DEBRA EnergiNyt Energibranchen.dk Fagbladet for servicebranchen for energianlæg Nr. 3 September - 2012 Solcelleanlæg stormer frem 9 Næsten 20.000 familier har fået solceller i 2012 gasapparater 12 Nye krav til måleudstyret DEBRA, Dansk Energi Brancheforening
Den der ventil under den røde øh... dingenot De der har ligget under en kondenserende oliekedel med en lommelygte i kindposen og mobilen presset mod linoleummet ved, at det ikke altid er let at huske navnet på en reservedel. Heldigvis gør det ikke så meget, når der i den anden ende af røret sidder en der kan. Som ved præcis hvilken ventil eller dingenot, du taler om. Og som kan sørge for, at du har den, eller en anden af vores 24.219 reservedele, næste dag. Electro Energy er Danmarks førende leverandør af varmeteknik. Reservedele til oliefyr, gaskedler og gasbrændere på det danske marked, samt håndplukkede kedler, brændere og pumper fra de bedste europæiske producenter. Ring og få en uforpligtende dingenot-snak på tlf. 43 44 18 00 eller læs mere på: www.electro-energy.dk - alletiders reservedelshus
Begrænsede energitilskudsordninger i 2013? Indhold Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Branche forening Side 4 Alle os med oliefyr Jobfradragsordningen ophører til nytår, energiaftalens tilskudspulje til energirenovering på 2x500 mio. kr. i 2013/14 er sparet væk i finansloven, og tilskudsmulighederne fra energiselskabernes energisparepuljer vil sandsynligvis blive begrænset. Kun for solceller ser det ud til, at tilskudsordningen i form af sparede elafgifter ikke ændres lige her og nu, men klima- og energiministeren overvejer ændringer også her og er citeret for: at det ikke noget, jeg forventer, tager flere år. Så alt i alt bliver det nok ikke tilskud, der i de kommende år skal være incitamentet for udskiftningen til mere effektivt og grønt energiudstyr ude hos de danske husejere. Men som jeg tidligere har givet udtryk for i denne spalte, så er det ikke tilskudsordninger, der set over en årrække ændrer på antallet af udskiftninger af gammelt energiudstyr. Tilskudsordninger kan forsinke udskiftninger, mens vi venter på dem, og fremrykker udskiftninger, når det varsles, at de holder op. Derimod er den økonomiske situation hos husejerne afgørende og ikke mindst muligheden for at kunne finansiere investeringen i nyt effektivt energiudstyr. I jubelårene 2006-08 var der intet problem for husejerne at låne til energirenovering, og i de år lå udskiftningsmarkedet for energianlæg væsentlig over, hvor det ligger i dag. Så måske handler det mere om at kunne tilbyde og synliggøre mulighederne for finansiering. De fleste investeringer i nyt, mere effektivt og grønt energiudstyr er heldigvis ganske rentable, så hvis energimyndigheder, energiselskaber og branchen kunne blive enige om at præsentere de samme regnestykker for husejerne sammen med finansieringstilbud, kunne det skubbe mere holdbart til udskiftningsmarkedet end diverse on and off -tilskudsordninger. Det er på en eller anden måde lykkedes at få solcellemarkedet til at eksplodere, selv om rentabiliteten med dagens priser på solceller i virkeligheden ikke er bedre, end hvis husejeren investerede i en ny kedel eller i et varmepumpeanlæg. Et solcelleanlæg har således en tilbagebetalingstid på op mod en halv snes år, dvs. på samme niveau som ved andre nye energianlæg, hvilket også gælder for de samlede nettobesparelser i anlæggets levetid. Så hvorfor skulle det så ikke være muligt med en samlet målrettet indsats fra alle interesseparter at sætte mere gang i det øvrige marked for nye energianlæg. Side 4 Side 6 Side 7 Side 7 Side Side 8 Side 8 Side 10 Side 9 Side 10 Side 10 Side 12 Side 16 Side 18 Side 19 Side Side 22 Side 23 50 års fødselsdagsreception Demo-projektet i Varde indtager private hjem På vej mod større udbredelse af mikrokraftvarmenlæg Installation af mikrokraftvarmeanlæg Næsten 20.000 familier har fået solceller i 2012 Private eksporterer el til nettet Skaktløsning for aftræk Nye krav til måleudstyr til indregulering af gasapparater Korrekt udførte fyrrum til biobrædselskedler Skrappere europæiske energiog miljøkrav fra 2015 Energimærkning En af naurgasveteranerne takker af Kursuskalender Energibranchen.dk Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: 7741 1535 www.energibranchen.dk Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS Tarm, Peter Abell, Electro Energy A/S, Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 14. september Forside: Foto: Gastech-Energi Næste nummer Udkommer medio december2012 Side 6 Redigering og layout: Helge Lynggaard Pressebureauet Århus Grønnegade 80, 8000 Århus C Telefon: 86 19 37 11 Email: hl@pressebureauet.dk Tryk Centraltrykkeriet Skive ISSN: tryk: 2245-2389; elek.: 2245-2400 03 12 Debra EnergiNyt 3
Hjemmeside Alle os med oliefyr Ny hjemmeside samler viden om boligejerens forskellige muligheder. Via en beregner kan boligejere i tre lette trin finde ud af, hvad et nyt oliefyr betyder for både pengepung og klima for netop deres bolig. Alleosmedoliefyr.dk er en helt ny hjemmeside, der henvender sig til boligejere, der gerne vil vide mere om deres muligheder for boligopvarmning nu og i fremtiden. Særligt er der fokus på de boligejere, der har et oliefyr i dag, og ikke har adgang til fjernvarme eller naturgas. Bag hjemmesiden står Energiog olieforum og de danske olieselskaber. Desuden har DEBRA bidraget med viden og beregninger. Målet har været at skabe en hjemmeside, så boligejeren på en let og overskuelig måde kan skabe sig et overblik over de forskellige opvarmningsløsninger. Dermed kan ejeren træffe beslutning om den rigtige løsning til sin egen bolig. Vi har søgt at samle den nyeste viden om de forskellige opvarmningsløsninger og opstillet fordele og ulemper ved dem. Udgangspunktet for hjemmesiden er de mere end 200.000 danskere, der har et oliefyr i dag. De skal vide, at selvom der har været snak om et forbud mod oliefyr, så siger den nye energiaftale, at alle indtil 2016 kan udskifte deres gamle oliefyr med et nyt energieffektivt oliefyr. Og fra 2016 må boligejerne stadig udskifte det gamle oliefyr med et nyt, såfremt de ikke bor i et område, hvor der er fjernvarme eller naturgas. På forsiden af den nye hjemmeside er der en beregner, der ved hjælp af tre lette trin giver boligejeren et hurtigt overblik over fordelene ved et nyt oliefyr ud fra egen bolig. Her kan man også sammenligne med alternative opvarmningsløsninger. På den måde kan boligejeren på en nem måde se, hvad det betyder for både økonomi og klima. Vi håber selvfølgelig, at mange installatører også vil anvende hjemmesiden i dialog med kunderne om optimering af deres opvarmningsløsning. For mere viden klik ind på www.alleosmedoliefyr.dk 50 års fødselsdagsreception Onsdag den 31. oktober fra kl. 14.00 til kl. 17.00 Gastech-Energi, Sindalsvej 8, 8240 Risskov Adm. direktør Per Langkilde, Gastech-Energi A/S fylder 50 år den 31. oktober 2012. Per Langkilde har desuden i en årrække været formand for Debra - Dansk Energi Brancheforening og blev sidste år valgt til bestyrelsen i Dansk Gas Forening. 4 03 12 Debra EnergiNyt
+45 48 25 31 11 Professionelt udstyr Hvis kalken blokker og det varme vand stopper Ring til vores ekspert Harry, og få råd og vejledning om kemi og pumper til VVS-branchen. Cillit Udsyringsanlæg der fås i to størrelser kan løse de fleste opgaver, hvor pladevekslere, varmtvandsbeholdere eller rørsystemer skal renses kemisk for kalkbelægninger. Cillit afkalkningsmidlerne i de gule 20 kg dunke vælges ud fra hvilke materialer de skal anvendes på, f. eks. er det vigtigt at rustfrie materialer ikke påvirkes af saltsyreholdige væsker. Inden man bortskaffer brugt afkalkningsvæske skal syrekraften neutraliseres bort med Cillit Neutra, og hvis man har behov d.v.s hvis man har afkalket en beholder som ikke han tømmes fuldstændigt kan man med Cillit Naw neutralisere evt. syrerester inde i beholderen inden den tages i brug. VVS-NR. Stor maskine: vvs-nr. 379811 040 Lille maskine: 379811 020 Cillit-FFW/TW 379811 810 Cillit KW-kalkløser 379811 830 Cillit Naw 379811 840 Cillit Neutra 379811 850 Kondensatpumpe Iltbinder og ph-buffer Tilsættes anlægsvandet i varme- og solfangeranlæg. Ny forbedret formulering! Binder nu 2 x mere ilt! Beskytter effektivt imod iltkorrosion og stabiliserer anlægsvandets ph-værdi. VVS-NR. 379811 888 Cillit-PVR 25 l Blue Max kondensatpumpe Plus er en nydesignet kompakt pumpe til bortpumpning til nærmeste afløb af kondensvand fra kedler eller drypvand fra sikkerhedsventiler, klima- og køleanlæg m.m. Nu med 4 x 28 mm tilgangshuller samt adapter for ø19 mm, ø32 mm og ø40 mm tilslutning. Der medfølger seks meter 3/8 pumpeslange. Blue Max Plus tåler syreholdige væsker. Automatisk start og stop via den indbyggede flyderkontakt. Forberedt for tilslut af ekstern signalgiver ved overløb. Ring til vores kundeservice for flere oplysninger. VVS-NR. 379811 080 Cillit-PVR er en rensevæske udviklet specielt til rensning af industripladevekslere for kalk- og korrosionsbelægninger i form af rust- og sort magnetitbelægning. Veksleren renses uden adskillelse, ved recirkulation af ufortyndet Cillit-PVR gennem vekslerens belagte side. VVS-NR. 379811831 Wendt & Sørensen A/S leverer kemikalier og pumper til industrien og VVS-branchen til rensning af bl.a. pladevekslere, rørvekslere og varmtvandsbeholdere. Alle vores pumper har magnetkobling, der adskiller elektronikken fra de aggressive væsker der cirkuleres. Vi har forhandlet de gule Cillitkvalitetsprodukter siden 197o og vi formidler gerne vores praktiske erfaringer videre. Wendt&Sørensen Vølundsvej 18, 34oo Hillerød Tlf. 48 25 31 11, info@w-s.dk www.w-s.dk
Mikrokraftvarme Demo-projektet i Varde indtager private hjem Projektet Dansk Mikrokraftvarme har gjort store fremskridt med at bringe el og varmeproduktionen ud til private forbrugere: 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg er bl.a. siden februar marts 2012 installeret og godkendt i private husstande i Varde området. Af Allan Nikolaj Jørgensen, serviceleder DONG Energy, Energy Services. Medlem af installationsgruppen under Dansk Mikrokraftvarme Dansk Mikrokraftvarme har installeret 20 systemer herunder 17 hos private brugere. Systemerne blev installeret i perioden december 2011 til marts 2012. Mikrokraftvarmeanlæggene er installeret så de i samspil med en eksisterende naturgaskedel leverer hustandens varmeforbrug. Systemerne har kørt i drift indtil sommernedlukning midt i juni og er genstartet i begyndelsen af september. Planen er, at systemerne kører demonstration indtil slutningen af april 2013, hvor systemerne demonteres og bringes retur til Dantherm Power for yderligere analyse. DONG Energy installationspartnere VVS Søberg, Brørup VVS ApS og Rahbek Brande A/S fik til opgave at installere de 20 forsøgsanlæg på forholdsvis kort tid. Opgaven blev løst indenfor tidsfristen, til trods for den hårde vinter i februar med mange udfor- Sonny Nissen, VVS Søberg og en installation på Birkegade i Årre. Teknologien kort fortalt De mikrokraftvarmeanlæg, der her er tale om, producerer energi via brændselscelleteknologi Naturgas eller brint omdannes til elektricitet og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding I mikrokraftvarmeanlæg forbindes mange brændselsceller i stakke for at opnå tilstrækkelig elektrisk spænding (volt) Dansk Mikrokraftvarme tester mikrokraftvarmeanlæg, hvor brændselscellerne tilføres enten brint eller naturgas. Da brændselscellerne skal anvende brint indskydes ved naturgas en forproces (reformering), hvor gassen omdannes til brint. 6 03 12 Debra EnergiNyt
dringer for de involverede vvsinstallatører Positive erfaringer - Siden udvælgelsen af anlægsværterne i december 2011 er det glædeligt, at alle anlæg nu er kommet i drift. De første driftserfaringer tegner meget positivt, siger Michael Byllemos fra SE, der som netselskab har bidraget til projektet med elinstallationen, kontakt til værterne samt opkobling af anlæggene til internettet i samspil med de øvrige projektparter. De udfordringer, der har været undervejs er blevet løst effektivt blandt projektdeltagerne med et klart fælles mål om at få anlæggene i drift hurtigst muligt. Dette er en af projektets helt store forcer. Anlæggene i Varde anvender naturgas som brændsel og er produceret af Dantherm Power. En stor oplevelse - Som en af Dong Energys installationspartnere har vi været så heldige at få lov til at være med til at installere de nye testanlæg, siger indehaver Kent Nielsen, VVS Søberg. - Det har i den grad været en stor oplevelse for vores montør at få lov til at være med i et sådant spændende projekt. Montør Allan Hansen og Sonny Nissen har været med lige fra de første møder om testfasen og har ligeledes stået for montagen af en del af anlæggene hos forbrugerne. Hele konsortiet omkring brændselscelleprojektet har virkelig arbejdet meget professionelt sammen. Det bliver spændende at følge, hvordan vores energikilder til opvarmning, varmt brugsvand og elektricitet kommer til at se ud i fremtiden vi har ikke set den sidste udvikling endnu, siger Kent Nielsen. Anlægsværterne kan følge elproduktionen fra brændselscelleanlægget på SE hjemmeside/ selvbetjening, og samtidig modtage en daglig sms med information om deres elbesparelse i forhold til samme periode sidste år. På vej mod større udbredelse af mikrokraftvarmeanlæg Der er nu indarbejdet rutiner, så brændselsbaserede løsninger kan installeres og idriftsættes i stil med almindelige kedelinstallationer. Mikrokraftvarmeanlæg i de enkelte husstande i områder uden fjernvarmeforsyning er med Dansk mikrokraftvarme under national afprøvning. Et brændselscellebaseret mikrokraftvarmeanlæg kan indgå i husstanden som erstatning for gas- og oliefyr og forventes i fremtiden at blive solgt som miljøvenlig individuel el- og varmeforsyning. Erfaringer med installation og drift af anlæggene er derfor vigtig viden i forbindelse med den udfordring, der nu ligger i landsdækkende at udbrede anlæggene til forbrugerne. DONG Energy ser som en del af projektkonsortiet meget positivt på udviklingen i projektet. - De 20 LT-PEM anlæg på naturgas blev installeret i januar/ februar 2012 og har ultimo april allerede været i drift i samlet 20.000 timer. Det lover godt for projektet. Der er nu indarbejdet rutiner for installation og installationsgodkendelser, og brændselsbaserede løsninger vil derfor teknisk set snart kunne installeres og idriftsættes i stil med almindelige kedelinstallationer. siger Aksel Hauge Pedersen, Senior Development Manager i DONG Energy. Demonstrationsprojektet afsluttes i 2013 Anlæggene i Varde Kommune er planlagt til at skulle være i drift i endnu en fyringssæson 2012 / 2013, og vil derefter blive demonteret efter 1. maj 2013. De samme installationspartnere, som har monteret brændselscelleanlæggene, vil også skulle demontere og reetablere til samme stand, som før projektet startede. Reetablering vil involvere flere faggrupper, da loftsbeklædning, murværk og tagkonstruktion er blevet beskadigede ved opsætning af anlæggene. Kilde : Mads Møller Melchiors, Project Manager, R&D, M Sc. Elect. Eng, Dantherm Power. 03 12 Debra EnergiNyt 7
Mikrokraftvarmeanlæg Installation af mikrokraftvarmeanlæg Mikrokraftvarmeanlægget tilsluttes husstandens centralvarmekreds og elinstallation. Systemet har et ø80/125 separat balanceret aftræk og en separat 20mbar(g) gasforsyning. Maks indfyrret effekt er 2,7 kw Separat gasmåler til mikrokraftvarmeanlæg Eltavle med integration til husstandens elinstallation (konverteret stikkontakt) Eksisterende naturgaskedel Kedels ekspansionsbeholder Mikrokraftvarmeanlæggets ekspansionsbeholder Integration til centralvarmesystem Private eksporterer el til nettet En tredjedel af den producerede el sendes på nettet I første driftsperiode med mikrokraftvarmeanlæggene hos private brugere blev der dokumenteret 30.000 timers drift. Mikrokraftvarmeanlæggene har produceret 25.000kWh el og 50.000kWh varme. Alle private anlægsværter har oplevet, at deres husstand nettoeksporterede el til nettet i perioder. Fra de udvalgte private anlægsværter bliver omkring en tredjedel af den el, der produceres, sendt ud på nettet og købt tilbage, når systemet ikke kører. F.eks. under nedlukningen i sommer. For at systemerne skal blive rentable, er det vigtigt, at varmen også udnyttes. Den interne reformering sætter krav til oprensning af naturgassen - primært fjernelse af svovl til meget lavt niveau - og oprensningen af kondensat, inden det bruges i brintproduktionen. På nuværende tidspunkt er serviceinterval på disse oprensningsenheder hhv. 5000 og 2000 timer. En vigtig lære fra demonstrationen er performance af oprensningsenhederne i virkelige installationer. De kombineres med simuleringer og laboratorietest for at udvikle et optimalt design af enhederne. En del nedlukninger Systemerne har gennem første demonstrationsperiode haft en del nedlukninger. To tredjedele af nedlukningerne relaterer sig til systemets samspil med centralvarmesystemet og eksisterende kedel. I en enkelt situation lukkede mikrokraftvarmeanlægget ned, fordi en defekt gulvarmeventil hævede returtemperaturen fra centralvarmesystemet til over 40 C. 8 03 12 Debra EnergiNyt
Næsten 20.000 familier har fået solceller i 2012 Næsten 20.000 familier har fået solceller i 2012 Ifølge den seneste opgørelse fra Energinet.dk får godt 23.000 familier nu dækket deres elforbrug af solens stråler. I 2012 er der blevet installeret næsten 20.000 nye solcelle anlæg oven i de godt 3.000, der allerede var installeret ved årsskiftet. Så solcellerne udgør nu en samlet effekt på næsten 120 MW. Som det fremgår af tabellen, er der installeret flest solceller i Region Midtjylland med Vejle kommune som topscorer med 924 solcelleanlæg. Region Hovedstaden har færrest anlæg og i f.eks. Gentofte er der kun installeret 28 anlæg. Den kommunale fordeling af solceller kan findes på www.energinet.dk Region Antal KW Midtjylland 8.217 40.315 Nordjylland 2.727 13.849 Syd 6.096 31.647 Sjælland 3.657 18.604 Hovedstaden 2.407 12.689 I alt 23.104 117.104 Opnå store besparelser, selv om forbruget er lille Parcelhus Nedlagt landbrug Landbrug Op til 93% virkningsgrad med bio-økonomisk energi FUMO kedelløsninger er unikt dansk design. De centrale processer i FUMO er designet med anvendelse af de nyeste teknikker, som forbedre ydeevnen markant. Og virkningsgraden er helt i top blandt biobrændselsanlæg. FUMO fyret er specielt udviklet til også at fyre med mere besværlige brændsler, som f.eks. flis og korn. Fabrik Langtidsholdbare materialer giver dig en sikker kedelløsning mange år fremover, med synlig effekt på energibudgettet og begrænset vedligeholdelse og rengøring af anlægget. Gartneri Dansk design Dansk produceret Svinebedrift FUMO aps Limfjordsvej 52 DK-9670 Løgstør T: +45 7023 3911 F: +45 9867 4240 E-mail: mail@fumo.dk www.fumo.dk
Aftræksrør Jordvarmeanlæg Skaktløsning for aftræk DGC har udarbejet en ny vejledning ved indendørs føring af aftræk Af Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s Brandbeskyttelse ved udførelse af aftræksrør fra gasinstallationer i bygninger skal som udgangspunkt udføres efter leverandørens anvisninger. Herudover skal det sikres, at udførelsen overholder en række installationsmæssige rammer i forhold til Gasreglementet og Bygningsreglementet. Specielt i forhold til at undgå brandudvikling i bygningen (i tilfælde af brand) findes der en række retningslinjer for korrekt udførelse. I projekter, hvor leverandørens løsning alligevel ikke findes egnet, kan skaktløsningen overvejes. På vegne af gasselskabernes FAU GI og i et tæt samarbejde med produktleverandører, myndigheder og andre med relation til brandsikkerhed ved indendørs føring af aftræk har DGC nu udarbejdet en ny DGC-vejledning. Vejledningen beskriver en fremgangsmåde for projektering og udførelse af en sådan skaktløsning, og der tages udgangspunkt i krav til brandbeskyttelse i forhold til bygningstype/ brandceller, valg af føringsvej, udførelse af skaktkanalen og udførelse ved væggennembrydning og etageadskillelse. Vejledningen anviser som udgangspunkt en skaktløsning til brandbeskyttelse af den bygningskonstruktion, hvori et aftræksrør føres fra et gasfyret anlæg, men kan også bruges ved andre fyringsanlæg. Målgruppen er leverandører, bygherrer, arkitekter, rådgivere og installatører. Det er specielt i dialogen mellem produktleverandørerne og de udførende, den kan være nyttig. Eksempel på føring af aftræksrør fra opstillingsrum til skaktkanal. På DGC s hjemmeside (www. dgc.dk) under Publikationer Vejledninger og faktablade er den angivet som vejledning 67, og herfra kan den down loades. Figur 1: Skitse af indendørs føring af aftræksrør i skakt til det fri. 10 03 12 Debra EnergiNyt
GAS ENERGIMÆRKE A Inklusiv gratis klimastyring 4 ÅRS GARANTI Kondenserende væghængt gaskedel Med eller uden indbygget varmt vands beholder WGB E er en videreudvikling af den velkendte WGB kedel. Kedlen er stadig med den samme kendte brugerflade, men nu endnu mere energirigtig. WGB E kedlen er med en UPM (permanent magnet motor) pumpe, hvilket giver den et væsentligt reduceret energiforbrug. I WGB E kedlen udnyttes naturgassen optimalt og gevinsten er et lavere energiforbrug, mindre miljøforurening og en lavere varmeregning. BAXI kedler fra Find din lokale BAXI forhandler på www.hstarm.dk 03 12 Debra EnergiNyt 11
Måleudstyr Nye krav til måleudstyr til indregulering af gasapparater Import af gas eller tilsætning af biogas kan give variation i gaskvaliteten, og derfor er det vigtigt at kunne foretage en nøjagtig indregulering af gasapparater AF Bjarne Spiegelhauier, Dansk Gasteknisk Center a/s Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten i forbindelse med indregulering af gas- og oliekedler. Røggasmålere varierer i pris og formåen afhængig af anvendelse. I forbindelse med den variation i naturgaskvaliteten, der kan være i det danske gasnet, enten på grund af import fra Europa via Tyskland eller på grund af biogastilsætning, er det både vigtigt og nødvendigt at foretage nøjagtige indregulering af de gasforbrugende apparater. Hvor der længe har været stillet krav til måleudstyr, som skal anvendes til oliefyring, har Gasreglementet ikke stillet specifikke krav i samme omfang. Det har vi nu rådet bod på med DGC-vejledning nr. 13, der blev revideret i januar 2012. Kravene, der stilles i denne vejledning, har Sikkerhedsstyrelsen accepteret, og de har tilkendegivet, at vejledningen vil blive indarbejdet i en kommende revision af Gasreglementet. Man skal imidlertid allerede nu anvende vejledningen, hvis man vil indregulere gasforbrugende udstyr korrekt. For at kunne indregulere korrekt er det vigtigt, at måleudstyret Flasken forsynes med en regulator/reduktionsventil, der leder gas til røggasmåleudstyrets udtagssonde (sugestuds) via flowmeter. Ved kontrol af måleudstyr åbnes flaskens regulator så meget, at flowmeterets kugle netop løfter sig. Dette skal sikre, at måleudstyrets indbyggede pumpe ikke sættes under tryk, men at der stadig er tilstrækkeligt gas til røggasmåleudstyret. har den rigtige kvalitet. For små anlæg er det vigtigt, at O2-måling og CO-måling kan udføres med en passende nøjagtighed. Det meste universelle røggasmåleudstyr har en O2-celle og en CO-celle og måler derfor kun disse. Hvor måleudstyret på sit display viser en CO2-værdi, er denne baseret på en omregning, hvor der anvendes en faktor baseret på nordsøgassen. Dette kan ikke bruges mere, da faktoren ændrer sig med den varierende gaskvalitet. Derfor må man kun bruge O2-værdien ved indregulering. Nedenstående krav bør overholdes ved anskaffelse af måleudstyr, og de fleste udstyrsleverandører kan leve op til dem. Hvis man skal bruge måleudstyret til at indregulere anlæg med en indfyret effekt over 120 kw (Hn), skal måleudstyret endvidere være forsynet med måleceller, så man kan måle NOx-værdier. Kravene til nøjagtigheden af disse celler har vi endnu ikke defineret. fortsætter side 14 Måleområde Opløsning Tolerancer Iltprocent 0-21 % O2 >0,1 +/- 0,2 absolut Iltprocent 0-2.000 ppm >10ppm +/- 5 % absolut 12 03 12 Debra EnergiNyt
Lille og vågen Gasfyr med indbygget varmtvandsbeholder 60 cm Energimærke 89 cm Elforbrug Miljøbelastning I selv den mindste bolig er der plads til Condens 5000 WT ZWSB 30-4A naturgaskedel fra Bosch. Den leverer pålidelig varme til opvarmning og varmt vand, der ikke koster mere end absolut nødvendigt. Condens 5000 WT har høj nyttevirkning, lavt gasforbrug, lavt El-forbrug og lave driftsomkostninger. Derfor er Condens 5000 WT den rigtige løsning, når det gælder kondenserende kedler til enfamilieshuse og etageejendomme med et almindeligt varmtvandsbehov. Se mere på www.bosch-climate.dk
Måleudstyr På kurser i 2011 fik alle montørerne mulighed for at teste deres eget udstyr, og det er erfaringerne fra disse test, der har foranlediget denne opstramning mht. måleudstyr. Ud over ovennævnte kan meget måleudstyr også måle temperatur og træk. Vedligeholde udstyret For at sikre, at man kan stole på sit måleudstyr, skal det løbende vedligeholdes. Virksomhederne skal i deres kvalitetsstyringssystem beskrive, hvorledes denne vedligeholdelse finder sted. Ofte sender man udstyret til et måleteknisk laboratorium med passende mellemrum, hvilket også kan være fornuftigt nok. I det daglige er det helt nødvendigt at foretage en egenkontrol af sit måleudstyr, så man er helt sikker på, at dette viser korrekt, således at man trygt kan stole på sin indregulering. Egenkontrollen skal finde sted mindst hver anden måned og skal foretages på en testgas. På tegningen kan man se en opstilling med en testgas, hvor man kan kontrollere sit måleudstyr. På denne måde sikrer man sig, at cellerne viser korrekt, samt at slanger, samlinger og målesonde er tætte. Det her nævnte udstyr kan man selv anskaffe og flere store servicevirksomheder har allerede udstyret. Gasselskaberne har endvidere stillet det gratis til rådighed på deres adresser, så man kan besøge HMN i Gladsaxe eller i Viborg, DONG i Vejen eller Stenlille samt Naturgas Fyn i Odense og låne deres kontrolopstilling. Virksomhederne skal i lighed med registreringen af den generelle vedligeholdelse af deres måleudstyr også i deres kvalitetsstyringssystem have registreret disse egenkontroller af montørernes eget udstyr. I forbindelse med den række kurser, som gasselskaberne tilbød vvs-montører i 2011 og som undertegnede afholdt fik alle montørerne mulighed for at teste deres eget udstyr, og det er erfaringerne fra disse test, der har foranlediget denne opstramning mht. måleudstyr. Ud over ovennævnte generelle kontrol af måleudstyr giver DGCvejledningen også gode råd om, hvordan man passer på sit måleudstyr og løbende vedligeholder det. Vejledningen beskriver også, hvordan man skal være opmærksom på selve målingen, herunder målepunktstæthed omkring målesonden samt dens placering i røgrøret, og ikke mindst at man skal udvise stor tålmodighed. 14 03 12 Debra EnergiNyt
Milton Grant - kondenserende oliekedel A Brug den nye Milton Grant 20 som døråbner... og kom ind i varmen hos dine kunder! Med Milton Grant 20 præsenterer vi en kondenserende oliekedel, der med en række stærke salgsargumenter bliver dit og forbrugernes foretrukne valg: Milton Grant 20 fylder minimalt og giver kunden mere plads i bryggerset Kvaliteten er i top og sikrer lang holdbarhed Kompakt, effektiv og lydsvag Diskret og moderne design Suveræn varmtvandskomfort og præcis varmestyring Kan placeres uafhængigt af gammel skorsten Milton Megatherm A/S Formervangen 12-16 2600 Glostrup Telefon 4697 0000 Telefax 4697 0001 info@miltonmegatherm.dk www.miltonmegatherm.dk Forstand på varme! Milton Megatherm A/S leverer kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, kedler, fjernvarme, varmepumper, gasradiatorer strålevarmepaneler, gulvvarme, varmluftblæsere, solvarme.
Biomassekedler Korrekt udførte fyrrum til biobrændselskedler Kendskabet til de brandtekniske forhold i forbindelse med biobrændselskedler er meget begrænset og kunne godt trænge til øget udbredelse Af Bjarke Borup Vinther R/D Manager, HS Tarm A/S Ud over den rent varmetekniske installation i forbindelse med biobrændselskedler, stilles der også specifikke krav til de brandtekniske forhold i og omkring fyrrummet. Brandteknisk Vejledning nummer 32 (BTV 32) vejleder i, hvorledes de brandtekniske forhold i forbindelse med biomasseanlæg skal udføres. Nogle anvisninger er deciderede krav, der skal opfyldes, men andre er vejledende og bør opfyldes. Desværre er denne vejledning ikke frit tilgængelig på internettet, men skal købes i hæfteform. Kendskabet til denne vejlednings indhold kunne ellers godt trænge til en øget udbredelse også blandt de almindelige forbrugere. Nogle væsentlige punkter i denne vejledning omhandler: 1: angivelser af mindstekrav til de brandhæmmende foranstaltninger, som skal udføres i og omkring det rum, som skal udgøre installationsrummet 2: oplagring og maksimal mængde af brændsel i fyrrummet 3: brandhæmmende foranstaltninger ved transportsys temer mellem tilstødende rum og fyrrummet. Installationsrummet skal, hvis der er tilstødende lokaler, som indeholder let antændelige materialer, have vægge, der udføres som BS-bygningsdel 60 have lofter med klasse 1 beklædning eventuelle døre mellem fyrrum og disse lokaler skal minimum være af klasse BS-bygningsdel 30. I praksis betyder det, at brændbare lofter og vægge indvendigt skal beklædes med for eksempel to lag gipsplade. Hvis fyrrummet ikke har dør mod det fri bør der forefindes et oplukkeligt vindue på minimum 0,5x0,5 meter til det fri. Brændselsmagasin I fyrrummet må der maksimalt opbevares op til 5 kubikmeter brændsel, under forudsætning af, at det opbevares i sække, silo eller brændselsmagasin. Brændselsmængden er her den samlede mængde af indholdet i et eventuelt brændselsmagasin plus brændsel i enten sække og/eller forbrugslager (silo). Det anbefales, at have højest 4 kubikmeter brændsel i forbrugslager. Et brændselsmagasin er en lufttæt silo i direkte tilknytning til kedlen, og som er en direkte del af sikkerheden mod tilbagebrand i brændselstilførselssystemet. Umiddelbart betyder denne anbefaling (maks. 4m3 brændsel i forbrugslager), at man ikke bør installere en silo på mere end 4 m3 samlet rumindhold i fyrrummet. Under alle omstændigheder må der aldrig på noget tidspunkt opbevares mere end 4 m3 brændsel i en sådan silo. Automatisk overførsel af brænde Der gælder særlige forholdsregler, hvis der laves en installation, hvor der er automatisk overførsel af brændsel fra en silo uden for fyrrummet gennem en af de brandsikrede vægge eller loftet og enten direkte til kedlen, til et mellemmagasin eller til et brændselsmagasin. Her bør transportvejen sikres med brandspjæld eller cellesluse, Gennembrydningen af væggen eller loftet bør være tætsluttende og af samme brandklasse som resten af væggen eller loftet. Hvis siloen er placeret uden for selve fyrrummet og siloen er mindre end 4 m3 kan brandspjæld eller cellesluse undværes, hvis fyrrum og det tilstødende rum med siloen er udført som én brandcelle altså at man i praksis kan opfatte fyrrummet som bestående af to rum. Vær også opmærksom på, at der bør være direkte adgang til tilstrækkeligt vand under tryk (normal vandhane med vandværksvand) i fyrrummet. Frisk luft til fyrrummet En anden ting som ofte glemmes er, at der skal være tilstrækkelig tilførsel af frisk luft til fyrrummet. Både af hensyn til sikkerheden for brugeren af anlægget 16 03 12 Debra EnergiNyt
og af hensyn til selve funktionen af kedlen. Hvis der ikke er tilstrækkelig friskluftsforsyning til fyrrummet, vil der i værste fald være forøget risiko for, at der skabes en underiltet forbrænding med udvikling af CO til følge. I bedste fald vil forbrændingen simpelthen gå ud. Forbrændingen af et kg træ kræver næsten 9 kubikmeter lufttilførsel. Hvis man har en kedel, som yder 15 kw, kræver dette en friskluftforsyning til fyrrummet på omkring 30 kubikmeter i timen. Det løses normalt ved at have enten en permanent åbning mod det fri eller en regulerbar udeluftventil. Aftræk/skorstene Sammen med den forøgede effektivitet og de deraf følgende lave røggastemperaturer, følger nødvendigheden af at have en korrekt fungerende skorsten. Og vel at bemærke en skorsten, som er fremstillet i materialer, som er egnet til driften af kedler, hvor røggastemperaturene er så lave, at udviklingen af kondens i skorstenen er helt almindelig. De lave røggastemperaturer fra moderne stokerkedler hænger sammen med, at disse kedler oftest er modulerende, dvs. kedlernes ydelse justeres automatisk efter behovet. Installeres en moderne stokerkedel på en konventionel muret skorsten, vil det i mange tilfælde medføre store skader på skorstenen. Kondensatet fra røggasser fra afbrændingen af biobrændsel har nemlig ph-værdier (surhedsgrad) langt under neutralpunktet. Ved installationen af stokerkedler kræves derfor enten, at man installerer en helt ny skorsten, eller laver en foringsløsning i den eksisterende skorsten i materialer, som er beregnet til at modstå påvirkningen af syre. Det er vigtigt, at man ved installeringen af disse skorstene eller aftræk tager hensyn til, at det udviklede kondensat ikke ledes tilbage i kedlen. Skorstenen eller aftrækket skal installeres med løsninger, som sikrer, at aftapningen af kondensat sker på en sådan måde, at det undgås. Typisk skal skorstenen placeres ved siden af kedlen med aftapning i bunden. Kedel og skorsten forbindes med velisolerede røgrør, hvor det vandrette stykke gerne skal hælde mod skorstenen. Husk at sikre, at det vandrette stykke nemt og hurtigt kan inspiceres og, om nødvendigt, renses. Trækstabilisator Ligeledes er det nødvendigt at udstyre aftrækket/skorstenen med en trækstabilisator. Den er både med til at sikre en mere stabil drift af kedlen, og til at mængden af flyveaske, der suges med ud af kedlen, bliver så lille som muligt. Den bedste placering af trækstabilisatoren er på røgrøret mellem kedel og skorsten. Skorstene, der anvendes til fastbrændselskedler, skal være godkendte til drift op til 400 C altså klasse T400. Og de skal være sodild-prøvede (skal være G-mærkede). Bygningsreglementet angiver for automatisk fyrede biomassekedler, at skorstenen/ aftrækket skal være godkendt til en temperatur, som er større end maksimal temperaturen af røggassen fra den installerede kedel. Her skal man især være opmærksom på, at den maksimale røggastemperatur, som angives for en kedel, oftest stammer fra prøvningscertifikater. Altså fra forholdsvis rene kedler. De reelle maksimale røggastemperaturer kan være betydeligt højere end disse angivelser, idet manglende renholdelse af kedlerne naturligt medfører forhøjede røggastemperaturer. Disse forhold medfører også en reel risiko for at skorstensbrande kan opstå. Der pågår i øjeblikket diskussioner om de lempelige krav til skorstene/aftræk til automatisk fyrede biomassekedler bør revideres og føres tilbage til, at der igen skal stilles de samme krav til skorstene/aftræk til automatisk fyrede biomassekedler, som der stilles til fastbrændselskedler. Bygningsreglementet anbefaler, at skorstensdiameteren er mindst 150 mm for fastbrændselskedler. Gratis kurser i indregulering af større gasbrændere Det er nu ved at være sidste chance for at deltage i et af de gratis kurser om den nye metode til indregulering af større gasbrændere. Efter nytår indføres der deltagergebyr. Interesserede bør derfor snarest tilmelde sig hos naturgasselskaberne. I det næste nummer af DEBRA Energinyt, som udkommer til december, vil der komme en udførlig artikel om indreguleringsmetodikken ved større gasbrændere. 03 12 Debra EnergiNyt 17
Fastbrændselskedler Skrappere europæiske energi- og miljøkrav fra 2015 Kommissionen har udsendt forslag til de fremtidige krav til energieffektivitet og emission af skadelige stoffer for fastbrændselskedler Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening Hvis alt går, som det skal, vil de nye ECOdesign- og energimærkningskrav for fastbrændselskedler blive besluttet i EU i 2013, så de træder i kraft i alle medlemslandene fra 2015. Det kan dog nok forventes, at de danske energi- og miljømyndigheder vil skærpe kravene tidligere end 2015. Fastbrændselskedler op til 500 kw er omfattet De nye bestemmelserne vil gælde for fastbrændselskedler med ydelser op til 500 kw, der fyres med: biomasse i form af træbaserede brændsler og også kan anvende ikke-træbaserede biobrændsler, f.eks. halm, kerner og korn faste, fossile brændsler som kul og koks og andre faste brændsler inkl. tørv. Både manuelt og automatisk fyrede kedler er omfattet. Kedler, der udelukkende er beregnet til ikke-træbaserede biobrændsler, f.eks. en ren halmeller kornfyret kedel, er ikke omfattet. Kun kedler til vandbaseret rumopvarmning evt. kombineret med opvarmning af brugsvand er omfattet. Dvs. at brændeovne og luftvarmeaggregater ikke er omfattet. ECOdesign energikrav ECOdesign vil stille krav om overholdelse af en mindste årsnyttevirkning, beregnet på basis af driftsnyttevirkninger fastlagt efter EN 303-5, som omregnes til en særlig ECOdesign årsnyttevirkning se rubrikkerne om årsnyttevirkning og biomassefaktor. Omregningen betyder, at en træpillekedel, som i dag har en fuldlastnyttevirkning efter EN303-5 på 92 procent, eksempelvis vil få beregnet en årsnyttevirkning i ECOdesign systemet på ca. 107 procent. De nuværende ECOdesign krav er opbygget som en 3-trinsraket med stigende krav efter henholdsvis 2, 4 og 6 år, som det ses i tabel 1 for biokedler. Der stilles særlige krav, hvis en kedel har indbygget opvarmning af varmt brugsvand. En biokedel, som i dag er placeret i Energiklasse 3 og har en nyttevirkning på ca. 71 %, vil få beregnet en ECOdesign årsnyttevirkning på ca.86 % og overholder således forslaget til 2- års mindstekravet til årsnyttevirkning. Det skal dog nævnes, at bl.a. de tyske og danske energimyndigheder vil slå til lyd for skrappere 2-års energikrav på niveau med de foreslåede 4-års krav. Endvidere overvejer de danske energimyndigheder allerede nu at skærpe energikravene til biokedler i BR 10. Fastbrændselskedler med fossile brændsler korrigeres ikke med biomassefaktoren, så deres ECOdesign årsnyttevirkninger bliver så lave, at det foreslås at sænke kravene her. Ellers vil ingen kedler med fossile brændsel kunne overholde energikravene. Det huer ikke de danske myndigheder, som helst så fossile brændsler forbudt til individuelle kedler. Kedelydelse Mindste årsnyttevirkning - antal år efter vedtagelse af ECOdesignkrav 2 år 4 år 6 år Under 70 kw 86 % 96 % 108 % 50-500 kw 93 % 99% 108 % Note: Gælder både for manuelt og automatisk fyrede kedler 18 03 12 Debra EnergiNyt
Mange biokedler på det danske marked vil få energimærke A+. Energimærkning Tabel 2: Energimærkeklasser og årsnyttevirkning I tilknytning til ECOdesign indføres der en energimærkning af alle produkter, som vil blive inddelt i klasser fra A+++ til G efter deres årsnyttevirkning, som vist i tabel 2. På grund af korrektionsfaktoren (BCC) på 1,4 vil de bedste biokedler med nyttevirkninger over 90 % i henhold til EN303-5 blive placeret i energimærkningsklasse A+. Biokedler med nyttevirkninger mellem 80 og 90 % efter EN303-5 vil typisk blive placeret i energimærkningsklasse A, hvor de kondenserende olie- og gaskedler er placeret. Biokedler med nyttevirkninger mellem 70 og 80 % efter EN303-5 vil typisk blive placeret i energimærkningsklasse B. Fastbrændselskedler til fossile brændsler vil for det meste ende med energimærke B. Energimærkeklasse A +++ Årsnyttevirkning % 150 n A ++ 125 n <150 A + 98 n <125 A 90 n <98 B 82 n <90 C 75 n <82 D 36 n <75 E 34 n <36 F 30 n <34 G n<30 ECOdesign bruger årsnyttevirkning I dag anvendes fuldlast- og dellastnyttevirkning i henhold til EN 303-5 som udtryk for biokedlers energieffektivitet. Nyttevirkningerne er beregnet på basis af brændslets nedre brændværdi, Hn. Men i ECOdesign skal nyttevirkninger baseres på den øvre brændværdi, Hs, af brændslet, som det leveres til laboratoriet, der afprøver kedlen. Det betyder, at både brændslets vandindhold og det vand, der dannes ved forbrændingen, indgår i brændværdien og dermed i nyttevirkningen I ECOdesign beregnes årsnyttevirkningen på basis af en vægtning af del- og fuldlastnyttevirkningen, fastlagt i afprøvningen, jf. EN 303-5: nη = 0,85 x dellastnyttevirkning(hs) + 0,15 x fuldlastnyttevirkning(hs) Derefter er der forskellige fradrag på grund af manglende varmereguleringsudstyr, elforbrug og tomgangstab, og der gives forskellige tillæg afhængigt af valg af supplerende varmereguleringsudstyr. Årsnyttevirkning for biokedler korrigeres med en biomassefaktor på 1,4 Da biobrændsler almindeligvis har højere vandindhold end olie og naturgas, vil det betyde en forholdsmæssig lavere øvre brændværdi for biobrændsler, som kan medvirke til at olie- og gaskedler bliver foretrukket. På baggrund heraf, og fordi biobrændsler er mere CO2-neutrale, korrigeres den beregnede årsnyttevirkning for biokedler med en korrektionsfaktor (BCC-Biomass Conversion Coefficient) på 1,4. Det betyder, at biokedler i Energiklasse 3 (303-5) kan opfylde minimumskravene til årsnyttevirkning på 86 %, når ECOdesign ordningen træder i kraft. For fossile brændsler korrigeres der ikke (BCC=1,0), så ECOdesign årsnyttevirkningerne bliver stort set på samme niveau, som nyttevirkninger fra 303-5. 03 12 Debra EnergiNyt 19
Fastbrændselskedler ECOdesign emissionskrav Kommissionens forslag vedrørende emission af skadelige stoffer stiller 2-årskrav, der stort set svaret til den nuværende Emissionsklasse, jf. kravene i tabel 3 og 4 til eksempelvis biokedler under 50 kw. Tabel 3: ECOdesign emissionskrav til automatisk fyrede biokedler under 50 kw Kedelydelse under 50 kw Maks. værdier for emission i mg/nm 3 ved referencetilstand 10 % O 2 2 år 4 år 6 år Kulilte CO 3000 1000 500 Kulbrinter OGC 100 30 20 Støv/partikler 150 60 40 Tabel 4: ECOdesign emissionskrav til manuelt fyrede biokedler under 50 kw Kedelydelse under 50 kw Maks. værdier for emission i mg/nm 3 ved referencetilstand 10 % O 2 De danske miljømyndigheder stod bag de nævnte emissionsgrænser, da de blev foreslået for et par år siden. Men nu mener de, at den teknologiske udvikling gør, at 4-års kravene bør rykkes frem, så de skal gælde efter 2 år, og at kravene efter 4 år bør skærpes i forhold til de nuværende 6-års krav. Mange kedler kan allerede leve op til sådanne krav. Endvidere bør der være samme krav til manuelt fyrede kedler som til automatisk fyrede kedler. 2 år 4 år 6 år Kulilte CO 5000 1200 700 Kulbrinter OGC 150 50 30 Støv/partikler 150 75 60 Det betyder, at den danske indstilling til Kommissionen indeholder emissionsgrænserne, som angivet i tabel 5 De nuværende danske bestemmelser? Bygningsreglementet, BR 10, indeholder de nuværende energikrav til fastbrændselskedler, som skal opfylde kravene til Energiklasse 3, jf. EN 303-5. Det forlyder dog, at bygningsmyndighederne i forbindelse med kommende ændringer af BR 10 overvejer at stramme kravene, så kedlerne skal opfylde klasse 4 eller 5. Miljøstyrelsens bekendtgørelse for brændeovne og biokedler er under revision, men det nye ECOdesign udspil fra Kommission kan betyde, at dele af bekendtgørelsen måske skal udsættes. Miljøstyrelsen arbejder dog videre på fuld kraft med at få opdateret bekendtgørelsen. Tabel 5: Dansk forslag til emissionskrav til automatisk og manuelt fyrede biokedler under 50 kw. Kedelydelse under 50 kw Maks. værdier for emission i mg/nm 3 ved referencetilstand 10 % O 2 2 år 4 år 6 år Kulilte CO 1000 300 Vurderes senere Kulbrinter OGC 30 10 Vurderes senere Støv/partikler 60 20 Vurderes senere 20 03 12 Debra EnergiNyt