FEBRUAR 2014 #09 Artikler / Reportager / Billeder / Info / Nyheder Vores blad BeboerbladET for Østjysk Bolig Tema: DET GODE naboskab Naboskab på mange niveauer SIDE 4-9 DET gode naboskab FRA SIDE 4: Meget mere end at låne en kop sukker Bispehaven SIDE 10-11: Hvordan kommer vi kriminaliteten til livs? Vi har spurgt byrådspolitikerne Guide SIDE 18: Sådan søger du boligstøtte
LEDER Nadia Bjørnson-Langen Redaktør Spørger man beboerne, hvad der ellers klinger positivt ved begrebet naboskab, er det ord som tryghed, hjælpsomhed og socialt samvær, der topper. Og uanset om man foretrækker, at naboskabet er begrænset til venlige nik og hensynstagen, eller man vil bruge hinanden til mere, er et velfungerende naboskab med til at øge tilfredsheden i et boligområde. Beboerbladet for Østjysk Bolig Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 1. april) skal være redaktionen i hænde senest 1. marts. REDAKTION Allan Søstrøm (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen, Connie Koppel og Else Christensen. Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 86 19 72 15. LAYOUT Ineo Designlab www.ineo.dk TRYK We Produce www.weproduce.dk postadresse Vores Blad Mejlgade 47, baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Att. Nadia Bjørnson-Langen Vores Blad e-mail: nadia@publico.dk OPLAG 430 eksemplarer Bladet kan også læses online på: www.østjyskbolig.dk MÅ JEG LÅNE EN KOP SUKKER? Man skal tage sig tiden til at kende sin nabo. Sådan siger Karen, der har boet i den samme afdeling Præstehaven 2 i 47 år. I den tid har hun haft skiftende naboer. Set dem komme og gå. Aase fra opgangen har dog været der de seneste 37 år, og deres forhold er et bevis på, hvordan en snak henover vaskemaskinerne kan udvikle sig til et varmt venskab. I Skødstrup er forholdet mellem beboerne i de 33 boliger noget nyere. Men skønt afdelingen kun har et år på bagen, er der allerede lagt grobund for et stærkt sammenhold, blandt andet hjulpet på vej af et aktivitetsudvalg og en facebook-gruppe, som beboerne kommunikerer flittigt gennem. Men hvorfor er det lige, det er så vigtigt at have et godt forhold til naboerne? Det betaler sig. Når man skal hen og banke på for at låne noget eller skælde ud, for at fortsætte citeringen af de erfarne naboer fra afdeling 2, Karen og Aase. Og det ræsonnement er der vel en god portion sandhed i. For er man på god talefod, bliver det også nemmere at håndtere de uenigheder, der næsten ikke kan undgå at opstå indimellem, når man bor tæt. Spørger man beboerne, hvad der ellers klinger positivt ved begrebet naboskab er det ord som tryghed, hjælpsomhed og socialt samvær, der topper. Og uanset, om man foretrækker, at naboskabet er begrænset til venlige nik og hensynstagen, eller man vil bruge hinanden til mere, er et velfungerende naboskab med til at øge tilfredsheden i et boligområde. stagen, eller man vil bruge hinanden til mere, er et velfungerende naboskab med til at øge tilfredsheden i et boligområde. Læs interviewene fra de to afdelinger side 4-7, og få tips til aktiviteter, du kan lave med din nabo, på side 9. I dette blad vender vi også blikket mod Bispehaven. En afdeling, der har fået meget synlighed i medierne det seneste år, og sjældent for det gode. Desværre. Eskalerende uro og grov kriminalitet er en realitet, som boligselskabet tager alvorligt og handler på. Men vi kan ikke gøre det alene. Vores Blad har i denne måned sendt stafetten til to af byens rådmænd og spurgt: Hvad vil du gøre for at komme kriminaliteten i Bispehaven til livs? Læs svarene side 10-11. God læselyst! På vegne af redaktionen Nadia Bjørnson-Langen 2
INDHOLD 14 16 DET GODE NABOSKAB Mød naboerne, som har drukket kaffe i hinandens selskab gennem 33 år. Og dem, som er i fuld gang med at forme naboskabet i en ung afdeling. TEMA SIDE 4-9 RAMMEN OM ET FÆLLESSKAB Informationsmødet om Storbylandsbyen tiltrak mange potentielle beboere, der alle havde masser af gode bud på, hvad fællesskabet i den nye afdeling skal bestå af. MÅNEDENS PORTRÆT Mød Erling Vendelbo en kunstnersjæl fra Rosengården. 3
TEMA: DET GODE NABOSKAB Til kaffe hos Aase og Karen Jakob Lundbøl Egentlig havde Karen og Aase været naboer i afdeling 2 i nogle år uden at kende hinanden. Men et mere eller mindre tilfældigt møde i vaskerummet i afdeling 2 blev startskuddet til et langt venskab. Knap nok når døren at gå op, før kaffen er skænket. Kagerne er allerede sirligt anrettet på yndigt porcelæn i det lille spisekøkken. Den særlige luft, der kun findes hos bedstemødre, hviler blidt i den pæne lejlighed. Karen byder velkommen og fortæller, at Aase er på vej ned fra femte. Vaskerums-rendezvous Året var 1981, og en af Karens sønner havde lige fået læreplads. Glad for den nyhed, og med vasketøj som skulle ordnes, gik Karen ned i vaskerummet. Her mødte hun Aase for første gang. Første gang jeg mødte Karen, begyndte hun pludselig, midt i vasketøjet, at fortælle mig om hendes søn Jens. Jeg tænkte godt nok mit, da hun bare sådan snakkede til mig men hun virkede da meget sød, griner Aase. I Karens lejlighed på 2. sal sidder de to opgangsveninder nu og nipper til hjerteformede kager. Kaffen er sort og stærk. To skefulde sukker røres ud i det liflige sorte vand. Karen har boet i lejligheden på Viborgvej i 47 år. Aase derimod har kun boet der i 37. Ingen er uundværlig og dog Karen hjælper altid alle, fastslår Aase resolut, men Karen vil ikke høre af det. Men det gør du altså, og det må du i hvert fald godt skrive, siger Aase og peger insisterende på notesblokken, der hviler på den mønstrede dug. Ingen er uundværlige, understreger Karen flere gange, men Aase holder fast, og sådan går snakken lidt endnu. For Aase føler, at Karen er en uundværlig nabo og en uundværlig ven. Særligt den ene gang om måneden, hvor Karen kører Aase til banken efter penge. Så handler vi ind sammen, fortæller Karen. Ja, og griner, indskyder Aase, og fortsætter: For vi køber nemlig altid for meget. Karen tager ofte chaufførkasketten på, når damerne skal på tur. Og det er ikke kun Aase, der har en fast plads i bilen. Ofte kører Karen nogle af de andre beboere, når de blandt andet skal til banko. For med omlægninger og sløjfninger af busruter er Karens bil blevet uundværlig for en lille flok mennesker. Jeg plejer at sige, at jeg alligevel kører de ture, så de behøver ikke give mig noget for det, siger Karen og puster på den varme kaffe. Men selvfølgelig skal vi da det. Med benzinpriserne i dag, Herregud, så skal du da ikke have den udgift alene, siger Aase, imens hun kigger på Karen. Karen ryster bare opgivende på hovedet og smiler tilbage til Aase. Naboskab kender ingen grænser I opgangen bor der mange forskellige mennesker, unge, gamle samt flere fra forskellige kulturer. Og derfor er nogle fordomme da også blevet sat på prøv gennem årene. Min iranske nabo er en god mand. Han insisterede på, da jeg skulle flytte mine store potteplanter, at det skulle han bestemt nok hjælpe med. Og han ville ikke acceptere et nej så måtte jeg jo hellere høre efter, for de krukker var nemlig tunge, små fniser Karen og fortsætter: Og det fik han også en flaske vin for. Aase og Karen er begge to overbeviste om, at nye bekendtskaber er gode. Det er endda helt sundt at lære nye og anderledes mennesker at kende, tænker de. Ja, alle er egentlig meget hjælpsomme og åbne i opgangen. Og man kender jo de fleste, og det gør jo også en mere tryg, siger Aase. Imens snor røgen sig fra hendes tændte cigaret. Karen kan huske, at der engang flytte nogle nye ind, som kom forbi med 4
TEMA: DET GODE NABOSKAB Afdeling 2 ligger ved Viborgvej, og det har den gjort siden 1959. Aase har boet på adressen i 37 år, og Karen tæt på et halvt århundrede. Her er deres familier vokset op, og her har de deres historier, så Karen og Aase har ingen planer om at flytte. chokolade. De syntes selv, at de havde larmet så frygteligt. Karen fandt det sødt, men det var slet ikke nødvendigt, hvis man spurgte hende. Venligheden sat på prøve Der opstår kun ridser i naboskabets lak, når folk ikke viser hensyn, er begge kvinder enige om. Unødig støj fra musik og fest har tidligere været et stort problem. Men heldigvis har det ændret sig. For det er ikke lyden af familie, liv og hverdag, som går de ældre damer på. Nej, det skal der være plads til. Jeg har jo selv boet her med tre drenge og en mand, så vi har saftsuseme larmet, udbryder Karen, som i dag ofte synger i sin lejlighed. Netop! Man kan jo ikke blive sur over, at andre også skal kunne være her. Bare så længe de opfører sig ordentligt, formaner Aase. De nikker begge det er også noget, som de to kan blive enige om. En aften måtte jeg jo i tøjet og pænt banke på hos dem, der spillede musik, siger Karen med en uventet bestemthed i stemmen. Så hørte de da også efter og sagde undskyld. Det havde nok ikke hjulpet, hvis jeg var gået derop. Jeg er jo så lille. De lytter til dig, fordi du er så stor, påstår Aase med et skælmsk smil. Karen griner bare af det, og byder os en småkage mere. Tilfredse gumler de løs på de knasende sukkerbomber. At være en god nabo Jeg har tænkt meget over det der med at være gode naboer. Men jeg synes, at det er svært at beskrive. Det er noget med, at gode naboer tager hensyn, de hilser og spørger ind til en. De er åbne over for andre, siger Aase. Og det går jo begge veje, kommer det skarpt fra Karen. Karen og Aase har set mange komme og gå i afdelingen, men selv er de her stadig, og de har bestemt ingen planer om at flytte. Vi synes jo, at alle er så flinke her. Man skal tage sig tiden til at kende sin nabo. Det betaler sig, når man for eksempel skal hen og banke på et sted: Enten for at låne noget, for at sige goddav eller skælde ud, bryder Aase ind. Ja, eller skælde ud, bekræfter Karen, og understreger med et smil, at det dog hører sjældenhederne til. 5
TEMA: DET GODE NABOSKAB Et gryende godt naboskab Nadia Bjørnson-Langen Når en boligafdeling kun er et år gammel, har traditionerne endnu ikke fundet fodfæste. Til gengæld er de fleste lige nye og åbne for at få gode relationer op at stå. Vores Blad har mødt tre beboere til en snak om naboskabet på Tronkærgårdsvej i Skødstrup. Nå det er sådan, der ser ud i en femmer, hvor har du indrettet det flot! De tre kvinder, Vores Blad har sat stævne for at tale om naboskabet i afdeling 19, har ikke besøgt hinanden før, så en rundtur i værtinden Christinas lejlighed skal der til, før vi sætter os til kage- og kaffebordet. Snakken går ikke længe, før det bliver tydeligt, at der hersker en god stemning herude. At det er mere almindeligt at tage en sludder med den nabo, hvis vej man krydser på parkeringspladsen, end at gå forbi uden et hej. Jeg kan godt lide, at man hilser på alle her. Da jeg boede i Aarhus, vidste man knap nok, hvem der boede i opgangen, siger Malene, der bor i en af treværelses-boligerne sammen med sin mand og søn på 11 måneder. De er forholdsvis nye, har kun boet her siden august. Både Christina, der bor med sin mand, og Mette, som har en søn og en teenagedatter, har boet her siden afdelingens start i december 2012. Vi holdt juletræstænding i december, og det var der god opbakning til. Så nu prøver vi med en vinsmagning næste gang, så der også er noget for de voksne, fortæller Mette og fortsætter: Vi forventer ikke, at alle har lyst til at deltage i arrangementer. Men det giver bare nogle gode oplevelser, som er med til at gøre det til et rart sted at bo. Afdelingen har sin egen facebook-gruppe, som efterhånden er blevet et central del af kommunikationen beboerne imellem. De bruger den aktivt og til mange formål: En efterspørger et godt råd om afkalkning, en anden om at låne et par stole. Også små formaninger som at huske at parkere ordentligt finder plads. Det er jo en smart måde at få delt de små ting, der vedrører os alle. Og så er det et hurtigt medie. En dag, hvor der var strømsvigt, skrev jeg ud, om folk ville tænde deres udendørslamper og pling pling, blev de tændt rundt omkring! fortæller Christina. Malene, Christina og Mette bor i hver sin ende af bebyggelsen. Man ser mest dem fra sin egen blok. Men hilser på alle herude, er de enige om. Aktiviteter og facebook fremmer fællesskabet De tre oplever alle, at der er kommet et udmærket fællesskab i gang her, selvom det endnu er en ung afdeling. Blandt andet skubbet i gang af et aktivitetsudvalg, som bestyrelsen tog initiativ til at oprette ved afdelingsmødet i efteråret. 6
VORES BLAD FEBRUAR 2013 TEMA: DET GODE NABOSKAB De tre kvinder er alle aktive i afdelingen. Christina er med i afdelingsbestyrelsen, mens Malene og Mette er del af aktivitetsudvalget. Om støj og røg Men hvad med brok over larm, misholdte haver og den slags, der ellers kan skabe kurrer på tråden i et naboforhold. Er det noget, der forekommer blandt beboerne i de 33 huse? Larm? Tværtimod er her nærmest uhyggeligt stille nogle gange, griner Christina. Selvfølgelig kan man høre, at der bor nogen ved siden af. Men det er egentlig kun rart. Det virker til, at folk er ret opmærksomme på at vise hensyn. Jeg ville jo også selv advare naboerne, hvis jeg for eksempel skulle holde fest, siger Malene. Mette kan kun komme i tanke om en enkelt situation, der var en smule generende nemlig da naboen havde sin udendørs pejs tændt i sommer. Det var jo træls at få røglugt indenfor og i mit vasketøj. Jeg synes jo, det er et hyggeligt bålsted, de har, men var det fortsat sommeren over, var jeg nok gået ind for at tage en snak om, hvad vi kunne lave af aftaler. Sådan på en konstruktiv måde, siger hun. Et øje på hinanden De små ting, som at man kan låne et æg af hinanden eller spørge naboen med cykeltække, om han vil efterspænde ens cykel, er nogle af ingredienserne i et godt naboskab ifølge de tre naboer fra Tronkærgårdsvej. Og så det, at vi holder lidt øje med hinanden, tilføjer Christina. Det kan man da ikke undgå med de store vinduer! udbryder Malene. Snakken tager for en stund et sidespring til valg af gardiner, låsesystemer og den flotte udsigt. Men det er jo også på den gode måde, vi holder øje, siger Christina og fortæller om en episode, hvor der havde været bemærkelsesværdigt mørkt og stille i en måneds tid i et af husene, og hun og en anden nabo derfor valgte at ringe på for at høre, om alt var okay. Det var det, og beboeren var glad for omsorgen. Gode relationer og traditioner Før Christina, Malene og Mette bryder op og går videre med dagens gøremål, får de lov at svare på, hvad de tænker er særligt ved naboskabet i en ny afdeling i forhold til en ældre og mere etableret. De fleste er ret opsatte på at få startet nogle gode relationer op fra start, siger Mette. Ja, da vi flyttede ind, kom naboen straks og sagde: Vi har en høj stige og en kantklipper, I da bare skal låne, siger Malene. Fordelen er også, at der ikke er nået at opstå en masse uofficielle regler om alt muligt a la: det her er min parkeringsplads og sådan hænger vi vasketøj op her. Alle her er med til at definere, hvordan her skal være. Og hvilke traditioner, vi vil have. Det arbejde er vi slet ikke færdige med, slutter Christina. 7
TEMA: DET GODE NABOSKAB Tolerance og hensynstagen Nadia Bjørnson-Langen Smækken med dørene, høje hække og hundelorte i indkørslen. I et boligområde kan det være svært at undgå uoverensstemmelser beboerne imellem især fordi vi har forskellige grænser for, hvad der er rimelig opførsel. Men hvad kan man gøre for at undgå at genere hinanden? Og skal man klage, hvis det bliver for meget? De fleste tager hensyn Ifølge Connie Koppel, udlejningschef i Østjysk Bolig, er det ikke nævneværdigt mange klager, boligselskabet modtager fra beboere, som vil klage over andre beboeres adfærd. Sker det, handler det typisk om støj, chikane, ulovlig fremleje eller hold af husdyr. Det er vores oplevelse, at beboerne generelt er gode til at tage hensyn til hinanden. Når man bor tæt, er man selvfølgelig også nødt til at acceptere, at der trænger lidt lyd gennem væggene at man for eksempel kan høre en vaskemaskine køre. Omvendt er det ikke rimeligt, at man skal lægge ører til en gøende hund døgnet rundt, siger hun. Du kan klage men gør det med omtanke Hvis du overvejer at klage, så kan det være en god idé at gøre sig nogle enkelte overvejelser, inden klagen sendes af sted. Vi anbefaler, at du altid, hvis det er en anden beboer, du vil klage over, taler med ham eller hende først. Problemer løses oftest bedst ansigt til ansigt. Det kan også være en rigtig god idé at tale med din afdelingsbestyrelse om problemerne. Måske har den løsningsforslag eller ideer til, hvordan du kan komme videre. Vil du gerne indgive en klage, skal du bruge klageblanketten, som du finder på Østjysk Boligs hjemmeside søg på Klager. Her finder du også lidt info om, hvordan sagsbehandlingen forgår. Støj er det største problem Undersøgelser fra bl.a. Socialforskningsinstituttet viser, at lidt over hver fjerde beboer i etagebyggeri føler sig generet af støj fra naboer. Fælles spilleregler Husordenen er et godt sted at orientere sig i, hvad beboerne har besluttet af fælles regler for afdelingen. Se, hvordan ordensreglerne er i din afdeling, på østjyskbolig.dk under Det gælder for din afdeling. Hvad kan jeg selv gøre? Varsl naboerne i god tid, når du skal holde fest, afhøvle gulve og lignende. Spørg naboen, om han er generet af, at du klipper græs lørdag morgen. Så ved du, om det er helt fint eller du skal vente til om eftermiddagen. 8
TEMA: DET GODE NABOSKAB Styrk naboskabet hvad kan I lave sammen? Nadia Bjørnson-Langen Bare fordi man bor dør om dør, behøver man ikke nødvendigvis være perlevenner eller kende hinandens yndlingsfarve. Men det er nu rarere at komme godt ud af det med sine naboer. Og har I nogle hyggelige og sociale ting at være fælles om, er det også langt nemmere at tale ordentligt sammen om de ting, der fungerer knap så godt i afdelingen eller opgangen. Her kommer et par ideer til sociale aktiviteter: Loppemarked Et loppemarked i gården eller på de fælles græsarealer er en hyggelig aktivitet at være fælles om. Det kræver en smule planlægning for eksempel at der god tid i forvejen sættes en dato i kalenderen, og at nogen sender en invitation rundt i afdelingen. Men derfra sørger den enkelte beboer/familie selv for at medbringe ting til sin bod. Dette er måske mest en sommeraktivitet. Med mindre I har et fælleshus, for så kan et jule- eller høstmarked også være oplagt. Opgangsfest Er det sammenholdet med de nærmeste naboer, der trænger til en vitaminindsprøjtning, er det måske en opgangsfest, der skal til. Det letteste er, at alle selv medbringer mad, drikke og bestik. Find på et tema som ramme for menuen eller udklædningen, hvis I tænker, at alle vil synes, det er sjovt. Fastelavn Mange boligafdelinger har stor succes med faste traditioner som for eksempel den årlige fastelavnsfest. Og selv om det mest handler om børnene, er det jo en oplagt lejlighed til at falde i snak med hende, du ellers kun nikker til ved bussen. Måske skal der være tøndeslagning kun for voksne, når børnenes er afviklet? De små ting, der varmer Tag den tunge bærepose med op for Fru Jensen Giv naboens tørstige plante et skvæt, når du alligevel vander forhaven Smil du får sikkert et igen 9
ARTIKEL Rådmænd om bispehaven: Vi skal samle kræfterne i en stærk indsats Nadia Bjørnson-Langen Det har været en urolig tid for Bispehaven i det forgangne år. Beboerne i afdeling 6 har mærket det lige uden for gadedøren, og andre, der har åbnet en lokalavis, har næppe kunnet undgå at læse om stigende uroligheder i form af brandspåsættelser, chikane, tyveri i de lokale butikker og stenkast mod busser. Alt sammen hændelser, der er med til at skabe utryghed og give Bispehaven et dårligt ry. Heldigvis har den seneste tid været relativt rolig, takket være en intensiv indsats med lige dele sociale tiltag og hård kurs mod de værste af ballademagerne. Men der er stadig mange problemer at løse. Vi har bedt to lokalpolitikere og nyslåede rådmænd begge med ansvar for at lægge linjen i Aarhus Vest om at kommentere på situationen i Bispehaven. Hvilke initiativer vil du iværksætte for at komme kriminalieten i bispehaven til livs? Bünyamin Simsek: Vi har i Bispehaven et tæt samarbejde mellem de forskellige kommunale myndigheder, politiet, boligforeningen og foreninger. I den sammenhæng har der været gennemført en lang række tiltag, som skal være med til at sikre trygheden i området. Samarbejdsparterne har blandt andet intensiveret indsatsen over for de unge, særligt de toneangivende unge, der er gennemført flere såkaldte 115-møder, hvor konkrete sager på navngivne unge er drøftet på tværs af myndigheder. Der er gennemført øget patruljering og bekymringssamtaler med forældre, udarbejdet sikkerhedsplaner for alle anbragte unge, flere unge har fået afdækket skole- og uddannelsesmuligheder, og flere unge er blevet anbragt. Samtidig er der til stadighed et tæt ledelsesmæssigt samarbejde i området. Der er ugentlige beredskabsmøder mellem kommune og boligforening, der er udstationeret en uddannelsesvejleder på Ellekærskolen og ungerådgiver i Trivselshuset. Den opsøgende indsats over for de unge er også styrket, og lokale foreninger bliver inddraget. Hertil kommer, at klubben er genåbnet i en proces, der stadig er i gang, og som inddrager de unge i at udfylde både rammerne og tilbuddet. Jeg mener, at de redskaber, der fra folketinget og byrådet er stillet til rådighed, skal anvendes, herunder i større grad med økonomiske konsekvenser for de familier, der ikke påtager sig forældreansvaret. Hvis vores medarbejdere og andre mangler initiativer eller redskaber, må vi bede om disse i form af lovgivning eller Byrådets beslutning. Alt tyder på, at indsatsen virker, og vi skal fortsat følge udviklingen tæt. Der er også mange gode historier at fortælle fra Bispehaven. Min holdning er, at området ikke blot har brug for nye projekter, men at samarbejdsparterne fortsætter det tætte samarbejde, og at de mange indsatser her og nu får tid til at virke. På den lidt længere bane skal vi så se på, om vi skal sætte ind med alternative indsatser. Mit signal er helt utvetydigt, at ballade og utryghed er uacceptabelt, samt at forældrene har et stort ansvar for deres børn. Thomas Medom: Det allervigtigste er at forebygge kriminalitet ved at give alternative muligheder at beskæftige sig med. Derfor er det utrolig vigtigt, at alle de gode kræfter, der er i området beboerne, boligforeningen, idrætsforeninger, erhvervsliv, frivillige, kommunen og politiet samarbejder om at gøre Bispehaven til et kriminalitetsfrit område. Og vi skal blive i stand til at rykke lige så hurtigt, som man kan i Gellerup. Der er allerede samarbejder på tværs af disse interessenter, og de samarbejder skal vi blive ved med at udvikle. Det vil jeg gerne være med til. Det er lykkedes andre steder i byen at vende en kedelig udvikling, og det kan også lade sig gøre i Bispehaven. Derudover vil jeg bidrage til, at Helheldsplanen bliver en succes. 10
ARTIKEL Bünyamin Simsek (V), Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF), Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Østjysk boligs direktør Allan Søstrøm finder det problematisk, at de kun kan sætte ind over for Bispehavens beboere, hvis DISSE begår kriminalitet på boligselskabets område og ikke f.eks. I den nærliggende netto eller på Hasle Torv. Han foreslår en udvidet kriminalitetszone på 10 km, hvor man kan blive smidt ud af sin bolig, hvis man BEGÅR kriminalitet inden for denne grænse. Hvad er din holdning til dette? Bünyamin Simsek: Vi skal konsekvent og systematisk følge tæt op på de personer, som skaber utryghed i området. Samtidig skal vi konstant være i et tæt samarbejde i området om at forebygge episoder, som bidrager til at skabe utryghed i området. Det er på den måde, vi får skabt en positiv udvikling på længere sigt. Jeg forstår godt ønsket om at udvide kriminalitetszonerne, men det bør overvejes nøje, om det har den ønskede effekt. En zone på 10 kilometer omkring Bispehaven vil omfatte store dele af byen. Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi blot skubber problemerne rundt, heller ikke på tværs af kommunerne. Kriteriet for succes må være, at vi får problemerne løst og forebygger, at de sker igen. Mere tryghed skaber også bedre mulighed for, at flere unge klarer sig godt i tilværelsen. Jeg glæder mig over at boligselskaberne aktivt bidrager til at løse opgaven, og vi har et godt samarbejde. Jeg ser gerne en nærmere beskrivelse af forslaget, men mit perspektiv som Børn- og Unge-rådmand ligger primært på den forebyggende indsats. Thomas Medom: Det virker tudetosset, at det ikke har konsekvenser for at kunne bo i Bispehaven, hvis man begår kriminalitet i Netto, som ligger klods op ad boligafdelingen. Det er jeg enig i bør have konsekvenser, så man kan blive smidt ud af sin bolig. Men jeg kan også se et retsproblem i det, hvis man kan smides ud af sin bolig i Bispehaven, fordi man får et klip i kørekortet på Ringvejen eller begår butikstyveri i Åbyhøj. I Danmark er det politiet og domstolene, der udmåler straffen for kriminelle handlinger, og sådan bør det som udgangspunkt blive ved med at være. Ellers bliver det jo en ekstra straf, som man kun kan idømme folk, der bor til leje. Jeg er derimod fuldstændig enig i, at de, der skaber utryghed i deres eget nærområde, skal kunne smides ud. Og det bør ikke være begrænset til matriklen. 11
ARTIKEL SAMARBEJDE I KAMPEN MOD SOCIALT BEDRAGERI UDVIDES Anne Eg Jensen Aarhus Kommune vil bremse snyd med adresser. For mange tilmeldte på samme adresse kan give bøder. Nu bliver det væsentligt sværere at begå socialt bedrageri. For halvandet år siden indførte Aarhus Kommune sammen med de to boligforeninger Østjysk Bolig og Brabrand Boligforening en forsøgsordning, som skulle mindske antallet af lejligheder, hvor der bor for mange voksne i forhold til værelser, der kan bebos. Indsatsen har to formål. For det første at sikre, at der ikke bor flere i lejlighederne, end de er bygget til. For det andet at sikre, at man ikke snyder med adressen for at få flere sociale ydelser. Nogen snyder f.eks. ved, at de er registreret på et forkert sted, på trods af, at de faktisk bor hjemme hos familien. En sådan falsk adresse giver forhøjede ydelser til partneren, der får status som enlig, og dette er socialt bedrageri. Forsøget foregår ved, at kommunen registrerer flytningerne i de deltagende boligforeninger. Der må som udgangspunkt ikke bo flere voksne i en lejlighed, end der er opholdsrum. Hvis det alligevel sker, sender kommunen en logiværtserklæring. Det er en forespørgsel til lejlighedens officielle lejer, hvor der inden for 8 dage skal svares på, om en bestemt person bor i lejligheden. Hvis det fastholdes, at der bor flere, end der er beboelsesrum, orienteres boligsel- skabet. De kontakter så lejeren efterfølgende. Når der bor flere i lejligheden end tilladt har boligselskabet lov til at opsige lejemålet. Den eller de personer, der faktisk bor i lejligheden, kan altså miste deres bolig. Effekten af forsøget er særdeles mærkbar. I løbet af det seneste halvandet år har Gellerup, Toveshøj og Bispehaven været en del af forsøget. Her er antallet af overbefolkede lejligheder faldet fra 174 til 110 lejligheder. Det er et fald på 36,8 procent. Derfor udvides forsøget nu til at gælde alle byens boligforeninger. Ordningen går derfor fra at omfatte 3.000 til 48.000 boliger. Hermed står boligforeningerne i Aarhus sammen i kampen mod socialt bedrageri. En proforma-flytning koster i gennemsnit 100.000 kroner om året. Derfor kan udvidelsen af ordningen give store besparelser hos Aarhus Kommune. Samtidig får boligforeningerne nu et overblik over, hvilke af deres lejligheder, der er overbefolkede. 12
ARTIKEL Stue Værelse 2 Bad Værelse 1 Køkken Ordningen kort Kontrolgruppen udsender logiværts-erklæringer til lejlighedens officielle lejer, hvis en tilflytning betyder, at der vil være mere end én voksen pr. beboelsesrum. Vælger borgeren at stå ved sin tilmelding alligevel, orienteres boligforeningen. Hvis forholdet ikke bringes i orden inden 14 dage, kan boligforeningen ophæve lejemålet. 13
ARTIKEL Hvor skal fællesskabet stå? Nadia Bjørnson-Langen Mange deltog i informationsmødet om Storbylandsbyen, der står klar til indflytning til juni. Her fik Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og potentielle beboere sat ord på forventninger til og drømme om afdelingen og et kig ind i to næsten færdige huse. Den nye boligafdeling på Marienlystvangen er nu så langt, at det, der for godt 16 år siden blot var en spændende idé om et socialt boligeksperiment, er ganske tæt på at være en færdigopført boligafdeling. Derfor var det også blevet tid til at samle interesserede til et informationsmøde. Omkring 60 mennesker mødte op den 11. december, heraf en stor del potentielle beboere, der var kommet for at høre nærmere om projektet og finde ud af, om det at bo i landsbyfællesskabet kunne være noget for dem. Som tidligere beskrevet i Vores Blad, er Storbylandsbyen et samarbejde mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune. Ideen går kort ud på, at 20 socialt udsatte og 20 såkaldt almindelige beboere skal bo dør om dør. Sammen med en social vicevært skal afdelingens beboere sørge for at skabe et godt, socialt fællesskab, som alle kan få noget ud af. Rundvisning i to huse Efter en introduktion i Østjysk Boligs lokaler kørte bussen til Marienlyst. Trods december-mørket var det i faklernes skær muligt at få et indtryk af, hvordan byggeriet skrider frem. Turen bød på en rundvisning i både boligen på 40 kvm 2 og den på 50 kvm 2, som har samme indretning men med et ekstra værelse. Her kan jeg godt se mig selv bo, konstaterede en mand efter at have tjekket indretningen ud, mens et mindre gruppe var enige om, at boligen var rigtig fin men at den blå farve gjorde rummene alt for mørke. Plads til hunde, gæs og forskellighed Tilbage på Søren Frichs Vej fik vi sulten stillet med en bid smørrebrød, hvorefter der var tid til at få svar på de mange spørgsmål. Østjysk Bolig, Aarhus kommune og mulige beboere udveksler forventninger, bekymringer, ønsker og drømme til et liv i Storbylandsbyen. 14
ARTIKEL 1 2 Må man have husdyr? Er der busforbindelser? Skal man deltage i fælles aktiviteter? Med svarene fra repræsentanter fra boligselskabet og kommunen og input fra andre i salen med kendskab til Marienlyst-området blev det klart, at der som udgangspunkt er plads til både hunde og gæs, at der er 10 minutters gang til bus 16, og at det er helt ok at lukke sin dør, men at man selvfølgelig skal ville fællesskabet i et vist omfang. Det skortede da heller ikke på bud, da forsamlingen blev bedt om i grupper at sætte ord på deres ideer og forventninger. Et gadekær, en fællesbus, en urtehave, en tjenesteliste, en bålplads og udendørs fitness er blandt andet på ønskelisten. Foruden værdier som tolerance og omsorg for hinanden. Summen af talenter Netop rammerne for fællesskabet var naturligt nok noget af det, der blev talt allermest om på mødet. Og i forlængelse af dette hvad der så skal udfylde rammerne. Alle folk har talenter, og håbet er, at alle beboere vil byde ind med det, de hver især kan, sagde Maja Tang Tapdrup fra Aarhus Kommunes socialforvaltning. 1 2 Det sociale boligeksperiment er banebrydende i Danmark, og derfor dokumenteres alle led i processen bl.a. med videooptagelser. Mie forvandler her mødets pointer til visuel kommunikation. Merete, der kommer fra den nærliggende haveforening, har mange tanker om, hvad hun vil bidrage med af initiativer, hvis hun bliver del af Storbylandsbyen. Vi bliver en broget flok, og mange har ikke den store indkomst. Måske kan vi få en aftale med et supermarked om at overtage deres overskudsmadvarer og bruge dem til fællesspisning. Om boligerne: De 40 boliger er fordelt med 35 styks på 40 m 2 og fem styks på 50 m 2 Den almindelig råderet giver mulighed for tilbygning af boligerne, således at en bolig på 40 m 2 kan udvides til 50 m 2. Boligerne på 50 m 2 kan yderligere udvides med 8 m 2 eller 13 m 2. Beboerne skal selv stå for finansieringen af tilbygningen, som skal opføres efter håndværksmæssig korrekt udførelse og ske under forudsætning af at beboeren har fået byggetilladelse af kommunen. Til hver bolig er der tilknyttet egen have på ca. 200 m 2. Derudover er der et fælles haveareal på ca. 500 m 2 i tilknytning til fællehuset Der opføres et fælleshus, som skal indeholde vaskefaciliteter, kontor for den sociale vicevært, køkken og fællesrum. Boligerne forventes at være klar til indflytning juni 2014. 15
PortrætSERIE Østjysk Boligs Ansigter I hvert nummer af Vores Blad bringer vi et portræt af ét af Østjysk Boligs ansigter. Her kan du møde mennesker, der på den ene eller den anden måde er en del af Østjysk Bolig det kan både være beboere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte. Beboer i Rosengården: Kollage-kunstnerens kompositioner Jakob Lundbøl Erling Vendelbo er et specielt bekendt - skab. Lige dele excentrisk drømmer, verdensfjern digter og velbevandret kunstner. Der findes ingen som ham, påstår han selv. Og måske er der noget om det. Vinduerne i den lille lejlighed er næsten mælkehvide på grund af tågens grå slør, der klistrer til dem. Erling sidder i skrædderstilling. Hvileløst famler hænderne rundt, som ville de gribe fat om ordene, der skrattende og på må og få flakser gennem luften. Med hænderne fulde fortæller manden om de over 100 begravelser, som et langt liv har budt ham. Døden skræmmer ham ikke. Livet efter tror han ikke på. Et familiegravsted og en gravsten med teksten: Så endte jeg alligevel i god jord, er, ifølge den 74-årige Erling Vendelbo, hvad han har at se frem til men ikke før han bliver 115 år. Erlings fortællinger flettes ind og ud af hinanden som en af hans kollager, der tager form efter hændernes frie dans. Som rykker han stumper og stykker af sit eget livs erindringstapet for at lappe hullerne på det blanke papir. Erling fortæller, at han blev taget med tang under fødslen i 1939, som søn til en mor, der fik en diskusprolaps og til en far, hvis gode hoved han selv mener, han har arvet. Erling har altid vidst, at han var anderledes. Som barn kunne han dog ikke sætte ord på det. Men han mener den dag i dag, at han altid har vidst, at han var kunstner. Han blev drillet, blandt andet fordi han tilbragte timer med at begrave døde dyr. Og Erlings gryende homoseksualitet hjalp ham ikke til at passe ind. Han havde som barn sit eget teater. Her opførte kvarterets børn stykker for hinanden. Gerne nogle som de fandt på, på stedet, med deres barnlige umiddelbarhed. Erling selv skrev, instruerede og optrådte i de stykker, der ikke var improviserede. Og han malede kulisserne og skabte fortællinger både med pen og pensel. Han troede dengang, at han skulle være skuespiller. Men de skrå brædder blev til lodrette lærreder. Manuskriptet til en malerpalet. I 1965 begyndte Erling på Det Jyske Kunstakademi. Her tilbragte han to år med at finpudse sin malekunst. Særligt den menneskelige form optog ham, så han fordybede sig i croquis og den mere naturalistiske malestil. Gennem det mere end 50 års kunstneriske virke har Erling Vendelbo hvileløst flydt ind og ud blandt et hav af stilarter. Både i 1988 og 1991 var Erling i Paris på Cité Internationale des Artes. Erling har udstillet mange steder i Aarhus og omegn. Modtaget enkelte stipendier og legater. 16
HORS DE COMBAT Den, der ingen arme har får problemer ja, sågar. Venus, som har mistet sine, tænker også død og pine! Digt af Erling Vendelbo Det er endda blevet til to digtsamlinger, og en sejr i Poetry Slam-arenaen. Han er blevet sammenlignet med Halfdan Rasmussen, hvilket egentlig pisser ham lidt af. Den store anerkendelse lader stadig vente på sig. Erling sidder i sin lejlighed i Rosengården omgivet af flere livs sjældenheder. En bogsamling på 7.008 eksemplarer, hvoraf mange er læst. Spolebånd, cd ere og plader. Intet tv; intet internet. Han holder sommetider pause fra malerierne og collagerne. Fra den lille arbejdsplads ved vinduet klaprer han i stedet løs på den elektriske skrivemaskines måbende taster. Kværner digte af varierende længde ud. Med bid, kant og humor. Papiret er taknemmeligt, siger han. Det er ligeglad med hvilket skidt, man putter på det, når tågen letter. 17
ARTIKEL Mini-guide til boligstøtte Nadia Bjørnson-Langen Bor du i lejebolig med eget køkken? Så har du muligvis ret til at få boligstøtte. Men reglerne for, hvor meget du kan få, er svære at gennemskue. Derfor kommer her en lille guide til at finde ud af, hvor meget du har ret til og hvordan du får søgt. Kan jeg få boligstøtte? Det kan du sandsynligvis. Som udgangspunkt skal du blot bo i en helårsbolig med eget køkken eller køkkenniche med vand og afløb for at søge om boligstøtte. Hvor meget kan jeg få? Der er en lang række regler og faktorer, der har indflydelse på det endelige beløb, du kan få i tilskud. Det gælder for eksempel, hvor meget du betaler i husleje, hvor stor boligen er, hvor mange I bor sammen og din/jeres samlede indkomst og formue. På borger.dk på siden beregn din boligstøtte kan du få hjælp til at udregne beløbet. Hav disse papirer klar, inden du går i gang: Vær obs på: at du skal vedhæfte en kopi af din lejekontrakt og dokumentation for indkomst. Så scan disse ind først, hvis du ikke har dem i elektronisk form allerede at alle i husstanden over 18 år skal skrive under på ansøgningen med nemid. Lejekontrakt her står din husleje og antal kvadratmeter Årsopgørelse fra SKAT, lønseddel, SU- eller pensionsmeddelelse for at se din indkomst. Bor du sammen med andre, skal du også have deres indkomstoplysninger parat. Hvor søger jeg? Det er ikke længere kommunen, der udbetaler boligstøtte. Det gør den offentlige myndighed Udbetaling Danmark. Du søger digitalt via borger.dk på siden Søg boligstøtte. Husk at have dit NemID-nøglekort parat! Se en film om at søge boligstøtte på www.borger.dk 18
HYGGESIDE VORES BLAD FEBRUAR 2014 ANAGRAM Når du bytter om på bogstaverne i et ord, og det danner en ny mening, har du lavet et anagram. Anagrammer er sjove, fordi ordets eller sætningens oprindelige betydning er skjult. Det kræver altså lidt detektivarbejde, før du finder frem til, hvem der gemmer sig bag de fjollede ord. Løsningerne finder du på opslagstavlen (s. 20) 1. Numse-Karls Ølkasser 3. Ronja Hval-tot Fadøls-glad politiker Fedtet amerikansk megastjerne med disco-feber Svaret: Svaret: 2. Sprade-Chris 4. Larmende Ejvina Folkekær, dansk skuespiller der døde i 1980. Hun overtog posten som kulturminister efter Uffe Elbæk Svaret: Svaret: Løsningerne finder du på opslagstavlen (s. 20) STRIbe SØRENSENABDULLAHJØRGENSEN 19
OPSLAGSTAVLE Få Vores Blad i din postkasse Rigtig mange læser Vores Blad på nettet og det er vi rigtig glade for! Men har du lyst til at få bladet leveret i din postkasse hver anden måned i stedet, så er der altid mulighed for det. Send en mail til info@ojba.dk, hvis du vil have Vores Blad i en fysisk version. Hvalpelegestue i Egå og Tilst Har du en hundehvalp, der er mellem 8 og 16 uger? Og trænger den til at komme ud og tumle med andre? Så skal du tage den med til gratis hvalpelegestue hos Maxi Zoo i Egå eller Tilst. Her kan din hvalp fjolle rundt med andre hvalpe og få brændt noget krudt af. Maxi Zoo s personale vil være til stede, og der vil være vand og godbidder til de små monstre. Hvalpelegestuen foregår torsdage i ulige uger i Maxi Zoo Egå, Åmarksvej 28, 8250 Egå. Og torsdage i lige uger i Maxi Zoo Tilst, Anelystparken 28, 8381 Tilst. Begge steder kl. 16:30. Snerydning Kalenderen fortæller os, at det er en god idé at have en sneskovl inden for rækkevidde. Men når det kommer til snerydning, er der forskellige regler ude i de enkelte afdelinger: Nogle afdelinger har et eksternt firma til at tage slæbet. I andre afdelinger må beboerne selv fatte skovlen. Du kan orientere dig på hjemmesiden www.østjyskbolig.dk, hvor du kan klikke dig ind på din afdeling for at få mere information. Ellers kontakt din bestyrelse. LØSNING: ANAGRAM s. 19 Svar: 1. Lars Løkke Rasmussen 2. Dirch Passer 3. John Travolta 4. Marianne Jelved 20