Piratguiden En guide til det digitale piratmarked 0
1. Piratguiden - hvad er det? Denne guide vil tegne et mere enkelt billede af det ulovlige marked for digitalt indhold (herefter piratmarkedet). Piratmarkedet, som det ser ud i dag, er sammensat af flere forskellige teknologier og mange variationer af platforme. Teknologierne er i ikke i sig selv ulovlige, men det er brugen af dem, der definerer dem enten som del af piratmarkedet eller del af det legale marked. Derfor kan man finde tjenester der er både og, som fx YouTube der er en lovlig platform, som indeholder ulovligt materiale. Guiden beskæftiger sig med piratmarkedet på et overordnet plan, og guiden forsøger i denne sammenhæng at indkredse hvad piratmarkedet er, hvilke teknologier der bruges til online pirateri i dag samt hvilke muligheder vi har for at overvåge den ulovlige adfærd. Piratguiden er ment som en introduktion til at forstå piratmarkedet, og kan som sådan læses alene, men kan også bruges som læsevejledning til RettighedsAlliancens Piratrapporter, der udkommer en gang om måneden. I slutningen af guiden findes en ordliste, hvor en række af de ord og begreber, som er anvendt forklares. 2. Piratmarkedet markedet for ulovligt digitalt indhold Uanset hvilken teknologi eller platform man bruger til at finde indhold på nettet, så fildeler man, for filer er de byggeklodser kommunikationen på internettet er bygget op af. Fildeling er derfor en naturlig del af vores hverdag og en hel integreret del af vores måde at kommunikere med hinanden. Vi sender dokumenter, billeder, videoer og andre former for indhold til hinanden konstant, og vi benytter flittigt fildelingstjenester til at se film, høre musik og læse bøger med. Der er imidlertid nogle former for fildeling som er ulovlig. I mange tilfælde er det når de filer og det indhold, som er beskyttet af ophavsretten deles online uden aftale med rettighedshaveren. Og det er ulovligt at kopiere og dele indhold uden ophavsmandens samtykke. Som eksempel på en tjeneste, der lovligt deler ophavsretsligt indhold kan nævnes filmstreamingtjenesten Netflix. Netflix har indgået fildelingsaftaler med de filmproducenter, hvis film de distribuerer på tjenesten. Derfor er Netflix lovlig - og der eksisterer adskillige lignende tjenester der lovligt deler musik, bøger, computerspil og andre typer indhold. Der findes imidlertid også fildelingstjenester, som benytter omtrent den samme teknologi til at tilgængeliggøre det samme indhold men som gør det uden rettighedshavernes samtykke. Ligeledes eksisterer der forskellige netværk, websites og onlineprogrammer, hvor almindelige internetbrugere kan dele filer og indhold med hinanden uden 1
nødvendigvis at have fået lov af ophavsmændene. Platformen ligner ofte de lovlige tjenester til forveksling, så tjenesterne gør sig ofte stor umage med at se legitime ud på overfladen men den retsmæssige ejer af indholdet har aldrig givet tjenesten eller netværket tilladelse til at dele indholdet. Og det er det der gør dem til ulovlige tjenester. Så der findes ikke en ulovlig teknologi, men der findes indhold der er ulovligt at dele uden aftaler. Det er op til ophavsretsejeren selv at bestemme om de vil give deres indhold væk eller om de vil sælge det. Der er mange af disse platforme, som derfor også indeholder film, musik m.m. som rettighedshaveren har valgt at give væk (som fx moster Annas fødselsdagstale). Det man dog kan se er, at det der driver trafikken på langt størstedelen af disse sites, er de mest professionelt producerede produktioner. I nogle tilfælde kan det derfor være svært for den enkelte internetbruger at skelne mellem lovlige og ulovlige tjenester og fildelingsnetværk. Eksempler herpå var de nu hedengangne film- og musikstreamingsites PopCorn Time og Grooveshark, der begge delte indhold til tusindvis af brugere uden samtykke fra rettighedshaveren men som fremviste et professionelt design og en brugervenlig platform. I andre tilfælde kan afsenderforholdene på tjenesterne og netværkene være uigennemsigtige. Et godt eksempel herpå er YouTube, som lever af brugergeneret indhold altså indhold, som uploades af brugerne. På sådanne tjenester kan det være svært at vide sig sikker på, om videouploaderen faktisk også har rettighederne til videoen. Hvis ikke dette er tilfældet, er det faktisk ikke kun selve uploadet, som er ulovligt - det er også hver efterfølgende afspilning af uploadet. Ofte tænker vi som forbrugere slet ikke på om indholdet er lovligt tilgængeliggjort eller ej - og selv hvis vi gør, kan det som i eksemplet med YouTube være svært at vide sig helt sikker. Der eksisterer imidlertid en række andre tilfælde, hvor det er - eller i hvert fald burde være mere åbenlyst for brugeren, at der er tale om ulovligt brug af indhold. Det er i disse tilfælde, at der er tale om overlagte krænkelser, og det er denne aktivitet som vi under ét betegner, som pirateri. Pirateriet har spredt sig over en række netværk og teknologier, som tilsammen har formet det marked, som vi meget nærliggende kalder for piratmarkedet. Piratmarkedet er i høj grad et illegalt, organiseret og ofte kommercielt marked, hvor de overordnede fildelingstendenser domineres af nogle teknologiske trends, som vi ser nærmere på nedenfor. 3. Pirateri hvordan gør man? Der findes mange forskellige måder at dele filer på. Der er imidlertid tre dominerende metoder, som adskiller sig fra hinanden i kraft af den tekniske måde, fildelingen finder sted på. 2
Set fra et brugerperspektiv er der forskellige fordele ved de forskellige fildelingsmetoder som gør, at brugerne kan have forskellige præferencer i forhold til valg af metode fx at fildelingsmetoden er hurtig, let tilgængelig eller at fildelingen kan udføres med selv en svag internetforbindelse. De tre fremherskende teknologiske fremgangsmåder er streaming, BitTorrent-netværk og Cyberlockers. Disse gennemgås i overskuelig form nedenfor. 3.1 Streaming Streaming er både en teknologi og en forbrugsform. Når en film eller et stykke musik streames betyder det, at produktet forbruges (ses eller høres) i takt med, at det bliver leveret. Ordet streaming kommer således af, at indholdet leveres i en fortløbende strøm til modtageren. Et konkret streamingscenarie kunne forløbe således: Figur 1. Sådan bruges streaming En af de brugsmæssige fordele ved streaming er, at metoden - i modsætning til traditionel download - ikke kræver lokal lagringsplads på modtagerens computer. Det betyder, at brugeren i stedet for at downloade en hel film, eller et helt stykke musik og gemme en vedvarende kopi af indholdet på sin computer, kan nøjes med at opbevare filen (dele af produketet) i den tid, det tager at afspille den. Streaming kræver imidlertid en hurtigere internetforbindelse end andre 3
former for fildeling. Hvis forbindelsen er for langsom, vil brugeren opleve generende afbræk i leveringen af produktet. Derfor er streamingmetoden også klart mest udbredt blandt brugere i regioner med højhastighedsinternetforbindelser. I 2013 steg omfanget af streaming voldsomt og vi forventer, at denne fildelingsmetode vil blive den mest udbredte i den nærmeste fremtid. Denne udvikling skyldes primært udbredelsen af hurtigere internetforbindelser (både fastnetforbindelser og mobilforbindelser) og et større udbud af både lovlige og ulovlige tjenester, der formidler digitalt indhold igennem streaming. Gode lovlige eksempler på streamingtjenester er YouTube, Spotify og Netflix, der nu begge er på top 10 over de applikationer i USA og Europa, som genererer mest downstream-trafik 1. Et eksempel på en ulovlig streamingtjeneste var den allerede nævnte PopCorn Time, som rent konceptuelt kun adskilte sig fra de tre ovenstående streamingtjenester ved ikke at have indgået aftale med rettighedshaverne. 3.2 BitTorrent og Peer-to-peer deling BitTorrent er stadig den mest populære og udbredte fildelingsmetode i dag. BitTorrent er en teknologi, som tillader brugeren at downloade små bidder (bits) af en fil fra andre brugere igennem et specielt program som kaldes en BitTorrent-klient. Brugeren downloader en torrent-fil fra et website online og åbner filen på sin computer med BitTorrentklienten, der i samme øjeblik forbinder ham til andre brugere på fildelingsnetværket. Det er gennem BitTorrent-klienten, at brugerne mødes og selve fildelingen foregår. Når brugeren har hentet samtlige bidder af torrent-filen ind fra de andre brugere, samler BitTorrent-klienten alle bidderne sammen til én fil (film, musik, bog), som lagres lokalt på brugerens computer. De fildelende brugere på BitTorrent-netværket kaldes for peers og derfor refererer vi ofte til BitTorrent-netværk som peer-to-peer- eller P2P-netværk bruger-til-bruger-netværk. Man skelner desuden mellem to forskellige typer brugere. En bruger, som downloader filer kaldes for en leecher (efter det engelske ord for igle) altså en bruger der suger filer fra de andre brugere. Omvendt kaldes en bruger, som uploader/tilgængeliggør filer for en seeder altså en bruger der sår filer, så andre brugere kan høste dem. De fleste BitTorrent-klienter fungerer således, at aktive brugere automatisk på én og samme tid fungerer som både leecher og seeder. De aktive brugere deler nemlig løbende det med andre brugere, som de selv er i gang med at 1 Downstream-trafik: når en bruger streamer noget fra et websted (modsat upstream, hvor en bruger streamer noget til et websted) begrebet kan sidestilles med download. 4
downloade. Når brugeren er færdig med at leeche (downloade) skal brugeren manuelt slå den fortsatte seeding fra - ellers fortsætter brugeren med at stille filen til rådighed for andre, selvom brugeren har afsluttet sit eget download. Figur 1. Sådan bruges BitTorrent BitTorrent-teknologien er en ekstremt effektiv form for fildeling fordi metoden er baseret på crowdsourcing. BitTorrentteknologien fordeler nemlig den netværksmæssige belastning mellem alle de aktive brugere på netværket og har dermed højere downloadhastighed end andre fildelingsteknologier. Derudover betragtes BitTorrent som en af de sikreste måder at begå internetpirateri på, fordi det er meget svært efterfølgende at spore transaktionerne mellem de enkelte brugere på netværket. BitTorrent er pt. den mest populære fildelingsmetode i verden. Udviklingen på internettet tyder dog på, at streaming snart overtager førstepladsen som den mest anvendte fildelingsteknologi. 3.3 Cyberlocker En Cyberlocker er en tjeneste, der er designet til at brugere kan uploade filer til et host-site med henblik på at gøre dem tilgængelige for andre brugere. Blandt de mest kendte Cyberlockers er tjenester som Dropbox, hvor brugere kan uploade og dele forskellige typer filer med hinanden. Helt basalt fungerer Cyberlockers således, at brugeren uploader en fil til en server, hvorefter filen bliver tilgængelig på host-sitet igennem en unik webadresse (URL). Efterfølgende kan andre brugere tilgå filen ved at besøge denne webadresse. Ofte spredes webadressen som links på fora og netværk, 5
der er særligt beregnet til netop at give brugere adgang til indholdet. Sådanne typer fora og netværk betegnes ofte som link-sites. Disse opbevarer altså ikke selv indholdet, men linker til dér, hvor det opbevares på host-sitet. Figur 1. Sådan bruges Cyberlockers Mens både streaming- og BitTorrent-forbruget steg i 2013, faldt det illegale forbrug af Cyberlockers betydeligt. En af de direkte årsager til dette fald var beslaglæggelsen af cyberlocker-websitet MegaUpload i januar 2012, som også resulterede i lukningen af andre Cyberlockers. Den mest sandsynlige årsag er dog, at brugerne foretrækker de to andre fildelingsteknologier, fordi de enten er hurtigere eller ikke kræver tilsvarende netværkskapacitet. Således betyder faldet i brugeren af Cyberlockers altså ikke, at pirateri overordnet er faldende, men blot at brugerne er yderst omstillingsparate og altid er klar til at skifte til den nyeste teknologiske standard. 4. Overvågning af pirateri hvad kan vi overvåge og hvordan gør vi? De tre fildelingsmetoder, som er beskrevet ovenfor står for langt størstedelen af den ulovlige deling af filer online i øjeblikket. Dette ved vi, fordi vi overvåger den ulovlige deling af filer på forskellige netværk. Formålet med denne overvågningen er at konkretisere omfanget af ulovlig fildeling for vores interessenter( medlemmer, politikere, journalister, borgere osv.) og tilvejebringe et oplyst og retvisende grundlag for RettighedsAlliancens kommunikationsog oplysningsaktiviteter. 6
Teknisk set fungerer overvågningen således, at vi i samarbejde med antipirat-virksomheden Mark Monitor overvåger den ulovlige deling af en række film-, musik- og bogtitler på forskellige netværk online. Mark Monitor har udviklet værktøjet InSite 3.0, som kan identificere de filer, som udveksles mellem brugere på BitTorrent og Cyberlockers. Hver film, hver bog og hvert musikalbum har et fingeraftryk og når værktøjet først kender dette fingeraftryk, kan værktøjet scanne netværkene og let identificere de kulturprodukter, som deles hyppigst. InSite 3.0 producerer data via to separate moduler, som henholdsvis er designet til at overvåge BitTorrent og Cyberlocker. I BitTorrent-modulet (P2P-modulet) overvåges antallet af tilfælde, hvor en bruger, som er tilsluttet et P2P-netværk, downloader en film, bog eller et stykke musik gennem sin computer. I Cyberlocker-modulet monitorerer vi antallet af tilgængelige links, der giver adgang til ulovligt indhold, antallet af unikke host-sites URL er, der hoster (indeholder/opmagasinerer) ulovligt indhold, 3), og antallet af tilgængelige unikke filer (fx forskellige udgaver af en given film). Helt overordnet giver InSite 3.0 os således mulighed for at overvåge, hvor mange gange et stykke indhold deles over en bestemt tidsperiode på de forskellige netværk. Disse data giver os et godt indtryk af, hvorvidt omfanget af pirateri er stigende eller faldende, ligesom vi får bedre kendskab til hvordan og hvorfor specifikke indholdsprodukter spreder sig i de ulovlige netværk. Disse overvågningsværktøjer giver os dog langt fra et fuldstændigt billede af piratmarkedet. Der findes andre typer netværk og teknologier, som vi ikke har mulighed for at overvåge, fordi det endnu rent teknisk eller juridisk ikke er muligt. InSite 3.0 giver os således kun mulighed for at overvåge åbne netværk altså netværk som ikke kræver adgangskode og brugernavn. Det er imidlertid ofte på lukkede netværk, at indhold deles første gang, og dermed også herfra, indholdet spredes. Derfor er vi også aktive på en række lukkede danske netværk, hvor vi på lige fod med andre brugere får indsigt i de aktiviteter der foregår i dette miljø. Denne overvågningsindsats kalder vi for 48-timers overvågningen. Formålet med at være til stede på disses lukkede netværk er først og fremmest at kortlægge, hvor mange gange en given titel bliver hentet i løbet af de første 48 timer - og til hvilke tjenester, den spreder sig inden for denne periode. Dermed indkredser 48-timers overvågningen en given titels potentielle popularitet: jo mere en titel deles på de lukkede netværk i løbet af de første 48 timer, des større er chancen for, at det samme vil gøre sig gældende på de åbne 7
netværk. Således vil vi typisk opprioritere overvågningen af titler i InSite 3.0, som vi kan se bliver delt meget på de lukkede netværk i løbet af de første 48 timer. 5. Ordliste 2 Bit(s): En enhed for informationsmængde. I dette tilfælde betegner en bit en delmængde en bid af en fil. BitTorrent-klient: Et specielt program, der anvender torrent-filer til at downloade indhold (film, musik bøger, spil etc.) fra andre brugere på BitTorrent-netværket. Klienten henter bits fra de andre brugere og samler til sidste filbidderne til én fil. Crowdsourcing: Sammensætning af crowd og outsourcing. Betegner en metode, der fungerer som en distribueret problemløsning og produktionsproces, der indebærer at man outsourcer opgaver til et (relevant) netværk af mennesker. I denne kontekst udgør brugerne på BitTorrent netværket det crowd, som understøtter den fortløbende tilgængelighed og distribution af indhold. Download: En betegnelse som bruges om den tekniske proces, når noget kopieres fra internettet og lægges som en lokal kopi på en computer. IP-adresse: Et unikt nummer som netværksenheder (f.eks. computere) bruger til at kommunikere med hinanden over Internetprotokollen Leecher: En bruger på BitTorrent-netværket, som downloader filer refereres også ofte til som en free loader. Seeder: En bruger på BitTorrent-netværket, som uploader og tilgængeliggør filer for andre brugere på netværket. Med andre ord er en seeder en bruger, som sår så andre kan høste. Upload: En betegnelse som bruges om den tekniske proces, når en kopi af en fil fra en computer distribueres online. Host-site: En hjemmeside der opbevarer filer, som brugere kan downloade direkte fra siden. Link-site: En hjemmeside der lister henvisninger til filer, som opbevares på andre sites (host-sites). Peer-to-peer (P2P): Den engelske betegnelse der anvendes om datanet, hvor computerne (peers ne) i datanettet har lige stort ansvar for datanettets funktionalitet. Et peer-to-peer-datanet adskiller sig derfor fra et datanet bestående af klient- og serverprogrammer ved at ansvaret for datanettets funktionalitet ikke er centraliseret omkring serverprogrammet. BitTorrent er ét af flere P2P-netværk. Et andet kendt P2P-netværk er edonkey-netværket. 2 Kilde: Wikipedia 8
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte analytiker Louis Clausen fra RettighedsAlliancen på louis@rettighedsalliancen.dk eller tlf. 61 60 21 21/32 71 20 33 9