BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED

r' r-i æ Y7 Fig. 1. 13ested. Ydre, set fra S1-d. BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED mkring 1630 og 1666 havde Iiongen Patronatsret til Iiirkenr; 23. Juni 1721 blev Kirketienden, med Reservation af Iialdsretten, afhændet til Brigader og Amtmand Hans Eifler paa Tandrup2, hvis Elere fra tidlig Tid havcle haft deres Lejersted i Kirken og havde betienkt den med Gar,er og Udsmykning. Den oyergik til Selveje 1. Januar 1911' Kirken ligger højt og frit paa en Bakke. Især i Øst er der ret brat Fald foran Kirkegaaldens Kampestensdige. En Port i Vest og Laager i S-vd og Øst har nymodens Piller af røde llursten. trra Bygningen falder Jordsmonnet svagt til alie Verdenshiørner. Bygningen bestaar af Apsis (genrejst), Kor og Skib fra romansk Tid, samt sengotisktaarn og yngrevaabenhus. Orienteringen har svagmisvisningtil Nord. Den anselige, Iomanske Granitkuaderl;trke, Apsis, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, 37 cm høj, hvorunder et F'undamentskifte af almindelige Kvadre, der paa Skibets S-vdside springer ret stærkt (indtil 20 cm) frem, men andre Steder er lidet eller siet ikke fremtrædende. Apsiden, der har væiet helt nedbrudt, blev genrejst 1924. Ved Gravning fandtes de oprindelige Syldsten, som isæi viste Indervæggens Krumning. Apsisbuen, der ikke har haft Kragsten, stod

.- G BESTED I{IRKE 557 1 I i::::.. -,;..,:: '''liii.. I..,jj:.i:.i i?,..t',.r'..' -i,,..?,, i, 1",, r =+:-- Fig' 2. Bested. Plan. 1:300. Ilaalt af C' G' Schultz 1937' ind mod Koret ganske velbevaret i dettes lige Østvæg, omend selye Buetoppen var ommuret med gule Munkesten; Gavlens Yderside var beklædt med kt'l]thugne Apsiskvadre, hvoriblandt en halv Snes Sten med Skraakant (Fig' 3)' En Mængde andre genfandtes i Brolægningen paa Herregaarden Tandrup, cleriblandt ogsaa et Dusin hulhugne Kvadre fra Apsidens Indervæg' svarende til dem, som endnu sad paa deres Plads i de bevarede Partier af Apsisvangerne. Ostvindlet er nu cirkelrundt; dets oprindelige Form kendes ikke. Baade i I{or og Skib er Murhøjclen o. 4,87 m over Sokkelen' Korets Sydmur er reguleret 1925, og Nordmuren er tidligere saa grundigt omsat, at ethvert Spor af Nordvindue er folsvundet. I Skihet findes kun et Sydvindue, kendeligt som vægniche, (H. L84 cm, Br. 70). Men mange smighuggede vindueskvadre er i Behold. En Overligger sidder indmuret i Triumfgavlens Inderside mod Skibets Loft, en anden, som sad i den 1925 nedbrudte Skillemur mellem Kor og Apsis (se S. 559), ligger nu skjult i et af Kirkegaardsdigets vesthjørner' tre halve Overliggere {indes ved Østlaagen, en Saalbænk (Vidde: 67 cm) ved Vestporten. Af Dørene, det har brudt Sokkelen, er den endnu aabne, retvinktede Syddør, som nu dækkes af Træværk, Iet ændlet, og Overliggeren indsat m,ed Forsiden nedad. Den 112 cm brede Norddør er lukket, og dens øvre Del samt hele Østkarmen over Sokkelen ødelagt. Tæt Øst for Norddøren sidder en Kvader med en forsænket, lodret Rundstav. Af Stenhuggerfelter forekommer to Rektangler, 8,5-9 cm høje, 74-15 brede, begge i underkanten af Kvadrene, den ene umiddelbart ved Skibets Østre, den anden ved det vestle Nordvindue.

G Gæ 558 HASSING HERRED Fig.3. Bested. Iiorets Ostmur med Apsisbuen synlig i uahugniffi (S. 557). I det Intlre er Korets Vægge af raa Sten, Skibets helt kvaderklædte. Korbuen er omdannet, men ved Kirkegaardsporten findes en 35 cm høj, 106 lang Kvader med kraftig, ikke omløbende Karnisprofil, der maaske kan være en af dens Krag- eller Sokkelsten; den laa 1925 i Skibets Gulv (tidlig-ere, ifølge Uldall, som Tærskel i Vaabenhusdøren). En anden, lavere og kortele Kvader (32 x 94 cm, ligeledes karnisprofileret) laa som Tærskelsten paa Tandrup. Ogsaa i Vægkvadrene forekommer Stenhuggerfelter, flere paa S.vdvæggen, af aimindelig, rektangulær F-orm, et enkelt meget anseligt paa Nordvæggen, placeret ved Underkanten af en Kvader,32 crn langt og tredobbelt aftrappet indtil en Dybde af 5 cm. Under Istandsættelsen 1925 eftersøgtes Skibets oprindelige Gulvhøjde, som ved Sydvæggen synes at have ligget 30-40 cm ttnder den daværende. Et Lag med Stenflækker og Kalk sluttede sig til de o. 50 cm fremspringende Syldsten.,Endringer og Tilbggninger. I sengotisk Tid, o. 1500, overdækkedes Korrummet mecl et ottedelt HuæIu, der har Halvstensribber og i Kapperne {irkantede Trækhuller (røde Munkesten; Helstens Overribber med Trintænder).

- rg:r" -GL BESIED IiIIiIiE 559 *:_*_-', *-.. I Fig. 4. Bested. Indre, set mod Øst. Sanrtidig hermed udskiltes Apsiden fra Koret med en JSkillemur af gule J'{unkesten (skraat afskaarne F'uger), der Nord for Alteret havcle en fladbuet, 80 cm bred Dør, og i den romanske Taggavls søndre Del blev der brudt en stor, rundbuet Gennemgang. Endvidere udvidedes Triumfbuen, der fik RundbLre af næsten samme Spændvidde som Koret. Tuurnet, hvori der forneden er B Kvaderskifter, er i det Ydre moderne skalmuret meci rode Sten i Krydsskifte. I det Indre er det lille Taarnrum bevaret mecl spicls Taarnbue, spidsbuet, mangefalset Vestvindue, tilmuret, fladbuet \ordclor i spidsbuet Spejl og Hvælv med Halvstens Ribber. Mellemstokværket, hvortil der er Adgang ad en fladbuet Dør fra Skibets Loft, har haft et fladbuet Vestvindue. I dets Sydvæg findes indsat en Sten med Halvdelen af en cirkelformet Fordybning, o. 18,5 cm i Diameter og o.9 cm dyb. I Klokkestokværket, der ogsaa tidligere havde to spidsbuede Glamhuller til hver Side (Uldall), er kun de indre Hjørner af gammelt I'{urværk. Paa Svdsiden af Taarnet stod ifølge Uldall Aarstallet 1788 i Nlurankre og paa Vestsiden 16... Vaabenhusel er klædt med romanske Granitkvadre; paa den glatte Gavl læses i Jernanlire: 1687. 1882 meddeler Uldall, at det >for faa Aar siden< blev helt ombygget, men Aarstallet anbragtes atter. Dør, Vindue og Gesims er nymodens. Om Reparationer meddeler Regnskaberne bl. a.: 1688 huggede Anders Nielsen Tømmermand det nye Taarnværk og reparerede det forraadnede Klokkeværk; Blytækker Christen Christensen af Villerslev beklædte Taarnet

- - alr-- HASSI\G I{ERRED 560 x. Roih6 19:1 Fig. 5-6. Bested. Iialkmalerier Korhvælvet. 5. Sondre Kappe, østre Halvkappe. 6. Topornament.

I lf : -r BESTED I{IRKE 561 L \ tt"t'-------;:; - t" rvonon. -^% -.".." orr$ o-ao, taoco d\9" ^F.-a I/* - e\ '4'o -c ots ' o, -a' \a., "f^'o^ øv.'\ e^ 'a. 'ra^,<o',,\6 o- 6;\ o" tr -o\ 9"\ v\ a aa" o" 'ai'/.c1tr.4j 'dsl'.{/. ^/ _*" e ^ro sd,/ \,.a,, *o /. u. 6/'.ø. p/'.. - / -3-. /. 'e / '--v / 'aq.. I ',',o, Mt ---v-,tyr&re*,--.- -""fob 'l I å"r.-- --- \. e"... ""./. \t \ '\ /""f ø ta \./^$ åo.^ \-;'""t. '**. r \t - '/ oo.f ".-$- *e'**;xtll orrrr*on--&r**u 6-:ll* w. r/ S -*"r"*"- Fig. 7. Bested. ""*t?i:lt"+fffåxri,å.å"jå,j"1'å;ij?tbnskjordenes Pracering. 1 med Bly, 18 Opgange paa hver Side. 1693 opmurede Jens Knudsen den rbrækkede< Gavl paa østre Ende og to Aar efter istandsatte han Skibets nedfaldne Sydmur fra Døren hen til Koret samt Vestmwen. 1774 arbejdede Niels Christensen i Jersbøl paa Kirken: Taarnets Sydøsthjørne, der var brøstfældigt fra øverst til nederst blev opmuret af ny, Skibets Nordøsthjørne ligeledes, >de hugne Sten blev udtaget og igen med Kalk indsatteu; Sakristiet (c: Apsis), )som var revnet over Kors og færdig at skilles fra Kirken<, blev udflækket og repareret. Ifølge Uldall omsattes Skibets Nordside o. 1850, Korets Nordside o. 1865 og Skibets Sydside 1872. Kirken, der blev underkastet en Hovedistandsættelse 1925 (Arkitekt Hother Paludan), staar med hvidkalket Stribe under Tagskægget og Kantning omkring 36

{"' r 'G r- I 562 HASSING HERRED Vind.rerne, hvis Nlurkarme, af smaa Sten, svne.s at r'ære samtidige med Trærammerne, der er fra Begyndelsen af 1800'erne. I Skibets S1-dside er der mange gamle Jernankre; paa et Anker paa Korets S1'dside stod -\arstallet 1720 (Uldall). Tagværkerne, af Fyr, er blytækte; over clet hr-iclkalkede Yaabenhus dog hængt med Cementtagsten. Skibet har Bjælkeloft. KAI Ii]IALtrR IE,R Korhvælvet er dekoreret i Ung-Renaissance, o. 1575. I Kappernes nedre Del findes en Frise af 32 Adelsr.aaben (Niels L1'kkes og Karen Krabhes 16 Aner, sml. trig. 7) med usymmetriske Skjolde, fire i hver Kappe, hvortil der i de to Ostkapper slutter sig en mangelfuldt bevaret Indskrift med sort Fraktur, næsten ulæselig paa Grund af en senere Ommaling (fragmentarisk Aarstal 16..) rned noget ændret Ordstilling og Indhold: rher stancler erlige oc velb.vrdig... lland... Niels Løcke till... han... XII... Iiarine Krabs... federne oc møderne...<. Under Vaabenfrisen løber en Ornamentbort, symmetriske Ranker med Grifle om Midtvaser (sml. Fig.5), maiet graat i graat paa vekslende gullig, graa og rød Bund. I den østre af de to Kapper mod Syd, lige under llidtvasen, ses Malero{rs Monogram: N P med sammenskrevne Yersaler. Lignende Akantusværk i kraftigere Farver, or.ervejende gult, rødt og gront, fylder Ribberne og Kappernes Toppe (Fig. 6). I Korbuen er malet et rigt Kandelaberornament med mange Nlasker og i Buetoppen en Iloset, alt i hvidt med sorte Konturer paa rød Bund. Ogsaa Korets og Skibets Vægge har været prydet med Renaissancedekorationer, førstnævnte Sted vistnok med Evangelist-Medailloner, men intet heraf lod sig restaurere. Ved Nlaleriernes Istandsættelse 1927 sporedes under Renaissancelaget en ældre Udmaling fra o. 1500; paa Ribberne grove, gule Sparrer, paa Triumfvæggen, omkring Korbueslaget, vekslende lyst rødbrune og graasorte >Kvadre<, kronet af smaa, staaende >Pile<, der havde smaa, trekantede Spidser. Paa den, nu nedbrudte Væg i Apsismundingen, omkring Altertavlen, var der Rester af to Tæppedekorationer over hinanden, fra 1700'erne. INVENTAR Alterbord, staaende umiddelbart foran Apsismundingen, muret af gule Munkesten i Munkeskiftes. Pladen, 160 x 101 cm, er af romanske Kvadre med uregelmæssig Skraakant. I en af Kvadrene er en Helgengrau af vanlig aftrappet Typ", med en let tilhugget Dækplade af rødlig Kalksten. I Graven ligger en Relikviekapsel af Bly, {irkantet, 2 x2 cm, indeholdende en Bensplint, svøbt i Silketøj.

æ --- BESTED KIRIiE 563 Fig. 8. Bested. Altertavle, malet 1638 (s. 563). E E. U. ls39 Fig. 9. Evangelisten llatthæus, fra Åltertavlen (S. 563). lalterklæder. 1695 omtales 1) et gammelt af grønt trløjl >med behørige silkes1-et Dug<, 2) et hvidt Atlaskes med Guldbordyring forneden (Rgsk.;. -lltertaule (Fig'. 8) i Sen-Renaissance, med malet Aarstal 1638. Baade Opbvg-ning og Snitværk i den kraftigt virkende Tavle minder i høj Grad om de bedre skaarne Tavler i Øster Nykirke (Vejle A.) og Vester Nykirke (Ribe A.), clen sidste fra 1637. Storstykket tredeles af svæte, glatte, korintishe Søjler med Prydbælter, af lvilke de ydre indeholder Frugtbundter, de indre Adam og Eva. I Storfeltet bæres det flade Bueslag af udsvejfede Pilastre, og lavt i Feltet sidder et naivb udført Relief forestillende Nadveren. I de nicheagtige Sidefelter er anbragt ret store Figurer af Matthæus (Fig. 9) og Markus, mens de to andre Evangelister staar yderst paa Storgesimsen. I Storvingerne, der foroven kantes af smaa Havfrueskikkelser, f orneden af F'rugtbundter, er Smaastatuetter af Kristus med Verdenskuglen og Moses. Det firkantede'topstykke flankeres af to Hermer, Klogskaben med Spejl og Troen(?) med Bog; Topfeltets Relief fremstiller Kristus paa Korset mellem Røverne; ved Korsets Fod Johannes og de tre Kvinder. I Topvingerne Masker og Frugtbundter. Topstykkets Gavl er formet som et ovalt Felt, hvori Gudfader med Verdenskuglen; det flankeres af to Englebørn med Lidelsesredskaber og krones af den opstandne Frelser. Ved en Istandsættelse 19254 fremdroges og repareredes 36*

t -!.- 564 HASSING HERRED en Staflering fra 1710, signeret:, rpinxit -\. Gundal,r. Ifølge Regnskaberne akkorderede Sognepræsten Peder Kirketerp imidlertid 1. November 1710 med Kontrafejeren Jens Thrane om Altertavlens Staffering: med behørige Guld og Sølv og opdgtig Oliefarve for 30 Rdl., og 21. December foreligger Thranes Kvittering. Anders Eskesen Gundal, hvis Stafleringer kendes fra flere af Amtets Kirker (se f. Eks. Sønderhaa Prædikestol S. 188) maa da have været Thranes Førstemand. Farverne er overvejende sort og hvidt med lidt liarmorering, rødt, Forgyldning og Lasurel. Åf Tavlens oprindelige Staffering, som ligger gemt under clen yngre, er kgn fremdraget Nadverordene med Fraktur samt Aarstallet 1638 i Midtfeltet or-er Relieflet. De yngre Indskrifter staar med gul Skriveskrift, i trodfeltet: Joh. 6, 54 og Aarstallet 1710, paa Gesimsen: 1. Cor. 10, 16 samt tre Adelsvaaben med Navnebogstaverne ECvB ESR HE, henvisende til Elisabeth sophie Rantzau (Ejer af Tandrup, død 1726) og hendes to -Egtefæller, Erasmus Casimir v. Bassen, død 1698, og Hans Eifler, død 1724. A[tersø\u.I{allt (Fig.12), 19,5 cm høj. Paa den sekstungede Fod er graveret tre sammenstillede, barokke Kartoucheskiolde, hvori Versaler: K L D C N S E H D (Christen Nielsen til Tandrup og hans to Hustruer) og herunder Aarstallet 1670. Skaftet er rundt og glat; paa den glatte, fladtr5rkte Knop er loddet støbte, smaa Reliefler: 1) Krucifiksgruppe, 2) Kærligheden, 3) Jesu Daab, 4) basunblæsende trigur i flagrende Gevandt, 5) siddende Kvinde (Attributterne udslidte), 6) nøgen }Iand (5-6: Mars og Venus?) og 7) Kvinde og Barn. Paa Kummen, hvis nederste Del er fornyet, er graverede Versaler:,Anno 1670 gaf Christen Nielsøn paa Tanderup denne Kalck oc Diske til Bidsted Kircke for sin oc sinne Hustruers Begrafvelse<; Mestermærke for Johan Wahlbom (Olrik 476); et andet, utydeligt Stempel henviser muligvis til Bægerets Reparation. Samtidig Disk med Cirkelkors. Sggekalk, enkel, med Mestermærke for Brinch, Tisted. 1695 var tsggekalk ai Messing (Rgsk.). Alterkrucififts (Fig.11), groft drevet af Sølv, o.50 cm højt, flankeret af de to Røvere paa Korset, fra Tiden o. 1650-1700; Korsstammerne ei ornamenteret med spinkle Ranker. Stykket er ifølge Uldall taget fra den gamle tmessehagel. Alterstaqer (Fig.10) fra 1673, 41cm høje, med svulmende Fodprofil og spinkelt Balusterskaft, paa hvis Midtknop er graverede Versaler: >Gud til Ere oc Bedsted Kirke til Prydelse hafver Mr. Samuel Christensøn af Kiøbenhafn for sin sal. Kieristis Maren Madsdatters Begrafvelse disse Liysestager IoræriL anno'1673,. JMessehagel var 1695 af rødt trløjl med Sølvkors (Rgsk.); sml. Alterkrucifiks. Fonl (Fig.14), romansk, af Granit, Variant af Tybotypen, o.70 cm i Tvm'

år,-- BESTED KIRIiE 563 Fig. 8. Bested. Altertavle, malet 1638 (s. 563). E. U. 1S39 Fig. 9. Er-angelisten X{atthæus, fra Altertavlen (S. 563). f Alterklæder. 1695 omtales 1) et gammelt af grønt trløjl,,med behørige siikesyet Dug(, 2) et hvidt Atlaskes med Guldbordyring forneden (Rgsk.). Altertaule (Fig. B) i Sen-Renaissance, med malet Aarstal 1638. Baade Opbygning og Snitværk i den kraftigt virkende Tavle minder i høj Grad om de bedre skaarne Tavler i Øster Nykirke (Vejle A.) og Vester Nykirke (Ribe A.), den sidste fra 1637. Storstykket tredeles af svære, glatte, korintiske Søjler med Prydbælter, af [vilke de ydre indeho]der Frugtbundter, de indre Adam og Eva. I Storfeltet bæres det flade Bueslag af udsvejfede Pilastre, og lavt i Feltet sidder et naivt udført Relief forestillende Nadveren. I de nicheagtige Sidefelter er anbragt ret store Figurer af Matthæus (Fig. 9) og Markus, mens de to andre Evangelister staar yderst paa Storgesimsen. I Storvingetne, der foroven kantes af smaa Havfrueskikkelser, forneden af trrugtbundter, er Smaastatuetter af Kristus med Verdenskuglen og Moses. Det firl<antede'topstykke flankeres af to Hermer, Klogskaben med Spejl og Troen(?) med Bog; Topfeltets Relief fremstiller Kristus paa Korset mellem Røverne; ved Korsets trod Johannes og de tre Kvinder. I Topvingerne Masker og Frugtbundter. Topstykkets Gavl er formet som et ovalt Felt, hvori Gudfader med Verdenskuglen; det flankeres af to Englebørn med Lidelsesredskaber og krones af den opstandne F'relser. Ved en Istandsættelse 1925a fremdroges og repareredes 36*

A tø 564 HASSING HERRED en Staffering fra 1710, signeret:,lpinrit -\. Gunclal. Ifolge Regnskaberne akkorderede Sognepræsten Peder Kirketerp imidlertid 1. \ovember 1710 med Kontrafejeren Jens Thrane om Altertar.lens Staffering: med llehorige Guld og Sølv og oprigtig Oliefarve for 30 Rdl., og 21. December foreligger 'lhranes Kvittering. Anders Eskesen Gundal, hvis StafTeringer kendes fra flere af Amtets Kirker (se f. Eks. Sønderhaa Prædikestol S. 188) maa da have r'æret Thranes Førstemand. Faryerne er o\-ervejende sort og hvidt med Iidt llarmorering, rødt, F-orgylclning og Lasurel. Af Tavlens oprindelige Stafiering, som ligger gemt undel den yng1e, er kgn fremdraget Nadverordene med Fraktur samt Aarstallet 1638 i Micltfeltet over Reliefiet. De yngre Indskrifter staar mecl gul Skriveskrift, i lroclfeltet: Joh.6,54 og Aarstallet 1710, paa Gesimsen: 1. [.or. 10, 16 samt tre Adelsr-aaben med Navnebogstaverne ECvB ESR HE, henvisencle til Elisabeth Sophie Rantzau (Ejer af Tandrup, død 1726) og hendes to -Egtefæller, Erasmus casimir v. Bassen, død 1698, og Hans E,ifler, død 1724. ÅItersøIu. Kalft (Fig.12), 19,5 cm høj. Paa den sekstungede Fod er graveret tre sammenstillecle, barokke Kartoucheskjolcle, hvori versaler: K L D C N S E H D (Christen Nielsen ti1 Tandrup og hans to Hustruer) og herunder Aarstallet 1670. Skaftet er rundt og glati paa den glatte, fladtrykte Knop er loddet stobte, srnaa Reliefler: 1) Krucifiksgruppe, 2) Kærligheden, 3) Jesu Daab, 4) basunblæsende Figur i flagrende Gevandt, 5) siddende Kvinde (Attributterne Lrclslidte), 6) nogen }{ancl (5-6: Mars og Venus?) og 7) Kvinde og Barn. Paa Kummen, hvis nederste Del er fornyet, er graverede versaler: ranno 1670 gaf Christen Nielsøn paa Tanderup denne Kalck oc Diske til Bidsted Kircke for sin oc sinne Hustruers Begrafvelse,'; Mestetmærke for Johan Wahlbom (Olrik 476); el andet, utydeligt Stempel henviser muligvis til Bægerets Reparation. Samtidig Dlsk med Cirkelkors. Sggekalk, enkel, med Mestermærke for Brinch, af N{essing (Rgsk.). Tisted. 1695 r,ar tsgglekalk Alterkrucififts (Fig.11), groft drevet af Sølv, o.50 cm højt, flankeret to Røvere paa Korset, fra Tiden o. 1650-1700; Korsstammelne ei menteret med spinkle Ranker. Stykket er ifølge Uldall taget fra den af de ornagamle t Messehagel. Alterstager (Fig.10) fra 1673, 41 cm høje, med svulmende trodprofil og spinkelt Balusterskaft, paa hvis Midtknop er graverede versaler: r,gud til Ere oc Bedsted Kirke til Prydelse hafver NIr. Samuel Christensøn af Kiøhenhafn for sin sal. Kieristis Maren Madsclatters Begrafvelse disse Liysestager IoræriL anno 1673,. JMessehage/ var 1695 af røclt Fløjl med Sølvkors (Rgsk.); sml. Alterkrucifiks. Fonl (Fig.14), romansk, af Granit, Variant af Tybotypen, o' 70 cm i Tvm'

æt -I BESTED I{IRKE 565 E. li. 1939 Fig. 10. I3ested. AltcrsLage 1673 (s.564). t. L 1939 Fig. 11. Bested. Alterkrucifiksgruppe, opr. fra +llessehagel (S.564). Kummens Profilering er omtrent den samme som den firkløverformede Snedsted Fonts (S. 476), med ganske spinkel Rundstav foroven og den sædvanlige Mundingsprofil ført ned midt paa Kummen, her omgivet af to meget brede, skraa Hulinger. Bægerblade i svagt Relief, Afløb midt i Bunden. Ogsaa F oden er særpræget, idet den nedre Rundstav er kraftigere udformet end vanligt, og de klumpede Hjørneknopper løber foroven ud i en lille Spids. Højde 85-87 cm. Fad af Niirnbergerarbejde fra o. 1575, i Tvm. 57,5 cm, med Marie Bebudelse (uden Skriftring) og Hjort-og-Hund Frise baade i Bund og paa Rand; desuden graverede Versaler: HAG KPDS. Itontehimmel (sml. Fig. 4) fra o. 1700, med Springlister paa de vandrette Led og to Sæt akantusbladsmykkede Volutbøjler. Indenfor de nedre staar Smaafigurer: Johannes døbende Jesus; paa Gesimshjørnerne er Englehoveder' Den oprindelige Staflering, graat med røde, grønne og gulbrune Detailler, er genfremdraget og istandsat 19254. I Frisen er malet hvid Fraktur: >Daaben er en goed Samvittigheds Pacht med Gud formedelst Iesu Christi Opstandelse. 1. Pet. 3,27K.

1E 1D e4 566 HASSING HERRED I. li. 1939 Fig. 12. Besled. Alterkalk 1670 (S.564). Prærlikestol (sml. trig.,1) af Aalborgtvpe, fra 1609, sikkert fra samme Værksted som \r'kobingstolen 1605 (S. 721 Af de seks Fag springer de tre frem som Karnap. I Storfelterne er, under' Arkader, skaaret naive RelieiTcr: Evas Skabelse, S1-nclefaldet, to Adels.-nlb.rt (med Jesumonogram og Navnebogstaverne I L og S R, henvisende til nede'nnær-nte Jakob Lykke og Sophie Rud), Krucifiksgruppe, Opstandelse og Himmelfart. Paa Hjørnerne staar enkelte eller parvise Søjler med kannelerede Skafter og naive, korintiske Kapitæler. Smalfelterne har Reliefversaler, foroven i Kartoucheramme: Esa 55, 6, forneden: >rden 12. Dag JLrlii lod erlig oc velbørdig Mand Iacob Løcke til Tanderup indsete denne Predickstol i Bedstecl Kiercke. Gud lade den stande til Guds,lEre oc Mennisken til evig Salig-hed, Amen<. Errdvidere paa Hængeornamenterne: >Completum est hoc opusclum(!) anno Dornni(!) 1609,r (,,I Herrens Aar 1609 er dette lille Arbejde fuldendt,,). \-vere Underbaldakin. Ny Opgang. Ilimmelen har samme Grundform som Stolen, men er for Størstedelen fornyet i 1700'erne. Moderne Maling. Stoleuærket er nvt, fra Kirkens Hovedistandsættelse. Vestligst staar et Par Stader med Gar.le fra o. 1600-50, som over indsnøret Hals har Reliefroset i Trekanttop, og med Døre fra 1718, idet der dette Aar foræredes 2 Nlark,,til Stolene i Kirken at indlukke< (Rgsk.). JDegnestol blev gjort af ny 1718 af Jens Jensen Bødker for 7 Dlr. (Rgsk.). Dørfløien i Syddøren er fornyet 1925, men har beholdt de gamle, vandrette Hængselbeslag. Paa et af disse er indslaaet: ranno 1652 I IS CMtr P IISI og paa et andet: rano 1707, (Bomærke), ISW P?B<. Ifølge Lildall bar den gamle tegedør Aarstallet 1602. I det nye Orgelpulpitur er der brugt fire drejede Bærestolper og en Række Balustre af el tpulpitur fra o. 1700. Lgsekrone fra o. 1700, med 2 x 6 glatte Arme, kraftig Hængehugle og som Topfigur en flakt Ørn. Klokker. 1) 1615. Versaler: >rverbum Domini manet in æternum. Mit Gottes Hulf gus mich Berent Bodeman zu Lubeck A. 1615( (rherrens Ord bliver i Evighed<). Over Indskriften er Akantusranker med Hestehoveder, ordnede

:--5 ll* om en Midtvase, under den en Akarr' tushladrække. Tvm. 98 cm. 2) Støbt af I. C. og H.Gamst, Kjøbenhavn 1833. Tvm. 47 cm. 1713 var den lille JKlokke revnet fra nederst til øverst (Rgsk.). BESTED KIRI{E 567 GRAYN'I IND ER Grausten. 1) Romansk, af Granit,97 x 31 cm, sliriftlos, med meget svagt ophojet, latinsk Processionskors, hvis brede Stang staar paa et halvcirkulært Baand. Nu indmuret i Skibets \Iestgavl, ved Svdhj ørne l. 2) (trig.15) Romansk, af Granit, 63 x 3,1 cm, skriftløs, med græsk Processionskors i ret kraftigt Relief. En Knop er indskudt mellem Korsets nedre Arm og Stangen, som staar paa en halvrund E.li.1i:l Fig. 13. IiesLccl. Por'l Iilingeirbergs Gravkåpel (S. 569 ). Høj. Nu indmuret i Vaabenhusets Sydmur, hvidkalket og overskaaret al et ]Iur:rnlier. 3) (f''ig.16) F-igLtrsten, hugget o. 1600, over Niels L}'clie til Tanderttp, død 1f. trebr'. 1575 og Fru l{arine Gyldenstieln, salige Hr. ['Iogens GYldtnstierns Dattrr, med deres liden Søn Mogens Lyche, som var 4 Aar og 14 l)age. Sort, belgisk Skifermarmor, 287 x 157 cm. Indsliriftens Reliefversaler er placeret i Fodafsnittet rtnder de tre Fig-urer, som alle lægger tringerspidselne sammen til Bøn. N{anden klædt i Rustning nred et af Snoge omsl-vnget I{ranie paa Brystpladen, Hustruen i Enkedragt; den lille Dreng knæler ved F'adcrens Side' med Kors over Hovedet. Itjenclommeligt virker det, at Drengen svæyel ovel en loclret staaende Pude, paa hvis F'orside hans Hue ses i sr.agt Relief, og at Kvindeskikkelsen ligelecles svævel over det sl<raa Guh', formodentlig for at hendes Hoved kan naa samme Højde som I'Iandens. Denne uperspektiviske Figurplacering er særegen for Stenen, hvis præcise, detaillerede Teknik iøvrigt tilhører det store, nørrejyske Gravstensværksted i Tiden o. 1590-1600. Over trigurfeltets vinkelbrudte øvre Profilkant ses i BuehjØrnelne Hjelm og krydslagte Handsker og derimellem et Felt med Jesumonoglam og.. clc 4 nærmeste Anevaaben. Dc fjernere 2 x 6 Anevaaben er placeret paa de joniske Pilastres Skafter; under Kapitælerne er Tøjmønster, paa Postamenterne Kassetteværk'

S e 568 HASSING HERRED H.1I.1935 Fig. 15. Bested. Romansl< Gravsten, indmuret i Vaaben huset (S. 567). Stenen er nu indsat i Korets Nordvæg, ligesom allerede 1765, da Abildgaard tegnede den, men 1.775 laa den i Altergulvet over Begravelsen (S. 569), til stor Gene for Altergængerne. 4) Christen Nielsøn Kovstrup, Forpagter paa Tanderup og Provstiskriver over Tyholums Provsti, som boede og døde paa T. 31. Marts 1669, 5tr Aar, med Hustruer: Karen Lavridtzdatter, død paa Bustrup i Salling Langfredag 1655, i hendes Alders 43. Aar, i legteskab 5 Aar, og Else Hansdatter, fød i Ribe, død 3. Aug. 16725, i hendes Alders 43. Aar, i -Bgteskab fl Aar (een Datter). Ølandsk Kalksten, 200 x 130 cm, med fordybede Versaler. Skriftfeltet flankeres af Lisenfelter med Kristi Lidelsesredskaber, ophængt i Baand; forneden et udslidt Felt og Kristi Gravlæggelse, foroven Korsfæstelsen og i Ovaler Opstandelsen og Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne i Hel{igurer. Stenen laa tidligere (Uldall) i Skibets Gulv, men er nu rejst paa Taarnets Sydvæg. 5) (Fig.17) rhæderlig, dyderig og meget gudelskende Matrone< Maren Samuel Christians af Kiøbenhafn, født sammesteds 18. Aug. 1607, død i Bidsted Præstegaard 28. Marts Langfredag Aften Kl. 9 slet, 1673, 65 Aar,7 Maaneder, 10 Dage. Kalksten, o. 195 x ll2 cm, sottmalet over Staffering, uden Slid. Indskriftens fordybede Versaler staar i et Cirkelfelt med Blomsterbort, holdt af Engle. Forneden, under et Bibelcitat, Kristi Graviæggelse, foroven Korsfæstelsen og Opstandelsen, adskilt af Lidelsesredskaberne, øverst Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne. Trods de ikonogra{iske Overensstemmelser er Stenen af en anden Stenhugger end Nr. 4, stivere og mindre plastisk gjort. Opsat paa Skibets Nordvæg, vistnok fra første Færd som Epitaf.

4-+ 4å* om en Midtvase, under den e.n Akantusbladrække. Tvm. 98 cm. 2) Støbt af I. C. og H.Ga,nst, Iijøbenlravn 1833. Tvm. 47 cm. 1713 var den lille JKIokke revnet fra nederst til øverst (Rgsk.). BESTED KIRKE 567 GRAVMINDER GrtLusten. 1) Rornansk, af Granit,97 x 31 cm, skriftlos, med meget svagt ophojet, latinsk Processionskors, hvis brede Stang staar pa:i et halvcirkulært Baand. \u indmuret i Skibets \rcstgavl, ved Sr dhjornet. 2) (Fie.15) Romansk, af Granit, 63 x 3.1 cm, skriftløs, med græsk Processionskors i ret kraftigt Relief. En Knop er Fig. 13. indskudt mellem Korsets nedre Arm og Stangen, som staar paa en halvrund f,. ll.1!1:i Bestecl. Povl Iilin-ocnbcrgs Gravk:rpel (s.56e). IIøj. Nu indmuret i Vaabenhusets Sydmur, hvidkalhet og or.'erskaaret al et I'{uranlier. 3) (F'ig.16) F'igLrrsten, hugget o. 1600, oyer Niels Lycke til Tandertrp, død 11. treltr. 1575 og Fru Karine Gyldenstieln, salige Hr. N{ogens Gyldenstierns Datter, mecl deres liden Søn Mogens Lyche, som var 4 Aar og 14 Dage. Sort, belgisk Skifermarmor,287 x 157 cm. Indskriftens Reliefversaler er placeret i Fodafsnittet under de tre Figurer, som alle lægger F-ingerspidselne sammen til Bøn. Nlanden trlædt i Rustning med et af Snoge omslynget I{ranie paa Brystpladen, Hustruen i Enkedragt; den lille Dreng knæler ved Faderens Side, med Kors over Hor.cdet. Ejendommeligt virker det, at Drengen svæver o\rer en lodret staaende Pude, paa hvis Forside hans Hue ses i sr.agt Relief, og at Kvincleskikkelsen ligeledes svæver over det skraa Gulv, formodentlig for at hendes Hor.ed kan naa samme Højde som Nlandens. Denne uperspektiviske Figurplacering er særegen for Stenen, hvis præcise, detaillerede Teknik iøvrigt tilhører det store, nørrejyske Gravstensværksted i Tiden o. 1590-1600. Over Figurfeltets vinkelbrudte øvre Profilkant ses i Br"rehjØInelne Hjelm og krydslagte Handsker og derimellem et trelt med Jesumonogram og de 4 nærmeste Anevaaben. De fjernere 2 x 6 Anevaaben er placeret paa de joniske Pilastres Skafter; under Kapitælerne er Tøjmønster, paa Postamenterne Kassetteværk.

4-4 568 HASSING HERRED E. It. rrb9 Fig. 14. Bested. Font (s. 564). t{. }L 19å5 Fig. 15. Bested. Romansk Gravsten, indmuret i Vaaben huset (S. 567). Stenen er nu indsat i Korets Nordvæg, ligesom allerede 1765, da Abildgaard tegnede den, men 1715 laa den i Altergulvet over Begravelsen (S. 569), til stor Gene for Altergængerne. 4) Christen Nielsøn Kovstrup, Forpagter paa Tanderup og Provstiskriver over Tyhohrms Provsti, som boede og døde paa T. 31. Marts 1669, 54 Aar, med Hustruer: Karen Lavridtzdatter, død paa Bustrup i Salling Langfredag 1655, i hendes Alders 43. Aar, i, gteskab 5 Aar, og Else Hansdatter, fød i Ribe, død 3. Aug. 16725, i hendes Alders 43. Aar, i.legteskab f.l Aar (een Datter). Ølandsk Kalksten, 200 x 130 cm, med fordybede Versaler. Skriftfeltet flankeres af Lisenfelter med Kristi Lidelsesredskaber, ophængt i Baand; forneden et udslidt trelt' og Kristi Gravlæggelse, foroven Korsfæstelsen og i Ovaler Opstandelsen og Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne i Helfigurer. Stenen laa tidligere (Uldall) i Skibets Gulv, men er nu rejst paa Taarnets Sydvæg. 5) (Fig.17) rhæderlig, dyderig og meget gudelskende Matrone< Maren Samuel Christians af Kiøbenhafn, født sammesteds 18. Aug. 1607, død i Bidsted Præstegaard 28. Marts Langfredag Aften Kl. 9 slet, 1673, 65 Aar,7 Maaneder, 10 Dage. Kalksten, o. 195 x ll2 cm, sortmalet over StafTering, uden Slid. Indskriftens fordybede Versaler staar i et Cirkelfelt med Blomsterbort, holdl af Engle. Forneden, under et Bibelcitat, Kristi Gravlæggelse, fotoven Korsfæstelsen og Opstandelsen, adskilt af Lidelsesredskaberne, øvetst Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne. Trods de ikonografiske Overensstemmelser er Stenen af en anden Stenhugger end Nr. 4, stivere og mindre plastisk gjort. Opsat paa Skibets Nordvæg, vistnok fra første Færd som Epitaf.

- tå BESTED I{IRI{E 569 (1. -\..1. t!11 Fig. 1U. Berstcd. Gravsten o. 1tj00 over Nicls l.vlihe lil Tandrup, død 1575 (S. 5.i7). Irig. 17. Bcsled. Gravstctl.r't'r \Iarett SrrlllrL.l Christians, do(t l1:;,j (S. 5ti8). Under Korct har der været cn nll tilkastet GrauliæItLer for'\iels Lr-lilit t:ttli. Gravsten og Kallimalcrier). Den synedes 1715 og )\'isto sig- al inileholclt'trr,rqle St1-lilieI l'jele af cle afcløcles Ligkister og deres Bentestt'r": cler klagcilt's ('\'tr' trt Ilr-itlr-ingen naaede 1 Alen op o\rer Jorden (Rgsk.). f'aarnmmmet er indrettet som Gruulictpel (Fig. 13). I Tilarnbucn staar en Skillemr-rr mecl Smeclcicrrns Fløjciore, h\.is Gitterst:enger er forrlede som Sp-vd: i F-ladbuen foroven: P K 1773. I(apeliet incleholder kun een Kiste, rokokoprofileret, af Eg, nu umalet. Paa Laaget lig-g-er cn spinkel Kaarde og en oval Blyplade over Por.el von Iilingenberg til \\iolstrup, Tanclrup og liotlstlup, I,Iajor af cavalleriet, født paa Ørum 1714, docl paa wolstrup 7771, i hans Åldcrs 57. Aar, cle siciste 13 Aar i.itrgtesliab med hans eftcrlevende Enke Øllegaard N{aric Iermiin tii Wolstrup. I Inclerliisten ligger det mumificerede Lig paa Humle, med glat Guldring paa Fing-eren. KILDER OG HENVISNINGER N{useumsindberelninger af Regnsliaber 1686-1719, div. Aar (LA. Viborg). E. Rothe 1910, 1927 (Kalkmalerier), c. A. Jensen 1924 (do.), - N. Termansen 1910 (Altertavlen), c. A. Jcnsen (R. Graae og O. Norn) 1937. Revideret af c. A. J. og E. M. 1939.

-F G I 570 HASSING HERRED I Chr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter fra Hassing llerred, i AarbThisted. 1929. S. 455-57. Thura: Aatborg stift' S. bi5-17. S. Abildgaard: Dagbøger XIII [17671 S. 24'. F. Uldall: optegnelser 9m de danske Landsbykirker III. 1882. S. 77-21. Hother Paludan: Opmaalinger og Snit 1924 i NM. 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o. 1630 og 1666 (RA). 2 Matriklen 1664 med Tilføjelser (RA). 3 Bordet er muligvis-samtidigt med den S. 559 omtalte gotiske Skillemur; a Beretning af Peter Kr. Andersen. 5 Muligvis er Dato og Aalstal senere tilføjet. T -it Fig. 18. Bested 1815.