Referat af informationsmøde d. 12. juni 2012 vedr. lokalplanforslag



Relaterede dokumenter
Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Bilag 9. Bilag 7. Referat og evaluering fra borgerdialogen. Lise Palm fortalte, at

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl

Borgermøde Sundbyøster skole d. 29. september 2015

Resumé af borgermødet

Bilag 7 - Referat af borgermøde vedr. lokalplan Bomhusvej maj 2018

Hvidbog NOTAT. Bilag Sagsnr Lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 277 Servicecentret

Referat fra borgermøde om lokalplan for Ny Islands Brygge Skole 18. april 2018

Bilag 6 Referat af borgermøde på AAU d. 9. december 2015

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

Ændringerne medfører ikke krav om supplerende høring. Metroselskabet henvendelse nr. 9 Metroselskabet har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.

BILAG Borgermøde "Scala" Referat og resultat af evalueringen. Sagsnr

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning

I HØRINGSPERIODEN. Bilag 3B. Offentlig høringsperiode fra den 22. marts til den 19. april 2018

1. af 31. oktober 2011 fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr

Referat fra borgermøde

Afvigelser fra lokalplanenn Dispensationsansøgningen omfatter afvigelse fra følgende bestemmelser:

Høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg vedr. Lokalplanforslag Sundbyøster Skole

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Kim Brodersen, CBD Lise Palm, CBD Malene F-R Munch, CBD Winnie Flint, CBD Kaj Mortensen, BUF. Torkil Groving

Referat af borgermøde tirsdag den 23. maj 2006 på Strandvejsskolen, Sionsgade 1 vedrørende lokalplanforslaget Svanevænget.

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr.

Sagsnr Amager Øst Lokaludvalg Att.: Formand Ole Pedersen. Dokumentnr

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

1. Ordstyrer byder velkommen. De fire forskellige borgermøder gennemgås. Det fjerde er det, der holdes i aften.

Torsdag den 7. april 2005 kl i Mødestalden. Der var udsendt følgende dagsorden: 1. Kort orientering om

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Bilag 3. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

Referat af borgermøde vedr. forslag til tillæg 2 til Lokalplan 425 Krimsvej

Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Skolen ved Sundet.

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) Mobil mail@nelsson.net

3. Arkitektens fremlæggelse af projektet v. Kim Utzon

9. april Sagsnr Bilag 2, Opsamling af borgermøde. Dokumentnr

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Referat af borgermøde om lokalplanforslag Katrinedals Skole afholdt 16. januar 2013 i Kulturstationen Vanløse

19.00 Velkomst ved formanden for Bispebjerg Lokaludvalg Alex Heick

Referat og notat til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 3. december 2018 kan findes på dette link.

Emnerne i høringssvarene er meget enslydende og er sammenfattet og besvaret herunder.

Noget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt.

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

Høringssvar vedr. lokalplanforslag for Amager Strandpark

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Opsamling Vedrørende Udviklingsplan for Rungsted Kyst station

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Program. Kl Velkommen og introduktion til programmet

30. oktober Sagsnr

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.

Begge naboorienteringer er udsendt den 5. december 2018.

Tak for din henvendelse fra den 21. februar 2017 om udarbejdelse af lokalplaner og lokalplantillæg.

Lokalplan 1062 for et multihus på Lellinge Stadion

"BIRKEDOMMERVEJ" Forslag til lokalplan i supplerende høring

Sagsnr Dokumentnr Bilag 6 Referat af borgermøde om LP Borgmestervangen

HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

Nyt kulturhus i Tingbjerg

REFERAT. Afbud: Arvin Storgaard, Joan Jensen. Ikke mødt: Hjørdis Espensen. 1. Godkendelse af dagsorden v/ Svend Aage Sørensen (beslutningspunkt)

Tilstede: Ca deltagere i borgermødet + byvandring. Lise Palm, områdechef, Center for Bydesign

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger.

Fastsættelse af parkeringsdækning samt af- og påsætning for biler

Debatoplæg Glostrup Kommune Juni 2017

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

Henvendelse vedrørende dispensation fra tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen.

Fastsættelse af parkeringsdækning for biler og cykler i forslag til lokalplantillæg for BørneRiget

Indre By Lokaludvalgs overordnede kommentarer Københavns blå og grønne områder må ikke betragtes som potentielle byggegrunde.

Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus. Byggeriet på Provstevej 5, København NV

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609 for seniorboliger ved Kong Valdemars Vej og Sankt Agnes Vej

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Jagtvej 171. Bilag 6. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra 28. februar til 19. marts 2012

Dato: 04. november 2015 Tid: Kl Kulturstationen i Vanløse, Festsalen, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse.

Velkomst v. projektleder Kim Vindbjerg Kim Vindbjerg byder velkommen og fortæller kort om borgermødets dagsorden.

Henvendelse fra Metroselskabet Metroselskabet har ingen bemærkninger til det fremsendte materiale.

NOTAT. 1. Deltagerne på mødet blev præsenteret. 2. Gennemgang af planlovens rammer for hvad der kan optages bestemmelser for i en lokalplan.

Velkomst ved ordstyrer Lise Pedersen, enhedschef for Byplan Nord, Københavns Kommune

Henvendelse om beslutning om Bakkehusets fremtid som selvstændig institution.

Der fremkom 39 bemærkninger i høringsperioden, herunder et skyggestudie i form af en animation/filmklip i mp4-format.

23. juni Sagsnr Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Det ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Referat fra borgermøde om forslag til lokalplantillæg for Grønttorvsområdet den 15. august 2017

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Sagsnr Dokumentnr

Dato 20. november Nr. INDSIGELSER MOD KPT. NR /9651-xx v./ Cecilie Bülow Møller Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø

AD. 3 Meddelelser fra varmemester v / Freddy Rasmussen, samt fra Administrationen v / Esbern Ott.

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT BILAG 5 Referat af informationsmøde d. 12. juni 2012 vedr. lokalplanforslag 'Sundbyøster Skole' Dato: 12. juni 2012 Tid: Kl. 19.00-21.00 Sted: Sundbyøster Skole i Pigernes gymnastiksal, Smyrnavej 5-7, 2300 København S. 19-06-2012 Sagsnr. 2011-162718 Dokumentnr. 2012-480746 Sagsbehandler Marie Køster Mødedeltagere: Københavns Kommune: Områdechef Bertha Lysgaard, Center for Bydesign (CBD) Projektleder Morten Wigh Felsen (CBD) Projektleder Maria M.L. Nielsen (CBD) Civilingeniør Birgitte Vig Skoven (CBD) Arkitekt Marie Køster Simon Schou Jakobsen, Økonomiforvaltningen (ØKF) Jan Christen Egeberg Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Referat Borgerrepræsentationen: Politiker Lise Thorsen (A/Teknik- og Miljøudvalget) Amager Øst Lokaludvalg: Ole Pedersen (ordstyrer) Sundbyøster Skole: Skoleleder Steen Højstrøm Bertha Lysgaard, Center for Bydesign, bød velkommen til borgermødet, der overværedes af 38 tilhørere. Hun gav herefter ordet til Ole Pedersen, der præsenterede mødets dagsorden: 1. Lokalplanens indhold ved Morten Wigh Felsen 2. Kort præsentation af ønsker til Sundbyøsterhallen II ved Jan Christen Egeberg Nielsen 3. Kort præsentation af ønsker til Sundbyøster Skoles kommende byggeri ved Steen Højstrøm 4. Lokaludvalgets kommentar til lokalplanforslaget ved Ole Pedersen 5. Debat ved temabordene 6. Opsamling og debat ved Ole Pedersen 7. Afslutning ved Bertha Lysgaard Morten Wigh Felsen, Center for Bydesign gennemgik kort lokalplanforslaget og henviste til yderligere drøftelser af bestemmelserne i lokalplanforslaget ved temabordet herom. Center for Bydesign Njalsgade 13, 5, 5013 Postboks 447 2300 København S Telefon 3366 1331 E-mail morfel@tmf.kk.dk morfel@tmf.kk.dk

Jan Christen Egeberg Nielsen, præsenterede sig kort og henviste til yderligere drøftelser af bestemmelserne i lokalplanforslaget ved temabordet herom. Steen Højstrøm, gennemgik lokalplanforslagets helhedsplan med henblik på Sundbyøster Skoles arealer. Desuden redegjorde Steen Højstrøm for skolens bevæggrunde for at udvide skolens faciliteter, der i forbindelse med den politiske beslutning om en ny skolestruktur, medfører en stigning i elevantallet fra 425 elever til 700 elever, hvorfor en udbygning er nødvendig. Den nye skolestruktur træder i kraft fra august 2012. Desuden er skolen en del af 4 skole samarbejdet, hvilket indebærer, at fire skoler på Amager skal forbedres og udbygges. Skolen er interesseret i at skabe en sammenhæng mellem fritidshjemmet, klubben, skolen, samt hallen, hvor brugen af fælles faciliteter prioriteres højt. Bl.a. er skolen interesseret i at skabe et bevægelsesområde mellem den eksisterende hal og skolens bagside, der både kan benyttes af skolens elever samt lokale beboere uden for skoletid. Desuden ser skolen muligheder i at tumlesalen ville kunne benyttes af skolens mindre elever om dagen og til f.eks. ældregymnastik eller generalforsamlinger om aftenen. Steen Højstrøm henviste til yderligere drøftelser af bestemmelserne i lokalplanforslaget ved temabordet herom. Ole Pedersen, redegjorde for Amager Øst Lokaludvalgs synspunkter om lokalplanforslaget samt deres indgang til projektet. Han fortalte kort om halprojektet fra den tidligere Bydelsplan, som pga. økonomi ikke er blevet videreudviklet. Ole Pedersen påpegede at der er mangel på idrætsfaciliteter i området og at der er et behov for bedre betingelser for idræt og bevægelse især i forbindelse med udbygning af Sundbyøster Skole. Lokaludvalget er positive overfor tilblivelsen af en moderne idrætshal, som kan tilføre området energi, nye tiltag og inddragelse af de lokale beboere. Lokaludvalget har været med undervejs i drøftelserne om helhedsplanen, og er bevidste om parkeringsproblematikken, hvilket Ole Pedersen mener, skal løses generelt og ikke blot lokalt. Herefter var der debat ved de tre temaborde Bord 1 Referat Birgitte Vig Skoven (CBD): Københavns Kommunes forslag til lokalplan Sundbyøster Skole v. Morten Wigh Felsen og Bertha Lysgaard fra Center for Bydesign. Der var ca. 13 ved bordet. Side 2 af 10

Veje og stier: Borger: Hvilket niveau ligger den foreslåede sti, der skal gennemløbe området, i? Bertha Lysgaard/CBD: Stien er ikke hævet men er på grundniveau som det øvrige areal. Borger: Er der planer for ændring af Smyrnavej, fx ift. parkering? Bertha/CBD: Der er ikke lavet ændringer af Smyrnavej i lokalplanen. Borger: Er der mulighed for aflevering af børn fra Grækenlandsvej? Morten Felsen/CBD: Ja, det vil være muligt at køre ad sidegaden Grækenlandsvej og sætte børn af, så de trygt kan gå til skolens bebyggelser gennem de nye pladsdannelser bag den eksisterende hal. Borger: Den eksisterende parkeringsplads ved Parmagade er god ift. børns sikkerhed frem for typiske parkeringsstrækninger langs vejene. Ved parkeringspladsen bliver der kørt langsomt. Bygninger og området: Borger: Bliver der taget hensyn til de bevaringsværdige bygninger i området? Bertha Lysgaard/CBD: Ja, det betyder ikke nødvendigvis, at arkitekturen for de nye bygninger vil ligne de eksisterende. Men der er fx taget hensyn ved, at de nye bygninger vil have en god afstand til de bevaringsværdige bygninger. Borger: Har I tænkt over sigtelinjer set fra beboernes side. Fx ift. hvor meget ny bebyggelse skygger for udsigten fra lejlighederne i området ved Grækenlandsvej? Morten Felsen /CBD: Institutionsbygningerne ligger nord for den forespurgte bebyggelse og skønnes ikke at medføre skygge, men udsigten ændres med den nye bebyggelse. Borger: Har I tænkt over sigtelinjer set fra beboernes side. Fx ift. hvor meget hallen skygger for udsigten til træerne m.v. fra lejlighederne i området ved Parmagade? Bertha Lysgaard/CBD: Der er mange hensyn, der skal tages, når der opføres nyt, og arkitektoniske og økonomiske hensyn vægter også højt. Fx har det været vigtigt at placere hallen ud til Parmagade og Amagerbrogade, så facadelinjerne flugter med de tilstødende bygningers facadelinje, især mod Parmagade. Borger: Skolen er en køn bygning, som vi naboer godt kan lide at kigge på. Med de nye bygninger bliver udsynet til skolen bagside vel hindret? Side 3 af 10

Birgitte Skoven/CBD: De nye bygninger vil naturligvis stoppe udsynet til skolen for nogle. Til gengæld fjernes bygningerne til Spor 2, så skolens bagside friholdes for bygninger, der ligger lige op ad skolen. Borger: Skal hegn i området fjernes? Morten Felsen/CBD: Hegn ud til boligbebyggelserne forventes ikke fjernet omkring boldbanen. I CBD har vi generelt et ønske om færre og lavere hegn, men det ligger ikke inden for lokalplanens beføjelser at ændre på eksisterende lovlige forhold. Borger: Snerydning er nærmest ikke eksisterende ved boldbanen. Bertha Lysgaard/CBD: Den oplysning vil vi tage med tilbage til forvaltningerne. Halbebyggelsen Sundbyøsterhallen 2: Borger: I lokalplanen er beskrevet, at tildækning af vinduer ikke må foretages. Hvordan vil I administrere dette, og er det noget I vil give køb på, hvis det er svært at finde en lejer af butikken, der vil gå med på dette krav og i øvrigt tvivles der på, at bestemmelsen vil blive administreret af forvaltningen? Morten Felsen/ CBD: Vi vil gøre, hvad vi kan for at fastholde vinduerne uden tilklæbning. På Njalsgade er et eksempel på, at et supermarked m.fl. kan indrettes uden tildækning af vinduer. Hvis kommunen modtager en klage over tilsidesættelse af denne bestemmelse er forvaltningen forpligtet til at gribe ind mod overtrædelser ligesom forvaltningen er det, hvis bestemmelserne i strøggadelokalplanen for Amagerbrogade bliver tilsidesat. Tildækning af butiksvinduer blev drøftet. Borgeren blev orienteret om kommunens sanktionsmuligheder som er dialog, påbud og i sidste instans polititilhold ved overtrædelse lokalplanbestemmelser, hvis der sker tilklæbning af butiksvinduer. Borger: Har I lavet undersøgelser, der viser, at der er behov for flere butikker? Morten Felsen/ CBD: Der er i kommuneplanen mulighed for at opføre 8.000 m2 yderligere butiksarealer langs Amagerbrogade 3.000 m2 af dem kan ifølge lokalplanforslaget placeres ved Amagerbrogade. I dette tilfælde er det et privat/offentligt fællesskab, hvor butikken i stueetagen er del af finansieringen ved opførelsen af hallen som en ejerlejlighed oven over. Borger: Hvad er det juridiske forløb for salg og udlejning af den foreslåede dagligvarehandel? Jeg har Spar-købmanden på hjørnet, og vil gerne have muligheden for at byde ind på butiksarealet. Simon Schou Jakobsen/ØKF: Alle har mulighed for at byde på den kommunale grund, når udbudsmaterialet lægges ud. Det er kun den kommunale grund, der bliver udbudt. Vi må ikke forfordele nogen. Simon gav borgeren sit visitkort. Side 4 af 10

Borger: Hvordan kan det være, at COOP og andre allerede har været ude at måle grunden ved Parmagade op. Hvad har de af oplysninger og aftaler, som vi andre ikke ved noget om? Morten Felsen/CBD: Det står enhver frit for at måle grunden op. Der er ingen, der har fået lovning på noget. Simon Schou Jakobsen/ØKF: Udbudsmaterialet skal først i EU-udbud i juni, inden der kan afgives bud. Bord 2 Referat Marie Køster (CBD): Sundbyøster Skoles planer for området v. skoleleder Steen Højstrøm. Der var syv ved bordet. Nogle beboere fra området, én fra skolebestyrelsen med børn på skolen, Klyngelederen fra Bakkehuset. Ved bordet blev der spurgt til muligheden for at følge med i den evt. kommende byggeproces, bl.a. med hensyn til at kunne vurdere og kommentere bebyggelsernes højder mm.. Der var tvivl om, i hvor stor grad borgerne kan komme med bemærkninger i forhold til lokalplanforslaget og om disse vil blive inddraget i vurderingen af projektet. Marie Køster fra Center for Bydesign henviste bl.a. til info på bagsiden af lokalplanforslaget, hjemmesiden www.blivhoert.dk samt muligheden for at skrive til Københavns Kommune. Desuden blev det påpeget at alle indsigelser bliver gennemlæst og medtaget i det videre arbejde. En beboer spurgte til placeringen af skolens faciliteter i helhedsplanen og hvorfor man ikke havde valgt at placere en bygning på bagsiden af skolen. Hertil svarede Steen Højstrøm at mængden af dagslys bag skolen er begrænset og en placering her, derfor ikke vil være optimal. Desuden er man ikke interesseret i at skabe yderligere mørke kroge og baggårde, men derimod at åbne op i området, skabe liv og etablere en bedre forbindelse mellem Amagerbrogade og Grækenlandsvej. Der blev spurgt til muligheden for at flytte legepladsen Østen for solen, Vesten for og reetablere den på skolens grønne areal. Det blev pointeret, at netop legepladsen er et af de arealer, der fungerer bedst i området og det vil derfor være mere optimalt at rette fokus mod de arealer, der ikke er velfungerende. Der blev, fra beboernes side, gjort opmærksom på problematikken omkring trafiksikkerheden i området. Især med henblik på, at skabe trygge omgivelser for skolebørnene. Overgangen fra Amagerbrogade til Smyrnavej blev især udpeget som et kritisk punkt. Det blev foreslået at der ved de to hjørner på Grækenlandsvej ved Parmagade og Smyrnavej oprettes trafikværksteder. Bord 3 Referat Maria M. L. Nielsen (CBD): Lokaludvalgets planer for området og halbygningen v. lokaludvalgsformand Ole Pedersen. Der sad seks beboere fra området ved bordet. Side 5 af 10

Ole Pedersen fortalte, at udvalget arbejder på sikker trafik og på at styrke den kollektive trafik. En af idéerne er en letbane på Amagerbrogade. Ole Pedersen foreslog at flytte biblioteket hen til pladsen for at lave lokalplanområdet til et vidensområde. Det var der blandet begejstring for, men et flertal kunne se pointen. Ole Pedersen fortalte, at lokaludvalget i mange år har kæmpet for at få en ny halbebyggelse. I forhold til en kommende hal med butik i stueetagen var der flere der havde forbehold overfor, om det vil øge konkurrencen mellem de erhvervsdrivende på Amagerbrogade og specielt i nærområdet. Der blev diskuteret for og imod. Det blev nævnt, at det også kunne gavne handelslivet ved Sundbyøster Plads, hvis der kom caféer og en dagligvarebutik, som kunne komplementere de andre. En af beboerne foreslog, at man etablerede et forsamlingslokale i området. Der blev rejst bekymring for, om der var parkeringspladser nok. Maria Nielsen fra Center for Bydesign henviste til de 40 nye p-pladser, som lokalplanforslaget giver mulighed for kunne anlægges, langs med Grækenlandsvejs sidevej samt p-pladser i konstruktion. Herefter gik man over til opsamling og debat i plenum. Følgende emner blev bragt frem: P-pladser og trafik Der blev anket over nedlæggelsen af parkeringspladserne på Kommunens grund. I forbindelse med en evt. opførelse af den nye hal samt dagligvarebutik, må det antages at der kommer flere mennesker til området og behovet for parkeringspladser vil stige, hvorfor det virker uhensigtsmæssigt at nedlægge de eksisterende p-pladser på Kommunens grund. Det blev udtrykt, at det var Strandparken om igen! Skolens arealer Der blev givet udtryk for interessen for at få etableret et ungehus i tilknytning til skolens faciliteter. Serviceerhverv Der blev sat spørgsmålstegn ved behovet for en ny dagligvarebutik i området, da der på nuværende tidspunkt, i nærheden af området, står ca. 27 butikslokaler tomme og det desuden er svært for de eksisterende butikker at overleve. Det blev foreslået at der i stedet for en dagligvarebutik under hallen, kunne placeres et helsecenter/sundhedshus eller et fitnesscenter, så alle generationer får mulighed for at benytte disse faciliteter. Side 6 af 10

Lise Thorsen påpegede at der allerede forefindes Sundhedshus Amager på Hans Bogbinders Allé 3. Sundbyøster Plads Der blev givet udtryk for en bekymring om at helhedsplanen evt. vil skabe et område kun for dem, der er interesserede i sport og ikke et rum for alle. Der er stor enighed om, at Sundbyøster Plads i dag ikke fungerer optimalt og at det vil være fordelagtigt, hvis den kan kobles sammen med den kommende hal og dennes aktiviteter. Hallen Det blev påpeget at en hal vil åbne op for og forbedre møder mellem de lokale og bidrage med nye muligheder. Dog er borgerne bekymrede for, om man indgår et kompromis ved at indgå et offentligt privat partnerskab mellem hal og dagligvarebutik. Omfanget af byggeriet Beboere fra en andelsboligforening på Parmagade gav udtryk for bekymring i forbindelse med det manglende hensyn til beboerne med udsigt til hallen, især med henblik på skærpning af udsyn, nedlæggelse af parkeringspladser og inddragelse af de, på nuværende tidspunkt, frie arealer. Lise Thorsen redegjorde efterfølgende for grundlaget for de politiske beslutninger, der er taget i forhold til helhedsplanen. Lise Thorsen gjorde det klart for de fremmødte, at da projektet er tænkt som et offentligt privat partnerskab, skal der laves et program for hele projektet, som derefter skal udbydes således at private entreprenører kan byde ind på det. Tilblivelsen og etableringen af en fremtidig hal er dermed afhængig af et salg af kommunens grund til serviceerhverv. Bertha Lysgaard, afsluttede mødet med at informere om fristen for at indsende indsigelser til lokalplanforslaget. Det blev præciseret, at alle har indsigelsesret. Marie Køster Center for Bydesign Side 7 af 10

Borgermøde tirsdag den 12. juni 2012 om forslag til lokalplan Sundbyøster Skole. Kære deltager Tak fordi du er kommet! Dermed hjælper du os med at få Københavnernes ønsker til byens udvikling indarbejdet i projekter og planer. For hele tiden at blive bedre til at inddrage dine og andre borgeres synspunkter i byudviklingen, er det vigtigt for os at blive endnu bedre til at holde disse møder. Vi vil derfor bede dig udfylde dette spørgeskema, inden du går hjem. Tusind tak for hjælpen! Der blev afleveret 23 mere eller mindre udfyldte evalueringsskemaer. Hvad er årsagen til, at du kommer til dette møde? (sæt gerne flere krydser) 9 Almindelig interesse som borger 8 Ønske om at repræsentere min forenings/organisations interesser 4 Fordi jeg har en særlig faglig interesse i teamet 6 Andet - Interesse for kreativt, levende miljø for unge såvel som gamle Hvor har du hørt om mødet? 3 Dagspressen 4 Annoncer 3 Invitation på e-mail 0 Flyer på café eller bibliotek 1 Plakat på bibliotek 5 Københavns Kommunes hjemmeside 2 Venner og bekendte 9 Andet (beskriv): - Flyer på dør - Indbydelse - Indbydelse - omdelt flyer - pr. brev (folder) - Møde med lokaludvalg i anden sammenhæng - Beboer som bliver generet af nybygning - Fordi det vedrører min bolig - Beboer i naboejendom - Møde i Kofods Skole. - Omdelt folder - Fra Ole Pedersen - Borgerservice reol Side 8 af 10

I hvilket omfang oplevede du, at dine holdninger og dine forslag blev taget alvorligt? 4 Mine forslag blev taget alvorligt, og jeg følte mig hørt - men ved ikke hvad der sker efterfølgende 4 Nogle gange følte jeg, at jeg blev taget alvorligt og lyttet til, andre gange ikke 8 Jeg følte mig ikke taget alvorligt i debatten, og jeg følte mig ikke hørt. 2 Andet I hvilken grad oplever du, at du på mødet er blevet mødt af Købehavns Kommune som ligeværdig? 2 I høj grad 7 I nogen grad 9 Slet ikke 1 Ved ikke I hvilken grad oplever du, at dit engagement bliver værdsat? 1 Jeg kan i høj grad se, at mine forslag har haft indflydelse på den endelig plan 1 Jeg kan i nogen grad se, at mine forslag har haft indflydelse på den endelig plan 12 Jeg kan slet ikke se, at mine forslag har haft indflydelse på den endelig plan 5 Ved ikke På en skala fra 1-5, hvor 1 er mindst og 5 er bedst, hvor tilfreds har du været med mødet alt i alt? 1 5 5 4 2 1 2 3 4 5 Ikke tilfreds Meget tilfreds Side 9 af 10

Har du øvrige kommentarer til borgermødet? - Blev mere eller mindre angrebet af Morten Felsen. Han er meget truende. - I lovede os engang en park på pladsen. Hvad blev der af den? - Det var vanskeligt, at høre, hvad der blev sagt, måske for dårligt højtaleranlæg eller dårlig akustik? - Flere parkeringspladser ikke flere butikker. - Der blev fremlagt et projekt som ikke kunne diskuteres. - Vi har ikke brug for flere supermarkeder. - Kommunens folk skulle have haft laser-pen med til gennemgang så havde det været nemmere at forstå og bevare overblik over plancher /dias - Mødet var ikke en høring men en fremlæggelse af et færdigt forslag, der ikke står til at ændre. - Sådan er det! er et gennemgående svar fra kommunens repræsentanter. Meget nedladende attitude fra det offentlige. - Byggeriet på hjørnet af Amagerbrogade/Parmagade virker malplaceret. Byg oven på den eksisterende hal! Eller byg ud mod Amagerbrogade fra den eksisterende hal. - Ikke flere supermarkeder. - Godt og konstruktivt Har du forslag til, hvordan Københavns Kommune kan gå i dialog med Københavnerne på andre måder? - Nej - Nej Hvilken bydel kommer du fra? (Postnummer): 18 fra 2300 Kbh. S og 1 fra 2100 Kbh. Ø Kvinde 9 Mand 12 Side 10 af 10