Indholdsfortegnelse. Side 1 - fra leg til landshold



Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. Side 1 - fra leg til landshold

Officielle sponsorer for DBU Børn og ungdom Evalueringsrapport 2006

MANUAL fra leg til landshold. fra leg til landshold. Officielle sponsorer for DBUs Fodboldskoleaktiviteter

DBUs Mikrofodboldskole Evalueringsrapport 2009

EVALUERINGSRAPPORT 2012

EVALUERINGSRAPPORT Officielle sponsorer for DBU s Fodboldskoleaktiviteter. en del af noget større

For piger og drenge født

Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit: Afsnit 1 Generelt om fodboldskolen Generelle informationer, statistik, økonomi mm.

EVALUERINGSRAPPORT 2011

Træningen er blevet en tand sjovere for U-9-holdet i Givskud GUF, der har haft begge trænere på børnetrænerseminar.

Vi har i år fornøjelsen af at skulle afholde Nordic Cup for U 16 pige-landshold i Danmark.

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Talentcenter DANMARK. Spillermanual piger /drenge VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL VOLLEYBALL

BLIV TRÆNER PÅ DBU s FODBOLDSKOLE

Ting, som det sidste år blev besluttet at ændre på/forbedre. Afsnit 3 Forslag til fremtidige ændringer. Evalueringsrapport 2008

Indledning. Rapporten er opdelt i 3 hovedafsnit: Afsnit 1 Generelt om fodboldskolen Generelle informationer, statistik, økonomi mm.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

EVALUERINGSRAPPORT 2012

I Nørresundby Forenede Boldklubber går vi ind for DBU s Holdninger og Handlinger og DBU s Fair Play kodeks.

Infohæfte TopCenter Randers Freja FC Viborgvej 92, 8920 Randers NV

HANDLEPLAN FOR IMØDEGÅELSE AF VOLD MOD FODBOLD- DOMMERE.

V.I.F. Fodboldafdelingen

Referat af Bestyrelsesmøde LUI Fodbold Onsdag den 19. april 2017

EVALUERINGSRAPPORT 2013

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12

Indsigelser mod rækkeinddeling skal være KBU i hænde senest fredag den 25. juni 2010, kl

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Infohæfte TopCenter Randers Freja FC Viborgvej 92, 8920 Randers NV

EVALUERINGSRAPPORT 2014

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Referat fra møde i Børne- og Ungeudvalget onsdag d. 17. januar 2018 kl I Hammel Idrætscenter

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til det gratis arrangement.

Forslag til ændring af turneringsbestemmelser 11-mands Ændring af antal hold i Sjællandsserien og HS Serie 1

Kom tæt på VM i Sydafrika!

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Generalforsamling i TIF onsdag den 3. marts kl Håndbold, (volley) hovedbestyrelsen. Regnskabet fremlægges. Alle er velkomne!

Infohæfte TopCenter Randers Freja FC

FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ DELEGERETMØDET 2018

Referat bestyrelsesmøde tirsdag d.24 april. Kl

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Forældre- og spillermøde F/S. Så er der fodbold

Forslag 1 Forslag 2. Forslag fra Kolding IF. Forslag fra JBU Bestyrelse. Solidarisk dommerafregning i alle rækker. Love for Jydsk Boldspil-Union

Orientering om løst og fast fra formanden

MANUAL fra leg til landshold

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet?

Referat Uddannelsesmøde JHF mandag d. 29. august 2016 kl på Forbundskontoret

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Dagsorden til forældre-/spillermøde, den 18. juni 2011 for U-18 piger i Team Århus Syd:

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

TEAM RG Katalog over aktiviteter 2016/2017

Forældrefolder Aalborg HK

38 klubber fandt vejen forbi Bevægelseshuset, da KBU afholdt repræsentantskabsmøde.

R E F E R A T. Hjørring Tennisklub, Børge Christensens Vej 10, 9800 Hjørring

Juniorudvalgsmøde 19/1 2015

Uddannelse vejen til den gode træning

Etablering af kunststofbane I HIF Fodbold

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

FC. Roskildes Talentskole For spillere i U9 U12 årgangene. Dette er en folder, hvori FC. Roskildes talentskoleprojekt er beskrevet.

Konsulentens klumme. Skoleidrættens forårsfestival Svendborg. Højby, den 06. juli 2016

Gadbjerg IF-Fodbold Givskud GUF-Fodbold FC GOG. Forældre information. Hold: U8 U9 (Årgang ) Drenge og piger. Lavet den 21.

Vision at stå stærkere sammen

Forventningsafstemning i centrum

Børne- og Ungeudvalget

Morten Larsen, ungdomsrådet. Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen, Morten Larsen, Morten Bjerregaard

Referat af bestyrelsesmøde.

Nyt fra bestyrelsen i VSB Juni-September 2014

Onsdag d. 17. marts til torsdag d. 18. marts. Brøndby, den 2. marts 2010.

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold!

FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ FBUs DELEGERETMØDE 2010

Undersøgelse af frivillige

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Infohæfte TopCenter Randers Freja FC

Bjerringbro IF - Fodbold

Referat af møde i DHF s UU

B52/AFC Nyhedsbrev. U21 EM i Aalborg. Bella Italia Cup juni I dette nummer

Ammitsbøl/Jerlev Fodbold er en del af KUV

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

Informationsmøde Sæson U14, U16 og U18

KØBENHAVNS BOWLING UNION

DBTU koncept for Ungdoms Top 12

UDDANNELSE (TRÆNEREN ER NØGLEN)

Du kan se billeder og læse om VBIs fodboldskole på VBIs hjemmeside

Overblik over regelændringer forår 2012

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

a. Status på hvem der er tilknyttet holdene Delfin: Træner Anders, er ikke til stede. Talent: Træner Kenneth, Lisbeth, Ivan og Trine Roed

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Så er det tid til at tilmelde ungdomshold til KBUs pokalturneringer for 2009/10. I lighed med sidste sæsons pokalfodbold spilles der efterår/forår.

For piger og drenge født

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Børne- og ungdomsfodbolden i Tuse IF

DBU Fyn kursus i Næsby 9. marts 2011 Fra DBU s Talentcenter til A-landsholdet

Emne: Møde nr Dato: Hanne Søndenbroe

Transkript:

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Statistik 3. Markedsføring og billetsalg 4. Økonomi 5. Program og manual 6. Instruktører 7. Trænere 8. Professionelle spillere 9. Materialer og tøj 10. Målmandscamp 11. Problemstillinger og oplæg til justeringer Side 1

1. Indledning Fodboldcamps evalueringsrapporten er baseret på evalueringer fra ledere, instruktører, trænere, spillere og besøgskonsulenter på dette års afviklinger. Desuden er tilføjet administrationens erfaringer og iagttagelser med arbejdet omkring at tilrettelægge og gennemføre DBUs Fodboldcamps i år. Væsentlige og mindre væsentlige problemstillinger, erfaret ved dette års afviklinger, bliver behandlet på stormødet d. 5. oktober 2008. Eventuelle ændringer af Fodboldcamps konceptet træder i kraft i næste sæson hvis DBUs Børne & Ungdomsudvalg tiltræder forslagene. 2. Statistik I 2008 var der 25 campafviklinger med plads til i alt 1200 deltagere. Vi havde en skole i Tårup, som vi var nødsaget til at aflyse. Deltagerne fik tilbudt pegene retur eller overførsel til campen i Assens. Der var næsten udsolgt med 1157 deltagere. 19 camps havde alle deres 48 pladser solgt. 2 camps blev skåret ned med henholdsvis 1 og 2 grupper og fik solgt deres 36 og 24 pladser. Der var spillere, som måtte melde afbud grundet skader. Hvor det var muligt, blev de flyttet til en senere camp eller fik deres penge tilbage mod dokumentation på skaden. Ventelister betød desuden, at pladserne blev overtaget i de fleste af tilfældene. Oversigten nedenfor viser antal deltagere og grupper på afviklingerne 2008: Oversigten nedenfor viser antal deltagere og grupper på afviklingerne 2008: Skole Union Drenge Piger I alt Grupper Kommentar Nørresundby Reg. 1 38 7 45 4 Støvring Reg. 1 26 14 40 4 Hjallerup Reg. 1 29 19 48 3 manglede træner Holstebro Reg. 2 45 11 56 4 overbooket Thisted Reg. 2 41 7 48 4 Stoholm Reg. 2 45 3 48 4 Herning Reg. 2 35 13 48 3 manglede træner Odder Reg. 3 37 11 48 4 Skanderborg Reg. 3 35 13 48 4 Aabenraa Reg. 4 44 4 48 4 Hviding Reg. 4 34 14 48 3 manglede træner Tommerup FBU 27 21 48 4 Assens FBU 36 11 47 4 Otterup FBU 15 16 31 2 Ollerup FBU 46 2 48 4 Nr. Alslev LFBU 30 6 36 3 Annisse SBU 45 3 48 4 Side 2

Fårevejle SBU 39 9 48 4 Græsted SBU 36 0 36 3 Greve SBU 38 10 48 4 Gørlev SBU 35 12 47 4 Gladsaxe Hero SBU 37 11 48 4 Kastrup KBU 47 1 48 3 manglede træner Jyllinge SBU 41 5 46 4 Vejle Reg. 4 42 6 48 4 Herunder ses det samlede deltagerantal: Alder Antal i alt Drenge Piger % i alt % Drenge % Piger 13 416 339 77 37 29 8 14 395 322 73 34 28 6 15 274 215 59 24 19 5 16 72 51 21 5 4 1 I alt 1157 927 230 100 80 20 DBUs Fodboldcamps blev igen i år udbudt til 4 årgange. Det er også igen i år, de yngste årgange, der udgør størsteparten af deltagere. Vi ser nogenlunde samme deltagerfordeling som i 2007. Ud fra den feedback, der har været fra camplederne og instruktører, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at deltagerne ikke altid er der pga. fodbolden. De ældste søger i lige så grad samværet med andre og specielt piger søger sammen med veninderne på samme camp. I år udbød DBU oprindeligt 25 camps, men Tårup måtte melde fra grundet kun 7 deltagere. Samtidigt blev det besluttet at gennemføre en målmandscamp, så antallet forblev 25. 3. Markedsføring og billetsalg Markedsføringen af DBUs Fodboldcamps skete i år på samme måde som foregående år med en folder udformet som et postkort. Postkortet blev sendt til alle deltagere fra 2007 og samtlige klubber med børne- og ungdomsfodbold. Desuden fik værtsklubberne pr. mail forslag til annonce, som de kunne sætte i lokalavisen, klubblad eller andre relevante steder. Thomas Kahlenberg har igen i år været tilknyttet aktiviteten som ambassadør. Vi har således kunnet anvende billeder og tekst af Thomas Kahlenberg på markedsføringsmaterialet samt forside på trænermanualen. Billetsalget startede tirsdag den 20. marts og blev igen varetaget af Billetnet. Inden salgsstart havde klubberne muligheden for at forhåndsreservere 12 billetter. 8 klubber benyttede sig af tilbuddet, hvilket er 4 mere end sidste år. 10 camps blev udsolgt på 1. dag. De følgende dage blev yderligere 4 camps udsolgt. Medio juni var 18 camps udsolgt, en camp manglede at sælge få billetter. En camp blev nedskrevet til 36 pladser og en camp til 24 pladser. I år ind- Side 3

førte vi, at salgssluttidspunktet skulle være onsdagen før afviklingsdagen om mandagen. Det betød, at alle pladser var solgt før afviklingen. 4. Økonomi Prisen for deltagelse på DBUs Fodboldcamps blev i år ændret til 900 kr. + gebyr 27 kr. Der blev af deltagerbeløbet givet 550 kr. til værtsklubberne til dækning af kost til alle på stedet. Instruktører aflønnes med kr. 6.500 pr. afvikling. Trænere aflønnes med kr. 1.550 pr. afvikling plus en tøjpakke. Campledere aflønnes med kr. 1.550 pr. afvikling plus en tøjpakke. Beløbet til dækning af kost bliver konstant udfordret af campledere og hjælpere i klubben. Det bør debatteres på stormøde om en eventuel forhøjelse fra de 550 kr. På baggrund af Arlas kostplan har klubben flere omkostninger ved at bespise hver enkelt deltager. Desuden får afviklingsklubben ikke penge til dækning af kost til instruktør og trænere. 5. Program og manual 2008 blev et anderledes år, hvad angår manualen. Vi lavede en total ændring af træningskonceptet. Beskrivergruppen arbejdede ud fra de instruktionspunkter som der forefindes på B1 kurset (f.eks. spark vendinger dribling/finter etc.) for derved at give trænerne en bedre mulighed for at kunne instruere i træningsdetaljerne. Alle trænere burde som minimum have gennemgået B1. Ikke alle steder er det dog tilfældet. Ligeledes blev DBUs teknikmærke inddraget og gjort til deciderede træningsmoduler. Der er bedt om, at disse teknikmoduler bliver udbygget næste år og man kunne forestille sig, at man arbejdede på en elektronisk udgave, så deltagerne kunne øve sig inden campen. Manualen blev ligeledes ændret på antallet af træningspas, således, at der kom flere træningspas, men af kortere varighed. Også således, at der var træning om aftenen, så der ikke var perioder med ingen aktivitet. Alt dette baseret bl.a. på baggrund af de erfaringer omkring deltagernes måder, at træne på. Vi kan ikke ramme selve træningslejrens princip, i det man f.eks. på en træningslejr måske kun træner 1 gang dagligt! Så derfor prøver vi at skabe miljøet og give deltagerne mulighed for at kunne udvikle sig spillemæssigt på de 4 dage. Dette indebærer, at vi fremadrettet skal kigge på en mulighed omkring et netbaseret teknikmærke. Man kan forestille sig en mulighed for at se øvelserne på nettet og så kunne øve sig inden campen, for der at tage mærket. Vi skal være meget opmærksomme på, at hovedparten af deltagerne IKKE er elitespillere og at nogle af deltagerne ikke altid kan træne så meget. Ligeledes er der stor forskel på baggrunden for deltagelse i campen. De fleste af de ældre spillere kommer hovedsageligt for at dyrke venskab og møde andre, mens mange fra de mindre årgange er der for at blive bedre. Dette kan også inde- Side 4

bære en større niveauopdeling (bemærk, at vi gerne må niveauopdele bare vi ikke selekterer!), eller et ændret koncept, hvor de ældre årgange samles på færre camps og der i gennem har mulighed for at kunne dyrke det, som de søger. I afsnit 11 opstilles forskellige modeller. Ligeledes blev de to teorimoduler kraftigt ændret. Der blev produceret en DVD med Tobias Mikkelsen (BIF) og Thomas Enevoldsen (AaB), som fortalte om deres tilværelse som ungdomlandsholdsspillere og deres hverdag i klubben og den måde, som de havde gebærdet sig på, da de var i deltagernes alder. Dette blev fulgt op med et spørgeskema og et modul, hvor den enkelte spiller kunne prøve at tilrettelægge sin egen hverdag udenfor selve klubtræningen. Dette for at gøre spillerne opmærksom på, at selvtræning og selvdisciplin er vejen frem, hvis man gerne vil spille seriøs fodbold. Desuden blev DBUs Spillestils DVD inddraget som en del af det taktiske modul. Her skulle spillerne efterfølgende sætte et verdenshold og ud fra DVDen forklare hvorfor valget var faldet på netop disse spillere. Dette for at synliggøre, hvilke kvaliteter de enkelte positioner besidder og hvor den enkelte spiller måske ser sig selv bedst. Der var stor tilfredshed med manualen som helhed, men illustrationerne skal opgraderes, ligesom der skal stå generelle holdninger omkring rygepolitik, tyveri o.a. Manualen blev udarbejdet, så den i design kom til at ligne de to øvrige manualer til hhv. MFS og FS. 6. Instruktører I 2008 blev DBU instruktørerne kontaktet tidligt. Allerede inden instruktørsamlingerne i januar blev samtlige instruktører kontaktet via mail. Her blev oplyst, hvilke camps og hvornår de blev afviklet i år. Herefter blev lokalunionsinstruktører også kontaktet via mail. Det viste sig dog meget vanskeligt at få påsat instruktører og en enkelt camp i Gladsaxe havde ikke slet ikke nogen. Instruktørens rolle var klarere defineret i år og i denne lå bl.a. ideen om supervision af de enkelte camptrænere. Vi må konstatere, at kun et fåtal af DBUs instruktører har taget en camp og at de fleste var lokalunionsinstruktører, klubkonsulenter og i enkelte tilfælde slet ikke var noget af de nævnte. Alle, der ikke var i instruktør-korps var dog til en personlig samtale om jobbet. DBU Lokalunion Konsulent Andre Ingen 5 12 3 4 1 Det er klart, at vi må diskutere instruktørkorpsets deltagelse i camp. Det er uholdbart, at vi ikke kan påsætte til alle camps. I den forbindelse skal det nævnes, at det er meget svært at påsætte i de(n) sidste uge(r), idet langt de fleste klubhold er startet træning her. Side 5

De fleste Instruktører har indsendt skriftlige evalueringer om deres oplevelser og erfaringer på DBUs Fodboldcamps. Disse evalueringer er, de steder hvor det er relevant, indarbejdet i denne rapport. 7. Trænere Administrationen og påsætningen af trænerne blev i år foretaget samtidig med påsætningen af trænere til Fodboldskolerne. Værtsklubben skulle også i år selv skaffe 2 trænere. Det var der en del klubber, der havde besvær med. Især i uge 32 var der store udfordringer med at skaffe trænere. Her gælder den samme problemstilling som under instruktørerne. Klubberne er startet træning og man kan derfor ikke overnatte ude, hvis man samtidigt har et hold at træne i sin egen klub. Ligeledes er tilbagemeldingerne at betalingen ikke er stor nok, når man skal være på i 24 timer i døgnet på en camp i modsætning til en FS. Tilbagemeldingerne fra campledere og instruktører har været generel tilfredshed med trænerne på årets camps. Der er dog trænere, som ikke er klædt på til de lidt flere udfordringer, der er ved at være camptræner i forhold til Fodboldskoletræner. Uddannelsesmæssigt er de ikke kvalificerede til det, som FC gerne skulle stå for. 8. Professionelle spillere 2 camps havde på egen hånd taget initiativ, igennem egne kontakter, til besøg af en professionel spiller. Ellers er det generelt meget svært at få spillerne ud til disse arrangementer, da det ligger i den korte sommerferie, som de måtte have fra deres egen klub. 9. Materialer, kost og tøj Materialerne blev sendt fra DBU til campen tirsdagen før afviklingsstart. Camplederne var informeret, og det fungerede noget nær optimalt. Der var lidt flere bolde i år end sidste år og der har ikke været kommentarer til dette. Der har været stor ros til landsholdstrøjen. Flere steder havde vi problemer med at få trænertøjpakken ud, idet mange trænere blev påsat sent. Det er et irritationsmoment for alle, at man ikke har tøjet de første dage. Også i år havde Arla udarbejdet en kostplan. Der er stor diskussion i klubberne omkring denne. Nogle klubber kan ikke få maden til at slå til, mens der andre steder ikke er problemer. Gladsaxe har to piger, der har udarbejdet en måde at få Arlas kostplan til at virke, så alle får rigeligt og vi er i dialog med dem, så vi evt. kan inddrage deres erfaringer på området. Desværre har værtsklubberne haft deres udfordringer med at få kostbeløbet fra DBU på 550 kr. pr. deltager til at slå til, hvilket er ærgerligt, når der kommer så godt et initiativ. På baggrund af tilbagemeldingerne vil det være en ide at hæve kostbeløbet. Side 6

10. Målmandscamp Vi har i år afviklet en speciel målmandscamp i Vejle. Vi har de sidste år haft en del henvendelser angående en speciel camp for målmænd. Da Jan Hoffmann så henvendte sig med en ide om en sådan, tog vi handsken op og tilrettelagde en camp, decideret for målmænd. Den havde samme rammer som de andre, men indholdet var specifikt beskrevet for målmænd. I øvrigt blev denne manual lagt ind i den rigtige manual, så alle trænere kunne få gavn af den. Responsen fra deltagerne har været god og alle har følt, at de har fået noget ud af den. 11. Problemstillinger og oplæg til justeringer Ad. punkt 5: Program og manual a) Da der er stor forskel på deltagerne og det, som de søger kunne det være en mulighed at lave en eller to forsøgscamps, hvor de ældre årgange kunne få mulighed for træning og samvær efter deres ønske. Vi kunne inddrage lidt tanker fra Kick-Off camp. I manualen beskrives opdeling af ældste og yngste grupper. Dette kunne indebære differentierede aftenprogrammer. Der indstilles, at der laves differentieret program Det undersøges om programmet skal differentieres for de yngste og de ældste, via dels en markedsundersøgelse og dels en forsøgsordning b) Vi oplever, at de ældste spillere igen er underrepræsenterede. Vi bør fremover overveje, hvad der skal til for at kunne tiltrække denne aldersgruppe. Vi laver på baggrund af deltagerinformationerne i år et spørgeskema, som sendes elektronisk til de ældste deltagere med spørgsmål, der skal uddybe vores erfaring omkring aldersgruppen. Det indstilles, at der laves en undersøgelse. Det undersøges om programmet skal differentieres for de yngste og de ældste, via dels en markedsundersøgelse og dels en forsøgsordning Side 7

Ad. punkt 6: Instruktører På baggrund af de udfordringer som instruktør påsætningen har givet administrationen i år er følgende forslag udarbejdet. a) Poul Gilling, Peter Rudbæk, Steen Jørgensen og Steen Gleie afholder et møde, hvor instruktørernes fremtidige rolle på FC diskuteres. Evt. med henblik på, at det gøres til en opgave på linje med et DBU trænerkursus eller b) at påsætningen af instruktører lægges ud til lokalunionerne da statistikken i forvejen viser, at de fleste instruktører alligevel er lokalunionsinstruktører. B og U udvalgets beslutning: Det er et problem at få DBU-instruktører til at påtage sig instruktøropgaven på DBUs fodboldcamps. Udvalget besluttede at rette henvendelse til FLU, for at få lokalunionsinstruktørerne til at løfte opgaven via lokalunionerne. SJ udarbejder oplæg til FLU som BH medbringer Ad. punkt 7: Trænere Igen i år havde administrationen og værtsklubberne udfordringer med at skaffe trænere. Det betød, at der bliver påsat trænere i sidste øjeblik. Dette er meget ødelæggende for selve konceptet (et sted sad en træner og sov under teorimodulet!). a) Vi skal have påsat trænere tidligere. Dette medfører, at klubberne skal have påsat halvdelen af trænerne senest d. 1. april 2009. Er dette ikke på plads, bortfalder klubkompensationen. b) Der skal kigges på aflønningen af trænerne. 1550,- for 4 dages fuldtid med spillerne er for lidt. Dette betyder, at træneraflønningen sættes op til 2500,-. Til gengæld er det umiddelbart kun de trænere, der besidder B1, der i første omgang kan påsættes. Det indstilles, at trænerlønne hæves Trænerlønnen hæves til kr. 2.500 pr. uge Ad. punkt 9: Materialer, kost og tøj Side 8

På baggrund af Arlas kostplan har der fra nogle campledere og instruktører været udtrykt ønske om, at der skulle være flere kostpenge pr. deltager. I år modtog hver klub 550 kr. pr. deltager til kost. Desuden er der campledere, der har bedt om kostpenge til instruktør og trænere. Det kan være endog meget svært at få beløbet til at dække omkostningerne. Vi hæver kostbeløbet til 650 kr. til hver deltager. Dette dækker så også kost til ledere, trænere og instruktør. Det indstilles, at beløbet hæves til 650,- Beløbet til bespisning hæves fra kr. 550 til kr.650 Ad. punkt 10: Målmandscamp Med udgangspunkt i den store efterspørgsel på målmandscamp og de positive tilbagemeldinger, bør denne fortsættes til næste år. Der afholdes målmandscamp igen i 2009. Administrativt kigges der på, om man kan afvikle 1 på hver sin side af Storebælt på bekostning af en almindelig camp. Det indstilles, at der laves ekstra målmandscamp Antallet af målmandscamps øges op til højst 4, dog maksimalt 27 fodboldcamps i alt. Fodboldskolegruppen fastsætter det endelige antal ud fra ansøgningsfeltet Ad. punkt 4: Økonomi. På baggrund af de ovenstående betragtninger (øget trænerkompensation og øget kostgebyr) hæves deltagergebyret til 1100,- kr. Det indstilles, at beløbet hæves til 1100,- kr. Billetprisen hæves fra kr. 900 til kr. 1.100 Side 9

Modtagere af Fodboldcamp evalueringsrapport DBUs bestyrelse DBUs Børne- & ungdomsudvalg Benny Hansen (JBU) (formand) Ole Jacobsen (SBU) Kaj D. Larsen (LFBU) Louise Bøjden (FBU) Morten Høgsdahl Nielsen (KBU) Christian Fynsk (JBU) Per Dybdahl (BBU) Fodboldskolegruppen (politisk ansvarlig) Per Dybdahl (formand) Gordon Kirt Christian Fynsk Jeanette Schalburg Knudsen Allan Dinesen DBU Børn og ungdom: Steen Jørgensen (afd. leder) Steen Gleie René Bakdal Tina Enestrøm Richard Andersen Enrique Córdova-Jensen Lokalunioner/-regioner Unions-/regionskontorerne Fodboldskolepolitikere Konsulenterne Fodboldcamps Skoleledere Instruktører Alle øvrige kan downloade rapporten fra DBUs hjemmeside. Denne rapport er udarbejdet af Steen Gleie, oktober 2008. Efterfølgende bliver rapporten behandlet af fodboldskolegruppen og på det årlige stormøde den 5.oktober 2008. Side 10