Mørket og de mange lys

Transkript

1 Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for første gang længe. Nu bor han og hans hustru på asylcenter, hvor hverdagen er tung af frygt. Men der er også lys, der dukker op midt i mørket Af: Eva Lange Jørgensen (Tekst og foto) Det var luften, der afslørede, at noget var galt. Natten til den 3. juli 1963 ligger Suhael Sami Nader på loftet i den ejendom, han bor i, og forsøger at

2 sove. Ejendommen ligger midt i Bagdad. En by, hvor der for det meste er larm og liv på alle tidspunkter af døgnet. Men den nat er der stille. Det føles som om, at luften er fyldt af en sær ensomhed, der kryber længere ind, hver gang Suhael trækker vejret. Jeg er i store problemer, tænker han. Næste morgen bliver han anholdt af de irakiske myndigheder. Årsagen er de systemkritiske artikler, han skriver for avisen Al-Mada. Det gør heller ikke Suhaels situation bedre, at hans far har været med til at starte det kommunistiske parti i Irak nogle år tidligere. Suhael bliver hængt i et reb fra loftet. Slag efter slag rammer ham i ryggen, på hovedet, på øjnene, indtil han er villig til at sige sandheden og tilstå. Men der er ikke nogen forbrydelse at tilstå. Slagene fortsætter. Ny virkelighed I dag er Suhael 71 år. Han har stadig problemer med det ene øje som følge af torturen. I en lille, sort sofa på et dansk asylcenter sidder han og hustruen Anwar Abdulwahhab tæt sammen. Oversat fra arabisk betyder Anwar mange lys, fortæller Suhael, og klemmer forsigtigt Anwars hånd. De har boet på centeret i de godt to måneder, der er gået, siden Suhaels ophold som fribyforfatter udløb. Opholdet blev finansieret af Københavns Kommune, fordi den er en del af den internationale organisation ICORN (International Cities of Refuge Network), der arbejder for at fremme ytringsfriheden globalt. Som medlem af organisationen forpligter man sig som friby til løbende at tilbyde 2-årigt ophold til en forfatter, der ikke kan leve, arbejde og ytre sig frit i sit hjemland. I vindueskarmen på Suhael og Anwars trange værelse står fem vaser med blomster. Blomster i røde, lyserøde, gule og svagt orange farver. Da parret boede i Bagdad, havde de et hus med en stor have, der var fyldt med blomster. I dag er huset bombet væk. Anwar forsøger at have friske blomster i vindueskarmen så tit, det kan lade sig gøre. Som en snert af hjem.

3 HJEM. Farverige blomster giver vindueskarmen en snert af haven i hjemlandet (Foto: Eva Lange Jørgensen.) Trygheden, der forsvandt Suhaels blik bliver mørkt, når han skal fortælle om skiftet fra tilværelsen i København til livet på asylcenteret. Hovedet ryster langsomt, og blikket glider ned i gulvet. Få dage efter parret er ankommet til asylcenteret, får Suhael sit første anfald af panikangst. Et klaustrofobisk værelse med skråvægge og et liv, der pludselig skal deles med mange andre flygtninge. En hverdag væk fra det netværk, som parret har brugt to år på at bygge op i København. Det er en større belastning, end Suhaels krop kan klare. Anfaldet rammer, og Suhael kan ikke få vejret. Men det værste er ikke angstanfaldet. Det værste er følelsen af frygt og usikkerhed for fremtiden, der fra første dag

4 på centeret sætter sig som en bowlingkugle i maven. I København følte jeg mig tryg. Måske for første gang i mit liv. Men her er alting tomt. Jeg er meget bange for, om der skal ske os noget. Hvem skal hjælpe? Vi er gamle, og alt i Irak er forandret. Jeg vil hellere slås ihjel end at vende tilbage, forklarer Suhael. Det var en helingsproces at være i København. Både for Suhael og for Anwar. Suhael mærkede, hvordan de ting, de har været igennem langsomt fik plads til at blive bearbejdet. Og der var ro til at skrive. Efter jeg er kommet til centeret, er alt det ødelagt. Jeg har ikke flere kræfter tilbage til at kæmpe mod angsten. Frygten som livsledsager Frygten er en fast del af Suhaels liv. Som en trøje, han er nødt til at tage på hver morgen. Det har den været, siden den julidag i 1963, da han blev anholdt og tortureret første gang. Siden har fulgt et årelangt liv på flugt. Et liv, hvor Suhael altid kigger sig over skulderen. Men også et liv, der er drevet af håb, optimisme og en insisteren på ytringsfrihed, uagtet konsekvenserne. Suhael sidder i fængsel i halvandet år efter anholdelsen i 1963, og i starten af 2005 bliver hans ældste datter kidnappet på åben gade i Irak. Få måneder senere bliver han selv kidnappet og tortureret for anden gang. Den dag i dag ved Suhael stadig ikke hvem, der stod bag kidnapningen, men hans eget gæt er al-qaeda. Efter kidnapningerne står det klart, at det er livsfarligt for familien at blive i Irak. De flygter til Jordan i starten af Her lever de 6 år i eksil, indtil det lykkes parrets to døtre at komme til Sverige og få opholdstilladelse. Suhael skriver stadig kritiske artikler og anmelder litteratur for Al-Mada, men det er ikke ufarligt - Suhael og Anwar modtager dagligt trusler på livet. I marts 2012, efter en tre-årig ansøgningsproces, kan Suhael endelig komme til København som en del af fribyordningen, med Anwar ved sin side.

5 MANGE LYS. Suhael Naders hustru, Anwar Abudlwahhab (Foto: Eva Lange Jørgensen) Mange lys i mørket Længe kigger han ud i rummet med sine venlige øjne. Så løfter han sin venstre hånd og knuger fingrene sammen. Jeg kan mærke, at Danmark er smukt, forklarer Suhael. Det er ikke bare fine ord. Jeg siger det, fordi det er sandheden. Vi vil så gerne blive, men kan vi? Suhael spørger retorisk. Sænker hånden igen og bliver tavs. Asylsøgningen har stået på i et år. Endnu er der ingen afklaring. Suhael og Anwar er dybt taknemmelige for deres tid i København. Men ingen tænker over, hvad der skal ske med forfatterne, når fribyopholdet slutter. Suhael og Anwar vil blive i Danmark, for der er ingen fremtid for dem i Irak. I Danmark får Suhael kræfterne til at skrive og leve frit, forklarer han. Kræfter, der slipper mere og mere op, selvom der stadig er meget at glæde sig over. For der er altid ordene. Dem vil Suhael altid kæmpe for at have i behold. Tanken om Danmark, og tanken om sine døtre i Sverige. De giver Suhael håb. Og selvfølgelig Anwar, de mange lys. Suhaels mange lys midt i mørket.

6