgrener sig til hele det militære, politiske og juridiske system. Alle løgnene startede med den, som Target Folderen afslører. Folderen viser, at hele operationen var en løgn i sig selv. Og det er måske meget passende, når den krig, den fandt sted under, og som kostede hundredetusinder af mennesker livet, også var indledt på løgne.
2 INDLAND INDLAND 3 Kynisk bataljonschef kendte sandheden Vidste at fang er var uskyldige civi le Forsvarets egen ekspert: Target Folder skal forhindre fejl Ledelsen af den danske bataljon i Irak vidste allerede inden operation Green Desert, at målene højst sandsynligt var uskyldige civile. Alligevel lod danske soldater irakisk militær fængsle og mishandle over 30 irakere uden at gribe ind. Efterfølgende løj forsvaret gentagne gange om deres viden. C GREEN DESERT fe@arbejderen.dk heferne for den danske bataljon i Irak vidste allerede før den skandaleramte operation Green Desert i november 2004, at der efter al sandsynlighed udelukkende befandt sig civile på de mål, som den danskledede kampoperation skulle ramme. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de personer, irakerne fangede i dag, er nogle af de personer, som ikke vil Irak det godt. John Dalby, 26. november 2004 Alligevel valgte den danske bataljons øverste chef, oberst John Dalby, at sætte den operation i gang, som endte med, at mindst 36 uskyldige irakere blev taget til fange og udleveret til fangenskab, mishandling og tortur i op til 70 dage inden de, en efter en blev løsladt uden hverken sigtelse eller dom. Fortrolig rapport Oplysningerne om bataljonschefernes viden fremgår af et uddrag af en fortroligt stemplet efterretningsrapport, som Arbejderen er i besiddelse af. Rapporten er en såkaldt Target Folder, en trusselsvurdering, som den ansvarlige efterretningsofficer udarbejdede forud for operationen. Den er skrevet dagen inden Green Desert og blev efterfølgende vedlagt operationsbefalingen som bilag. I Target Folderen vurderes det, at der efter al sandsynlighed kun befinder sig uskyldige civile, som ikke ville gøre modstand på de mål, som missionen skal ramme. Folderen advarer om, at de mange familier, der bor på gårdene, kan betyde et stort antalt tilbageholdte, inklusive mange kvinder og børn. "Det er ikke sandsynliggjort, at vi vil møde nogen modstand under hus- og områdeundersøgelsen, hedder det i den 18 sider lange rapport. Det er oplyst, at bondegårdene er beboet af familier, hvilket kan bringe antallet af tilbageholdte i komplekset helt op på 50, inklusive mange kvinder og børn." På trods af advarslerne vælger John Dalby alligevel at sætte den indtil da største Bataljonschef John Dalby vidste, at der højst sandsynligt kun befandt sig uskyldige civile på de mål, som Green Desert skulle ramme. Alligevel valgte han at sætte operationen i gang, og dækkede efterfølgende over sin viden. Henning Bagger/Scanpix Når vi tager til eksempelvis Irak eller Afghanistan for at hjælpe med genopbygning og demokrati, er det vigtigt, at vi ikke bliver en del af overdanskledede operation i Irak i gang. Klokken 03:34 om morgenen den 25. november 2004 overtager han kommandoen over de danske, britiske og irakiske styrker og sætter kursen mod byen Az Zubayr, hvor de fire mål er placeret. Her viser det sig, at advarslerne i Target Folderen holder stik. Der er ingen modstand på målene, og mindst 36 uskyldige irakere bliver anholdt. "Effektivt og som planlagt" trast til den pressemeddelelse om operationens succes, som presseofficer Peter Scharling Pedersen sendte hjem fra Camp Dannevang dagen efter. Presse- meddelelsen nævner intet om den grundløse operation eller sandsynligheden for, at civile er blevet taget til fange. I stedet står der, at "operationen gik som planlagt og Det vurderes, at der blandt de arresterede fortsat tilbageholdes personer, der entydigt har kunnet forbindes til AIF-aktivitet. John Dalby, 6. DECEMBER 2004 Oplysningerne i Target Folderen står i skærende konmed stor effektivitet. Selv om personerne i målet efter al sandsynlighed hører til nogle af vores hårde modstandere, var der absolut ingen, der valgte at yde modstand. De irakiske enheder gjorde et rigtig godt indtryk." - Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de personer, irakerne fangede i dag, er nogle af de personer som ikke vil Irak det godt, udtaler John Dalby i pressemeddelelsen. Ni dage senere begynder den irakiske avis Al Manarah at skrive om mishandling og tortur af civile som følge af operationen. Forsvarets juridiske enhed, Auditørkorpset, Green Desert var netop rettet mod en væbnet gruppe. John Dalby, 8. december 2004 bliver sat på sagen, og Dalby bliver bedt om at sende en redegørelse til Hærens Operative Kommando i Danmark. Men heller ikke her fortæller den øverstkommanderende sandheden om operationens grundlag. "Operationen er vurderet som en succes og har bekræftet, at ISF oplysninger var korrekte... Det vurderes ligeledes, at der blandt de arresterede fortsat tilbageholdes personer, der entydigt har kunnet forbindes til AIF (anti-irakiske styrker, red.) aktivitet", skriver John Dalby i en såkaldt "særlig hændelse, 1. melding" fra Det Danske Kontingent til Hærens Operative Kommando den 6. december 2004. De irakiske avisartikler forklarer han med, at det Basrabaserede dagblad står i led- tog med de irakiske oprørere: "Jeg vurdere, at artiklen er et udtryk for at operationen har det ønskede resultat og fået anholdt nogle af de personer, der har ISF og MNF (de irakiske og internationale styrker, red.) som mål og at artiklen skal ses som et angreb i medierne med formål at miskreditere ISF og MNF." Auditørkorpset indstiller undersøgelsen uden sigtelser, og to dage efter gentager obersten over for avisen Information, at...operation Green Desert var netop rettet mod en væbnet gruppe. Fortsættes SIDE 6 Det er vigtigt, at den militære ledelse vurderer oplysningerne i en target folder nøje, understreger Kristian Molbech Søndergaard. Forsvarsakademiet En Target Folder skal sikre, at en militær opgave bliver løst med mindst mulig skade, fortæller Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet. KRIG ml@arbejderen.dk H vad er det for en type dokument, som Arbejderen har afsløret? - En target folder eller en target pack er en projektbeskrivelse af mål for en operation. Target folderen beskriver målet: Hvorfor er det vigtigt? Hvor ligger det? Vil soldaterne blive mødt af modstand? Skal man være opmærksom på civile i området? Target folderen skal hjælpe ledelsen til at træffe beslutning om en operation på det bedst mulige grundlag, forklarer kaptajn Kristian Molbech Søndergaard fra Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet. Han understreger, at det er vigtigt for militæret at få en fornemmelse af, hvor stor sandsynligheden er for, at der er civile i området. - Den viden skal vi bruge, når vi skal vælge, hvilke virkemidler vi skal bruge under operationen. Vi skal vælge den grad af magtanvendelse, som løser opgaven med mindst mulig skade og overholder krigens love. Target folderen hjælper os med at vurdere, om vi skal bruge militær muskelkraft eller gå diplomatiets vej. Kaptajnen kalder target folderen en slags indsamling af beviser. - Den skal sikre, at vores ord og handling hænger sammen. Vi skal vælge den grad af magtanvendelse, som løser opgaven med mindst mulig skade. grebene. Vi skal holde fanen højt. Ellers undergraver vi hele grundlaget for, hvorfor vi tager ud i internationale operationer, siger han. Kristian Molbech Søndergaard understreger, at det er vigtigt at vurdere oplysningerne i en target folder nøje: - Oplysningerne kan være falske eller plantet for at vildlede os. De kan være indhentet fra mange forskellige kilder. De kan komme fra gaden eller fra vores allierede. De kan komme fra civile samarbejdsorganisationer eller fra militærets egne politiske, juridiske eller efterretningsmæssige enheder. Det er vigtigt, at oplysningerne er præcise og troværdige, så vi undgår fejl og reagerer forkert på målet. Target folderen bliver briefet til den militære ledelse på stedet, som er dem, der træffer beslutning om at iværksætte en operation. Hvad er en target folder? RUNE BØDKER, RABOTNIK En Target Folder eller en Target Pack er en slags projektbeskrivelse af et mål eller trusselsvurdering for en militær operation, som udarbejdes i forbindelse med planlægningen af operationen, og som skal hjælpe ledelsen til at træffe beslutning om operationen på det bedst mulige grundlag. Target Folderen beskriver selve målet for operationen: Hvorfor er det vigtigt, hvor ligger det, hvordan ser området ud, vil soldater blive mødt af modstand, skal man være opmærksom på civile i området og så videre.
4 5 OPERATION O GREEN DESERT peration Green Desert finder sted tidligt om morgenen den 25. november 2004 i den mellemstore irakiske by Az Zubayr fem kilometer syd for Basra. Det er en danskledet og dansk planlagt operation, som involverer omkring 1000 danske, britiske og irakiske soldater. Operationen bliver sat i værk på baggrund af en henvendelse fra den 6. irakiske hærbataljon i Az Zubayr. Efterretningsofficeren fra bataljonen beder den danske bataljon, som blandt andet har til opgave at uddanne de irakiske styrker, om at lede og støtte en operation imod fire mål i Az Zubayr. Den danske efterretningsofficer, kaptajn Anders Koustrup Kærgaard, som har ansvaret for sikkerhedsvur- deringen i det danske område, tager imod oplysningerne. Den irakiske efterretningsofficer udpeger fire mål på et kort, hvor der skulle være Al-Qaeda, oprørere fra Fallujah, Izzat Al-Douri, som var formand for det irakiske Revolutionsråd under Saddam Hussein og den ledende figur i det irakiske oprør imod de udenlandske styrker, samt oprørsgruppen kaldet two mosk bombers, som var ansvarlig for de fleste angreb i det danske område. De fire mål er et hotel, en samling bondegårde og to klynger af beboelseshuse. Pakken passer så godt på de internationale styrkers ønskeseddel, at Kærgaard bliver mistænksom. Han kender den irakiske efterretningsofficer fra tidligere operationer og ved, at det shiitiske irakiske politi før har iværksat sekteriske angreb mod civile sunni-irakere. For at teste oplysningerne spørger han derfor ind til, om der også bliver fabrikeret vejsidebomber på bygninger på kortet, som han ved huser det lokale hospital og byens politistation. Den irakiske efterretningsofficeren bekræfter, at her også er mål. På baggrund af samtalen giver Anders Kærgaard oplysningerne karakteren F6 på en skala, som efterretningsvæsenet bruger til bedømmelse af troværdigheden af kilder og deres oplysninger. F6 dækker over den lavest mulige troværdighed -»F«står for, at der foreligger for få oplysninger til at vurdere kildens tro- værdighed, og»6«betyder, at troværdigheden af selve oplysningen heller ikke kan bedømmes. Anders Kærgaard skriver en såkaldt Target Folder, en trusselsvurdering af den ønskede operation. Her skriver han, at det mest sandsynlige scenarie ved samtlige mål er, at soldaterne vil møde civile, som ikke vil gøre modstand. Han advarer om, at de mange familier, der bor på gårdene, kan betyde et stort antalt tilbageholdte, inklusive mange kvinder og børn. Det er ikke sandsynliggjort, at vi vil møde nogen modstand under hus- og o m r å d e u n d e r s ø g e l s e n, hedder det i den 18 sider lange rapport. Det er oplyst, at bondegårdene er beboet af familier, hvilket kan bringe antallet af tilbage- Under operationen i cyan 1, 3 og 4 fører chefen for den danske bataljon i Irak, oberst John Dalby, enhederne fra en pansret mandskabsvogn. Sammen med ham er Anders Kærgaard, sprogofficer Jamal Hammoud og operationsofficer Anders Nørby. Omkring klokken 10 kører den fremskudte kommandostation sammen med chefen for Spejdereskadronen mod cyan 2, hvor de ankommer omkring 11:30. Her fortæller spejdereskadronens chef, at de tilfangetagne i cyan 4 har fået nogle ordentlige høvl. John Dalby trækker på skuldrene og fortsætter operationen. Klokken 03:34 om morgenen overtager John Dalby kommandoen over de danske, britiske og irakiske styrker og kører mod de fire mål, som bliver omringet og ransaget. Mål for mål viser det sig, at de irakiske efterretninger ikke holder stik, mens Anders Kærgaards vurdering af de mest sandsynlige scenarier bliver bekræftede. De civile irakere, der opholder sig i husene, bliver vækket, slæbt uden for, bagbundet og kørt til Shaiba Log basen. Her bliver de afhørt og overladt til de irakiske sikkerhedsstyrker, som kører dem til al Jamiat-politistationen i Basra, hvor de tilbageholdes og udsættes for mishandling og tortur i op til 70 dage, før de alle en efter en løslades uden at blive hverken sigtet eller komme for en dommer. CYAN 2 FREMSKUDT KOMMANDOSTATION CYAN 3 CYAN 4 En bygning, der bliver brugt af en sunni-muslimsk sufiorganisation, men som ifølge de irakiske efterretninger skulle huse Izzat Al-Douri, som er den ledende figur i det irakiske oprør mod de udenlandske styrker. Anders Kærgaard vurderer, at bygningen beboes af civile, og at man ikke vil møde modstand ved ransagningen. Spejdereskadronen ankommer med britiske og irakiske soldater til målet og starter 05:57 ransagningen af bygningen. De irakiske efterretninger holder ikke stik, mens Anders Kærgaards vurdering viser sig at være rigtig. Danske og britiske soldater omringer bygningen og ser på, da irakisk politi støttet af engelske civile politifolk og muligvis dansk militærpoliti trækker husets beboere ud på gaden og slår og sparker dem, mens de ligger bagbundne og på knæ på jorden. Det er her, den lækkede video er filmet. Her bliver taget 12 fanger, som siden har lagt sag an mod Danmark. 08:25 er operationen afsluttet. Soldaterne afleverer fangerne i Shaiba Log Base. Herfra kører Spejdereskadronens chef mod cyan 2. holdte i komplekset helt op på 50, inklusive mange kvinder og børn. Folderen bliver givet til chefen for Operationssektionen, der vedlægger den som bilag i den samlede operationsplan, som John Dalby godkender og fremsender til den engelske brigade. Anders Kærgaard henvender sig også direkte til John Dalby og advarer ham mundtligt om, at der er stor risiko for at blive inddraget i et internt sekterisk eller kriminelt opgør, og anbefaler ham ikke at gennemføre operationen på baggrund af de foreliggende oplysninger. På trods af advarslerne vælger John Dalby alligevel at iværksætte operationen med henvisning til træningsudbyttet for den irakiske bataljon. IRAK CYAN 1 SHAIBA LOG BASE Et fireetagers hotel i Az Zubayr, som ifølge de irakiske efterretninger skulle huse Al-Qaeda og Zarqawi-grupper. Anders Kærgaard vurderer, at man ikke vil møde modstand ved ransagningen. Omkring klokken 06 ransager britiske enheder cyan 3. Her viser det sig, at de irakiske efterretninger ikke holder stik, men at Anders Kærgaards vurdering er rigtig. Syv civile irakere bliver anholdt. Operationen slutter her klokken 06:58. En samling bygninger omkring den sunni-muslimske Al-Barrakmoske i Az Zubayr, som ifølge de irakiske efterretninger skulle huse bagmænd til de vejsidebomber, som plager det danske område. Anders Kærgaard vurderer, at husene beboes af civile, og at man ikke vil møde modstand ved ransagningen. Panserinfanterikompagniet ankommer til målet 05:59. Her viser det sig, at de irakiske efterretninger ikke holder stik, mens Anders Kærgaards vurdering er rigtig. De danske og britiske soldater overværer, at irakiske soldater anholder 15 civile irakere. Blandt dem er bonden Qais J. Khaled Brak Alsaudoon og 10 andre, der har været inde i moskeen for at bede morgenbøn, og som siden lægger sag an mod Danmark. Klokken 07:30 forlader soldaterne målet og kører fangerne mod Shaiba Log Base. 03:34 overtager John Dalby kommandoen over de danske, britiske og irakiske styrker, som 04:52 forlader Shaiba Log basen og mødes med irakiske soldater og specialpoliti. Omkring klokken 7 returnerer styrkerne til Shaiba Log basen, før Spejdereskadronschefen og den fremskudte kommandostation kører mod cyan 2. Klokken 16 er hovedparten af de danske styrker tilbage på basen. De 36 fanger registreres og afhøres, før de overlades til irakisk politi, som kører dem til al-jamiat-politistationen i Basra. Anders Kærgaard ser filmoptagelsen fra cyan 4, og viser umiddelbart efter båndet til John Dalby med melding om overgreb. De bliver enige om at holde optagelserne hemmelige, fordi de ellers frygter, at de danske styrker vil blive trukket ud af Irak. En lille gruppe af gårde uden for Az Zubayr, som ifølge de irakiske efterretninger skulle huse et træningscenter for organisationen Khalid Ibn Al-Walid, en gren i Al-Qaeda, samt oprørere fra Syrien, Saudiarabien og Fallujah. Anders Kærgaard vurderer, at gårdene beboes af civile, og at man ikke vil møde modstand ved ransagningen. Klokken 09:59 kører Spejdereskadronen og Efterretningssektionens udsendte sammen med den fremskudte kommandostation mod målet, hvor de starter ransagningen 11:09. Det viser sig, at de irakiske efterretninger ikke holder stik. Det gør til gengæld Anders Kærgaards vurdering. To civile irakere bliver anholdt og et større lager af hash konfiskeret.
6 INDLAND INDLAND 7 Vidste fanger var uskyldige civile Ingen Fortsat fra side 3 Target Folderen er skrevet af tidligere efterretningsofficer kaptajn Anders Kærgaard, som har set den igennem for Arbejderen. For godt til at være sandt Kærgaard havde ansvaret for sikkerhedsvurderingen i det danske område og tog derfor imod oplysningerne, da en efterretningsofficer fra den irakiske hærbataljon i Az Zubayr henvendte sig på den danske bataljons hovedkvarter Camp Dannevang i den britiske logistiske base Shaiba. Den irakiske officer bad den danske bataljon om at lede og støtte en operation imod fire mål i Az Zubayr. - Han kommer med en pakke med en hel masse mål. Der skulle både være Al-Qaeda, oprørere fra Fallujah, Al- Douri, som er leder af det irakiske oprør, og så nogle af de folk, som lagde vejsidebomber ud i hele vores område, siger Anders Kærgaard. Pakken passer så godt på de internationale styrkers ønskeseddel, at Kærgaard bliver mistænksom. Han kender den irakiske efterretningsofficer og spændingerne mellem den shiitiske irakiske hær og de sunnimuslimske beboere i Az Zubayr i forvejen, og har ikke stor tiltro til officerens efterretningsvirksomhed. - Enhver officer og operativ chef er nødt til at angribe, hvis det er Al-Qaeda, Al-Duuri og bombefolk. Denne her pakke kan simpelt hen ikke blive bedre, for vi har lige fanget Saddam Hussein. Det er best case, siger Anders Kærgaard til Arbejderen. For at teste oplysningerne spørger Kærgaard, om der også er mål på en række bygninger, hvor han ved, at der ikke foregår noget kriminelt. - Jeg kender jo byen og spørger ind til oplysningerne på et kort. Jeg peger blandt andet på politimesterens hus og på sygehuset og spørger, om der også bliver lavet vejsidebomber der. Det er helt rigtigt, bekræfter den irakiske officer, og så ved jeg, at der er noget galt. Anders Kærgaard klassificerer på baggrund af mødet oplysningerne på en troværdighedsskala. Han giver dem karakteren»f6«, som dækker over den lavest mulige troværdighed. Bedømmelsen fremgår også af den såkaldte Post Operation Report, som chefen for operationssektionen skriver efter operationen. Herefter skriver han den Target Folder, som skal hjælpe ledelsen med at træffe beslutning om, hvordan operationen skal udføres. I folderen skriver han, at det mest sandsynlige scenarie ved samtlige mål er, at soldaterne vil møde civile, som ikke vil gøre modstand. Han advarer om, at de mange familier, der bor på gårdene, kan betyde et stort antal tilbageholdte, inklusive mange kvinder og børn. Det var en dansk ledet, dansk planlagt og dansk ført operation. Det betyder, at ansvaret er vores. Anders Kærgaard Black Hawk Down Folderen bliver givet til chefen for Operationssektionen, der vedlægger den som bilag i den samlede operationsplan, som John Dalby godkender. Kærgaard henvender sig også direkte til John Dalby og advarer ham om, at der er stor risiko for at blive inddraget i et internt sekterisk eller kriminelt opgør og anbefaler ham ikke at gennemføre operationen på baggrund af de foreliggende oplysninger. - Men han siger nej, vi gennemfører - den irakiske bataljonschef ønsker det, og det er god træning, fortæller Anders Kærgaard. Når operationen bliver gennemført trods advarslerne, skyldes det ifølge Kærgaard et pres for at levere en succesoperation kombineret med bataljonschefens ønske om kamptræning. - Der er ingen tanke overhovedet omkring de civile mennesker, det potentielt set går ud over. Vi har at gøre med en chef, som vil være den nye Operation Bøllebank. Det var lidt som om, at»alle har jo set Black Hawk Down, så det fedeste for en soldat på det tidspunkt måtte være at komme i bykamp. Så lad os komme ind i Az Zubayr med 600 soldater i morgengryet og lad os se om ikke vi kan få en kamp, for det vil se godt ud på cv et.«på operationens tre første mål går det som forudsagt i Target Folderen. Der er ingen fjendtlige kombatanter eller anti-irakiske styrker på målene. Til gengæld bliver flere end 30 civile irakere hevet ud af deres huse og anholdt. Nogle er ved at bede morgenbøn i en sunnimuslimsk moske, mens en gruppe sunnimuslimske sufier (en gren indenfor sunnimuslimer) bliver vækket i deres hjem på et andet af målene. Der bliver også fundet nogle håndvåben, hvilket ifølge Kærgaard er helt normalt i det krigshærgede Irak. 500 kilo hash Imens sidder Anders Kærgaard uden for byen på en såkaldt fremskudt komandostation sammen med John Dalby og en anden kollega. - Da operationen er gennemført og der stort set ikke er fundet noget, som kunne indikere at de irakiske oplysninger holdt vand, bliver vi enige om at tage det sidste mål. Her finder vi 500 kilo hash, og så er alle glade. Alle vidste godt, at det indtil nu havde været en forfejlet operation, men nu var der pludselig et grundlag for den. Men jeg sidder tilbage og tænker, at det var fadnme skidt - nu har vi både medvirket til sekterisk udrensing og er blevet brugt til et kriminelt opgør, som skaffede den irakiske bataljon 500 kilo hash. Da den irakiske og siden danske presse efter operationen begynder at fortælle om mishandling af de civile fanger, bliver operationen pludselig til en irakisk operation med dansk støtte. Men det er ikke rigtigt, siger Anders Kærgaard. - Hele operationen er planlagt og ført fra den danske kommandostation. Det var irakiske rekrutter, der var med, men det var en dansk ledet, dansk planlagt og dansk ført operation. Det betyder, at ansvaret er vores, understreger den tidligere efterretningsofficer. svar fra ansvarlige Forsvarsminister Nick Hækkerup henviser til forsvaret, men her har man på grund af sagens kompleksitet bedt om betænkningstid på flere dage for at kunne svare på spørgsmål om Target Folderen fra operation Green Desert. Green Desert ax@arbejderen.dk V ar det i orden, at bataljonschef John Dalby den 25. november 2004 gav grønt lys for operation Green Desert i Irak, selvom han godt vidste, at målene udelukkende var beboet af civile? Og er det acceptabelt, at Danmarks militær iværksætter en operation mod civile på baggrund af utroværdige efterretninger? Det er nogle af de spørgsmål, vi ville have stillet forsvarsminister Nick Hækkerup (S), forsvarschef Peter Bartram og Hærens Operative Kommando (HOK) i kølvandet på afsløringen af den såkaldte Target Folder fra operation Green Desert. Efter flere samtaler med forsvarsministeriets presseafdeling oplyser pressesekretær Martin Wøldike, at forsvarsministeren ikke ønsker at svare på spørgsmål om sagen. Kompleks sag Ministerens pressesekretær henviser i stedet til Forsvaret - også selvom der er tale om spørgsmål af principiel Det kan godt være, at vi skal have talt med John Dalby. Henrik Mortensen, presseofficer karakter, der handler om den måde Danmark fører krig på. Men på trods af flere samtaler og mailkorrespondance med presseofficerer fra de to militære instanser, er det ikke lykkedes at få nogle svar fra forsvaret og dets øverste ansvarlige. Ifølge Forsvarskommandoen er sagen om Green Desert og den Target Folder, som Arbejderen i dag kan afsløre indholdet af, så kompleks, at der kan gå flere dage, før Forsvarskommandoen er klar til at svare på Arbejderens spørgsmål. Hverken forsvarschef Peter Bartram eller forsvarsminister Nick Hækkerup ville i går svare på Arbejderens spørgsmål om Target Folderen fra operation Green Desert. Ministeren bliver nu kaldt i samråd. Keld Navntoft/Scanpix Vil tale med Dalby Arbejderen er i løbende dialog med Forsvarskommandoen, der ikke kan afvise, at den også vil tage fat i oberst John Dalby, for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene. - Det er en meget kompleks sag, så vi har brug for tid, så vi kan give så fyldestgørende og præcise svar som overhovedet muligt. Desuden er det en sag, der ligger en del år tilbage. Mange, der er ansat i Forsvaret i dag, var jo slet ikke ansat dengang. Det kan godt være, at vi skal have talt med John Dalby og andre, da de jo var med tilbage i 2004, siger Henrik Mortensen, presseofficer ved Forsvarskommandoens pressetjeneste. Forsvarsminister Nick Hækkerup vil heller ikke forholde sig til, hvad der bør ske i sagen fremadrettet efter Arbejderens afsløring af Target Folderen. Men så let skal han ikke slippe, mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, som nu vil indkalde ministeren i samråd om Target Folderen. - Det nye dokument er stærkt belastende for forsvarsministeren, siger Villumsen. Arbejderen vil i de kommende dage og uger fortsat forsøge at få svar fra både Forsvarsministeriet og Forsvaret.
8 INDLAND 9 INDLAND Amnesty rystet efter afsløring Et vigtigt bevis i sagen Et brud på krigens love Advokat kræver Target Folder udleveret Target Folderen kan blive et vigtigt bevis i de 23 irakeres retssag mod Forsvarsministeriet, mener advokat Christian Harlang. IRAK ml@arbejderen.dk A rbejderens afsløring af Target Folderen fra operation Green Desert i 2004 kan blive et vigtigt bevis i sagen om de 23 irakere, der blev taget til fange på operationen og efterfølgende udleveret til tortur. Det siger irakernes advokat, Christian Harlang. Amnestys Trine Christensen håber, at afsløringen af Target Folderen vil føre til en alvorlig selvransagelse i militæret, regeringen og Folketinget. Amnesty Ifølge krigens love skal militæret forsøge at undgå, at civile kommer i fare, understreger Amnesty efter afsløringen af Target Folderen. GREEN DESERT ml@arbejderen.dk M eget alvorligt! Vicegeneralsekretær for Amnesty i Danmark, Trine Christensen, er rystet over Arbejderens afsløring af, at den militære ledelse i Irak allerede inden operation Green Desert i 2004 vidste, at der efter al sandsynlighed kun befandt sig uskyldige civile på de mål, som missionen skulle ramme. - Ifølge krigens love er militæret forpligtet til at forsøge at undgå, at civile kommer i fare. Det er derfor forbudt at iværksætte militære operationer rettet mod civile. Hvis en operation helt eller primært går ud over civile, skal man i udgangspunktet ikke gennemføre den, og særligt ikke hvis der ikke er en tvingende militær nødvendighed, siger Trine Christensen til Arbejderen. Trine Christensen, der også har set det dokument, som Arbejderen er i besiddelse af, kalder det for "meget alvorligt", og påpeger, at hvis der er en stærk mistanke om, at man ikke ikke vil møde Det er forbudt at iværsætte militære operationer rettet mod civile. Trine Christensen, Amnesty væbnet modstand, men et større antal civile, skal dette veje tungt i planlægningen, udførelsen og opfølgningen. Alarmklokker burde have ringet Under operation Green Desert blev mindst 36 irakere anholdt og overleveret til irakisk politi. De blev efter egne udsagn udsat for tortur. Retsmedicinske eksperter har undersøgt flere af de anholdte og fundet, at de havde fysiske og psykiske symptomer, der stemmer overens med deres beskrivelse af den tortur, de var udsat for. Samtlige irakere blev løsladt uden at blive sigtet for noget som helst. Afsløringen af, at den danske styrke allerede fra starten vidste, at det mest sandsynlige var, at man ville møde civile, burde have fået alle alarmklokker til at ringe, mener Amnesty: - Ifølge torturkonventionen er det forbudt at overlevere fanger, hvis der er risiko for tortur. Kendskabet til risikoen for tortur burde straks have ført til en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der var sket med fangerne. Det bliver kun værre af, at man havde stærk mistanke om, at man havde med civile at gøre - almindelige mennesker, der blev arresteret i deres hjem, siger vicegeneralsekretæren. Danmark Forpligtet Trine Christensen kalder det "forstemmende", at der bliver ved med at dukke bevismateriale op i sagen. - Den danske stat har underskrevet FN's torturkonvention og har dermed forpligtet sig til aktivt at kaste lys over og efterforske alle anklager om tortur. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal få centrale informationer i dryp på denne lidt tilfældige måde, og at privatpersoner, der er trådt frem, risikerer bødestraf og fængsel for at sikre viden om, hvad der er foregået. Hun håber, at den seneste afsløring vil føre til en alvor- lig selvransagelse i militæret, regeringen og Folketinget: - Nu skal vi have alle informationer frem, og give irakerne mulighed for at få deres sag hørt ved retten uden at stille forhindringer op. Hvis der er foregået tortur, skylder vi ofrene at få alt frem i lyset og at kompensere dem for den skade, de har lidt. Samtidigt er det vigtigt, at vi lærer af forløbet, hvordan det kan undgås, og ikke mindst hvordan Forsvaret og Damark kan forholde sig mere åbent og ansvarligt overfor lignende fejl i fremtiden. Dette bør ikke afvente den undersøgelse, som forventes færdig i 2017. Behovet for at indsamle erfaringerne er nu ikke om fire år. Ekspert: Det ligner krigspropaganda IRAK ml@arbejderen.dk O plysningerne i Target Folderen tyder på, at den danske bataljon i Irak kom ind i en»ond cirkel«. Sådan lyder vurderingen fra Søren Schmidt, lektor med speciale i konflikter i Mellemøsten ved Aalborg Universitet. - I en borgerkrig som den i Irak kommer militæret ind i en ond cirkel, hvor de til sidst ikke aner, hvem fjenden er. Derfor kommer man på kant med de normer, der findes for konventionel krigsførelse om beskyttelse af civile. Man begynder at tænke kreativt, og acceptere mishandling af civile for at nå militære mål, siger han. Han mener, at det tenderer krigspropaganda, når bataljonens presseofficer efter operationen udsendte en pressemeddelelse, der slog fast at»operationen gik som planlagt«og at»personerne på målene efter al sandsynlighed hører til nogle af vores hårde modstandere«. - Virkeligheden passer ikke ind i det billede af krigen, man gerne vil give, og så er man nødt til at fastholde illusionen om, at Danmark deltager i en humanitær krig. Ellers ville politikerne og militæret aldrig kunne sælge idéen om krigen til vælgerne. Det her viser, at den militære ledelse udmærket vidste, at byen formentlig var fyldt med fredelige civile. Christian Harlang, advokat - Rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at den danske militære ledelse iværksatte operation Green Desert som en storstilet mi- litær aktion på trods af, at man var klar over, at der var tale om fredelige civile. Allerede dagen før var ledelsen i besiddelse af oplysninger, der burde have ført til at man afblæste operationen, siger Harlang, der har set dokumentet, som Arbejderen er i besiddelse af. - Det er helt klart, at der foreligger militært dårligt håndværk, og krænkelse af grundlæggende regler. Uskyldige civile Target Folderen er den risikovurdering, som den ansvarlige efterretningsofficer lavede forud for operationen i november 2004. Her understreges det, at der efter al sandsynlighed kun befandt sig uskyldige civile på de mål, som missionen skulle ramme. - De såkaldte mål bestod af boligbebyggelser med fredelige civile, siger Christian Harlang. Advokaten forsøgte i februar sidste år forgæves at få Forsvarskommandoen til at udlevere Target Folderen, så den kunne indgå som bevis i retssagen. Han kræver nu, at Forsvarsministeren offentliggør hele dokumentet, så det kan indgå som bevis i sagen. - Der er tale om et vigtigt dokument, der viser, at forsvarsledelsen allerede før operationen var klar over, at Advokaten for de 23 irakiske torturofre fra Green Desert kræver hele Target Folderen offentliggjort, så den kan indgå i retssagen. Rasmus Flindt Pedersen det mest sandsynlige var, at man ville møde civile i Az Zubayr, som var mål for operationen. Harlang opfordrer samtidig Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten til at gennemgå sagens dokumenter påny - og tage stilling til, om der er flere dokumenter, som man bør udlevere: - Forsvaret, Kammeradvokaten og Forsvarsministeriet må endnu en gang gennemgå alt det materiale, vi har fået afvist. De må overveje, om deres hemme- ligheds-stemplinger holder vand - eller om jeg i virkeligheden godt kan få dokumenterne at se, siger Christian Harlang. Sagen fortsætter! I MORGEN Target Folder blev holdt hemmelig Analyse: Krigen og medierne Os, dem og PSYOPS LØRDAG Stort interview med Anders Kærgaard
30.000 fuldtidsstillinger har kommunerne nedlagt i løbet af de seneste tre år ifølge forbundet FTF. Den revolutionære klasse må i en reaktionær krig ønske sin egen regerings nederlag. Vladimir Lenin (1915) BAGSIDEN 17-22 C Tørt med nogen eller en del sol. Ved Vestkysten kun mellem 12 og 15 grader og skyet det meste af dagen Militærets løgnefabrik MENER Dagens foto Af Aage Christensen Arbejderen bringer i dag og over de kommende uger en række afsløringer. De har alle afsæt i operation Green Desert tilbage i 2004 i Irak. Denne operation løb ud af kontrol. Uskyldige civile blev anholdt. Danske soldater filmede, at de blev slået og sparket. Artiklerne viser, hvad krigen har betydet for det danske militær. Den giver en smagsprøve på den kultur, som krigene har skabt - helt op til den øverste ledelse. Sandheden er ligegyldig, hvis ingen kender den. Derfor benægtes fakta af de ansvarlige officerer. Ikke en eneste afsløring om operation Green Desert er kommet for en dag gennem det militære system selv. Omkring alle vigtige begivenheder i forløbet og de militære lederes håndtering af sagen ses et tætvævet net af løgne. Ledelsen har fra første færd kæmpet for at stille den danske krigsdeltagelse i det bedst mulige lys. De har tydeligvis vurderet, at løgne og fortielser helliger dette mål. Ingen af de ansvarlige for krigens forbrydelser er stillet til ansvar. Men siger man sandheden, bliver man trukket for en domstol. Med de dokumenter, Arbejderen er i besiddelse af, har det været muligt at kortlægge militærets løgnefabrik. Ingen af de mange officerer, der aktivt har været involveret i løgnene, eller som har søgt at skjule mishandlingen af de uskyldige irakiske civile, er stillet til ansvar. De fortsætter den dag i dag deres militære karriere. Kun en person, nemlig Anders Kærgaard, som uanset personlige konsekvenser gik til medierne med sin viden, er trukket for en domstol. Han er idømt dagbøder og trues med fængsel. Syltekrukker er der masser af i denne sag. Militæret undersøger sig selv gennem Auditørkorpset, som nu tre gange har søgt at lukke sagen. Forsvarsministeren har nedsat en kommission til at kulegrave Danmarks deltagelse i krigen i Irak. Rapporten forventes færdig i 2017. Det er 13 år efter begivenhederne fandt sted. De civile irakere, der blev slået og sparket, er blevet forhindret i at lægge en erstatningssag mod den danske stat. Nu må sandheden frem. Der er brug for en uvildig undersøgelse. I stedet for at straffe dem, der siger sandheden, må regeringen tage ansvar for krigens konsekvenser og ophæve forsvarstoppens selvbestaltede immunitet. Lørdag sluttede Arbejdsløshedskaravanen 2013 i København. Det blev fejret med et større arrangement med faglige taler og musik i H.C. Ørstedsparken. Her er arbejdsløse ved at gøre sig klar til optog gennem byen. Karavanen startede i Aalborg søndag den 2. juni. DAGENS CITAT Når kommunerne kan drives fem-seks milliarder kroner billigere end budgetteret, så viser det, at den offentlige sektor kan løbe længere på literen, selv om andre har været ude med dommedagsprofetier. Jacob Jensen, Venstres økonomi- og kommunalordfører, som afviser, at kommunerne må bruge flere penge, selvom de har sparet mere end det krævede. dr.dk, 9. juni. Man skal have en god økonomistyring, hvis man skal virkeliggøre sine budgetter. Men vi er nu oppe på, at der er en risiko for, at det er 3,5 milliarder (kroner), der er underforbrugt i 2013. Det er faktisk mange penge. Margrethe Vesterager, økonomi- og indenrigsminister (R), som opfordrer kommenerne til at bruge de penge, som der er budgeteret med. dr. dk, 10. juni. WWW.ARBEJDEREN.DK FACEBOOK.COM/ARBEJDEREN TWITTER.COM/ARBEJDEREN Kontakt redaktionen Forlaget Arbejderen Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 3535 2193 SMS: 5077 7900 Fax: 3537 2039 redaktion@arbejderen.dk hverdage 09.00-16.00 Redaktioner fagligt@arbejderen.dk indland@arbejderen.dk udland@arbejderen.dk kultur@arbejderen.dk debat@arbejderen.dk kalender@arbejderen.dk Aarhus Café Oskar Mejlgade 49 tv, 8000 Aarhus C. Aalborg Socialisternes Hus Søndergade 12, 9000 Aalborg. Ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen bi@arbejderen.dk Arbejderen udgives af Kommunistisk Parti Telefon: 3535 6069 info@kommunister.dk kommunister.dk Abonnér Telefon: 3535 1787 abonnement@arbejderen.dk arbejderen.dk/abonnement hverdage 09.00-16.00 Annoncér Telefon: 5077 7914 annoncer@arbejderen.dk arbejderen.dk/annoncer Støt Arbejderens Støttefond Reg. Nr. 9570 Kontonr. 213 3318 Shop webshop.arbejderen.dk 3 UGER GRATIS Prøv et abonnement på Danmarks eneste røde dagblad. Scan QR-koden og få avisen fra i morgen.
WWW.ARBEJDEREN.DK FACEBOOK.COM/ARBEJDEREN TWITTER.COM/ARBEJDEREN 28. april 2004 En amerikansk tv-station offentliggør billeder, der viser, hvordan amerikanske soldater mishandler og ydmyger irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet tæt på Bagdad. Billederne ryster det meste af både den vestlige og den arabiske verden. Få dage senere afslører en britisk avis billeder, der viser, at britiske soldater i Irak står bag lignende handlinger. 5. maj 2004 Statsminister Anders Fogh Rasmussen lover i en folketingsdebat, at regeringen ikke vil tøve med at videregive oplysninger om fangemishandling i Irak, hvis den kommer i besiddelse af dem. 2. august 2004 Det kommer frem i pressen, at sprogofficer Annemette Hommel og flere andre danske soldater har ydmyget og mishandlet anholdte irakere. Fire chefer trækkes hjem fra hold 3 på den danske bataljon og forsvarschef Jesper Helsøe får en reprimande. 2004 OVERBLIK 16. august 2004 Hold 4 ankommer til Irak, og John Dalby overtager kommandoen for den danske bataljon. 24. november 2004 Den irakiske hærbataljon i Az Zubayr beder den danske bataljon om at lede og støtte en operation imod fire mål i Az Zubayr. Efterretningsofficer Anders Kærgaard vurderer efterretningerne som helt utroværdige og skriver i den såkaldte Target Folder, at det mest sandsynlige scenarie ved samtlige mål er, at soldaterne vil møde civile, som ikke vil gøre modstand. Anders Kærgaard advarer John Dalby og anbefaler ham ikke at gennemføre operationen. Den irakiske fangesag er en kompleks historie, som involverer alle grene af det militære system Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando, den danske bataljon i Irak, Auditørkorpset, Kammeradvokaten og skiftende forsvars- og statsministre i et tæt spind af skandaler, vildledninger og løgne. Vi har samlet de 15 vigtigste løgne her. Den første i rækken er den om operationens formål, som Arbejderen i dag kan afsløre. 1 Pressemeddelelsen nævner intet om de irakiske efterretningers tvivlsomme karakter eller risikoen for at tage civile til fange. I stedet står der (uddrag): Operationen gik som planlagt og med stor effektivitet. Selv om personerne i målet efter al sandsynlighed hører til nogle af vores hårde modstandere, var der absolut ingen, der valgte at yde modstand. De irakiske enheder gjorde et rigtig godt indtryk (...) De irakiske sikkerhedsstyrker gennemførte flere arrestationer i samtlige målområder og bidrog dermed til at øge sikkerheden for den almindelige iraker. Det var tydeligt stolte sikkerhedsstyrker, der hyldede indsatsen efter operationen i Az Zubayr. I pressemeddelelsen udtaler oberst John Dalby: Jeg er meget tilfreds med dagens operation. Først og fremmest bekræftede den at de danske soldater er meget professionelle og enestående gode til at tackle selv meget komplekse opgaver. Herefter viste den, at de irakiske sikkerhedsstyrker selv er i stand til at planlægge og gennemføre en operation af denne størrelse, om end de fortsat gerne vil have vores støtte. Endvidere viste den, at blot vi yder den rigtige støtte og er villige til at give irakerne øget sikkerhed, så har de viljen til selv at overtage ansvaret for lov og orden. Slutteligt er jeg ikke i tvivl om, at nogle af de personer irakerne fangede i dag, er nogle af de personer som ikke vil Irak det godt. I dag ved vi fra Target Folderen, at personerne i målene var vurderet til mest sandsynligt at være civile, fra TOC-journalen at operationen var dansk planlagt og ledet, fra Post Operation Reporten, at operationen gik galt, så den oprindelige operationsplan måtte fraviges, og fra den lækkede video, at den endte med, at 36 civile blev mishandlet og taget til fange, mens danske soldater passivt så til. 25. november 2004 På trods af advarslerne vælger John Dalby alligevel at iværksætte operationen. I den såkaldte TOC-journal fremgår det, at han overtager kommandoen for operationen klokken 03:34. Omkring 1000 danske, britiske og irakiske soldater gennemfører operation Green Desert under den danske bataljonschef John Dalbys kommando. Over 30 civile irakere bliver anholdt, og mindst en af indsatserne bliver filmet. 26. november 2004 Hærens Operative Kommando sender en pressemeddelelse ud til den danske presse om den vellykkede operation Green Desert. Meddelelsen er skrevet af presseofficer Peter Scharling Pedersen. 29. november 2004 Chefen for operationssektionen skriver i en fortroligstemplet bataljonsrapport om operationen, den såkaldte Post Operation Report, at efterretningerne var svære at vurdere, og kom udelukkende fra en F6- kilde, samt at operationen langt fra gik som planlagt. Der er brug for tæt overvågning af den irakiske nationalgardes behandling af tilbageholdte, står der, hvilket senere får HOK til at konkludere, at danske soldater har været vidne til hårdhændet behandling. FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE
Statsministeren Anders Fogh (V) Statsministeren Lars Løkke (V) Leder af Danmarks regering. 27.11.2001-05.04.2009 Forsvarsministeren Søren Gade (V) Statsministeren Helle Thorning (S) Leder af Danmarks regering. 05.04.2009-03.10.2011 6 6 Forsvarets øverste ansvarlige. 24.04.2004-23.02.2010 Fangerne Advokat Christian Harlang Leder af Danmarks regering. 03.10.2011- Forsvarsministeren Gitte Lillelund (V) 23 af de mindst 36 civile, der blev taget til fange under operation Green Desert, har stævnet Forsvarsministeriet. De kræver erstatning fra den danske stat for medansvar for den tortur og mishandling, de blev udsat for efter tilfangetagelsen. De kræver en officiel undskyldning fra den danske stat og har et erstatningskrav på 50.000 kroner per sagsøger, med mulighed for forlig. Fører sagen for de 23 irakere mod Forsvarsministeriet. Forsvarsministeren Nick Hækkerup (S) Forsvarets øverste ansvarlige. 23.02.2010-03.10.2011 Forsvarets øverste ansvarlige. 03.10.2011- Stab Pressesektionen Operationssektionen Ledes af Obertsløjtnant Jan Hjelmager Kammeradvokaten 1 3 5 Efterretningssektionen Ledes af presseofficer kaptajn Peter Scharling Pedersen, og senere af presseofficer Peter Ernstved Rasmussen. Kammeradvokaten er et privat firma, der har en aftale med finansministeriet om at varetage statens behov for advokatbistand på stort set alle retsområder. Ledes af major Henrik Dupont. 14 Peter Biering Forsvarer Forsvarsministeriet i sagen om de irakiske fanger. 1 10 11 12 13 Forsvarskommandoen (FKO) 2 3 7 Logistiksektionen 9 Administrationssektionen Anders Kærgaard Kaptajn Anders Kærgaard er en af de i alt fire efterretningsofficer i efterretningssektionen. Danmarks militærs overordnede kommandomyndighed. Kommandoen ledes af forsvarschefen. Hans Jesper Helsø Tim Sloth Jørgensen General i Hæren 1.10.2002 31.7. 2008 Bjørn Ingemann Bisserup Admiral 1.8.2008 4.10.2009 Knud Bartels General i Hæren 16.11. 2009 31.12.2011 Generalløjtnant i Hæren 4.10.2009 15.11.2009 1. 1. 2012 19.3.2012 Forsvarets Auditørkorps (FAUK) Forsvarets juridiske enhed. Det er Auditørkorpset, der rejser tiltale, når der sker en overtrædelse af den militære straffelov. Kristian Kirk Petersen Peter Bartram viceauditør General i Hæren 20.3.2012-3 Peter Otken Jurist Den Danske Kampgruppe Den Danske Bataljon Kampgruppen er underlagt den britiske brigade og har den danske bataljonschef oberst John Dalby som øverstbefalende. Kampgruppen har ud over de danske styrker to britiske og et irakisk kompagni til sin rådighed. Udgøres af de danske soldater, der er udstationeret i Camp Dannevang. Camp Dannevang ligger på den britiske base Shaiba Log Base. Ledes af oberst John Dalby Panserinfaterikompagniet Ledes af major Jens Thrysøe 4 Hærens Operative Kommando (HOK) Spejdereskadronen Ledes af major Anders Berg Olesen 8 15 udgør den operative ledelse for hærens enheder. 6 Poul Kiærskou Generalmajor Chef 2002 2009 Niels Bundsgaard Generalmajor Chef 2009-2010 Agner Rokos Per Ludvigsen Generalmajor Chef 2010-2013 Britiske kompagnier Generalmajor Chef 2013-601. irakiske bataljon 4 3 2 John Dalby skriver til HOK: Operationen er vurderet som en succes og har bekræftet at ISF (irakiske sikkerhedsstyrker, red.) oplysninger var korrekte... Det vurderes ligeledes at der blandt de arresterede fortsat tilbageholdes personer der entydigt har kunnet forbindes til AIF (anti-irakiske styrker, red.) aktivitet Der har ikke været konstateret nogen form for overgreb mod de tilbageholdte under operationen DANCON kan ikke bekræfte at de tilbageholdte skulle være blevet slået. Jeg vurdere, at artiklen (i Al Manarah, red.) er et udtryk for at operationen har det ønskede resultat og fået anholdt nogle af de personer der har ISF og MNF (de multinationale styrker, red.) som mål og at artiklen skal ses som et angreb i medierne med formål at miskreditere ISF og MNF.«I dag ved vi, at operationen bekræftede, at den irakiske hærbataljons oplysninger var helt ukorrekte, at de anholdte ikke kunne forbindes til de irakiske oprørsstyrker eller andre angreb mod de irakiske eller internationale styrker og at danske soldater filmede, mens der blev begået overgreb mod de tilbageholdte under operationen. Auditørkorpsets jurist, Peter Otken, siger til Information, at Vi går pt ikke ind i sagen, eftersom der ikke er noget, der tyder på, at danske soldater har været involveret i overgreb. Presseofficer Peter Ernstved Rasmussen siger til Information, at operation Green Desert var organiseret og ledet af de irakiske sikkerhedsstyrker, mens danskernes opgave var at overvåge operationen: Danskerne overvågende kun operationens fra deres pansrede køretøjer, alene derfor er beskyldningerne om dansk tortur absurde. John Dalby siger til Information, at...operation Green Desert var netop rettet mod en væbnet gruppe. I dag ved vi, at Post Operation Reporten fra ni dage før advarer om problematisk behandling af tilbageholdte og at danskerne var med ved arrestationerne og at John Dalby i Target Folderen var advaret om, at operationens mål højst sandsynligt var civile. HOK skriver i pressemeddelelsen, at Al Manarahs redaktøren har undskyldt anklagerne om tortur. Fem dage senere siger Al Manarahs redaktør til Information, at han ikke har trukket sine historier tilbage og fortæller desuden, at de danske styrker har afvist et tilbud fra avisen om at konfrontere de forurettede. 5 Presseofficeren skriver, at flere ugers efterretningsindhentning og forberedelse er forløst med succes. Et par dage senere dukker Abbas Allawis lig op, indsmurt i blod og angiveligt uden fingre. 2005 5. december 2004 Tre irakiske fanger fortæller i Basras største avis Al Manarah, at de er blevet mishandlet og tortureret, mens de var i dansk og britisk varetægt. Auditørkorpset undersøger sagen første gang, men foretager ikke afhøringer i den danske kampgruppe. 6. december 2004 John Dalby skriver en særlig hændelse, 1. melding fra Det Danske Kontingent til Hærens Operative Kommando på baggrund af artiklerne i Al Manarah. Auditørkorpset indstiller undersøgelsen uden sigtelser. 7. december 2004 Statsminister Anders Fogh Rasmussen og forsvarsminister Søren Gade afviser beskyldningerne mod danske soldater. Det er en fuldstændig grundløs påstand. Der er ingen sag, og derfor ser regeringen ikke noget behov for en undersøgelse. Men der skal da tages nogle initiativer for at dementere historien, siger statsministeren. 8. december 2004 Information fortæller, at forsvaret er gået i gang med at undersøge beskyldningerne om fangemishandlinger i Al Manarah. 8. december 2004 Den danske bataljon i Irak kører ind til Basra for at møde ledelsen på avisen Al Manarah. 9. december 2004 HOK sender en pressemeddelelse om besøget på Al Manarah ud til den danske presse. 10. april 2005 En britisk gruppe under dansk kommando tager irakeren Abbas Allawi til fange under en operation nord for Basra. Allawi bliver overdraget til irakisk militær. 11. april 2005 Preseofficer Christer Nielsen sender en pressemeddelelse ud om operationen. 6 Et notat, Politiken har set viser at HOK allerede april 2007 var klar over, at danske soldater havde taget mindst 500 irakiske fanger. Men i august 2006 havde hæren i et svar til Folketinget opgjort tallet til 195, og for ikke at skade hærens troværdighed beslutter HOK-chef Poul Kiærskou, at fangetallet i et nyt svar til Folketinget skal justeres til 198. Siden refererer forsvarsministrene Søren Gade (V) og Gitte Lillelund Bech (V) mindst 13 gange til svaret i Folketinget uden at rette fangetallet til det korrekte. 2007 7 8 John Dalby siger til Information, at han fastholder sin forklaring fra 2004 om, at der ikke er konstateret nogen form for overgreb mod de tilbageholdte under operationen, men vil dog ikke udtale sig til citat. I dag ved vi fra den lækkede video, at danske soldater filmede overgreb mod de tilbageholdte under operationen. HOK skriver, at Ifølge MP (militærpoliti, red.) -stationslederen blev der ikke af MP (eller andre) foretaget videooptagelser af operationens gennemførelse. I dag ved vi fra den lækkede video, at danske soldater filmede operation Green Desert. 10 9 Dalby skriver, at danske enheder foretog ikke videooptagelser (under operation Green Desert). I dag ved vi fra den lækkede video, at danske soldater filmede operationen. 2010 Forsvarskommandoen skriver til Christian Harlang at det kan på baggrund af den gennemførte undersøgelse oplyses, at Forsvaret ikke har foretaget filmoptagelser under gennemførelsen af Operation Green Desert. Den danske bataljon havde ikke mulighed for at foretage foto- og videodokumentaion af operationers gennemførelse, hvorfor der ikke var udgivet direktiver for dette. I dag ved vi, at danske soldater filmede operationen, og at kameraerne tilhørte hæren. 2011 April 2007 HOK-chef Poul Kiærskou beordrer ændringer i et udkast til et svar til Folketinget om, hvor mange irakere, danske soldater har taget til fange 6. december 2010 Forsvarsministeren erkender overfor Folketingets Forsvarsudvalg, at danske soldater overværede irakisk politi tæske fanger under en operation den 16. januar 2006. December 2010 Auditørkorpset undersøger efter krav fra oppositionen sagen for anden gang, men lukker den i februar året efter uden sigtelser. stævner Forsvarsministeriet for medansvar for tortur og mishandling. Siden lægger 22 andre fanger fra cyan 1 og 4 også sag an mod Forsvarsministeriet. 22. oktober 2010 Information afslører på baggrund af lækkede dokumenter fra WikiLeaks, at danske soldater i modstrid med militærets hidtidige oplysninger havde direkte kontakt med fangerne og overlod dem til irakisk politi. 9. december 2010 Information skriver, at en irakisk mand i et vidneudsagn til en engelsk menneskeretsorganisation har fortalt, at danske soldater så passivt til, mens han blev mishandlet af irakisk politi under operation Green Desert. 28. februar 2011 Auditørkorpset indstiller efterforskningen om operation Green Desert uden sigtelser med henvisning til forældelse. 8. december 2011 Hærens Operative Kommando skriver efter spørgsmål fra Information et svar til Forsvarskommandoen om operation Green Desert. 13. september 2011 Den sunnimuslimske bonde Qais J. Khaled Brak, som blev taget til fange på mål 1 under Operation Green Desert, 12. december 2011 John Dalby svarer i forlængelse af Informations spørgsmål Forsvarskommandoen på spørgsmål om operation Green Desert. 15. december 2011 Irakernes advokat, Christian Harlang, får svar fra Forsvarskommandoen på sit ønske om udlevering af eventuelle filmoptagelser fra operation Green Desert. Fortsættes PÅ NÆSTE SIDE
11. juni 2013 Arbejderen fremlægger den fortroligt stemplede Target Folder, som viser, at den danske bataljon allerede inden operation Green Desert vidste, at de risikerede at medvirke til tilfangetagelsen af et stort antal uskyldige civile. 23. maj 2013 Peter Bartram skriver i sin redegørelse til forsvarsminister Nick Hækkerup, at det er»overvejende sandsynligt«, at det var danske soldater, som stod bag det omstridte filmklip fra Operation Green Desert. I redegørelsen beklager Forsvaret, at der tidligere er givet forkerte svar, når der er blevet spurgt til, om de danske soldater har filmet under operation Green Desert under Irak-krigen i 2004. 16. april 2013 John Dalby siger i et stort interview med Berlingske om operation Green Desert, at han tror, Anders Kærgaards oplevelser af virkeligheden adskiller sig væsentligt fra den, andre har. Auditør Kristian Kirk Petersen erklærer i artiklen, at korpset er kommet til en blindgyde med hensyn til efterforskning af John Dalby. 4. april 2013 Anders Kærgaard bliver i Københavns Byret idømt dagbøder på i alt 13.000 kroner, fordi han ikke vil udlevere navnet på den kollega, der gav ham videoen, til Auditørkorpset. Byrettens dom er nu anket til Østre Landsret, hvor auditørerne kræver Anders Kærgaard fængslet. I DAG Dansk deltagelse i Irak-krigen Danmark deltog i den USA-ledede invasion af Irak fra marts 2003 til august 2007. Den danske krigsdeltagelse blev besluttet af regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti 21. marts 2003 på baggrund af påstande om masseødelæggelsesvåben, og i maj besluttede man at indsætte en dansk bataljon. Bataljonen indgik fra ankomsten i juli 2003 indtil tilbagetrækningen i august 2007 i de britiske styrker, som havde ansvaret for de fire provinser i det sydøstlige Irak. Bataljonen var inddelt i hold, som afløste hinanden med godt et halvt års mellemrum. I august 2004 blev bataljonen flyttet til Camp Dannevang på den britiske logistiske base Shaiba Log Base, hvor den fik ansvaret for dele af Basra-provinsen. Bataljonen havde til opgave at skabe sikkerhed for styrkerne i det tildelte ansvarsområde, at uddanne irakiske styrker og at støtte genopbygningen af det irakiske samfund. Hold 4 ankom til Irak 16. august 2004 med oberst John Dalby som øverste chef. Der deltog 440 soldater på hold 4, som var fordelt på stab, stabs- og logistikkompagni, et panserinfanterikompagni, en spejdereskadron, et militærpolitidetachement og et nationalt støtteelement. Bataljonen havde også en deling på cirka 50 litauiske soldater. De danske soldater kørte den sidste officielle patrulje i Irak 20. juli 2007, mens et 50 mand stort helikopterkontingent forblev i landet året ud. I alt var cirka 5500 danske soldater udsendt til Irak fra 2003 til 2007. Den danske krigsdeltagelse kostede i alt 2,4 milliarder kroner. Krigen i Irak kostede otte danske soldater og hundrede tusindvis af civile irakere livet. 11 12 13 14 Staben anbefaler, at Information bliver besvaret Forsvaret har ikke foretaget foto- eller videooptagelser under operationen. Det kan dog ikke udelukkes, at deltagende enkeltpersoner på eget initiativ har foretaget videooptagelser. I dag ved vi fra den lækkede film, at danske soldater filmede operationen, og fra Peter Bartrams redegørelse, at kameraerne tilhørte hæren. 14. december 2011 Forsvarskommandoens operationsstab skriver deres anbefaling til Forsvarskommandoens svar til Information. Forsvarskommandoen svarer, at Det kan på baggrund af den gennemførte undersøgelse oplyses, at forsvaret ikke har foretaget filmoptagelser under gennemførelsen af Operation Green Desert... Det kan dog ikke udelukkes, at enkeltpersoner på eget initiativ har foretaget private videooptagelser. I dag ved vi fra den lækkede film, at danske soldater filmede operationen, og at kameraerne tilhørte hæren. 15. december 2011 Forsvarskommandoen svarer Information. 15. december 2011 Irakernes advokat, Christian Harlang, får svar fra Forsvarskommandoen på sit ønske om udlevering af eventuelle filmoptagelser fra operation Green Desert. Forsvarskommandoen skriver til Christian Harlang, at det kan på baggrund af den gennemførte undersøgelse oplyses, at forsvaret ikke har foretaget filmoptagelser under gennemførelsen af Operation Green Desert Den danske bataljon havde ikke mulighed for at foretage foto- og videodokumentaion af operationers gennemførelse, hvorfor der ikke var udgivet direktiver for dette. I dag ved vi fra den lækkede video, at danske soldater filmede operationen, og at kameraerne tilhørte hæren. 17. december 2011 Politiken fremlægger en fortrolig bataljonsrapport fra Forsvaret, som dokumenterer, at danske soldater medvirkede ved arrestationerne under Operation Green Desert. John Dalby afviser, at irakerne var danskernes ansvar og siger, at de britiske og danske soldater først blev sendt ind for at ransage huse, efter at det irakiske politi havde foretaget anholdelserne. 15 HOK meddeler arbejdsgruppen, at HOK er i dag af den opfattelse, at den tidligere fremsendte konklusion Det peger på, at danske soldater har været vidne til hårdhændet behandling af irakiske tilbageholdte ikke på nogen måde er bekræftet af den efterfølgende gennemgang af materialer og derfor fremstår trukket vel hårdt op.«på det tidspunkt er videoen, der dokumenterer, at danske soldater var vidne til overgreb, allerede offentliggjort. Kammeradvokat Peter Biering skriver, at Der har ikke mellem de danske og irakiske styrker været tale om et kommandoforhold. De irakiske styrker var dermed ikke under den danske kontrol og handlede ligeledes ikke på vegne af Danmark. I dag ved vi fra TOCjournalen, at operation Green Desert var en danskledet operation. 2012 2013 7. januar 2012 Den danske soldat Masoud Vahedi fortæller i Politiken, at han så en fange blive mishandlet af irakerne under operationen. Han bakkes op af en kollaga. John Dalby afviser påstandene. 2. marts 2012 Kammeradvokat Peter Biering afleverer sin påstand til sagen. 4. februar 2013 Generalløjtnant Poul Kiærskou, som nu er Danmarks repræsentant i NATO, samt flyvevåbnets chef, generalmajor Henrik Røboe Dam, får milde sanktioner for deres vildledning om antallet af fanger i Irak. Begge beholder jobbet. 18. januar 2013 Hærens Operative Kommando trækker i en udtalelse til arbejdsgruppen under Bartram sin vurdering fra oktober tilbage. 5. november 2012 Forsvarsminister Nick Hækkerup ønsker sagen henlagt til den igangværende Irak-kommission, men da Enhedslisten kræver en særskilt undersøgelse, nedsætter han en arbejdsgruppe under forsvarschef Peter Bartram, som skal undersøge sagen. 23. oktober 2012 Forsvarets Auditørkorps indleder en tredje efterforskning i sagen om operation Green Desert. Efterforskningen skal afdække om personer i Forsvaret har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om det, der skete under operationen. 22. oktober 2012 HOK skriver til Forsvarskommandoen om Post Operation Reporten fra 2004, at Det er Hærens Operative Kommandos vurdering, at dette peger på, at danske soldater har været vidne til hårdhændet behandling af irakiske tilbageholdte. Forsvarskommandoen videresender oplysningerne til Forsvarsministeriet. 19. oktober 2012 John Dalby erkender, at de danske soldater rådede over videokameraer. Han fastholder at han ikke vidste, at de blev brugt under Operation Green Desert. Tidligere reserverofficer og tolk Jamal Hammoud fortæller i Ekstra Bladet, at han stod ved siden af Anders Kærgaard og John Dalby under operationen i den fremskudte kommandostation, da Dalby fik den første melding om mishandling. 18. oktober 2012 Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard offentliggør på et pressemøde med advokat Christian Harlang videooptagelser fra operation Green Desert. Videooptagelserne, som senere bliver lagt op i fuld længde på Arbejderens hjemmeside, viser at danske soldater filmede, mens de så passivt til at irakiske sikkerhedsstyrker slog og sparkede de civile fanger. John Dalby afviser, at han har set videoen før. Se dokumentationen bag afsløringerne på arbejderen.dk/dokumentation.