BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN

BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN OMRÅDER, DER ER REGISTRERET SOM BESKYTTEDE I MEDFØR AF NATURBESKYTTELSESLOVENS 3 KØBENHAVNS KOMMUNE, ØKONOMIFORVALTNINGEN OG BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN, OKTOBER 2005

BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN Områder, der er registreret som beskyttede i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3

Sortedams Sø, vestlige bassin 2

Emdrup Sø INDHOLD Indledning (5) De naturbeskyttede områder i København(7) Om registreringen (7) Administration af beskyttelsesordningen (8) Fredningsdeklarationer med bestemmelser om 3-områder (8) 3-områder i det internationale beskyttelsesområde på Vestamager (9) De forskellige typer 3-områder i kommunen (10) Beskyttede søer, moser, enge, strandenge og strandsumpe i de københavnske bydele (13) Oversigtskort over de beskyttede søer, moser, enge, strandenge og strandsumpe (14) Indre By (16) Indre Østerbro (19) Ydre Østerbro (20) Kongens Enghave (22) Valby (24) Vanløse (24) Brønshøj-Husum (25) Bispebjerg (28) Sundbyøster (30) Vestamager (32) Beskyttede vandløb i Københavns Kommune (37) Søen i Ørstedsparken, vestlige del 3

Vestvoldskanalen 4

INDLEDNING En række naturtyper i Danmark er specielt gavnlige for det vilde plante- og dyreliv, fordi de har særlig værdi som levesteder. Derfor er de omfattet af en generel beskyttelse i Naturbeskyttelsesloven. Det drejer sig om de såkaldte vådområder - søer og visse vandløb, moser og lignende, strandenge, strandsumpe og ferske enge - samt om heder og biologiske overdrev, mens krat og skove ikke er omfattet af 3. Bestemmelserne om beskyttelsen findes i 3 i Naturbeskyttelsesloven*. Derfor kaldes de naturbeskyttede områder også for " 3-områder". Formålet med bestemmelserne i 3 er at bevare naturtilstanden i " 3-områderne", og ifølge Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke ske ændringer i tilstanden af områderne, bortset fra sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Miljøministeriet besluttede i 1993, at amterne skulle registrere alle 3-områder i det enkelte amt og registreringen herefter løbende justeres og revideres. Københavns Kommune foretog for første gang en samlet registrering af kommunens 3-områder i 1996 og har siden administreret beskyttelsen på dette grundlag. Selvom Københavns Kommune er en bykommune, er der meget "natur" inden for kommunegrænsen og også mange 3-områder: i alt 45 søer på tilsammen 240 ha, 19 moser, enge mv. på tilsammen 380 ha og godt 15 km. vandløb. Registreringen af kommunens 3-områder ajourføres løbende, og senest i sommeren 2004 er der foretaget en gennemgribende ajourføring med henblik på offentliggørelse i denne publikation. Her kan man finde oplysninger om alle de 3-områder, der er registreret i kommunen og se deres placering. Materialet indgår i en serie af publikationer om de fredede og naturbeskyttede områder i Københavns Kommune. De tidligere publikationer er "Fredede parker i København, 1996", "Fortidsminderne i København, 1996", og "Sø-, å-, og skovbeskyttelseslinjer i København, 1997". Et tillægshefte, der dels viser strandbeskyttelseslinjen i Københavns Kommune, dels angiver senere ændringer i områderne, der omfattes af de tre nævnte publikationer, er under forberedelse. 3 i Naturbeskyttelsesloven Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2,eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. * "Lov om naturbeskyttelse", lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse med senere ændringer, senest sammenfattet i lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 - gældende ved udgivelsen af denne publikation. Trekantsøen på Vestamager Aktivitet ved en af søerne i Utterslev Mose 5

Søen i Valbyparken 6

DE NATURBESKYTTEDE OMRÅDER I KØBENHAVN Stort set alle de naturområder i Københavns Kommune, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, ligger i områder, der er fredede, eller hvor der er rejst fredningssag. Der er ingen 3-områder i bydelene Christianshavn, Indre Nørrebro,Ydre Nørrebro, Vesterbro og Sundbyvester. Med ganske få undtagelser er alle 3-områder i offentligt eje.vandløbene og de større sø- og moseområder udgør en stor del af den ydre parkring langs kommunegrænsen fra Emdrup Sø til Vestamager. Hverken vådområderne i Ørestad eller voldgraven i Christianshavns voldanlæg er med i denne publikation. Ørestadsområdets vådområder og vandløb er ikke 3-områder, fordi Naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser ikke gælder inden for området, der er omfattet af Lov om Ørestad.Til gengæld er moserne, søerne og kanalerne i Ørestadsområdet beskyttet via særlige bestemmelser i Lov om Ørestad. Uanset at voldgravene i Christianshavns Voldanlæg ligner søer, er de ikke 3-områder, da vandet i dem er salt og i direkte forbindelse med havnen.voldgravene er derfor en del af søterritoriet. De er i øvrigt beskyttet som en del af fæstningsanlægget, der dels er fredet som fortidsminde, dels er bygningsfredet. 3-områderne i kommunen er helt eller delvis menneskeskabte. Således var søerne i parkerne omkring den indre by oprindeligt voldgrave i fæstningsværkerne, søerne i Utterslev Mose er skabt i 1940erne, strandengene og strandsumpene på Vestamager er opstået ved inddæmningen af området op til 1940erne, og en række søer er udgravet som gadekær eller i forbindelse med nyanlæg i parker. Allerede den gamle Naturfredningslov, som blev afløst af Naturbeskyttelsesloven i 1992, indeholdt bestemmelser om beskyttede naturtyper (i 43). Disse bestemmelser blev i udvidet form overført til Naturbeskyttelsesloven som denne lovs 3. Senere er 3 kun ændret én gang:ved revisionen af loven i juli 2004, hvor det blev indføjet, at overdrev kun omfattes af bestemmelserne, hvis de er biologiske. Ifølge den gældende Naturbeskyttelseslovs 3 er søer beskyttet, hvis deres areal er over 100 m 2.Vandløb eller dele af vandløb er beskyttet, hvis de blev udpeget af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet (i hovedstadsområdet af Hovedstadsrådet) i 1984 - eller eventuelt senere er udpeget af amtet. I Københavns Kommune blev de nu udpegede vandløb endeligt fastlagt i 1995 i forbindelse med arbejdet med at registrere de beskyttede naturtyper. Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev er beskyttet, når de enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med en beskyttet sø har et areal på over 2.500 m 2. Søen på Vestre Kirkegård Om registreringen Det har været nødvendigt at ajourføre registreringen af de naturbeskyttede områder i forhold til den første registrering fra 1996. Nogle af de områder, som var taget med i første runde, er senere vurderet til alligevel ikke at være beskyttede, da det i nogle tilfælde kan være svært at afgøre områdets karakter med sikkerhed, og omvendt er der områder, som nu er taget med som beskyttede områder, selvom de ikke var omfattet af den første registrering, blandt andet de nye søer i Valbyparken og på Amager Fælled. Såvel den første registrering i 1996 som den aktuelle er foretaget af Vej & Park på grundlag af kort, luftfotos og besigtigelser i marken, hvor områdernes jordforhold og plante- og dyreliv er blevet studeret som grundlag for afgrænsningerne. Registreringen har ikke i sig selv nogen retsvirkning og således ikke afgørende for, om et 7

område reelt er beskyttet efter 3 - men den er et godt redskab for kommunen, når beskyttelsesordningen skal administreres. De registrerede naturtyper vises i denne publikation dels på et oversigtskort, dels på detailkort i større mål af de enkelte bydele. Herudover er de enkelte naturområders areal, ejerforhold og forvaltning vist i tabelform for de enkelte bydele, suppleret med beskrivelser af hvert enkelt naturområde. Den aktuelle registrering bliver fremsendt til miljøministeriet i form af denne publikation. Administration af beskyttelsesordningen Kastelsgraven ved Prinsens Bastion Sivområde i Sortedams Sø, østlige bassin EF-HABITAT OG FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE I KØBENHAVNS KOMMUNE Kommunegrænse EF-habitat og fuglebeskyttelsesområde Miljøministeriets vejledning om Naturbeskyttelsesloven fra 1993 uddyber bestemmelserne i lovens 3, om at der ikke må foretages ændringer i det beskyttede område eller dets omgivelser, som ændrer tilstanden i området. Eksempelvis kan nævnes, at der ikke må foretages reguleringer af beskyttede vandløb, ændringer af vandspejlet i beskyttede søer (f.eks. ved opfyldning) eller nye dræninger, der medfører sænkning af vandstanden i beskyttede moser. Der må derimod foretages normal løbende vedligeholdelse af vandløbene i overensstemmelse med bestemmelserne i vandløbsregulativet for kommunevandløbene (søer med vandgennemstrømning regnes også som vandløb). Private vandløb vedligeholdes efter de gældende bestemmelser for vandløbet, driftsvejledninger, vedtægter). Det er ikke tilladt at ændre forbruget af gødningsstoffer eller ukrudtsmidler i forhold til praksis i det enkelte område, før Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Det skal her bemærkes, at der overhovedet ikke gødes eller anvendes ukrudtsmidler i de beskyttede naturområder i Københavns Kommune, og sådan har praksis været i en lang årrække. Hvis der kommer et ønske om ændring af tilstanden i et beskyttet område kan det kun lade sig gøre at udføre det, hvis der kan opnås dispensation fra 3. Dispensationen skal i så fald ansøges hos amtet, dvs. i Københavns Kommune hos kommunen som amtsmyndighed. Det er i Københavns Kommune Bygge- og Teknikudvalget, der har dispensationskompetencen i forhold til 3-områderne. I de ændringsforslag til Naturbeskyttelsesloven, som er udarbejdet som led i strukturreformen, forudsættes det, at dispensationskompetencen for 3-områdernes vedkommende efter 1.1.2007 overføres fra amterne til kommunerne. Hvis dette fastholdes, bliver der ingen forskel i administrationen for Københavns Kommunes vedkommende. I øvrigt foretages en væsentlig del af forvaltningen af vandløbene af Miljøkontrollen i kommunen efter Miljøbekyttelsesloven og Vandløbsloven. Kommunen skal blandt andet i sin administration af 3-områderne tage hensyn til bestemmelserne i det såkaldte "EF-Habitatdirektiv" om dyre- eller plantearter, som er strengt beskyttede: Der må ikke gives dispensation til ændringer, hvis det kan forringe levevilkårene og herunder beskadige eller ødelægge de raste- og ynglepladser, der findes i området for de dyrearter, som er listet op i bilag IV til direktivet, eller hvis det kan forringe levevilkårene for de plantearter, der er nævnt i samme bilag. Det kan desuden være nødvendigt for kommunen at pålægge ejeren af et 3-område at foretage særlige foranstaltninger, hvis det er påkrævet for at undgå varig forringelse af forholdene for disse arter. Fredningsdeklarationer med bestemmelser om 3-områder Der er en vigtig undtagelse fra reglen om dispensation, idet nogle af de nyere fredningsdeklarationer for parkerne i kommunen indeholder en bestemmelse om, at "foranstaltninger, der tillades eller udføres i medfør af fredningsbestemmelserne, herunder plejeplaner udarbejdet i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne, kan foretages uden særskilt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3". Dette gælder for Utterslev Mose med Gyngemosen og Kirkemosen, Amager Fælled og Ryvangens Naturpark (områder, hvor der også foreligger plejeplaner), og det forventes, at det kommer til at gælde for Vigerslevparken, Grøndalsparken, Damhussøen og -engen og Krogebjergparken, hvor der er et fredningsforslag under udarbejdelse. Ifølge fredningsbestemmelserne for Vestvolden (som også omfatter Kagsmosen) træder fredningsbestemmelserne i stedet for bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3. Ændringer i 8

FREDNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE MED BESTEMMELSER OM 3 OMRÅDER Gyngemosen Kagsmosen Utterslev Mose Ryvangens Naturpark Vestvolden Kirkemosen Krogebjergparken Damhusengen Grøndalsparken Damhussøen Vigerslevparken Amager Fælled Fredninger med 3 bestemmelser Fredningsforslag med 3 bestemmelser 3 områder Kommunegrænse 3-områderne i disse fredede områder kan således foretages, uden at der skal søges dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3, hvis de er i overensstemmelse med fredningen og plejeplanen. 3-områder i det internationale naturbeskyttelsesområde på Vestamager Københavns Kommunes del af Kalvebod Fælled syd for Sverigesmotorvejen er en del af et internationalt naturbeskyttelsesområde - et Natura 2000-område - som er både EFhabitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Natura 2000-området på Vestamager omfatter både arealer i Københavns Kommune og Københavns Amt og omgivende vandarealer. Københavns Kommune skal administrere 3-områderne i kommunens del af det internationale beskyttelsesområde efter bestemmelserne om Natura 2000 i Naturbeskyttelsesloven 19 a-f og Miljømålslovens* kapitel 13. *Lov nr. 2003-12-17 nr. 1150 om miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 9

Søen i Haveforeningen Frem Ifølge disse bestemmelser skal der inden for Natura 2000-områderne passes specielt på de arter af flora og fauna, som området er udpeget for. Som led heri skal der udarbejdes en Natura 2000-plan. Når Natura 2000-planen for Vestamager foreligger, skal Københavns Kommune iværksætte de foranstaltninger inden for kommunen, der fremgår af planen. Kommunen kan i den forbindelse indgå aftale med ejeren af naturbeskyttelsesområdet (Skov- og Naturstyrelsen). Hvis en rimelig aftale ikke kan indgås, eller hvis foranstaltningerne på grundlag af Natura 2000-planen ikke er tilstrækkelige, eller hvis det er påkrævet inden planen foreligger, skal kommunen desuden pålægge ejeren den drift eller andre foranstaltninger, der vurderes nødvendige for at undgå varig forringelse af beskyttelsesområdet for de pågældende arter. For 3-områdernes vedkommende kan kommunen beslutte, at dette går forud for bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Ifølge den gældende Miljømålslov skal amterne udarbejde Natura 2000-planerne. Denne kompetence flyttes ifølge lovforslag nr. L92 til Miljøministeriet den 1. januar 2007, som et led i strukturreformen. Amterne skal forinden have udarbejdet de nødvendige forarbejder (basisanalysen) til planen. Når Miljøministeriet har udarbejdet planen for naturbeskyttelsesområdet på Vestamager, skal Københavns og Tårnby kommuner udarbejde lokale handleplaner på grundlag af planen, og det skal sikres, at plejeplanen for Vestamager, som er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne for Kalvebodkilen, er i overensstemmelse med Natura 2000-planen. Der vil kun kunne gives dispensation til ændring af 3-områder inden for et Natura 2000-område, hvis ændringerne opfylder betingelserne i EF-Habitatdirektivet. Ændringen i 3-området må således ikke medføre forringelse af naturtilstanden eller af levestederne for flora og fauna i det internationale naturbeskyttelsesområde, hverken inden for eller uden for 3-området. De forskellige typer 3-områder i kommunen 3- områderne i Københavns Kommune omfatter søer, moser og lignende, strandenge, strandsumpe og ferske enge samt en række vandløb. Der er ingen heder eller biologiske overdrev i Københavns Kommune. Søen ved Bispebjerg Hospuital Søen i Ørstedsparken Søer Søer på 100 m 2 og derover er omfattet af beskyttelsen, hvis det er vandområder, hvor der har udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv. Det kan være både naturlige søer og menneskeskabte søer. Søer, som indgår som en del af et beskyttet vandløb eller sammen med andre beskyttede naturtyper, hvor det samlede areal bliver over 2.500 m 2 (moser, enge, strandenge m.fl.) er beskyttet uanset størrelsen. Søer, der indgår i enge er beskyttede selvom de tørrer ud om sommeren. I alle de bydele i Københavns Kommune, hvor der er beskyttede naturområder, er der søer. De største søer i kommunen er søerne i Utterslev Mose, Damhussøen og "Søerne" omkring den indre by. En del af de tidligere voldgrave i det gamle fæstningsterræn omkring Middelalderbyen blev til søer, da fæstningsanlægget midt i 1800-tallet blev nedlagt, og størstedelen af voldområderne blev omdannet til parker. Der er desuden et antal mindre søer i en række parker og enkelte små søer og gadekær uden for parkerne. Der er udarbejdet vandløbsregulativ for nogle af søerne, som svarer til regulativerne for de beskyttede vandløb. Administrationen efter vandløbsloven af disse søer (markeret med stjerne i semaerne for de enkelte bydele) foretages af Miljøkontrollen. Moser og lignende Moser og lignende er udyrkede eller lavt udnyttede områder med høj vandstand og en vegetation, der er præget af, at området er fugtigt. De er omfattet af beskyttelsen, hvis de har et sammenhængende areal på 2.500 m 2 og derover, eller hvis de ligger i forbindelse med et beskyttet vandløb eller en sø på 100m 2 eller derover. Der findes forskellige mosetyper, f.eks. rørsump, højmose eller birkekær, som hver for sig er karakteristiske enten ved det dominerende plantesamfund eller ved karakteren af vandtilførslen. Moser kan være afgræssede, med slået græs eller under tilgroning med højere planter. Det kan være svært at trække en præcis grænse mellem f. eks. moser og enge. Moserne i Københavns Kommune findes først og fremmest i det store sø- og moseområde i Brønshøj/Husum og Bispebjerg bydele med Utterslev Mose, Gyngemo- 10

sen, Kagsmosen, Kirkemosen og flere mindre moser. Herudover er der kun moseområder på Amager Fælled. Strandenge og strandsumpe Strandenge er relativt flade og lavtliggende arealer ved kysten bevokset med græsser og andre urter, der danner et mere eller mindre sammenhængende grønsvær. Områderne med strandenge er saltpåvirkede, det gælder især strandenge nær kysten. Strandsumpe er lave og som regel meget fugtige saltpåvirkede områder tæt ved kysten. De er især bevokset med store sumpplanter som tagrør. Strandenge og strandsumpe er naturbeskyttede, hvis de har et samlet areal på 2.500 m 2 og derover. Hvis de ligger i byzone eller sommerhusområde gælder 3-beskyttelsen kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Alle strandenge og strandsumpe i Københavns Kommune ligger på Vestamager i landzone, dels i Kalvebod Miljøcenter ("Grøften"), dels på Kalvebod Fælled. Det er ikke vurderet relevant at adskille de to naturtyper på Vestamager, da de som regel indgår som en mosaik. De er derfor vist med en fælles signatur. Strandeng på Vestamager Ferske enge Ferske enge er skabt ved menneskelig påvirkning, f.eks. ved græsning eller ved dræning af naturlige kærsamfund. Plantesamfundet i en eng er præget af fugtigbundselskende græsser og urter, men krat og spredte buske kan forekomme. Ferske enge er beskyttet, hvis de har et samlet areal på 2.500 m 2 eller derover. Hvis de ligger i byzone eller sommerhusområde gælder 3-beskyttelsen kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Beskyttelsen gælder uanset om græsset slås eller afgræsses af dyr. Enge ligger typisk i ådale omkring søer eller på gammel sø- eller havbund. Der findes forskellige engtyper: Naturenge, skovenge, kulturenge og uudnyttede enge. Der kan være glidende o- vergang til f.eks sø, mose eller strandeng. Der er kun to områder, der er registreret som ferske enge i Københavns Kommune, en del af Grønnemosen i Bispebjerg bydel og et afgræsset område på A- mager Fælled. Begge enge ligger i byzone, det betyder, at lovens beskyttelsesbestemmelser kun gælder for ændringer til landbrugsformål. Engene er imidlertid begge to omfattet af fredningskendelser - for fredningerne af henholdsvis Utterslev Mose og A- mager Fælled, der beskytter deres tilstand generelt. Vandløb Det er ikke alle vandløb, der er beskyttet efter 3. De vandløb, der er omfattet af beskyttelsen, blev i første omgang udpeget af de enkelte amter i 1978. senere er udpegningerne revideret med mellemrum af amterne. I vurderingen af, hvilke vandløb, der skal udpeges, indgår overvejelser om størrelse, vandgennemstrømning mv. Københavns Kommune foretog sin seneste revision af udpegningen i 1995. De fem vandløb, der er 3-beskyttede, er: Harrestrup Å/Damhusåen, Kagsåen, Fæstningskanalen, Kanalen ved Grønnemosen og Søborghusrenden. De øvrige vandløb i Københavns Kommune er ikke omfattet af beskyttelsen efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. For alle Københavns vandløb gælder det, at deres placering, skikkelse, vandføringsevne og vandkvalitet er beskyttet i henhold til Vandløbsloven og Miljøbekyttelsesloven samt specifikke fredningsdeklarationer. Desuden er flere af disse vandløb optaget med målsætning i forslaget til Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet. De fleste vandløb i Københavns Kommune har status som kommunevandløb. Af disse vandløb er nogle rørlagte, og andre er åbne. På Amager er flere af vandløbene private. Såvel vandløb som søer med vandgennemstrømning er vandløb i henhold til Vandløbsloven. Der er udarbejdet vandløbsregulativer for de beskyttede vandløb, som blandt andet indeholder bestemmelser om, hvordan de skal vedligeholdes, og som angiver deres placering, skikkelse, vandføringsevne og vandkvalitet. Fersk eng i Grønnemosen 11

Strandeng på Vestamager, set fra Amagermotorvejen 12

Søen i Botanisk Have BESKYTTEDE SØER, MOSER, ENGE, STRANDENGE OG STRANDSUMPE I DE KØBENHAVNSKE BYDELE Kort Tabeller Beskrivelser Søen i Ryvangens Naturpark 13

BESKYTTEDE SØER, MOSER, ENGE, STRANDENGE OG STRANDSUMPE 0 1000m 14

Oversigtskortet viser de beskyttede søer, moser, enge strandenge og strandsumpe i Københavns Kommune. På de følgende sider vises områderne i større mål på kort over bydelene og på tilhørende tabeller er der bydelsvis angivet navn, ejerforhold, forvaltning og areal ef det enkelte 3- område. Kort og tabeller er suppleret med beskrivelser af de enmkelte områder - historie, biologisk tilstand, flora og fauna. Nummereringen af områderne er systematiseret, så bogstavet i starten står for arten (sø, mose, eng osv.), det følgende nummer angiver bydelens nummer, og det sidste tal (efter punktummet) er et løbenummer inden for den enkelte bydel. De beskyttede vandløb er vist på side 37 og følgende sider - ligeledes med kort, tabel og beskrivelser af vandløbene. Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 15

Beskyttede naturområder i Indre By bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S1.1 Tivolisøen Privat Privat 7.300 S1.2 Søen i Ørstedsparken Københavns Kommune Vej & Park/* 17.900 S1.3 Søen i Botanisk have Staten Københavns Universitet 8.000 S1.4 Voldgraven om Rosenborg Staten Slots- og Ejendomsstyrelsen 4.500 S1.5 Kastellet, indre voldgrav Staten Forsvarsmin./Vej & Park/* 80.200 S1.6 Kastellet, ydre voldgrav Staten/ Københavns Kommune Vej & Park/* 21.200 S1.7 Sankt Jørgens Sø sydlige bassin Københavns Kommune Vej & Park/* 66.400 S1.8 nordlige bassin Københavns Kommune Vej & Park/* 61.300 S1.9 Peblinge Sø Københavns Kommune Vej & Park/* 103.700 S1.10 Sortedams Sø, vestlige bassin Københavns Kommune Vej & Park/* 92.000 Areal i alt, søer i Indre By 462.500 * Miljøkontrollen i medfør af Miljøloven og Vandløbsloven 1. INDRE BY BYDEL SØER OVER 100 M 2 S1.1 Tivolisøen var tidligere en del af Københavns voldanlæg og endnu tidligere en naturlig indposning fra havnen. Den oprindelige dybde på op til 9 m er i Tivoli-tiden blevet begrænset til et gennemsnit på 2 m og et max på 3 1 /2 m af sikkerhedsmæssige årsager. Søen har et overløb til kloak. 300 brønde fra hele Tivoliarealet fører regnvand til søen, som dermed tilføres kalk, da man af samme årsag benytter kalkblandet grus i haven. Søens fisk består hovedsageligt af de forskellige karper, som Tivoli sætter ud. Vandsmådyr ses, og søen besøges af en del fugle ud over de af Tivoli udsatte fugle. Der har ikke i de senere år været algeopblomstring i søen. Søen har kun en begrænset vegetation af højere planter langs bredderne. S1.2 Søen i Ørstedparken var tidligere en del af Københavns voldanlæg, men blev i forbindelse med etableringen af Ørstedsparken i 1870erne omdannet til den nuværende parksø. For at forbedre vandkvaliteten i søen blev der i 1994 udført en rørforbindelse med pumper til Peblinge Sø, således at vandet i søen kan udskiftes med det renere vand i Peblinge Sø. Der er en stor fiskebestand i søen af primært skaller og aborrer. Søen har kun en begrænset vegetation af højere planter langs bredderne. Sortedams Sø Voldgraven ved Rosenborg Slot 16

INDRE BY 0 500 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 17

S1.3 Søen i Botanisk Have var tidligere en del af Københavns voldanlæg, men fik det nuværende udseende ved etableringen af Botanisk Have sidst i 1800tallet. Der eksisterer en rørføring til søen fra Sortedams Søs vestlige bassin (Peymannløbet). Der forekommer hovedsageligt fredfisk i søen, og herudover er der frøer og lille vandsalamander og vanddyr. Der er enkelte ynglende vandfugle, såsom knopsvane, blishøne, grønbenet rørhøne og gråand. Søen har en væsentlig større bredvegetation end søen i Ørstedsparken. S1.4 Voldgraven om Rosenborg er anlagt, da slottet blev bygget i 1600tallet, og er omgivet af et stenglacier. Den er 4 meter dyb på det dybeste sted, men i den sydlige ende er den relativ fladbundet. Voldgraven modtog oprindelig sit vand ved indsivning fra en vandåre. Denne åre blev afbrudt ved S-banens etablering, og som kompensation oppumpes der i dag grundvand fra banegraven til søen. Overskudsvandet løber efterfølgende til kloaknettet. Der er karper i voldgraven. Da den ikke har været tømt i nyere tid, er karperne sandsynligvis meget gamle, og de er set i størrelser på op til 60 cm. Der yngler fast et svanepar i graven. Der er ingen synlig højere vegetation ved voldgraven. S1.5 og S1.6 Kastellet, den ydre og indre voldgrav blev etableret i 1660erne som en udvidelse af forsvarsanlægget omkring det gamle København. Omkring 1900tallet blev en del af voldanlægget ombygget i forbindelse med etableringen af Frihavnen og jernbanen hertil. I 1990erne blev der foretaget en større restaurering af Kastellet. Jernbanetraceet blev fjernet, og de ødelagte volde og voldgraven omkring Prinsessens og Grevens bastioner blev retableret. Voldgravene tilføres vand fra Københavns ydre søer via en rørforbindelse fra søen i Østre Anlæg. Der er endvidere rørforbindelse mellem Kastellets ydre og indre voldgrav. Vandstanden i voldgravene reguleres via et afløbsbygværk til havnen. Fiskebestanden i voldgravene er primært skaller og aborrer. Der er kun begrænset bredvegetation i voldgravene. De Indre Søer generelt (Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø) De indre søer var oprindeligt en del af en lavvandet engområde omkring København, der i senmiddelalderen blev udgravet til sø til brug for drikkevand til byen, vand til voldgravene m.m.. Der blev tilført vand til de indre søer fra de ydre søer i København via den opgravede Ladegårdså samt de omlagte åer, Lygte Å og Grøndals Å. Søerne tilføres stadig vand fra kommunens ydre søer fra Ladegårdsåen, som nu er rørlagt. Vandet løber ind i Peblinge Sø og videre via Sortedams Sø, Østre Anlæg og Kastellet til havnen. Der er desuden rørforbindelse fra Peblinge Sø til Sankt Jørgens Sø. For at få renere vand i De indre Søer, udføres der for tiden et genopretningsprojekt for alle søerne, der omfatter en regulering af fiskebestanden og en udplantning af vandplanter i søerne. Dette har givet klart vand, et udbredt dække af undervandsplanter og en sundere fiskebestand. De mest talrige fugle i søerne er måger og gråænder, men svaner og blishøns er gået voldsomt frem i antal, efter at undervandsvegetationen har indfundet sig igen. Især om vinteren er her troldænder og taffelænder. Antallet af fiskehejrer, der i dagtimerne opholder sig ved De Indre Søer, er desuden steget markant i løbet af de seneste år. Fiskebestanden består primært af skaller, aborrer, gedder og brasen. S1.7 og S1.8 Sankt Jørgens Sø, det sydlige og nordlige bassin er etableret i midten af 1800tallet, da det tidligere vandområde her blev omdannet til drikkevandsreservoirer for byen, som var i brug indtil slutningen af 1950erne. For at bassinerne kunne rumme så meget vand som muligt, er siderne meget bratte. Dybden af søerne er ca. 4,50 m. Sankt Jørgens Søerne har en stensætning og en rørskov langs bredden. Der er etableret et springvand i det sydlige bassin ud for Thyco Brahe Planetariet først i 1990erne. I rørskoven er der redepladser til vandfugle, heriblandt toppet lappedykker. Ellers benyttes søen af mange fugle som raste- og fourageringssted. S1.9 og S1.10 Peblinge Sø og Sortedams Sø, det vestlige bassin fik deres nuværende udseende i slutningen af 1920erne, hvor de naturlige rørskovsbælter ved bredderne blev erstattet med en lodret stensætning af granit. Dybden af søerne er ca. 2,80 m. I en årrække indtil genopretningsprojektet for Søerne blev sat i gang, var der ingen planter langs bredderne, og bundens tidligere plantevækst var næsten "skygget væk" på grund af uklart vand. Da Fredens Bro blev anlagt i 1878 blev Sortedams Sø delt i et vestligt og et østligt bassin. I 1993 anlagdes en 30 m lang "bønne-formet" ø ("Fiskeøen") i Sorte- Kastelsgraven ved Grønningen Sortedams Sø, østlige bassin 18

dams Søens vestlige bassin. Et lavvandet område langs Fiskeøens vestlige side har forbedret fiskenes ynglemuligheder, og ø- en har også givet bedre forhold for fuglelivet. 2. CHRISTIANSHAVNS BYDEL Der er ingen beskyttede naturområder i Christianshavns Bydel. 3. INDRE ØSTERBRO BYDEL SØER OVER 100 M 2 S3.1 Sortedams Sø, det østlige bassin er en del af De Indre Søer (jf. beskrivelsen under Indre By), og modtager sit vand fra Sortedams Sø's vestlige bassin. Fra bassinets sydøstlige hjørne løber vandet videre via en rørledning til søen i Østre Anlæg. I søens nordlige del ligger "Fugleøen" fra 1917. På Fugleøen, som er tilgroet med høje træer, holder mange fiskehejrer til, og i løbet af 1990erne er skarven også blevet en stadig hyppigere gæst. Undervandsvegetationen og bestanden af bunddyr er mere veludviklet i denne sø end i de øvrige Indre Søer. Især findes en stor bestand af vandremusling. Om vinteren, især når Søerne er isdækket, holder et meget stort antal vandfugle til i den nordligste del af denne sø. Fuglene bliver tiltrukket af, at der pumpes opvarmet kølevand fra det nærliggende Østerbro Elværk ind i søen, hvorved der skabes en våge i isen. S3.2 Søen i Østre Anlæg var tidligere en del af Københavns voldanlæg, men blev i forbindelse med etableringen af Østre Anlæg omkring år 1900 omdannet til den nuværende parksø. Søen har tilløb via en rørforbindelse fra Sortedams Sø og udløb via en rørforbindelse til voldgravene omkring Kastellet. Der er udført en undersøgelse af fiskebestanden i søen, der viser, at der er 8 fiskearter i søen. Skalle 38%, aborre 3%, brasen 7%, karusse 40%, rudskalle et meget lille antal, ål 5%, derudover er der et par arter uden nævneværdig betydning for søens økologi. Fiskebestanden i Østre Anlæg er meget typisk for en mindre næringsrig sø, der er få rovfisk og mange hårdføre arter som karusser og skaller. Der findes endvidere dammuslinger i søen. S3.3 Søen i Fælledparken er anlagt sammen med parken først i 1900 tallet. Søen har rørforbindelse med Sortedams Sø, hvorfra der kan pumpes vand ind ved lav vandstand. Søen er relativt lavvandet, hvorfor den nærmest kan bundfryse om vinteren, samtidig med at der er målt temperaturer på op til 28 grader i vandet om sommeren. For at forbedre iltforholdene i søen er der etableret et springvand. Søen omkranses af parkens plæner, busketter og træer. Der er bevoksning langs bredderne af bl.a. tagrør, vandskræppe, vandpileurt og gul iris primært centralt på nordsiden af søen. Kun fiskearten karusse klarer sig fornuftigt i de meget varierende vandtemperaturer. Søen har en artsrigdom af små vanddyr, der dog i de sidste år synes at være smalnet ind. Der er endvidere mange frøer i søen, bl.a. latterfrøer, som må være undsluppet fra fangenskab eller udsat, da de ikke er naturligt hjemmehørende i området. Søen i Fælledparken Søen i Kildevældsparken 19

Beskyttede naturområder i Indre Østerbro bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S3.1 Sortedams Sø østlige bassin Københavns Kommune Vej & Park/* 144.300 S3.2 Søen i Østre Anlæg Københavns Kommune Vej & Park/* 23.900 S3.3 Søen i Fælledparken Københavns Kommune Vej & Park/* 19.600 Areal i alt, søer i Indre Østerbro 187.800 Beskyttede naturområder i Ydre Østerbro bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S4.1 Søen i Kildevældsparken Københavns Kommune Vej & Park 12.400 S4.2 Emdrup Sø Københavns Kommune Vej & Park/* 58.400 S4.3 Søen i Ryvangens Naturpark Københavns Kommune Vej & Park 16.300 Areal i alt, søer i Ydre Østerbro 87.100 * Miljøkontrollen i medfør af Miljøloven og Vandløbsloven 4.YDRE ØSTERBRO BYDEL SØER OVER 100 M 2 S4.1 Søen i Kildevældsparken er opstået ved udgravning af ler til opfyldning ved Kastellet i slutningen af 1800tallet, og den har fået sit nuværende udseende, da Kildevældsparken blev anlagt i 1920erne. Søen er ret dyb (4-5 meter), og den tilføres vand ved indsivning fra de omliggende arealer. Der er et springvand i søen til at ilte vandet. Der findes ingen egentlig bredvegetation og fiskebestanden består langt overvejende af skaller. I 2004-2005 gennemfører Københavns Kommune et projekt med det formål at rense søvandet for alger ved hjælp af halmballer. S4.2 Emdrup Sø er opstået i senmiddelalderen ved etablering af en mølledæmning ved den nuværende Lyngbyvej. Søen er en del af vandsystemet, der fører vand fra Harrestrup Å via Fæstningskanalen til Utterslev Mose og derefter via Søborghusrenden, Emdrup Sø, de rørlagte åer Lygte Å og Ladegårdsåen til De Indre Søer. Emdrup Sø er en af Københavns mest næringsbelastede søer, men har i dag et lavt næringssaltindhold i søvandet pga. et mobilt renseanlæg, der i perioder renser søens vand. Søens næringsbelastning skyldes bl. a., at den modtager sit vand fra Søborghusrenden, hvortil der er overløb fra flere store kloakbygværker samt fra Utterslev Mose, der også er meget næringsbelastet. Søen har en bestand af fredfisk. Der er nogen bredvegetation ved søen primært langs den sydlige bred. S4.3 Søen i Ryvangens Naturpark blev udgravet i 1893-94 af militæret, da Ingeniørregimentet overtog området til øvelsesterræn, og den har ingen tilløb. Der er 2 skovbevoksede øer i søen, og den har en gennemsnitsdybde på 0,6 m med ét dybere hul på ca. 1,2 m. Der er et overløb fra søen i den østlige ende, men det er sjældent, at vandstanden er så høj, at overløbet bruges. Søen omkranses af høje løvtræer, og i den nordlige ende findes en større skov af tagrør. Fiskebestanden domineres af fredfiskene suder, skaller og karusser. Der er endvidere en del smådyr i vandet samt frøer og tudser. Af vandfugle kan nævnes gråand, blishøne og grønbenet rørhøne. Skarv og fiskehejre besøger også jævnligt søen. 5. INDRE NØRREBRO BYDEL Der er ingen beskyttede naturområder i Indre Nørrebro Bydel. Der er ingen beskyttede naturområder i Ydre Nørrebro Bydel. 20 6.YDRE NØRREBRO BYDEL

INDRE OG YDRE OSTERBRO 0 500 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 21

7.VESTERBRO BYDEL Der er ingen beskyttede naturområder i Vesterbro Bydel. Beskyttede naturområder i Kongens Enghave bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S8.1 Søen i Vestre Kirkegård Københavns kommune Københavns Kirkegårde 1.400 S8.2 Søen i HF Frem Københavns kommune Vej & Park 4.900 S8.3 Søen i Valbyparken nord for HF Kalvebod Københavns kommune Vej & Park 2.900 S8.4 Vandhul ved stranden i Valbyparken Københavns kommune Vej & Park 300 Areal i alt, søer i Kongens Enghave 9.500 Beskyttede naturområder i Valby bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S9.1 Vandhuller i "Frøparken" Københavns Kommune Vej & Park 600 S9.2 i Valbyparken Københavns Kommune Vej & Park 500 S9.3 i alt 4 små vandhuller Københavns Kommune Vej & Park 200 S9.4 Københavns Kommune Vej & Park 100 Areal i alt, søer i Valby 1400 8. KONGENS ENGHAVE BYDEL SØER OVER 100 M 2 S8.1 Søen i Vestre Kirkegård ligger centralt i kirkegårdens nordlige del. Den er opstået i en tidligere sandgrav, der blev uddybet og reguleret i 1875-80, og menes at have naturligt tilløb via en kilde i bunden. Søen er belastet af mange næringsstoffer med deraf følgende tilgroning med alger om sommeren. For at imødegå dette blev søen tømt for vand i vinteren 1988. På den åbne vandflade findes åkander og langs dele af bredden en smal rørskovsbevoksning. Der er fundet frøer og salamandre samt mindre vanddyr i søen, og der er hele året en del fugle, især gråænder. S8.2 Søen i H/F Frem omkranses af kolonihaveforeningen Frem. Søen, som også kaldes Kirkesøen, stammer fra kalkgravning, hvor man var nede i en dybde på ca. 23 meter. Omkring 1912 stødte man på et stærkt vandførende lag, og kalkudvindingen måtte stoppes. Det dybeste sted er i dag på 7 meter, og søen har en gennemsnitsdybde på 5 meter. Det vurderes, at forskellen ned til de 23 m skyldes opfyldning og 22 slamlag (blade). Den oprindelige kalkgrav havde ca. 3 gange så stor udstrækning, som den nuværende sø. Den strakte sig længere mod vest, hvor P. Knudsens Gade ligger i dag. Den dybe sø har et begrænset planteog dyreliv. Udover trådalger vokser der kun åkander i søen, og vanddyrene er kun repræsenteret med et fåtal af arter. Af fisk findes f.eks. kun rudskalle og brasen. Søen har et ret højt saltindhold, som stiger nedad i søen. Det skønnes derfor, at søen er i kontakt med et saltvandsførende lag, som udveksler med Øresund. S8.3 Søen i Valbyparken nord for HF Kalvebod er udgravet i slutningen af 1990erne, og modtager oppumpet afløbsvand fra Godsbanegraven. Vandet løber fra søen via et overløbsbygværk ud i Gåsebækrenden. Dybden af søen er op til 1 1 /2-2 meter. Der er en større ø i søen med en del træer, samt en udsigtsbro hen over den sydlige del af søen. Søen har både bundvegetation og en veludviklet bredvegetation med bl.a. dunhammer, som så hurtigt dækkede store dele af vandspejlet, at det har været nødvendigt at fjerne en del. Et artsrigt dyreliv er under udvikling, men endnu ikke fast etableret. S8.4 Vandhullet ved stranden i Valbyparken er i midten af 1990erne anlagt tæt ved kysten som erstatning for et vandhul, der lå ved Karens Minde umiddelbart øst for Valbyparken. Det gamle vandhul forsvandt ved vandstandssænkningen i området, da Godsbanegraven blev anlagt. Det nye vandhul er etableret primært som ynglested for den grønbrogede tudse. For at optimere forholdene netop for denne art er hullet relativt fladt med en dybde i centrum på ca. 1,50 m. Bredvegetationen begrænses til omkring 40 % af bredden for at få stor solstråling på vandet og dermed en høj vandtemperatur i dammen. Den øvrige del af bredden holdes med tætklippet græs. Den samlede indsats har betydet, at grønbrogede tudser faktisk benytter vandhullet.

KONGENS ENGHAVE OG VALBY 0 500 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 23

9.VALBY BYDEL SØER OVER 100 M 2 S9.1, S9.2, S9.3 og S9.4 De fire vandhuller i "Frøparken" i Valbyparken er anlagt i 1995, hvor den centrale del af Valbyparken blev omlagt til et naturområde, hvor der bl.a. blev udgravet 4 ovale vandhuller. Tre af vandhullerne er udformet, så de er optimale for padder, dvs. fladvandede damme med maksimal vanddybde i midten på ca. 1,50 m og med begrænset bredvegetation af bl.a. sødgræs. Det fjerde vandhul er godt 0,50 m dybere med en bredvegetation som i de øvrige damme. I denne dam er det tilladt for publikum at udsætte fisk eller f.eks. skildpadder. Udover padder og deres haletudser er der i dag en del smådyr i vandhullerne, ligesom vandranunkel vokser i flere af dammene. 10.VANLØSE BYDEL SØER OVER 100 M 2 S10.1 Damhussøen opstod i 1600tallet, da der blev bygget en dæmning ved den nuværende Roskildevej. Midt i 1800tallet blev denne sø delt af endnu en dæmning, og ved afvanding etc. fremkom den nuværende Damhussø og Damhusengen. Harrestrup Å løb igennem søen frem til 1938, hvor å- løbet blev ført uden om søen. Der pumpes i dag vand fra Harrestrup Å over i Damhussøen, når vandet i Harrestrup Å er rimeligt rent. Der findes i søens sydøstlige hjørne et regulerbart afløb, hvorfra vandet kan løbe videre til Ålekisten, se nedenfor. Damhussøens bredder er befæstet som stenglacier, hvorfor bredvegetation er meget begrænset i sin udbredelse. Mod nordøst i søen er der en ældre ø, som er skovbevokset og bredsikret med faskiner. Mod syd findes en gruppe af tre små flade øer, der blev etableret i 1996. Øerne er af stor betydning som yngle- og opholdssted for vandfuglene i søen. Rundt om de sydlige øer er der et meget lavvandet område, der er tiltænkt som muligt gydeområde for søens fisk. Et begrænset lystfiskeri har været tilladt i søen siden 1994. Søen er meget lidt forurenet Damhussøen har en meget frodig og artrig undervandsvegetation samt en stor fiskebestand af hovedsagelig aborrer, skaller, suder og gedder. Søen har endvidere en rig vandfuglebestand og fungerer som vinterrasteområde for mange fugle nordfra. S10.2 Ålekisten er en lille dam øst for Ålekistevej, som modtager alt sit vand fra Damhussøen. Navnet har den fået, fordi der tidligere var sat ålekister i den til fangst af ål, som følger vandstrømmen ud mod havet. Fra Ålekisten løber vandet fra Damhussøen videre i de rørlagte åer, Grøndalsåen og senere Ladegårdsåen ind i De indre Søer. Dammens bredder er bevokset med græs og sumpplanter. Dyrelivet i dammen har ikke været undersøgt selvstændigt, men adskiller sig næppe væsentligt fra dyrelivet i Damhussøen. Søen i Valbyparken Damhussøen 24

11. BRØNSHØJ-HUSUM BYDEL SØER OVER 100 M 2 S11.1, S11.2 og S12.1 De tre søer i Utterslev Mose (den ene ligger i Bispebjerg bydel) er beliggende i en lavning, der menes opstået ved et dødishul fra sidste istid. Oprindeligt blev mosen anvendt af de omliggende gårde til græsning, rørhøst og tørveskær, og fra omkring 1600 til drikkevandsreservoirer for København. Indtil 2. verdenskrig var mosen et stort sumpområde med kun lidt åbent vand. I begyndelsen af 1940erne blev sumpene imidlertid som led i krigens beskæftigelsesarbejder omdannet til et parkområde bestående af tre store fladvandede (max. 2 m. dybe) søer med landarealer udenom, som var dannet af den opgravede jord. En del af søarealet består af rørbevoksede fugleøer. I den vestligste sø er der en skovbevokset ø. Bortset fra anlægget af Hareskovvejen er der kun sket mindre ændringer i søerne siden de blev anlagt. Søerne var fra starten påvirket af forurening fra spildevand fra bebyggelserne omkring til stor skade for flora og fauna. Først i 1970 stoppede den direkte spildevandsudledning. Det medførte til gengæld, at vandstanden blev for lav. Dette er siden 1980 blevet afhjulpet ved tilførsel af vand fra Harrestrup Å via Fæstningskanalen. Der blev dog ved at være for meget næring i søerne, og i starten af 1990erne var der så meget plankton, at bundvegetationen blev helt skygget væk. Der er på den baggrund i 1997 etableret et stort "grønt rensningsanlæg" i den vestlige sø, der medvirker til at vandkvaliteten i mosen efterhånden forbedres. Søerne har et overløb ved Dunhammervej til Søborghusrenden, hvor der er anlagt en betondæmning, der bevirker, at vandstanden i søerne kan holdes nogenlunde konstant. Langs søbredderne er der en mosaik af tagrørsskove, busketter og slåede plæner, og der ses enkelte steder åkander på vandoverfladen. På søbunden vokser der i dag stadig kun få planter, og med vandplanternes forsvinden er også en del af de smådyr, som lever i dem, blevet stærkt reduceret i antal - og dermed også de vandfugle, som lever af vandplanter og smådyr. Der er stadig en del forskellige fisk i søerne, men småfisk som skaller og regnløjer dominerer fuldstændigt. Der er dog også aborrer, suder, rudskaller, karusser og gedder, sølvkarusser og muligvis ål i søerne, hvor lystfiskeri er tilladt i begrænset omfang. Toppet lappedykker, der spiser små fisk, har til gengæld haft fremgang i de senere år. Herudover yngler der mange gråænder, troldænder og blishøns i mosen. Desuden har mosen en meget stor bestand af grågæs og en koloni af hættemåger med enkelte sølvmåger og fjordterner. S11.3 Bademosen er en sø nord for Høje Gladsaxevej øst for Tingbjerg, som indgår i parken Utterslev Mose. Søen blev oprenset i 1990 og er relativt dyb, hvorfor den ikke forventes at udtørre om sommeren. Den indeholder en stor formation af kildemos samt gul og hvid åkande og vandpileurt. Størstedelen af bredderne er bevokset med en meget artsrig tagrørsskov, enkelte steder er der slåede plæner ned til vandet. Mosens fauna er ikke undersøgt, men det forventes, at der er en rig forekomst af de små vanddyr og fisk. S11.4 Søen i Kirkemosen har samme istids-oprindelse som Utterslev Mose og indgår i parken Utterslev Mose. I den nordlige ende af søen er der en rørforbindelse til Utterslev Moses midterste sø, således at vandstanden i søen i Kirkemosen er den samme som i Utterslev Moses øvrige vandarealer. Det omkringliggende parkområde afdrænes til søen. Enkelte steder går parkens slåede plæner helt ned til bredden, men størstedelen af bredderne er bevokset med rørskov eller buskvegetation med megen og meget forskelligartede pil. Søen i Kirkemosen er mod nord og øst omgivet af en meget tæt og frodig bredvegetation. Der er også en frodig bundvegetation afvekslende med områder med gul og hvid åkande samt til dels vandpileurt. Søens liv af smådyr er meget rigt og varieret, der er bl.a. mange haletudser om foråret. Der er en del større fisk i søen som gedder og suder samt mange mindre arter, og der yngler mange fuglearter ved søen. S11.5 Søen i Degnemosen er med sin maksimale dybde på ca. 3 meter relativt dyb. Der tilledes vand til søen fra Brønshøj Vandreservoir. Der er et overløb fra søen i den nordlige ende, Kagsmosen Får ved en af søerne i Utterslev Mose 25

Beskyttede naturområder i Vanløse bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S10.1 Damhussøen Københavns Kommune Vej & Park/* 459.900 S10.2 "Ålekisten" Københavns Kommune Vej & Park/* 200 Areal i alt, søer i Vanløse 460.100 Beskyttede naturområder i Brønshøj/Husum um bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S11.1 Utterslev Mose vestlige søområde Københavns kommune Vej & Park/* 363.200 S11.2 Utterslev Mose midterste søområde Københavns kommune Vej & Park/* 261.000 S11.3 Utterslev Mose, Bademosen, sø nord for Hareskovvej Københavns kommune Vej & Park 4.500 S11.4 Søen i Kirkemosen Københavns kommune Vej & Park/* 39.400 S11.5 Søen i Degnemosen Københavns kommune Vej & Park/* 13.900 S11.6 Søen i Brønshøjparken Københavns kommune Vej & Park 6.700 S11.7 Brønshøj Gadekær Københavns kommune Vej & Park 700 Areal i alt, søer i Brønshøj/Husum 689.400 Moser Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² M11.1 Utterslev Mose, to moser i Københavns Kommune Vej & Park 3.000 M11.2 midterste moseområde Københavns Kommune Vej & Park 2.500 M11.3 Utterslev Mose, mose nord for Høje Gladsaxevej Københavns Kommune Vej & Park 7.000 M11.4 Mosen i Kirkemosen Københavns Kommune Vej & Park 13.000 M11.5 Gyngemosen, Københavns Kommune Vej & Park 9.600 M11.6 tre moseområder Københavns Kommune Vej & Park 2.500 M11.7 Københavns Kommune Vej & Park 2.800 M11.8 Kagsmosen, inkl. vandareal Københavns Kommune Vej & Park/* 122.600 Areal i alt, moser i Brønshøj/Husum 163.000 * Miljøkontrollen i medfør af Miljøloven og Vandløbsloven hvor vandet via en grøft ledes til kloak. For at højne vandkvaliteten og herunder specielt iltindholdet i vandet, er der etableret et springvand i søen. Søen er omgivet af træfaskiner og har derfor ingen bredvegetation. I den sydlige ende af søen er der en mindre tagrørsbevokset ø, i den nordlige ende en ø bevokset med elletræer. Søen er omgivet af stier med slåede plæner og trægrupper. Søen har bundvegetation, og store dele af vandspejlet er tæt dækket af gule nøkkeroser. Søen har i øvrigt en lidt speciel fordeling af fisk med få skaller og mange karusser og suder. Der er endvidere mange vandfugle, primært gråænder. S11.6 Søen i Brønshøjparken fik sit nuværende udseende ved anlægget 26 af Brønshøjparken sidst i 1930erne. Tidligere var den betydeligt større. Søen vurderes i folkemunde for "bundløs" pga. sit tykke lag af såkaldt førne, som er dannet af nedfaldne blade fra de høje og store træer, der omgiver søen. Bredderne er sikret med træfaskiner, og de fleste steder går parkens plæner, stier eller busketter helt hen til vandet, dog er der også nogen sumpvegetation langs bredderne. Der er registreret pæne bestande af karusser, gedder og skaller i søen. Endelig er der en del vandfugle, primært gråænder, blishøns og grønbenet rørhøne. S11.7 Brønshøj Gadekær er kunstigt anlagt i 1990erne på det sted, hvor Brønshøjs oprindelige gadekær lå. Gadekæret er etableret med en lermembran af bentonit, der har holdt tæt siden anlægget. For at ilte vandet er der placeret et tilløb gennem en større sten, der er forbundet med en cirkulationspumpe. Udover regnvand kan der tilledes postevand via en pumpeinstallation ved lavvande. Gadekæret er skålformet med en dybde på op til 2 meter, og det er omgivet af slåede plæner og parkstier. Der er en del bredvegetation af bl.a. tagrør og dunhammer, der jævnlig må tyndes, da de ellers ville brede sig ud over hele vandarealet. Der er desuden åkander, en rig bundvegetation og en relativt rig bestand af vanddyr og fisk. Enkelte gråænder har fast ophold i gadekæret, og det bliver jævnligt besøgt af fiskehejrer.

VANLØSE OG BRØNSHØJ - HUSUM 0 500 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 27

MOSER M11.1 og M11.2 De to moseområder nord for den midterste sø i Utterslev Mose ligger mellem søen og grænsen til Gladsaxe kommune og er en del af parken Utterslev Mose. De er bl.a. bevokset med pil, elletrær og popler. M11.3 Moseområdet nord for Høje Gladsaxevej ligger syd for Bademosen og er en del af parken Utterslev mose. Området er tilgroet med pilebuske. Der blev der midt 1990erne uddybet 2 mindre vandhuller for at fremme paddebestanden i området. M11.4 Moseområdet nord for Kirkemosen er et såkaldt rigkær med vådbundsvegetation. Der yngler mange toppede lappedykkere, knopsvaner, gråænder, blishøns og grønbenede rørhøns i moseområdet. M11.5, M11.6 og M11.7 De tre moser i Gyngemosen ligger mellem bebyggelsen Tingbjerg og kommunegrænsen. Moserne ligger i parkområdet Gyngemosen. Den nordøstlige halvdel af parken henligger som et naturområde uden nævneværdig gartnerisk pleje. Naturområdet indeholder både et skovområde og de tre mindre moser. Moserne har dels frit vandspejl, dels områder med tagrør. Langs dele af vandfladerne er der en mere artsrig rørsump. Der er endvidere et område, der kan karakteriseres som et "storstar-kær" med et stort indslag af almindelig fredløs, vandpileurt og høj sødgræs. På de åbne vandflader vokser der bl.a. en stor bestand af fladfrugtet vandstjerne. M11.8 Kagsmosen var oprindeligt et større sumpet område med bl.a. tørveskær. I 1939 begyndte man at anlægge parken Kagsmosen med en lettere opgravning af det centrale moseområde. Selve det frie vandspejl ligger i dag som en koncentrisk kanal om en central ø/mose. Kanalens bredde varierer fra få meter til op imod 10-20 meter. Der er en rørlagt forbindelse til Kagsåen, hvorfra der kan tilledes og afledes vand.vandet i mosen er af udmærket kvalitet. En del steder findes en veludviklet bredvegetation, og arealerne, der støder op til bredderne, er en mosaik af plæner, busketter, grupper af høje vilde urter og trægrupper af hovedsageligt el. Øen indenfor kanalen er tæt bevokset med rørskov og pilebuske. Kagsmosen har et meget rigt dyreliv. Der er rigtigt mange forskellige små vanddyr - lige fra haletudser og salamandre til f.eks. store vandkalve. Mosen har endvidere et meget rigt fugleliv. 12. BISPEBJERG BYDEL Beskyttede naturområder i Bispebjerg bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S12.1 Utterslev Mose østlige søområde Københavns Kommune Vej & Park/* 308.000 S12.2 Utterslev Gadekær Københavns Kommune Vej & Park 1.300 S12.3 Sø ved Bispebjerg Hospital Københavns Kommune Bispebjerg Hospital 600 S12.4 Søen ved Atelierhusene Privat Privat 1.500 Areal i alt, søer i Bispebjerg 311.400 Moser Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² M12.1 Utterslev Mose, mose ved østlige søområde Københavns Kommune Vej & Park 5.300 M12.2 To moseområder i Københavns Kommune Vej & Park 3.000 M12.3 Grønnemosen Københavns Kommune Vej & Park 2.700 Areal i alt, moser i Bispebjerg 11.000 Ferske enge Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² E12.1 Eng i Grønnemosen Københavns Kommune Vej & Park 28.000 Areal i alt, enge i Bispebjerg 28.000 * Miljøkontrollen i medfør af Miljøloven og Vandløbsloven 28

BISPEBJERG 0 500 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 29

SØER OVER 100 M 2 S12.1 Den østlige sø i Utterslev Mose er en af de tre søer i Utterslev Mose - se videre herom under Brønshøj/Husum bydel. S12.2 Utterslev Gadekær blev oprenset for dynd og sumpplanter sidste gang i midten af 1990erne. I forbindelse med en omlægning af Utterslev Torv i 2002 blev formen på gadekæret ændret ind mod torvet. Gadekæret har en maksimal vanddybde på 1,50 m og bundfryser sjældent. Kæret er omgivet af faskiner samt slåede græsplæner. Der er mindre partier af sumpvegetation i kæret langs bredderne, som i øvrigt er domineret af børstebladet vandaks, der i nogle år næsten dækker hele vandspejlet. Fiskebestanden i kæret er primært fredfisk. Der yngler jævnligt gråænder i søen. S12.3 Søen ved Bispebjerg Hospital har oprindeligt været væsentligt større. Umiddelbart efter at Bispebjerg Hospital blev opført i 1913 var den stadig ca. tre gange så lang som i dag, men den blev senere reduceret i forbindelse med omlægning af haveanlægget ved hospitalet. Søen afgrænses af en træfaskine. Søen modtager dels regnvand, dels vand fra opsamling fra de nærliggende tage. Der er et springvand i søen, der fungerer hele året bl.a. for at opretholde et rimeligt iltindhold i vandet. Der findes en veludviklet bundvegetation i søen af bl.a. vandpest, som årligt må begrænses ved oprensning. Der er åkander på vandet og gul iris og siv langs bredderne. Der er konstateret forskellige karper, herunder guldfisk, samt skaller i søen, men flere arter kan være til stede. S12.4 Søen ved Atelierhusene ligger i et haveanlæg ved kunstnerboligerne på Grønnemose Allé. Haveanlægget og kunstnerboligerne er bygningsfredet. Der er hverken til- eller fraløb til søen. Søen blev oprenset i 1995, da den dengang var næsten totalt tilgroet med tagrør. Der er i dag et stort frit vandspejl i søen, som har en dybde på indtil 1,5 m og en veludvik-let bundvegetation. Langs en mindre del af bredden er der en slået græsplæne, som skråner svagt ned til vandet. Langs resten af bredden er der tagrørsskov med sødgræs. Der foreligger ikke en selvstændig undersøgelse for dyrelivet i søen, men søens tilstand gør det sandsynligt, at der både er fisk og små vanddyr i et rimeligt omfang. MOSER M12.1 Moseområdet ved søen i Utterslev Mose er en ellesump, som er meget frodig med en tæt skov af rødel. M12.2 og M12.3 De to moseområder i Grønnemosen ligger i den sydlige del af Grønnemosen, som er den nordligste del af parkområdet Utterslev Mose, et stort areal nord for den østligste sø, som hovedsagelig består af et slået græsareal, der bruges til fodbold. Parkområdet omgives af et smalt skovbælte bortset fra mod syd, hvor græsarealet åbner sig mod søen. De to små moseområder ligger i kanten af skovbæltet i hver sin side af den sydlige del af Grønnemosen. Midt i 1990erne blev der oprenset et vandhul i hvert af de to moseområder. Det østlige er i dag stærkt tilgroet med tagrør og dunhammere og har kun et begrænset frit vandspejl. Det vestlige har normalt kun et frit vandspejl om vinteren. Moseområderne er stærkt domineret af vandpileurt og høj sødgræs med et spredt indslag af bl.a. alm. fredløs, kattehale, tiggerranunkel, nikkende star og sumpkarse. FERSKE ENGE E12.1 Engen i Grønnemosen ligger i den nordlige del af Grønnemosen. Det er et tilgroet engområde, som ikke har været slået eller græsset i mange år, og som er domineret af lodden dueurt, gyldenris og tagrør på de fugtigste steder. På de mere tørre steder er der krat af pil og tjørn. 13. SUNDBYØSTER BYDEL Beskyttede naturområder i Sundbyøster bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S13.1 Voldgraven i Kastrup Fort Københavns Kommune Vej & Park 48.300 Areal i alt, søer i Sundbyøster 48.300 30

SUNDBYØSTER 0 500 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 31

SØER OVER 100 M 2 S13.1 Voldgraven om Kastrup Fort blev anlagt i 1886-87 sammen med Kastrup Fort, som er en del af en ring af forsvarsværker omkring København anlagt i sidste del af 1800tallet. Voldgraven har en længde på omkring 1,6 km. Den var oprindelig 3 meter dyb, men dybden er i dag kun max. 2 meter. Voldgraven får tilført vand ved afstrømning og indsivning fra de omkringliggende arealer, endvidere er der tilløb af vejvand fra Amager Strandvej. Der er overløb fra voldgraven til bassinledningen langs Svend Vonveds Vej. Voldgravens sider er relativt bratte, så selvom bredderne overalt er grønne, er der kun en begrænset bredde af reel bredvegetation. Af ynglefugle kan nævnes knopsvane, gråand, blishøne, toppet lappedykker samt grønbenet rørhøne. Af andre vandtilknyttede fugle, som gæster eller benytter området, kan nævnes fiskehejre, skarv samt en del måger. Af fisk findes med sikkerhed gedder, skaller, græskarper, sølvkarper (guldfisk) og ål. Der bliver også jævnligt set skildpadder i voldgraven. 14. SUNDBYVESTER BYDEL Der er ingen beskyttede naturområder i Sundbyvester Bydel. 15.VESTAMAGER BYDEL SØER OVER 100 M 2 S15.1 Voldgraven ved Faste Batteri er udført som en del af Faste Batteri i 1760erne som en øvelsesplads for artilleriet. Voldgraven er senere og sidst ved metrobyggeriet blevet reduceret en del. Efter metroens færdiggørelse er den del af voldgraven, der kunne bevares, blevet renoveret, blandt andet er bund og sider genoprettet i den oprindelige profil. Der er etableret et pumpeanlæg ved Njalsgade med forbindelse til den fremtidige landskabelige kanal i Ørestaden, således at der kan tilføres voldgraven vand fra kanalen, når den er anlagt. Der er overløb fra voldgraven ved en granitmur ud mod Artillerivej. Der er i dag kun en meget begrænset flora og fauna i voldgraven efter renoveringen, men det forventes, at planter og såvel fisk som andre dyr vil genindfinde sig i løbet af få år. S15.2 Søen på Amager Fælled blev anlagt i den sydlige del af Amager Fælled i 2001. Søen er gravet ud i affaldslaget fra den tidligere losseplads, og bunden er foret med ler. Søen, som er udformet som en flad skål med en dybde på maksimalt 2,50 m, tilføres overfladevand fra de nærliggende høje og sletter, der er afdækket med ren jord. Der er overløb til en grøft, der løber ud i kanalen langs Vejlands Allé. Mod syd og vest er der et blandet pilekrat ved søbredden, de resterende bredder er bevokset med græs og urter samt en mindre gruppe af rødel. Langs bredderne er søen bevokset med grupper af tagrør og dunhammere. Der har allerede etableret sig en vis undervandsvegetation i søen, og det forventes, at der inden for få år vil være en rig fauna af vanddyr og fisk i søen. Der er en del vandfugle, primært gråænder ved søen. Sø midt på Amager Fælled Strandeng på Vestamager 32

S15.3 Regnvandsbassinet på Amager Fælled ligger langs Vejlands Allé op mod Slusen. Det er etableret i forbindelse med anlægget af Sjællandsbroen i slutningen af 1950erne og modtager vand fra vejanlægget. Bassinet har endvidere tilløb af Nordre Landkanal, samt afløb via et udløbsbygværk og kanalen nord for Vejlands Allé til havnen. Vandet har derfor omtrent den samme saltindhold som havnen. Regnvandsbassinet har en maksimal dybde på ca. 2,50 meter. Bassinets bredder er bevokset med græs og vilde urter, og der er en smal bræmme af sumpvegetation ved bredderne, herunder et mindre område med strandkogleaks ud fra den nordlige bred. Fisk fra havnen trækker fra tid til anden ind i bassinet (sammen med f.eks. øregoble). Her er konstateret aborre, brasen, flire, gedde, kutling, rimte, rudskalle, skalle, skrubbe og ål. Søens meget åbne udseende op til de store vejanlæg betyder, at kun knopsvane og blishøne jævnligt yngler her. Andre vandfugle ses dog ofte raste og/eller fouragere. S15.4 Søen ved Sjællandsbroen og motorvejen blev udgravet i motorvejsudfletningen da motorvejsforbindelsen over Kalvebod Fælled blev anlagt sidst i 1980erne. Søen får tilført vand fra de omliggende veje. Søens bredder er bevokset med græs og vilde urter, og der er en begrænset tagrørsbevoksning ved bredderne. Der ses undertiden fiskehejrer ved søen, så der er sandsynligvis fisk i vandet. S15.5 Trekantsøen på Kalvebod Fælled ved motorvejen er opstået i forbindelse med inddæmningen af Kalvebod Fælled i 1940erne og etableringen af den nuværende Sjællandsbro i 1950erne. I slutningen af 1990erne blev noget af vandarealet inddraget for at anlægge Selinevej i kanten af søen langs motorvejen. Som kompensation for det reducerede søareal, blev vandstanden hævet, hvorved søen fik større vandflade mod øst. Søen har et højt saltindhold og er relativt lavvandet med flere lave rørbevoksede øer. Omkring halvdelen af vandfladen er dækket af tagrør. Nordre Landkanal løber igennem søen. Helt op i 1970erne var det et almindeligt forårssyn at se brushøns i parringsdans, rødben, diverse ryler og lappedykkere, viber og rørhøg ved søen, men efter de store vejanlæg er etableret, er antallet af fuglearter væsentligt reduceret. Der er dog stadig mange fugle tilknyttet søen, men i dag er det mere de for København almindelige arter som gråænder, blishøns, toppet lappedykkere og fouragerende fiskehejrer. S15.6 Søen ved Storehøj er dannet i det hul, der opstod, da militæret gravede ud for at anlægge Storehøj. Som andre vandhuller på fællederne er søen opstået, fordi der var brug for materiale til en høj, der skulle bruges som skydemål - og som blev brugt til formålet, da militæret havde arealet. Søen er ikke specielt dyb og består for en tredjedels vedkommende af tagrørsskov. Søen har et yderst rigt dyre- og fugleliv med bl.a. gråstrubet lappedykker. Der er på det sidste gravet ud under en af søbrinkene for give bedre muligheder for at iagttage og formidle dyrelivet i og ved søen. S15.7 Søen i udfletningen mellem Kalvebod- og Sverigesmotorvejen blev udgravet i forbindelse med anlægget af Sverigesmotorvejen omkring 1995. Søen modtager vand fra de omkringliggende vejanlæg, men da der i et vist omfang indsiver salt grundvand fra omgivelserne, er søen relativt salt. Det forventes, at søen inden for kort tid vil have en rimelig bred- og vandvegetation samt en fauna med både små vanddyr og fisk. MOSER OG FERSKE ENGE M15.1 og M15.2 De to moseområder på Amager Fælled ligger i den nordiige halvdel af fælleden. Det nordligste ret store moseområde er primært bevokset med tagrør og pil, men rummer også mindre vandområder. Lidt sydligere og mere østligt ligger et mindre moseområde, der er en del af den oprindelige strandeng fra før lossepladsopfyldningen. Dette område er til dels tilgroet med tagrør og tjørn, herudover vokser der bl.a. brændeskærm. E15.1 Engen på Amager Fælled ligger i den nordlige del af fælleden. Den afgræsses af heste fra en nærved liggende rideskole og ungdomsinstitution. STRANDENGE OG STRANDSUMPE ST15.1 Strandengene og -sumpene nord for Øresundsforbindelsen er dels dannet som en naturlig del af den oprindelige kyst langs Amager, dels opstået i forbindelse med inddæmningen af fælleden. På denne del af Kalvebod Fælled kan knap halvdelen af området karakteriseres som strandenge/strandsumpe. Der vil inden for kort tid blive anlagt en golfbane i området. Der vil ved anlæggelsen af golfbanen blive taget særligt hensyn til at sikre og muligvis forbedre de resterende områder med strandenge/ strandsumpe og herunder vækstforholdene for orkideerne i området. Områderne med strandenge og -sumpe er registreret før anlægget af golfbanen. Når golfbanen er anlagt, vil registreringen af de beskyttede områder blive justeret. ST15.2 Strandengene og -sumpene ved skydebanen ligger på det trekantede areal mellem jernbanen og motorvejen til Sverige, hvor der er et stort skydebaneanlæg. Det meste af arealet syd for skydebanerne er strandeng/strandsump, som blev dannet i forbindelse med, at arealet blev inddæmmet i 1940erne. Der bliver for tiden anlagt en hundetræningsbane på en mindre del af strandengsområdet. Når hundetræningsbanen er anlagt, vil registreringen af de beskyttede områder blive justeret. ST15.3 Strandengene og -sumpene syd for Sverigesmotorvejen udgør stort set hele den sydlige del af 33

Beskyttede naturområder i Vestamager bydel Søer over 100 m² Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² S15.1 Voldgraven i faste Batteri Freja Ejendomme A/S Freja Ejendomme A/S 1.800 S15.2 Sø på Amager Fælled Københavns kommune Vej & Park 5.500 S15.3 Regnvandsbassin på Amager Fælled Københavns kommune Vej & Park 17.000 S15.4 Sø ved Sjællandsbro, ved motorvejen Københavns kommune Vej & Park 23.000 S15.5 Trekantsøen v motorvejen Staten Jægersborg Skovdistrikt 70.000 S15.6 Sø ved Storehøj Staten Jægersborg Skovdistrikt 17.000 S15.7 Sø i udfletn. ml. Kalvebodog Sverigesmotorvejen Staten Vejdirektoratet 19.000 Areal i alt, søer i Vestamage amager 153.300 Moser Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² M15.1 Mose i den nordlige del af Amager Fælled Københavns kommune Vej & Park 170.000 M15.2 Mose i den østlige del af Amager Fælled Københavns kommune Vej & Park 4.000 Areal i alt, moser i Vestamager 174.000 Ferske e enge Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² E15.1 Eng på Amager Fælled Københavns kommune Vej & Park 24.000 Areal i alt, enge i Vestamage amager 24.000 Strandenge og Strandsumpe Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Areal, m² ST15.1 Strandenge og -sumpe nord for Øresundsbanen Staten Jægersborg Skovdistrikt 510.000 ST15.2 Strandenge og -sumpe ved skydebanen Staten Jægersborg Skovdistrikt 180.000 ST15.3 Strandenge og -sumpe syd for Sverigesmotorvejen Staten Jægersborg Skovdistrikt 2.700.000 ST15.4 Strandenge og -sumpe i Kalvebod Miljøcenter Københavns Kommune Miljøkontrollen 16.000 Areal i alt, strandenge og strandsumpe i Vestamagerer 3.406.000 * Miljøkontrollen i medfør af Miljøloven og Vandløbsloven den københavnske del af Kalvebod Fælled pånær arealerne med fredskov. Hele området er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitat-område og vildtreservat. Strandengene og strandsumpene er opstået efter, at Kalvebod Fælled blev inddæmmet i 1940erne, og for at bevare deres naturtilstand opretholdes en høj vandstand i området ved hjælp af stigbord i grøfter og kanaler igennem området. Endvidere bliver store dele af området i dag afgræsset med kreaturer. Det planlægges at udføre afskærmende træbælter langs motorvejen og ind mod Ørestaden. Der er en relativ varieret flora i området af arter tilknyttet eng og strandeng, og herunder sjældnere arter som majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt og bakkenellike. Der er endvidere en stor dåvildtbestand i området. ST15.4 Strandengene og -sumpene i Kalvebod Miljøcenter ligger mellem Kalvebod Miljøcenter og dæmningen mod Kalveboderne. Området, der også kaldes "det biologiske interesseområde i Kalvebod Miljøcenter", er den eneste del af "Grøften", der ikke vil blive benyttet til behandling, opfyldning og deponering af affald og jord fra byen. Området har bevaret sin oprindelige strandengsflora med græs og urter. Der er en spredt træbevoksning i områisær med birk, gran- og fyrretræer. Der er i området registeret kødfarvet gøgeurt, engskær, strandnellike og seline. Området afgræsses i dag med får for at bevare det som strandeng. 34

VESTAMAGER 0 1000m Moser og lign. Ferske enge Strandenge og strandsumpe Søer 35

Damhusåen nær udløbet i Kalveboderne 36

Søborghusrenden BESKYTTEDE VANDLØB I KØBENHAVNS KOMMUNE Kort Tabel Beskrivelser Vestvoldkanalen 37

Vandløb i Københavns Kommun mmune Nr Navn Ejer Forvaltning (drift) Længde, m Valby, Vanløse og Brønshøj/Husum bydele Å1 Harrestrup å/damhusåen Københavns Kommune Miljøkontrollen 8.600 Brønshøj/Husum bydel Å2 Kagsåen Kbh., Herlev og Herlev og Rødovre Rødovre kommuner kommuner 850 Brønshøj/Husum bydel Å3 Fæstningskanalen Staten Vej & Park/* 2.900 Bispebjerg bydel Å4 Kanalen om Grønnemosen Københavns Kommune Vej & Park/* 1.400 Ydre Østerbro og Bispebjerg bydele Å5 Søborghusrenden Kbh og Gentofte Vej & Park/* kommuner 1.700 Længde i alt, vandløb i Københavns Kommune 15.450 * Miljøkontrollen i medfør af Miljøloven og Vandløbsloven VANDLØB I KØBENHAVNS KOMMUNE Å1 Harrestrup Å / Damhusåen ligger i Valby, Vanløse og Brønshøj/Husum bydele og er grænsevandløb mod Hvidovre og Rødovre kommuner. Harrestrup Å udspringer i Harrestrup Mose i Albertslund, men Københavns kommunes del omfatter kun den strækning af Harrestrup Å, der løber fra Vestvolden til udløbet i Kalveboderne. På nær en mindre strækning i Rødovre kommune syd for Roskildevej løber åen i Københavns kommunes parker ved kommunegrænsen. Vandløbet får tilført vand fra en del kloakoverløbsbygværker på strækningen. Endvidere foretages der oppumpning af betydelige mængder vand fra Harrestrup Å til Vestvolden og til Damhussøen. De øvre dele af skråningerne ned mod åen er bevokset med græs og urter samt træer og buske i mindre omfang. De nedre dele af skråningerne og bredderne er befæstet med fliser og bunden er støbt i beton. Der er ingen vegetation eller fisk i vandløbet, og mængden af små vanddyr er begrænset. Å2 Kagsåen ligger i Brønshøj/Husum bydel og er grænsevandløb mod Rødovre og Herlev 38 kommuner. Vandløbet omfatter kun den del af Kagsåen, der danner skel mellem Københavns kommune og nabokommunerne, dvs. fra lidt nord for Frederikssundsvej til åen drejer ind i Rødovre kommune ved Kagsmosens sydvestlige hjørne. På denne strækning får vandløbet tilført vand fra et mindre antal grøfter og kloakoverløb. Skråningerne ned mod åen er bevokset med græs og urter samt træer og buske i varieret omfang. Siderne af vandløbet er befæstet med faskiner på hele strækningen. Der er ingen sumpvegetation eller vandplanter i vandløbet. Der er en begrænset fauna af små vanddyr i vandløbet men ingen fisk. Å3 Fæstningskanalen på Vestvolden ligger i Brønshøj/Husum bydel. Vandløbet omfatter Københavns Kommunes del af fæstningskanalen fra Harrestrup Å til Utterslev Mose. Vandløbet får tilført vand ved oppumpning fra Harrestrup Å, der er rørlagt under fæstningskanalen. Vandet pumpes op over de 3 batardeauer ved Frederikssundsvej og løber herfra videre til Utterslev Mose. Vandløbet får endvidere tilført vand fra et kloakoverløbsbygværk fra Gladsaxe samt drænvand fra Vestvolden. Fæstningskanalen blev udgravet i forbindelse med etableringen af Vestvolden omkring 1890. Vandløbet er op til ca. 3 meter dybt. Skråningerne ned mod vandløbet er bevokset med græs og urter samt en mere eller mindre tæt træ- og buskbeplantning. Der er en del sumpbeplantning langs bredderne af primært tagrør og sødgræs. I dele af vandløbet er der en tæt undervandsvegetation af tornfrøet hornblad, mens bestanden af vandplanter på andre strækninger er mere sparsom. Der er en fauna i vandløbet af små vanddyr og fisk som i Utterslev Mose.Ved udløbet til Utterslev Mose er faunaen af smådyr dog yderst sparsom, medens der i afsnittet, hvor vandet pumpes op fra Harrestrup Å blandt andet er både døgnfluer og vårfluer. Lystfiskeri i Fæstningskanalen er tilladt i begrænset omfang. Å4 Kanalen om Grønnemosen kaldes også for Nordkanalen. Kanalen ligger i Bispebjerg bydel og er grænsevandløb mod Gladsaxe og Gentofte kommuner. Kanalen løber fra indløbet af Utterslev Mose ved Grønnemose Allé rundt om Grønnemosen og slutter ved Grønnemose Allé ved kommunegrænsen til

VANDLØB I KØBENHAVNS KOMMUNE Å4 Å5 Å2 Å3 Å1 Å1 Kommunegrænse Vandløb 39

Gladsaxe. Udover tilløbet fra Utterslev Mose får vandløbet tilført vand fra flere kloakoverløbsbygværker. Kanalen har udløb i Søborghusrenden ved betondæmningen ved Dunhammervej. Kanalen fik sin nuværende form i forbindelse med etableringen af parkanlægget Utterslev Mose i 1940erne. De ydre skråninger ned mod vandløbet er primært bevokset med græs og urter, mens skråningerne ind mod Grønnemosen primært er tæt bevokset med buske og træer. I vandløbet er der en del sumpbeplantning langs bredderne af primært sødgræs og tagrør. Der er i øvrigt ingen vandplanter i vandløbet. Der er nogen fauna i vandløbet af små vanddyr og fisk som i Utterslev Mose. Å5 Søborghusrenden ligger i Ydre Østerbro og Bispebjerg bydele og er grænsevandløb til Gentofte Kommune. Søborghusrenden starter ved betondæmningen på Dunhammervej, hvor vandet fra Utterslev Mose tilføres renden, desuden tilføres der vand fra Gentofterenden og flere kloakoverløbsbygværker. Søborghusrenden har udløb i Emdrup Sø. Renden fik sin nuværende udformning i forbindelse med etableringen af den ydre fæstningsring omkring København i 1890erne. Skråningerne ned mod vandløbet er bevokset med græs og urter samt træer og buske i varieret omfang. Siderne af vandløbet er i starten og slutningen befæstet med træfaskiner. I vandløbet er der på længere strækninger sumpbeplantninger af primært sødgræs. Der er i øvrigt ingen vandplanter i vandløbet. Der er en begrænset fauna i vandløbet af små vanddyr og fisk, som tilføres vandløbet fra primært Utterslev Mose. Søborghusrenden i den tørre tid Damhusåen i Vigerslevparken Kanalen om Grønnemosen 40

BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN Områder, der er registrerede som beskyttede i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3 Trykt oktober 2005 Oplag: 1000 stk. ISBN nr: 87-990881-2-6 Rapporten er udarbejdet i Økonomiforvaltningens 8. Kontor, og teksten er skrevet i samarbejde mellem Vej & Park, Miljøkontrollen og Økonomiforvaltningens 8. Kontor. Kortmaterialet er udarbejdet i Økoniomiforvaltningen, 8. kontor, på grundlag af registreringer foretaget af Vej & Park. Grafisk tilrettelæggelse og fotos: Økonomiforvaltningen, 8. Kontor, bortset fra fotografierne på side 5 th, side 24 th, side 25 th og side 36 som er optaget af Vej & Park. Publikationen er udgivet af Økonomiforvaltningen som led i en serie om de naturbeskyttede arealer i Københavns Kommune og kan købes for 50 kr. hos: Københavner Information Informationscentret Rådhuspladsen 7 1550 København V Vej & Park Njalsgade 13 2300 København S Økonomiforvaltningen, 8. Kontor Københavns Rådhus 1599 København V Publikationen findes endvidere på internettet på adressen: www.kk.dk. Repro og tryk: Schweitzer Kbh.

BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN BESKYTTEDE NATUROMRÅDER I KØBENHAVN er en registrering af vådområderne - dvs søer, vandløb, moser og lignende - inden for Københavns Kommune. Vådområder er vigtige levesteder for vilde dyr og planter, derfor beskyttes de overalt i Danmark ved hjælp af en særlig bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven. Selvom København er en storbykommune, har vi rigtigt mange beskyttede naturområder: 45 små og store søer, 19 moser, enge og strandenge og 15 km. vandløb. De er naturområder, men de er stort set alle sammen skabt af mennesker undervejs i byens udvikling. I denne publikation kan man læse om hvert enkelt naturområde, og de er vist på kort over bydelene. Det er områder, vi skal passe godt på og søge at bevare - ikke bare fordi det står i loven, men også fordi det er blå og grønne oaser af stor værdi for livet i byen. KØBENHAVNS KOMMUNE, OKTOBER 2005