LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Inddæmmede fjordarme med brede dalbunde og smallere mere dybtskårne dalstrøg. Området er domineret af en mosaik af natur- og halvkulturarealer bestående af moseområder, enge og dyrkede marker. I Søndervig fremstår den tidligere fjordarm i dag med åbent vandspejl. Mod øst grænser området ud mod kysten ved Sillerslev Ørding Pumpelag, hvor store sammenhængende strandengsarealer præger landskabet. Den vestlige del af landskabskarakterområdet med de inddæmmede arealer: Thissingvig, Søndervig, Porsmark og Lillevig er beliggende i Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange m.v. Af udpegningsgrundlaget, som vurderes at være relevant i f. t. området, kan nævnes følgende: Naturtyper på land: Strandenge/ strandsump og Rigkær Naturtyper på vandsiden: Større lavvandede bugter og vige Trækfugle: Lysbuget Knortegås, Hjejle, Hvinand og Toppet Skallesluger Pattedyr: Odder og Spættet Sæl Bilag IV arter: Strandtudse Kerneområder: Ørding Strandenge (N16-1) Østvendte strandengs-/ strandsumpsarealer mellem Ørding Ferieby og Ørding Kær, som indadtil er afgrænset af den gamle kystskrænt. Området er gennemskåret af grøfter og på grund af manglende afgræsning er det under tilgroning med Tagrør. Det rummer flere karakteristiske og sjældne arter, f.eks. Eng-Troldurt, Krognæb Star, Vinget Perikon, Svømmende Sumpskærm og Krans-Tusindblad. Området er afhængigt af afgræsning.
Ørding Kær (N16-2) Tidligere strandengsareal, der er beliggende indenfor Sillerslev-Ørding Landvindingslag. Den yderste del af kæret har stadig strandengs-/ strandoverdrevskarakter, medens resten henligger som eng eller dyrkede arealer. På strandengsarealerne findes bl.a. Butfinnet Mangeløv og Liden Tusindgylden. Området har primært værdi, som potentielt naturområde i forbindelse med evt. fremtidig naturgenopretning. Sillerslev Øre (N16-3) Ca. 19 ha stort ugræsset strandoverdrev ved Sillerslev Øre med enkelte strandsøer. Af karakterplanter kan nævnes: Engelsk Græs, Rød Svingel, Katteskæg og Vellugtende Gulaks. Området grænser op til øens største sommerhusområde. Området er robust over for færdsel. Samtidigt er det afhængigt af afgræsning. Sillerslev Kær (N16-4) Smalt dallandskab langs med Sillerslev Å, som er beliggende indenfor Sillerslev-Ørding Landvindingslag. Dalstrøget er ca. 150 m bredt i den østlige ende med kærområde i bunden. Kærområdet er under kraftig tilgroning med Tagrør og Pilekrat. Dele af området har karakter af overgangsrigkær, der rummer flere karakteristiske og sjældne arter, f.eks. Langbladet Soldug, Kær Dunbregne, Kødfarvet Gøgeurt, Majgøgeurt og Langbladet Ranunkel. Nordsiden af kæret afgrænses af nogle meget markante tilplantede bakkedrag med enkelte rester af gammel hedeområde. Længere mod vest ændrer området karakter til et mere snævert dallandskab. Området har formentligt et meget alsidigt dyre- og fugleliv med bl.a. Rørsanger, Sivsanger og Skovhornugle. Ligesom området huser en større bestand af Rådyr. Området er robust over for færdsel; men sårbar over for yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Områdets karakter af rigkær er afhængig af afgræsning.
Øvre Moutrup Ådal (N16-5) Smalt dallandskab langs den øvre del af Moutrup Å og den nedre del af Centrum Bæk. Består af en blanding af enge og mosearealer i dalbunden og plantage med enkelte overdrevsarealer på dalsiderne. Det sydligste moseområde er under tilgroning med Tagrør. Overdrevsarealet på vestsiden af Moutrup Å er uden trævækst, medens overdrevsarealet på østsiden af Centrum Bæk har enkelte spredte Tjørn og Hyld. De lysåbne arealer er afhængig af afgræsning. Vejerslev Bækdalen (N16-6) Ca. 1,5 km langt og smalt dalbund langs Vejerslev Bæk bestående af enge, mosearealer, rørsump og ellekrat. Har primært værdi, som udyrket bredzone langs en af øens bedste vandløbsstrækninger. Området er robust over for færdsel; men sårbar over for yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Vejerslevlund (N16-7) Skovområde på den kuperede vestside af Vejerslev Ådal ved Vejerslev Mølle. Den sydlige del rummer øens ældste bøgebevoksning, mens den nordlige del udgøres af forskellige nåletræsbevoksninger. Skoven herudover f.eks. Druehyld, Fuglekirsebær, Majblomst og Nyrebladet Ranunkel. Skoven rummer desuden et alsidigt dyreliv med bl.a. Rådyr, Lækat og Flagermus og fugleliv med bl.a. Grønspætte, Stor Flagspætte og Spurvehøg. Området er robust overfor færdsel, men sårbare overfor større driftsændringer af løvskovspartierne.
Nedre Moutrup Ådal Storup Ådal (N16-8) Ca. 3 km langt og smalt dalbund langs de nedre dele af Moutrup Å og Storup Å bestående af enge, mosearealer og rørsump. Har primært værdi som bredzone langs de to vandløb samt som opholdsarealer for bl.a. Odder og sumpfugle. Området er robust over for færdsel; men sårbar over for yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Øster Assels Kær (N16-9) Ca. 1 km langt og smalt eng- og moseområde langs Sandholm Bæk. Kæret rummer flere karakteristiske og sjældne arter, f.eks. Billebo-Klasseskærm, Svømmende Sumpskærm, Vandportulak og Strudsvinge. Området er robust over for færdsel; men sårbar over for yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Emb Ådal - Mygdam (N16-10) Sammenhængende eng- og moseområde langs den nedre del af Emb Å og øvre del af Mygdam Å. Den øvre del af området ud for Emb har karakter af våd, vældpræget eng, som nærmer sig mosekarakter. Centralt i området findes et stort kær-/ moseområde med spredte pilekrat. Her findes bl.a. Engblomme og Maj-Gøgeurt. Længere mod vest har området mere karakter af våd afgræsset eng. Her ligger den ca. 2 ha store sø: Mygdam. Det centrale kærområde er ret uforstyrret og fungerer bl.a. som opholdssted for Odder og sumpfugle. Området er sårbart over for færdsel, yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Områdets botaniske interesser er truet af tilgroning, hvorfor afgræsningen så vidt muligt bør fastholdes.
Nørå Kær (N16-11) Sammenhængende eng- og moseområde langs med Nørå, de nedre dele af Redsted Bæk og Sindbjerg Bæk. Centralt i området findes et ca. 13 ha stort kærområde med Tagrør og Pilekrat. Kæret rummer flere karakteristiske og sjældne arter f.eks. Leverurt, Maj-Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt. Kæret fungerer bl.a. som opholdssted for Odder og sumpfugle. Herudover ligger der smalle eng- og moseområder langs de tre vandløb. Disse arealer har primært værdi, som bredzoner langs med vandløbene. Områdets centrale dele er sårbar over for færdsel, yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Områdets botaniske interesser er truet af tilgroning, hvorfor afgræsningen så vidt muligt bør fastholdes. Thissingvig (N16-12) Ca. 86 ha stort afvandet vig, som mod nord er afgrænset af Thissingvig Landkanal. Langs nordsiden af kanalen ligger en række mindre enge og moseområder, som indadtil er afgrænset af den gamle kystskrænt, hvor der er mindre overdrevsarealer. I de senere år har vigen stået under vand i vinterperioden, hvilket har resulteret i, at Sangsvaner, Knopsvaner og et stort antal svømmeænder er flokkes ved søen. Vigen er erhvervet til naturgenopretning og vil i løbet af 2010 blive omdannet til en sø. Søndervig (N16-13) Ca. 56 ha stor ferskvandssø, som er en tidligere del af Limfjorden. Selve vigen er omgivet af et stort sammenhængende rørskovsområde. Mygdam Å løber syd om vigen. Både nord og syd for vigen findes en mosaik af enge, mose- og rørskovsområder. Søndervig er et meget værdifuldt område med flere ynglende andefugle samt fældnings- og overnatningsområde. Desuden yngler bl.a. Rørdrum, Rørhøg og Skægmejse i området. Søndervig er desuden et kerneområde for Odderen på Mors. Områdets centrale dele er sårbar over for færdsel, yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning.
Glomstrup Vig syd (N16-14) Ca. 2,5 km langt smalt vestvendt strandengsområde langs sydsiden af Glomstrup Vig. Området er opbygget af strandvolde med græsset strandoverdrev og har et stort islæt af strandsøer, loer og fladvandsområder. Her vokser bl.a. Engelsk Græs, Kødet Hindeknæ, Strandasters og den mere sjældne Stilket Kilebæger. Indadtil afgrænses området af kystskrænten, hvor vegetationen flere steder har karakter af overdrev. Raste- og ynglelokalitet for strandfugle og ynglelokalitet for Strandtudse. Området er robust overfor fodslid, men mere sårbar overfor uro. Overdrevspartierne og strandengene er afhængig af græsning. Glomstrup Vig nord/ Ravnsodde (N16-15) Ca. 3 km langt smalt strandengsområde langs nordsiden af Glomstrup Vig og rundt om Ravnsodde. Området veksler mellem strandeng og strandoverdrev. Stedvis er området afgrænset af den gamle kystskrænt. Øst for Ravnsodde findes n række mindre strandsøer. Området er robust overfor fodslid; men sårbar over for uro. Området er afhængigt af græsning. Porsmark (N16-16) Ca. 12 ha stort privat pumpelag på nordsiden af Glomstrup Vig. Den centrale del består af en ca. 4,5 ha stor sø, hvor der bl.a. findes Storlæbet Blærerod og Tornløs Hornblad. Resten af området består hovedsageligt af Tagrørssump med mindre vandhuller og engarealer. Hist og her vokser bl.a. Maj-Gøgeurt og Tvebo Star. Ynglelokalitet for sumpfugle og rasteområde for ande- og vadefugle. Området er sårbart over for færdsel, yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning.
Lillevig (N16-17) Ca. 25 ha afvandet engområde græssende op til Søndervig. Området har primært værdi, som potentielt naturområde i forbindelse med evt. fremtidig naturgenopretning. Området er robust overfor fodslid og uro samt afhængigt af afgræsning.
Landskabskarakterområde Strandeng 3 (NBL) Natura2000 Overdrev 3 (NBL) Vandløb m. basismålsætn. B3 Vandløb m. basismålsætn. B2 Vandløb m lempet målsætn. Vandløb m. basismålsætn. B1 Vandløb m. basismålsætn. B4 Vandløb m. skærpet målsætn. A Sø m. basismålsætn. B Skærpet målsætning fjord Særligt beskyttelsesområde Potentielt vådområde Pumpelag SFL områder Mose 3 (NBL) Hede 3 (NBL) Ferske enge 3 (NBL) Sø 3 (NBL) Vandløb 3 (NBL) Fredskov Beskyttet dige (ML) Landskabskarakterområde 16. Blidstrup mark 19.05.09 Natur