Nye tider i skoleverdenen Af Thorkild Nielsen Avisartikel i anledning af, at Centralskolen i Vestrup blev indviet med deltagelse af Stiftamtmand J.A.Lorck og amtsskolekonsulent G. Steffensen I 2014 fylder lovgivningen for en samlet ordning af skolevæsenet i de danske købstæder og landdistrikter 200 år. Loven faldt i to sidestillede anordninger: Anordning for Almueskolevæsenet i Købstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtagen og Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark, begge udstedt af kong Frederik VI med virkning fra 29. juli 1814. Det samlede lovkompleks indeholdt detaljerede forskrifter for den overordnede organisering af skolevæsenet fra kancelliet over amtsskoledirektioner, skolekommissioner og helt ned til skolevejens længde på landet, undervisningens indhold og placering på skoledage og årstider, skolebygningernes antal og indretning, undervisningspligtens indhold, sanktioner overfor børn, der udebliver fra undervisning og lærernes uddannelse, løn- og pensionsforhold. Der havde været drevet skole før 1814 lovgivningen, men undervisningen var ikke systematiseret og ensartet i de forskellige egne af landet. Det væsentligste fag var læsning så børnene kunne tilegne den rette kristne lære. Der blev dog også undervist i skrivning og regning, særligt i byerne og på de store godser og herregårde. Skoleformen viser i det hele taget den tætte sammenhæng mellem kirke og undervisning. Fra 1814 blev det overordnede formål med den samlede skoleordning i byerne og på landet at gøre børnene gavnlige til borgersamfundet, som det hedder i fortalerne til begge lovkomplekser. Skolelovgivning tilpassede sig de skiftende samfundsforhold op gennem tiden. I starten af de socialdemokratiske Danmark for Folket 1930 ere diskuterede man den almene dannelse. Skønt krise og vanskeligheder i landbruget var årtiet også kendetegnet ved en vis udvikling indenfor handel og industri. De tidligere årtiers vandringer fra land til by var fortsat og kvinderne fik beskæftigelse i industrivirksomhederne. På skoleområdet fandt man, at skolebogslitteraturen var for tynget af nationalromantiske, krigsforherligende, fremmedfjendske, uvidenskabelige og anekdotiske tendenser. Baggrunden var formentlig, at de stærke nationale stemninger efter genforeningen og dens dramatiske forudsætninger var kommet på længere afstand. Men begivenhederne i Tyskland efter 1933 aktive-
rede på ny nationalitetsstemningerne og spørgsmålet om revision af skolebogslitteraturen blev udskudt. Men forventningerne til folkeskolen var under forandring. Skoleloven fra 1937 indførte en todelt mellemskole i de købstadsordnede skoler: en eksamensmellemskole og en eksamensfri mellemskole. Ideen var med den eksamensfri mellemskole, at dreje elevernes skolegang over i en mere praktisk retning i overensstemmelse med den almindelige samfundsudvikling. Tendensen blev understreget i både den købstadsordnede og den landsbyordnede folkeskoles formålsparagraf: Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Dette meget åbne formål peger klart mod fokuseringen på elevernes selvvirksomhed. Landsbyskolerne var udelte og undervisningen sluttede efter 7 år. 1937-loven lagde meget vægt på modernisering af landsbyskolerne med krav om forhøjede timetal og styrkelse af den faglige undervisning. Med de store ændringer i 1950 erne fulgte krav om demokratisering af folkeskolen. Demokratiseringen viste sig i indførelsen af en udelt skole også i byerne således, at den samlede folkeskole var udelt. Skoleloven fra 1958 indførte en udelt samlet folkeskole til og med 7. klasse, overbygget med en treårig realafdeling og 8. og 9. klassetrin. Dvs. en deling af eleverne efter 7. klasse. 6. og 7. klasse blev delt op i en almen og en boglig linie, som kommunerne og forældrene dog kunne fravælge. Med indførelsen af den udelte folkeskole på landet blev mange små skoler afskåret fra at opfylde kravene. Efter 1958 skød derfor en lange række såkaldte centralskoler op i landdistrikterne. Allerede 1937-lovens modernisering af landsbyskolerne demonstrerede, at den eksisterende skoledistriktsopdeling ikke længere var hensigtmæssig. 1958 lovens udelte Vognsild Skole - en af de overflødiggjorte skoler folkeskole nødvendiggjorde opførelse af landskoler af en størrelse, der kunne indfri lovgivningens krav. I de nye centralskoler kunne der indrettes de nødvendige faglokaler til dækning af folkeskolens fagkreds,
samlingssal, gymnastiksal og bruserum. Centralskolerne indfriede tillige myndighedernes krav om en mere styrbar uddannelsesøkonomi. Frem til 1970 erne medførte centraliseringen nedlæggelse af ca. 2.000 små landsbyskoler. Alt dette er baggrunden for indvielsen af Centralskolen i Vestrup i maj måned 1964. Den nye centralskole i Vestrup overflødiggjorde skolerne i Gislum, Østrup, Svoldrup og Vognsild. Den nye leder af Vestrup Centralskole blev tidligere førstelærer ved Vognsild Skole, Karl Jensen. Han var ved centralskolens indvielse 65 år og ville egentlig helst gå på pension i forbindelse med lukningen af Vognsild Skole, men skolekommissionen bad ham om at fortsætte som leder i Vestrup et par år endnu indtil han fyldte 67. Det indvilgede han i. Karl Jensen er beskrevet som en meget behagelig mand med stort talent for samarbejde og opmærksom mod den enkelte lærer. I Aalborg Amtstidende, den 21. maj 1964, findes følgende artikel: Karl Jensen Centralskolen i Vestrup blev indviet i gaar Ca. 120 gæster til den smukke indvielseshøjtidelighed Vestrup Centralskole staar som et monument om, hvad sammenhold, forstaaelse og samdrægtighed betyder blandt en befolkning, sagde amtsprovst J. C. Vinther, Skørping, ved indvielsen af Vestrup Centralskole i gaar. Provsten talte ud fra ordene Lad en slægt opfostres her, sund og stærk til livets færd. Gennem mange aar har der i Gislum-Vognsild Sogn været udført et godt arbejde i skolestuerne, og vi venter, at det kan fortsætte i centralskolen. Vi kender lærernes stræben efter at gøre skolen til en levende og kristen skole. Taleren mindedes afdøde førstelærer Aage Andersen, Østrup. De indbudte gæster var tilstede i skolens samlingslokale, hvor sogneraadsformand Niels Hougaard bød velkommen med en særlig velkomst til den nye stiftamtmand J. A. Lorck. Stiftamtmanden, der var næste taler, takkede for velkomsten og omtalte skoleloven af 1958 med en understregning af, at skoledirektionen i høj grad paaskønner den samarbejdsvilje, der har været i Gislum-Vognsild Kommune, hvor man gennem centralskolen har skabt de bedste rammer for undervisningen. Med haabet om, at den aand, som har præget det hidtidige arbejde i de tre nedlagte skoler, stadig maa bevares i et godt samarbejde herunder
Den nybyggede Vestrup Centralskole 1963 kontakt med forældre og lærere, erklærede stiftamtmanden Vestrup Centralskole for indviet. Derefter var der lejlighed til at se skolen overalt med klasseværelser, særlokale samt samlingssal paa begge sider af vandrehallen, endvidere gymnastiksal med omklædningsrum og badeværelse, lærerværelse, skolekøkken og sløjdlokale i kælderetagen, ungdomslokale og bibliotek ovenpaa. Mod øst er opført fem lærerboliger. Det er en syvklasset skole. Byggede først vej Senere samledes alle ved de festligt dækkede borde paa Østrup Hotel til middag. Her gav sogneraadsformand Niels Hougaard en historisk redegørelse for centralskolens tilblivelse med udgangspunkt helt fra skoleloven af 1937. Da man havde planer om at bygge og fik tilladelse i 1940. Men afdøde sogneraadsformand Niels Gamborg sagde dengang: - Lad os hellere paabegynde vejarbejdet paa Højslev Møllevejen end at bygge en skole, som den tyske værnemagt maaske ødelægger. Dette standpunkt maa vi i dag være Niels Gamborg taknemlig for. Efter krigen sagde amtsskolekonsulent G. Steffensen, at Gislum-Vognsild Kommune ikke stod først paa listen, da vi havde gode skoleforhold og at børneantallet ikke var for stort. Sogneraadsformanden nævnede de forskellige data for udviklingen i skolesagen. Den 21. januar 1959 vedtog sogneraadets skolekommision og fælleslærerraadet i samraad med repræsentanter for skoledirektionen at bygge en centralskole i Vestrup, og vi siger tak til befolkningen for, at ingen protesterede. Tak til kontorchef Aage Larsen og amtsskolekonsulenten for bi-
stand. Den 23. september 1961 kom igangsættelsestilladelsen, og jordarbejdet begyndte samme efteraar. Arkitekt Henning Jørgensens overslag lød paa 1.201.000 kr., og den 1. maj 1964 havde kommunen betalt 1.199.820 kr. paa skolen, hvilket viser, at budgettet har holdt. Den 19. august 1963 begyndte undervisningen. Niels Hougaard rettede en tak til arkitekt og ingeniører og haandværkere samt til Aars Sogneraad for godt samarbejde. Endvidere en tak til lærerpersonalet med en speciel tak til førstelærer Karl Jensen, der fra første færd har været med i planlægningen. Vi haaber, sluttede taleren, at der i centralskolen maa oplæres en god ungdom med sigte baade paa kundskaber og aandelige værdier. Jeg overdrager hermed centralskolen til skolekommissionen. Amtsskolekonsulent G. Steffensen udtalte, at tiden var præget af skolebyggeri. - Det har været heldigt, at man herude har haft en mand som lærer Karl Jensen til at være med i arbejdet ved rejsningen af skolen, der ligger smukt, og som i alle maader opfylder kravene. Sognepræst E. Nykjær modtog centralskolen paa skolekommissionens vegne og understregede, at bygningerne udfylder sin mission paa en fremragende maade. Vi er stolte af Vestrup Centralskole, der har givet os det bedste instrument til undervisningen. Det betyder saa meget med sand oplysning og sand kristen tro, saa børnene oplever, at det er vidunderligt at være menneske. Men der maa være kontakt mellem lærerstaben og beboerne. Sognepræsten overdrog derefter skolen til lærerne. Lærernes tak Skolens leder, førstelærer Karl Jensen sagde i sin tale: -Tak for alt til sogneraadet, skolekommission og skoledirektion for godt samarbejde gennem over 35 aar samt en tak til kollegerne. Fra alle sider har jeg mødt tillid, og sogneraadet har aldrig sagt nej til et ønske fra skolens side. Skolens arkitekt Henning Jørgensen, Aalborg, bragte en tak fra teknikere og haandværkere og mindedes et af sogneraadets medlemmer, der var afgaaet ved døden. Provst S. Chr. Nielsen, Aars, sagde tak for godt naboskab i skolemæssig henseende og fremhævede, at skolen ligger smukt i landskabet med gode muligheder for en øget indsats. Det bedste er ikke for godt for børn i en undervisning, der sigter udover dagen og vejen. Endvidere talte sparekassedirektør Bugge Vegger, der bragte en hilsen og tak fra Farsø Sparekasse og udtalte sin glæde over, at sparekassen havde faaet lejlighed til at forære centralskolen et flag og en
flagstang, da skolen begyndte undervisningen i fjor. Førstelærer L. Nielsen, Gislum, bragte en hilsen fra den lille skole. Dagens begivenheder blev alle optaget paa staalbaand af installatør Holger Pedersen, Østrup, og ved middagen fik forsamlingen den oplevelse at høre en gengivelse af flaghejsningen i skolegaarden i den tidlige morgentime med efterfølgende samvær i samlingssalen. Sogneraadsformand Niels Hougaard appellerede til børnene om at yde deres bedste i skolen, og pastor Nykjær holdt andagt. Børnene sang fællessange og fik en forfriskning samt fri resten af dagen. Niels Hougaard sluttede samværet på hotellet med en tak, og man sang Altid frejdig. Flaghejsning ved Vestrup Centralskoles indvielse