Vejledning i forhold til fastsættelse af egenbetaling m.v. for botilbud efter Lov om Social Service 107-108 og Lov om almene boliger 105. Indledning: Denne vejledning indeholder principper, retningslinjer og vejledninger om betaling af de ydelser, som Guldborgsund Kommune stiller til rådighed for beboere, der bor i botilbud efter servicelovens 107 108 og lov om almene boliger 105. Formålet er at give et overblik over de økonomiske retningslinjer og den praksis, der gør sig gældende i forhold til fastsættelse af betaling for ydelser i kommunens botilbud. I vejledningen kan man bl.a. finde svar på følgende spørgsmål: Hvad skal beboeren betale for? Hvilke ydelser er valgfrie? Hvilke elementer indgår i beregningen af prisen for ydelserne? Hvordan får beboeren besked om prisændringer? Lovgrundlag: De nærmere regler for Guldborgsund Kommunes, herunder botilbuddenes ret til at opkræve betaling samt beregning af priser på obligatoriske og valgfrie ydelser fremgår af: Lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - Lov om Social Service 163, stk. 2: betaling for ophold i botilbud. Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Vejledning nr. 14 af 15. februar 2011 om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. (vejledning nr. 4 til serviceloven) Principper og retningslinjer der i denne vejledning anføres er alene gældende for botilbud, der er oprettet efter: Servicelovens 107: Midlertidig ophold i botilbud Servicelovens 108: Længerevarende ophold i botilbud Kommunale botilbud i almene boliger efter: Lov om almene boliger 105: Længevarende ophold i botilbud De grundlæggende principper: De obligatoriske og valgfrie ydelser hviler på en række grundlæggende principper, som vil blive omtalt i denne del. Beboeren skal altid betale for nedenstående ydelser: Boligbetaling El Varme [1]
For beboere i en almen bolig sker betalingen af de obligatoriske ydelser til det boligselskab og de forsyningsselskaber, som leverer ydelserne. For beboere i botilbud efter servicelovens 107-108 sker betalingen af de obligatoriske ydelser til det botilbud, som beboeren bor i. Undtagelse: Beboere i et botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens 107 (f.eks. aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv.) skal ikke betale for botilbuddet (boligen), når den pågældende borger opretholder sin private bolig og private adresse under det midlertidige ophold, jf. bekendtgørelsen 2, stk. 4. Ydelser beboeren frit kan vælge: Servicepakker eller valgfrie ydelser er ydelser, som beboerne frit kan vælge at sammensætte eller helt fravælge at købe. Det er således op til den enkelte beboer at skønne sit behov for ydelsen samt at vælge, om beboeren ønsker at købe ydelsen af botilbuddet eller af en anden leverandør. Botilbuddene er forpligtet til at stille en række valgfrie ydelser til rådighed for beboerne til dækning af deres grundlæggende behov. Disse ydelser er: Kost (madvarer og drikkevarer) Rengøring Leje af linned Tøjvask osv. Selvom botilbuddet er forpligtet til at udbyde ovennævnte ydelser, har beboerne fortsat valgfrihed med hensyn til, hvor ydelsen købes. Det er ikke en betingelse, at botilbuddene selv fremstiller eller udfører ydelserne. Botilbuddene kan frit vælge at købe ydelsen hos en anden leverandør. Botilbuddene har dog pligt til at sikre, at ydelsen bliver leveret til beboerne. Betalingen for de valgfrie ydelser kan fastsættes som et samlet beløb eller under hensyn til de ydelser, der modtages, bl.a. sådan at det er muligt at fravælge et eller flere måltider eller andre ydelser, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 3. Udover de nævnte ydelser, kan botilbuddene vælge at udbyde nedenstående ydelser til beboerne til dækning af deres behov. Botilbuddene kan vælge at udbyde følgende ydelser: Transport (tog, bus, taxa) Aktiviteter, der forekommer fast/løbende Vinduespolering Teleadgang (TV, IT og telefoni) Forsikring Transport (efter km takst) Aktiviteter der forekommer lejlighedsvis [2]
Ferie Ledsagelse, jf. servicelovens 97: Ledsagelse er gratis, men borgeren betaler selv egne samt ledsagerens udgifter til befordring og andre aktiviteter under ledsagelsen. Listen er ikke udtryk for, at alle de nævnte ydelser kan købes i det enkelte botilbud. Men alene en vejledning til, hvad der kunne tænkes at kunne købes i de enkelte botilbud. Ydelser som tandpasta, tandbørster, andre hygiejne artikler, papirvarer, elpærer og lignende småartikler køber den enkelte beboer individuelt efter behov. Hjælpemidler Inventar Hjælpemidler, der er basisinventar eller er til fælles brug for borgere i et botilbud efter serviceloven, stilles til rådighed af botilbuddet. Hvad der forventes at være basisinventar i det enkelte tilbud, vil afhænge af tilbuddets målgruppe. Det kan f.eks. dreje sig om senge med almindelige plejesengefunktioner, badeværelses- og toiletindretning med toiletforhøjere, bade/bækkenstole, ramper, kørestole uden særlige indretning, kommunikationsanlæg, båndoptager, alarmsystemer mv. Der vil være hjælpemidler, der ikke er basisinventar i det pågældende botilbud eller som er personlige og alene anvendes af den enkelte og f.eks. medtages under ophold uden for botilbuddet. Det betyder f.eks. at en individuelt tilrettet kørestol til en person, der har ophold i et botilbud, ikke er basisinventar i et bofællesskab og skal derfor ikke stilles il rådighed af botilbuddet. I disse situationer skal handlekommunen ansøges om bevilling efter servicelovens 112. Hvordan sker betaling Betaling for ophold i kommunale boformer efter servicelovens 107 sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt, jf. bekendtgørelsens 1. Undtagelse: Beboere, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet. Til beboere, der ikke har en indtægt, fastsætter og udbetaler kommunalbestyrelsen et beløb til personlige fornødenheder, indtil der foreligger et indtægtsgrundlag i form af en arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt, jf. bekendtgørelsens 3. Betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 108 sker på grundlag af boligens omkostninger og efter beboerens indtægt, jf. bekendtgørelsens 5. Fastsættelse af boligbetalingen Beboerens betaling sammensættes af to forskellige dele. Betalingen består på den ene side af en objektiv del, som fastsættes på baggrund af boligens driftsudgifter. På den anden side består betalingen af en del, der fastsættes på baggrund af beboerens husstandsindtægter. Herudover betales for varme og el. Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag af botilbuddets budget. Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes udgifterne til moms. Driftsudgifterne for ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter, der angår den samlede boform. Hertil lægges 10 % af den seneste ejendomsvurdering. Driftsudgifterne og de 10 % af ejendomsvurderingen fordeles mellem servicearealer og boligarealer efter arealstørrelse. [3]
Beboerens udgifter tager afsæt i lejlighedens antal kvadratmeter med tillæg af andel kvadratmeter for servicearealet. Boligbetalingen er endelig og efterreguleres ikke. I modsætning hertil skal der ske efterregulering i relation til betalingen for varme og el. Nedenfor beskrives hovedelementerne i fastsættelse af boligbetalingen. I forhold til de mere specifikke regler henvises til vejledning nr. 14 af 15. februar 2011 om botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (vejledning nr. 4 til serviceloven). Boligbetaling ud fra ejendommens driftsudgifter: De driftsudgifter, der anvendes i beregningen af den maksimale boligberegning, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og pasning af udenomsarealer. Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes udgifter til faste kaldeanlæg, reparation af varmeanlæg, maling af boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparation af ventilation og pumper, vaskemaskiner og tumbler, elevator, vandafgift, rengøring af fællesarealer (gangarealer, fæles opholdsarealer, trapper m.v.) Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes udgifterne til moms. Beboeren betaler 10 % af den maksimale husleje : Ejendommens driftsudgifter + 10 % af ejendomsvurderingen x 10 %. Beløbet sættes i forhold til det beregnede antal kvadratmeter for den enkelte borger. Den månedlige udgift for borgeren bliver således 1:12 af det beregnede beløb. Betaling efter indkomst: Til betalingen for boligen opgjort på grundlag af boligens omkostninger og størrelse tillægges et beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst. Betalingen udgør 10 % af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse på kr. 173.500 (1. jan. 2011, jf. bekendtgørelsen) For indtægter ud over denne grænse udgør betalingen 20 %. Grænsen reguleres med satsreguleringsprocenten. Lejede bygninger: I lejede bygninger er omkostningerne lig med den husleje, som kommunen betaler med tillæg af de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den faktiske husleje. Betaling for varme og el: Betaling for varme og el fastsættes sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil. Udgifterne til varme og el medtages ikke i den ovenfor nævnte opgørelse over driftsudgifterne. For varme og el betales et særskilt beløb, der fastsættes for et år ad gangen ud fra botilbuddets budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter, incl. moms, for den del af bruttoetagearealet, der vedrører den enkelte borgers beregnede antal kvadratmeter. Af hensyn til beboernes mulighed for at søge om varmetillæg, anbefales det at varme henholdsvis el opgøres separat. Der opkræves månedlige acontobetalinger. I året efter foretages en slutafregning med baggrund i botilbuddets faktiske udgifter. [4]
Der er desuden en række valgfrie ydelser som mad, rengøring osv. som borgeren kan vælge til og fra efter eget ønske og som borgeren selv skal betale for. Beregning af priserne på de valgfrie ydelser: For alle de frivillige ydelser beboeren kan vælge at købe gælder følgende grundprincipper: Priserne beregnes ud fra de faktiske forventede udgifter botilbuddet har, for at kunne sælge ydelsen til beboeren Der er særlige regler for i hvilke ydelser botilbuddet må indregne udgifter til løn til medarbejder i prisen Priserne på frivillige ydelser tillægges kommunens udgifter til moms Grundprincipperne skal sikre at alle botilbud udregner priserne efter ensartede principper. Det er derimod ikke tilsigtet, at priserne for den samme ydelse f.eks. kost vil være beløbsmæssigt ens i alle botilbud, da de enkelte beboergrupper og beboerråd herigennem har mulighed for at fastlægge det lokale serviceniveau ud fra behov, forbrug og ønsker. Hvornår skal der betales for obligatoriske ydelser: De obligatoriske ydelser boligbetaling, el og varme skal alle betales fra den dag, boligen er til rådighed i forhold til servicelovens 108 og lov om almene boliger 105, samt fra opholdets begyndelse i forhold til servicelovens 107 og frem til det tidspunkt, boligen er fraflyttet. Hvis beboeren i en periode ikke anvender boligen, f.eks. ved længere ferie, ophold på sygehus, højskole eller lign., skal der fortsat betales for boligen, hvis beboeren råder over boligen. Hvornår skal der betales for valgfrie ydelser: Valgfrie ydelser med en fast månedlig betaling skal alle betales fra den dag, beboeren vælger at købe ydelsen og frem til købet af ydelsen er opsagt fra beboerens side. Til- og afmeldinger af køb af disse ydelser, sker almindeligvis på følgende måde: Tilmeldinger er gældende fra den første dag i en måned Afmeldinger får virkning fra den sidste dag i en måned En undtagelse herfra kan være ved ind- eller udflytninger på skæve datoer i en måned. Ydelser der betales efter konkret forbrug afregnes af naturlige årsager, som enkeltkøb med den mængde, der er købt til den aktuelt gældende pris pr. ydelse. Prisændringer, varsler og efterregulering: Prisændringer for boligbetaling, el og varme Priserne kan ændres i følgende situationer: Fra d. 1. januar som følge af nye priser og/eller indkomstforhold hos beboeren I løbet af året, hvis beboerens indkomstforhold ændres betydeligt Ved ændring i boligens størrelse Ved ibrugtagning af andre boliger i løbet af et år [5]
Ved stigninger i boligbetalingen skal beboeren have et skriftligt varsel i så god tid som muligt dog minimum 2 måneders varsel ved boligdokumenter og 3 måneders varsel ved lejekontrakter, forud for ændringen træder i kraft. Betalingen for el og varme er i løbet af året acontobetaling, som endeligt opgøres i det følgende år. En evt. ændring i acontobetalingen i løbet af året skal ske skriftligt til beboeren med 1 måneds varsel til virkning fra den 1. i en måned. Prisændringer for valgfrie ydelser Fremadrettede prisstigninger skal varsles i så god tid som muligt dog minimum med 1 måneds varsel til ikrafttræden fra den første i måneden. Meddelelsen om ændringer i priser på frivillige ydelser kan ske ved fremsendelse af en ny prisoversigt til beboeren. Efterregulering af priser: Boligbetaling Boligbetalingen efterreguleres ikke i løbet af året som følge af ændrede priser eller indkomstforhold hos beboeren. El og varme Efterreguleringen foretages på baggrund af det faktiske udgifter afholdt af botilbuddet. Efteropkrævning eller tilbagebetaling foretages én gang årligt. Opgørelserne følger regnskabsåret. Botilbuddet udarbejder et opgørelsesregnskab for el og varme som udleveres til beboerne i forbindelse med efteropkrævning eller tilbagebetalingen. Valgfrie ydelser Udgangspunktet for beregning af priser på valgfrie ydelser er, at priserne er beregnet på baggrund af de forventede faktiske udgifter. Beboeren kan ikke modtage efteropkrævninger af betaling for valgfrie ydelser på grund af botilbuddet måtte have fastsat for lave priser. Udviser botilbuddets regnskab et overskud mellem de faktisk afholdte udgifter f.eks. til indkøb af kost (mad- og drikkevarer) sammenholdt med beboerens samlede betalinger for køb af den pågældende ydelse set på et regnskabsår overføres overskuddet til nedsættelse af betalingen senest i året efter. Eksempler: Hvordan beregnes priserne på de valgfrie ydelser Forskellige priser i forskellige botilbud: Eksempel 1: Prisen på kost (råvaredelen) vil være forskellige i de enkelte botilbud, da priserne er afhængige af beboernes forbrug, behov og ønsker. Forhold som graden af beboerens funktionsnedsættelse samt typen af det botilbud, som beboeren opholder sig i, har betydning for betalingsfastsættelsen. Transportordninger: Eksempel 1: Botilbuddet kan vælge ikke at tilbyde/sælge transport. Beboeren er i denne situation henvist til med støtte fra botilbuddet at købe transport på lige fod med øvrige borgere. [6]
Eksempel 2: Vælger botilbuddet at tilbyde/sælge transport skal botilbuddet tilbyde 2 valgmuligheder. Dels bus/tog/taxa ordning og dels en km takst ordning. Beboeren kan derved vælge den for hende/ham økonomisk mest fordelagtige ordning, hvis transport købes af botilbuddet. Hvad indgår i prisen Indregning af løn til personale: Eksempel 1: Hvis beboeren vælger at købe drikkevarer i botilbuddet indgår udgiften til køb af drikkevarer (inkl. moms) i udregningen af den pris beboeren skal betale. Derimod må lønudgiften til den medarbejder der hjælper beboeren med ophældning og indtagelse af drikkevarerne ikke indregnes i prisen. Eksempel 2: Hvis beboeren vælger at købe vask af tøj og rengøring af sin bolig af botilbuddet, indgår udgifterne til vaskemidler, rengøringsartikler, klude, koste, spande (inkl. moms) og lignende i prisen. Lønudgiften til den medarbejder der udfører vask af tøj og rengøring af beboerens bolig, kan kun indregnes hvis beboeren selv uden hjælp kan udføre rengøringen, men ikke ønsker at gøre det og derfor vælger at købe hjælpen. Hvornår skal der betales Betaling for kosttilberedning: Eksempel 1: Vælger beboeren at købe kost (råvarerne) af botilbuddet, skal der samtidigt tages stilling til, om beboeren aktivt kan deltage i kosttilberedningen for eksempel gennem egen medvirken ved tilberedningen af kosten. Hvis beboeren deltager i kosttilberedningen, skal beboeren ikke betale den selvstændige pris for kosttilberedning. Deltager beboeren ikke i kosttilberedningen, skal beboeren altid betale for kosttilberedningen, når beboeren ønsker at købe kosten(råvarerne) af botilbuddet. Den sociale ankestyrelse har afgjort (SM C-43-05 17/8-2005), at der skal ske en individuel vurdering af deltagelse i kostfremstillingen og en alene sansmæssig deltagelse betyder, at beboeren skal betale for kosttilberedning Eksempel 2: Køber beboeren kost (råvarerne) af botilbuddet, kan beboeren afmelde sit køb af kost fra botilbuddet for en kortere eller længere periode med 1 hel dages varsel. Det vil sige, at beboeren f.eks. mandag skal oplyse han/hun ikke ønsker at købe kosten fra og med onsdag og fremefter. Denne situation kan være aktuel ved ferie, rejser eller andet fravær. Ved den midlertidige afmelding af kostbetaling skal det samtidigt altid oplyses, hvilket antal dage fraværet forventes at vare. Der kan ligeledes ske afmeldelse for det enkelte måltid. Betaling for transport: Eksempel 1: Beboere i botilbud er omfattet af de almindelige regler for betaling for transport, herunder mulighederne for at få rabatkort til offentlige transportmidler og benytte kørselsordninger. Ledsagelse Rejser og ferieophold: Fællesrejser og ferieophold: Rejser og ferieophold betragtes som en del af tilbuddet under følgende forudsætninger: - Når en del af eller hele botilbuddet rejser samlet når det samlede antal ferie/rejsedage ikke overstiger en uge indenfor et kalenderår fællesrejser ud over en uges varighed defineres som individuelle rejser Varighed af charterrejse, der for eksempel går fra søndag til søndag, betragtes som en uge, uanset afgangs- og ankomsttidspunkt. Den enkelte borger skal i forbindelse med fællesrejser alene betale for egne udgifter og egen andel af fællesudgifter til rejse, forplejning og ophold. [7]
Botilbuddet skal afholde alle udgifter i forbindelse med ledsagernes deltagelse, herunder vikardækning, rejse, ophold, forplejning, ture og kolonitillæg. Individuelle rejser og ferieophold: Beboeren betaler udgiften til egen rejse og ophold samt ledsagerens rejse og ophold, f.eks. billetter, kost, entre, hotelværelse, forsikringer, koloni/ferietillæg m.v. Beboeren betaler eventuelle udgifter til vikardækning i botilbuddet forårsaget af ledsagerens fravær. [8]