Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret på et højdedrag omkranset af smukke gamle stendiger med hvide portaler. Set udefra ligner kirken mange andre landsbykirker fra 1100-tallet, men som noget enestående indeholder den det eneste fuldt bevarede gyldne alter, som endnu står i den kirke, det efter alt at dømme er udført til.
Der var arrangeret rundvisning ved Henrik Sigaard. Kirken er bygget med skib, kor og apsis i romansk stil af veltilhuggede granitkvadre. Taget er dækket med tegl, apsis med bly. Tårnet er tilføjet i sengotisk tid, bygget af genanvendte granitkvadre fra vestgavlen og munkesten. Oprindelig har tårnet haft en højde på 44 m, i dag dog kun ca. 33 m. Våbenhuset er ligeledes tilføjet i sengotisk tid, bygget af munkesten og hvidkalket. I skibets sydside blev der i 1864 isat store vinduer. Kirkens nordfacade med den tilmurede kvindedør og de små højtsiddende vinduer i kor og skib giver et godt indtryk af, hvordan kirken oprindeligt har set ud. Kirken er meget stilren med bjælkeloft i skib og kor. Stolestaderne af egetræ, lukkede og ensartede fremstillet i renæssancestil i begyndelsen af 1600-tallet. Der findes kalkmalerier i de to små romanske vinduer i kirkeskibets nordvæg. Prædikestolen stammer fra renæssancen, døbefonden er en romansk granitfont. Alteret både alterbord og altertavle er det oprindelige romanske alter, der blev sat ind i kirken for 800 år siden. Et renæssancealterbord, som engang har været placeret uden om det oprindelige granitalter, står nu i korets nordside. De to sidestykker har fungeret som sidefløje for det gyldne alter: Det rigt detaljerede gyldne alter er fremstillet af kobberplader og efterfølgende lueforgyldt med en blanding af guld og kviksølv. Tavlen menes at være fremstillet på et værksted i Ribe omkring år 1200. Alteret er detaljeret beskrevet på www.sahlkirke.dk
Efter besøget i Sahl Kirke gik turen til Hjerl Hedes Frilandsmuseum, der er placeret i et af Danmarks smukkeste naturområder, hvor vidtstrakte heder og næsten uvejsomt egekrat omkranser Danmarks største hedesø Flyndersø. Museet er grundlagt af Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946), der havde skabt sin formue som direktør for to af Danmarks største smørhandels-firmaer, Esmann og Det Sibiriske Kompagni. I 1910 købte han arealet på Hjerl Hede og i 1930 lod Danmarks ældste bondegård, Vinkelgården, flytte til hertil. Vinkelgården
I 1931 blev det 1.200 hektar store område overdraget til Hjerl-Fonden, der i 1934 lod området frede. Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde levendegørelse på programmet fra begyndelsen. En stor folkefest i 1932 var museumsverdenens første forsøg på at skabe liv i og omkring et frilandsmuseums gamle bygninger. Først var det husflid og håndværk i vore tipoldeforældres landsby, som gæsterne kunne opleve, men senere kom også andelsmejeriet, skov- og mosebrugsmuseet, landbageriet og håndværkerbygningerne til. Hjerl-Fonden drev frilandsmuseet frem til 1979, hvor museet blev udskilt fra fonden. Museet består af Den Gamle Landsby, Jysk Skovmuseum og Mosebrugsmuseum. Bygningssamlingen på Hjerl Hedes Frilandsmuseums omfatter mere end 50 forskellige bygninger, der dels belyser byggeskik og boligindretning på landet, dels en række af de elementer, der er karakteristiske for det ældre, danske landsbymiljø herunder landhåndværk. Midt i Den Gamle Landsby ligger gadekæret, der omkranses af gårde i forskellige størrelser, samt af karakteristiske elementer fra det gamle landsbymiljø såsom smedje, kro, skole, landhandel, præstegård, kirke og mølle. Alle gårde og huse i landsbyen er fuldt indrettede med møbler, husgeråd og tekstiler fra det gamle landbosamfund. For at vise et så varierende og levende billede af et gammel dansk landsbymiljø, er der anlagt gamle tidstypiske haver ved de enkelte bygninger, ligesom bygningernes umiddelbare omgivelser er genskabt med møddinger, hønsehuse og brønde. Herudover har museet en stor bestand af gamle husdyrracer såsom gråbroget kvæg, danske landfår, danske landgæs, geder og heste, der indgår som et naturligt oprindeligt element i landsbymiljøet. Landsbyskolen Seniorklubben havde valgt efter indtagelse af den medbragt mad i Madpakkehuset at få en rundvisning i Den Gamle Landsby med temaet kvindens arbejdsområder. Turen førte os ind i en rækkespændende bygninger herunder Vinkelgården, Sulegården. Landsbyskolen og Landsbykroen.
Afslutningsvis besøgte vi kirken. Den er en rekonstruktion af den romanske kirketype, der blev bygget her i landet i 1100-tallet. Som forbillede har man haft Tjørring Kirke nord for Herning. Kirken er opført med mandsdør mod syd og kvindedør mod nord. I sommeren 1985 påbegyndte Kunstakademiets Konservatorskole en forsøgsrække med romanske kalkmalerier og teknikken bag disse. Hertil er museumskirken velegnet, idet den er uopvarmet med små vinduer og med metertykke stenmure, hvor kalkmalerierne bliver udsat for både frost og fugt. Motiverne er fra omkring 1125, hentet fra Råsted kirke ved Randers, og er som de oprindelige malet i fuld farvestyrke:
Midt på gulvet står en østjysk døbefond fra 1200-tallet. Denne originale granitfont er i 1992 blevet bemalet i stærke farver. Det er et rekonstruktionsforsøg, udført på grundlag af farvespor, som er fundet på andre romanske fonte. Herefter var der tid til på egen hånd at udforske museet, herunder præstegård, mejeri og håndværkergaden med bl.a. bageri, bødker, skomager, karetmager og reberbane. Dette gav anledning til at tænke på, at levendegørelse og bevarelse går hånd i hånd i de bestræbelser, museets håndværkerafdeling har gjort for at uddanne nye håndværkere inden for næsten døde fag som de bødker- og karetmagerhåndværk. Detaljerede beskrivelser af alle bygningsværker findes på www.hjerlhede.dk Afslutningsvis blev der aflagt besøg i Restaurant Skyttegården, som serverede dejlig kaffe med lækkert bagværk. Batterierne blev her ladet op inden hjemturen, som sluttede i Århus ved 19-tiden. Tekst: Ole Frederik Nielsen Foto: Poul Hornshøj m.fl.