Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Høringssvar over direktiv om beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax) Finansrådet har den 7. oktober 2011 fået direktivforslag om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner m.v. i høring. 7. november 2011 Finanssektorens Hus Amaliegade 7 1256 København K Direktivforslaget giver Finansrådet anledning til nedenstående bemærkninger. Telefon 3370 1000 Fax 3393 0260 Generelle betragtninger Overordnet set tager Finansrådet kraftigt afstand fra forslaget om indførelse af en fælles EU-beskatning af finansielle transaktioner, fordi det vil have en skadelig effekt på effektiviteten af de finansielle markeder i EU og derved have afledt negativ effekt på EU's økonomi. Kommissionens Impact Assessment viser, at der vil være en negativ virkning på EU's BNP. Afgiften vil primært blive betalt af slutbrugerne af finansielle instrumenter og produkter. Investorerne vil således få et lavere nettoafkast af investeringer i værdipapirer, og udstedere af værdipapirer herunder virksomheder vil få højere kapitalomkostninger. Værdipapirhandlerne vil selvsagt også blive påvirket negativt som følge af lavere handelsaktivitet på markederne. Den hidtidige offentlige debat om spørgsmålet har kunnet give det indtryk, at den foreslåede afgift primært vil belaste finanssektoren, men realiteten er imidlertid, at afgiften primært vil belaste husholdningernes opsparing og forøge virksomhedernes omkostninger. mail@finansraadet.dk www.finansraadet.dk Særligt kan peges på, at pensionsinstitutter og pensionsopsparere vil få forøget deres omkostninger i form af enten højere priser eller lavere afkast, idet afgiften vil blive væltet over på disse. Resultatet af en indførelse af en financial transaction tax (herefter FTT) vil således være i direkte modstrid med EU-Kommissionens og medlemslandenes bestræbelser på at sikre, at borgerne har tilstrækkelige pensionsopsparinger. En afgift vil endvidere reducere likviditeten i markedet, hvilket vil få priserne på værdipapirer herunder aktier til at falde. Det vil fordyre virksomhedernes kapitalomkostninger, og arbejdspladser i EU vil gå tabt. Den foreslåede afgift vil således forlænge lavkonjunkturen og på længere sigt hæmme EU's økonomiske udvikling.
Indførelsen af en FTT vil endvidere resultere i en reduktion af værdipapirhandlen i EU, fordi der vil ske en udflytning af værdipapirhandel fra EU til lande, hvor denne afgift ikke pålægges. Et eksempel herpå er, at da Sverige i 1984 indførte en FTT, faldt handlen med obligationer og futures med henholdsvis 85 pct. og 98 pct. inden for den første uge. EU-Kommissionen skønner selv, at indførelsen af transaktionsafgift vil medføre et fald i BNP på -1,7 pct. på langt sigt: "With a tax rate of 0.1% the model shows drops in GDP (-1.76%) in the long-run. It should be noted that these strong results are related to the fact that the tax is cumulative and cascading which leads to rather strong economic reactions in the model." 1 Kommissionen antager imidlertid, at "mitigation effects" vil reducere den negative effekt til 0,5 pct. som anført i nærværende direktivforslag. Side 2 Det er således et væsentligt spørgsmål, hvor stor en del af transaktionerne, der vil forsvinde ud af EU og dermed forsvinde som finansieringsgrundlag. EU-Kommissionen har over for den europæiske bankforening, EBF, tilkendegivet, at det ikke kan afvises, at der kan være tale om et fald i forretningsomfanget på visse aktiviteter, særlig vedrørende OTC-derivater, hvor forretningsomfanget skønnes at ville blive reduceret med 70-90 pct. Det forventede provenu afhænger af markedets reaktion og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Forslagets motivation Hindre uønsket finansiel aktivitet Forslaget om at indføre en afgift på finansielle transaktioner er blandt andet motiveret af ønsket om at træffe foranstaltninger, som kan forhindre transaktioner, der ikke øger effektiviteten på finansmarkederne. Det er imidlertid vanskeligt på forhånd at pege på, hvilke transaktioner der er skadelige eller ikke skadelige, og der er næppe grund til forvente, at afgiften vil fjerne såkaldte spekulative handler. Eventuel skadelig handelsaktivitet bør håndteres via den finansielle regulering. Det er således Finansrådets generelle opfattelse, at jo større likviditet, der er på de finansielle markeder, jo mere effektivt fungerer markederne, og jo bedre og billigere vil virksomheder hermed kunne afdække deres kommercielle risici. Indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner vil virke hæmmende for aktiviteten på de finansielle markeder og vil medføre, at en lang række finansielle transaktioner bliver fordyrede og måske urentable, hvilket vil betyde en reduktion i likviditeten på de finansielle markeder. Den manglende likviditet på de finansielle markeder vil gøre det dyrere for virksomheder at afdække deres kommercielle risici og kan indebære et fald i konkurrenceevnen. Overvæltning på kunderne Der lægges i direktivforslaget megen vægt på, at afgiften ikke i nævneværdig grad kommer til at berøre de private husholdninger. Kommissionens antagelse herom er fejlagtig, idet private husholdninger i høj grad vil blive 1 Commission Staff Working Paper Impact Assessment SEC(2011) 1102 final, page 50.
ramt af afgiften i form af mindre afkast på investeringer samt pensionsopsparinger, da pensionskasser også vil være pålagt transaktionsafgiften. Finansrådet har regnet på direktivforslagets effekt på pensionsopsparinger. Forslaget vil ifølge vores beregninger indebære, at en gennemsnitlig LOarbejder (med en indkomst på 30.000 kr. om måneden, hvoraf 15 pct. betales til en pensionsordning), som pensionist vil få ca. 700 kr. mindre udbetalt om måneden. Side 3 Også opsparing via investering i investeringsbeviser vil blive ramt af lavere afkast, da investeringsforeninger også skal betale afgift, når de foretager køb og salg af de underliggende investeringer. Herudover vil forslaget endvidere reducere virksomhedernes mulighed for at fremskaffe kapital til investeringer. Forslaget vil dermed give øgede kapitalomkostninger for danske virksomheder og indebære tab af konkurrenceevne over for lande, der ikke omfattes af forslaget. Beregninger viser, at den engelske variant af FTT på 0,5 pct. indebærer, at kapitalomkostningerne vil blive 0,7-0,8 pct.point højere end uden en sådan. Er investorens krav til forrentning eksempelvis 10 pct.point, svarer det således til en stigning på 8 pct. En overførsel af omkostningerne til kunderne vil i sidste ende betyde højere anskaffelsespriser eller lavere afståelsespriser på investeringsprodukter, hvilket må antages at medføre dels et lavere skattegrundlag hos kunderne og dels en lavere aktivitet. Det er således tvivlsomt, om afgiften samlet set vil give det betydelige provenu, som Kommissionen anslår, idet en række andre skatteindtægter vil falde. Afgiften akkumuleres i flere led Af forslaget følger, at afgiften skal betales, hver gang en finansiel institution er involveret i en transaktion. Dette indebærer, at afgiften, som måske ser ubetydelig ud, meget hurtigt kan akkumuleres, hvilket illustreres af nedenstående eksempler. Af artikel 9 fremgår: For hver finansiel transaktion betales FT-afgiften af enhver finansiel institution, der Dette indebærer, at såfremt en transaktion udføres mellem to finansielle institutioner, skal begge parter i transaktionen betale den fulde afgift. At der er tale om dobbelt taksering ved handel mellem to finansielle institutioner, fremgår tillige af EU-Kommissionens egen præsentation. Eksempel 1: Handel med allerede udstedte investeringsbeviser, aktier eller obligationer Kunde A ønsker at sælge investeringsbeviser for 100.000 kr. Kunde A sælger investeringsbeviser til Bank A. Afgift 100 kr.
Side 4 Kunde B ønsker at købe samme investeringsbeviser for 100.000 kr. Kunde B køber investeringsbeviser af Bank B. Afgift 100 kr. Bank A sælger investeringsbeviser til Bank B. Afgift i alt 200 kr. Denne samlede handel vil bevirke, at der skal betales transaktionsafgift fire gange, i alt 0,4 pct. Foruden transaktionsafgiften skal såvel kunde A som kunde B betale normale handelsomkostninger for handlen. Kunde A Bank A Bank B Kunde B Afgift x1 Afgift x2 Afgift x1 Eksempel 2: Handel med nyudstedelse af investeringsbeviser Når en investeringsforening udsteder nye investeringsbeviser til kunderne, formidles salget oftest gennem kundens bankforbindelse. Kunde A, der ønsker at investere 100.000 kr. i investeringsbeviser, køber dem af Bank A, der køber beviserne af investeringsforening A (INV A). En sådan transaktion belastes således med afgift tre gange, i alt 300 kr. Ud over dette vil en nyudstedelse af investeringsbeviser tillige blive pålagt en afgift på yderligere 300 kr., nemlig den afgift, som INV A og dennes handelsmodpart skal betale (200 kr.) samt den afgift (100 kr.), som handelsmodparten betaler ved købet hos kunde B, når der investeres i de underliggende aktier eller obligationer, der indgår INV A's beholdning. Samlet set vil der være en afgift på 600 kr. (0,6 pct.), når kunder vælger at købe investeringsbeviser, der skal nyudstedes. Samme procentmæssige afgift pålægges, når kunden vælger at tilbagesælge beviserne til investeringsforeningen, som vælger at sælge de underliggende aktier og obligationer. Det vil derfor indebære en markant fordyrelse for kunden og samtidig reducere kundens afkast på investeringen med to gange 0,6 pct. af kursværdien på købs- henholdsvis salgstidspunktet. En reduktion i kundens afkast vil tillige betyde, at kundens skattepligtige avance reduceres, hvilket indebærer et betydeligt fald i statens skatteindtægter.
Køb af nyudstedt investeringsbevis Køb af underliggende investeringer Side 5 Kunde A Bank A INV A Bank B Afgift x1 Afgift x2 Afgift x2 Afgift x1 Kunde B Ydermere vil investeringsforeninger blive pålagt afgift, når der foretages Fund-of-Fund investeringer, der ligeledes pålægges afgift, når en forening køber investeringsbeviser i en anden investeringsafdeling. Negativ påvirkning af finansiel stabilitet Den foreslåede transaktionsskat vil ramme meget bredt. Således vil den også ramme transaktionstyper, som bidrager til at sikre finansiel stabilitet, fx repoforretninger, finansiel sikkerhedsstillelse, udlån af værdipapirer samt risikoafdækning, jf. nærmere nedenfor. Ligeledes vil likviditetsfremmende foranstaltninger såsom marketmaker-ordninger blive negativt påvirket. Endvidere kan forøgede transaktionsomkostninger medføre, at færre afdækker deres driftsmæssige risici, hvorfor der skabes en uønsket finansiel risiko uden for den finansielle sektor. Repoforretninger Repoforretninger, hvor der overdrages værdipapirer til sikkerhed for udlån/indlån, anvendes i høj grad i forbindelse med den almindelige likviditetsudligning mellem pengeinstitutterne. Samtidig har repoforretninger den fordel, at de nedsætter den kreditmæssige eksponering. Det fremgår ikke, om en repoforretning afgiftsmæssigt anses som en enkelt transaktion (salg og genkøb), eller om det anses for at være to selvstændige transaktioner. Finansiel sikkerhedsstillelse Overdragelse af værdipapirer i forbindelse med finansiel sikkerhedsstillelse er udelukkede drevet af kreditsikkerhedsmæssige årsager for at minimere krediteksponeringen på nogle bagvedliggende finansielle transaktioner mellem kunden og banken. De bagvedliggende finansielle transaktioner vil også være pålagt en transaktionsafgift, og dermed bliver afgiften ekstra byrdefuld. Udlån af værdipapirer Udlån af værdipapirer finder som udgangspunkt anvendelse for at kunne sikre en korrekt afvikling af indgåede handler i disse værdipapirer. De oprindelige handler er på indgåelsestidspunktet blevet pålagt afgift. Derivater til risikoafdækningsformål Derivater anvendes til mange typer af risikoafdækning og øger hermed den finansielle stabilitet. Det vil derfor være problematisk, hvis disse pålægges afgift. Finansrådet kan i denne sammenhæng oplyse, at derivater er karakteriseret ved at være produkter, der er billige at handle og dermed risiko-
hedge. Marginalerne er ofte meget små, hvorfor den foreslåede transaktionsafgift på 0,01 pct. ofte vil være højere end marginalen. Markedet for disse vil hermed forsvinde. Side 6 Marketmaking Den foreslåede transaktionsafgift vil have negativ indflydelse på bankernes villighed til at være marketmakers (prisstillere) i de sekundære markeder for både statsgæld, realkreditobligationer, aktier og andre finansielle instrumenter. Det vil således blive væsentligt dyrere at være udsteder af værdipapirer, hvilket blandt andet vil betyde, at de europæiske stater fremover vil komme til at betale en højere rente på deres statsgæld. Ganske vist er bankers køb af statsobligationer på det primære marked fritaget for afgift, men de samme banker skal betale afgift ved et videresalg af de selv samme obligationer og afgift, hvis de ønsker at afdække en renterisiko som følge af købet. Selvom det fremgår af forslaget, at det ikke skal ødelægge staters og virksomheders mulighed for at rejse kapital, vil det medføre forøgede omkostninger, uanset den primære transaktion er fritaget for afgift. Koncernforbundne transaktioner Intern risikoafdækning mellem koncernforbundne enheder bliver også ifølge forslaget pålagt transaktionsafgift, hvilket for pengeinstitutterne indebærer, at der ved samhandel med indenlandske og udenlandske enheder skal afregnes afgift for interne risikoafdækkende transaktioner. Koncerninterne transaktioner er ikke handler, der påvirker de finansielle markeder, men er ofte et internt anliggende i den enkelte finansielle institution om, hvor den pågældende transaktion og tilhørende risiko skal placeres i organisationen. Realkreditlån For lånere hos realkreditinstitutterne vil det også blive dyrere at låne penge, selvom realkreditinstituttet ved salg af obligationer på primærmarkedet er fritaget for transaktionsafgift. Når den finansielle institution, der har købt obligationerne, skal sælge disse videre til deres kunder i det sekundære marked, pålægges transaktionsafgift imidlertid handlerne. Dette vil i særlig grad ramme de årlige rentetilpasninger på flexlån, der efter forslaget må forventes at blive minimum ca. 0,1 pct. dyrere for et et-årigt lån (svarende til minimumstransaktionsafgiften på 0,1 pct. pålagt en gang). Transaktionsafgiften rammer "den danske realkreditmodel" hårdere end andre modeller, da der i Danmark er tradition for at handle realkreditobligationer aktivt blandt børsmæglere/finansielle institutioner, før realkreditobligationerne ender hos slut-investor, mens handlen på andre markeder sker direkte mellem udsteder og slut-investor med børsmæglere som facilitatorer.
Side 7 Netop likviditetsvirkningen af den danske model har været fremhævet i mange sammenhænge også af EU. Beskatningen kan dermed siges at være inkonsistent med bestræbelserne på at promovere likviditetsfremmende løsninger. Obligationsindfrielser og terminering af transaktioner I artikel 2 defineres en finansiel transaktion blandt andet som køb og salg af et finansielt instrument. Det fremgår endvidere af artikel 2, at indgåelse eller ændring af derivataftaler anses som en finansiel transaktion. Det vil i denne sammenhæng være nødvendigt at få afklaret, hvorvidt en udtrækning (hel eller delvis indfrielse) af en obligation anses for et salg af et finansielt instrument, eller om udtrækninger på obligationer er fritaget for transaktionsafgift, selvom indehaveren af obligationen er en finansiel institution. På samme måde er det upræcist beskrevet, hvorvidt en terminering altså en tidligere nedlukning af en finansiel transaktion vil blive anset for at være en afgiftspligtig ændring af en derivataftale, hvorfor dette ønskes oplyst. Handel i kommission Af artikel 1 fremgår, at der skal betales afgift, hvis den finansielle institution er part i transaktionen for egen regning eller for en anden persons regning. Banken skal altså betale transaktionsafgift, såfremt kunderne lader banken handle deres værdipapirer i kommission. Dette indebærer, at danske banker pålægges transaktionsafgift, når deres kunder vælger at indlægges deres fondsordrer gennem netbankerne, også selvom der ikke vælges strakshandel med banken. Kunder, der ønsker deres fondshandler ekspederet som handler på børserne, får gennem bankens system adgang til at handle til priserne på børserne, men handlen gennemføres som en handel i kommission, hvor det fremstår, som om det er den pågældende kundes bank, der handler på børsen. Da kunderne reelt ikke har mulighed for selv at handle direkte på børserne uden at anvende deres bank som mellemled, vil alle kunders ordrer blive pålagt en transaktionsafgift, hvilket er uhensigtsmæssigt. Kunden/modparten hæfter for ikke betalt afgift Der er i kommentarerne til forslaget lagt vægt på, at afgiften skal ramme de finansielle institutter og ikke overvæltes på kunderne. Det er derfor tankevækkende, at det af artikel 9 fremgår, at alle parter i en transaktion, inklusive andre personer end finansielle institutioner, hæfter solidarisk for betaling af den afgift, som en finansiel institution skal erlægge for denne transaktion.
Med denne bestemmelse risikerer kunden reelt at komme til at betale afgiften to gange, først til den finansielle institution i forbindelse med handlen og derefter igen, såfremt den finansielle institution ikke er i stand til at honorere sin betalingsforpligtelse over for skattemyndighederne eksempelvis i forbindelse med en konkurs. Er banksektoren underbeskattet? Sluttelig skal Finansrådet knytte en bemærkning til betragtningen i forslaget om, at den finansielle sektor i EU er underbeskattet, og at den har haft en årlig skattefordel på ca. 18 mia. EUR på grund af momsfritagelsen på finansielle tjenesteydelser. Side 8 Momsfritagelsen for finansielle ydelser indebærer, at forbrugeren har adgang til at købe de finansielle tjenesteydelser billigere, end de ellers ville have kunnet, idet moms betales af forbrugeren ikke af banken. Ifølge EU-Kommissionens Impact Assessment kan skattefordelen ved momsfritagelse af finansielle tjenesteydelser opgøres til 0,15 pct. af BNP i 2009 på EU-niveau. I 2009 var Danmarks bruttonationalprodukt 1.656 mio. kr. Ifølge EU-Kommissionen vil skattefordelen for den danske finansielle sektor dermed kunne opgøres til 2,48 mia. kr. I Danmark betaler den finansielle sektor imidlertid lønsumsafgift som det eneste land i Europa ud over Frankrig. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) betalte deres medlemmer 3,47 mia. kr. i lønsumsafgift i 2009. FA's medlemmer har ca. 90 pct. af den finansielle sektors samlede lønsum i Danmark, hvilket medfører, at den finansielle sektors samlede lønsumsafgift kan estimeres til 3,86 mia. kr. i 2009. Sammenholdt med EU-Kommissionens skøn over skattefordelen ved momsfritagelsen viser ovenstående, at den danske finansielle sektor ikke er underbeskattet den er tværtimod overbeskattet. Den finansielle sektor i Danmark i forhold til BNP er dog større end i EU som helhed. Ifølge Eurostat udgør den finansielle sektor 6,8 pct. af bruttoværditilvæksten (BVT) i Danmark, mens den udgør 5,8 pct. i de øvrige lande i EU. Dette taler for en opjustering af EU-Kommissionens beregnede skattefordel på 0,15 pct. af BNP med forskellen mellem den danske finansielle sektors BVT og gennemsnittet i de øvrige EU-lande. En sådan opjustering medfører, at skattefordelen i Danmark kan estimeres til 0,175 pct. af BNP. På baggrund heraf kan skattefordelen beregnes til 2,9 mia. kr. Sammenholdt med betaling i lønsumsafgift på 3,86 mia. kr. viser den korrigerede beregning, at den finansielle sektor i Danmark fortsat er overbeskattet.
Så selv med den korrigerede beregning er der således intet, som taler for, at den danske finansielle sektor er underbeskattet på grund af den manglende moms på finansielle tjenesteydelser. Tværtimod viser ovenstående, at den danske finansielle sektor er overbeskattet, hvilket fjerner et af de grundlæggende argumenter for at indføre en FTT i Danmark. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Finansrådet naturligvis til rådighed. Side 9 Med venlig hilsen Neel Frederikke Gronemann Direkte 3370 1063 nfg@finansraadet.dk